Hvem eller hvad savner du?

[Suzan]

Jeg savner at være på ferie med min ex.
Køre afsted i kassevognen mod Stockholm, holde ind og gå på loppis, snakke om de mest mærkværdige ting og skrige af grin.

Jeg savner min gamle hest, der på mange måder var vældig ukompliceret - efter længere tids træning og hårdt arbejde, selvfølgelig.

Jeg savner ind i mellem mere selskab og tilknytning til mennesker.
En større flok at være overfladisk med og et par tætte veninder m/k.

En gang i mellem savner jeg det at have lyst til sex, selvom det også kunne være besværligt.

Og så savner jeg forskellige tilsætningsstoffer i slik og mad.
Der er flere ting der bare ikke er det samme længere

[Wizzze]

Den gode gamle “grønne” Faxe Kondi på ølflaske

[Stitch]

Min moar og far.

[Stitch]

At have bil.

Elsker friheden i det. Bare kunne køre ud i det blå og lade tanker flyve.

[Tilly]

Lange lyse sommerdage.

Hold nu op hvor er jeg bare ikke klar til vintermørket Er allerede ret påvirket af det, og tanken om at det bliver værre endnu kan jeg næsten ikke klare...

[sigge]

En rigtig vinter med sne og frost mange uger i træk.

[Guilded_Lily]

Min mor og far.

Min psyke, energi, hukommelse, overskud og overblik fra tiden før mit stresskollaps for 10 år siden.

[Rapfisk]

Min kæreste. Det er hans første arbejdsdag efter barsel

[Marguerit]

Savner den kat jeg mistede tidligere på året. Tænker på ham hver eneste dag og kan stadig græde over ham.

Savner min forbrænding fra da jeg var 18.

Din forbrænding?

Ja.

Altså brandsår eller stofskifte? Jeg er ikke lige med.

Jeg har lidt lyst til at spørge, hvad tror du selv? Der er næppe nogle der savner brandsår, forestiller jeg mig.

Beklager.

Hi hi jeg læste det også som et brandsår og var dybt forundret. Nu forstår jeg. Hvor dumt at læse det sådan

[Marguerit]

Jeg savner nogle gange, at være helt ung, og have live foran mig. Men omvendt er jeg virkelig glad for at være voksen.

[Mani]

At kunne huske min mor fra før psykoserne og de konstante turer ind og ud af den lukkede afdeling (jeg var 9 første gang).

En far der spørger til mig engang i mellem og som synes det jeg kan er ok.

Jeg savner min lillesøster. Hun vil ikke se mig fordi jeg har fået børn.

Min morfar. Han havde altid et klogt input når livet er svært at greje. Og han holdt af mig for den jeg var. Godt jeg stadig har min mormor <3

[Eschelon]

- Min eks. Jeg savner hende noget så forfærdeligt, selvom det er over et halvt år siden (193 dage, for at være præcis) hun gjorde det forbi (igen, igen). Vi kan aldrig finde sammen igen, men jeg savner hende enormt meget alligevel.
- Min stedfar. Han var klippen i mit liv, han var langt mere min "rigtige" far end min biologiske far nogensinde har været, og han var ham jeg altid kunne gå til med alt. Han døde for 12 år siden, og jeg plejede at tage ud til hans gravsted, og sad og snakkede med/til ham i timevis, men resten af familien valgte at lade gravstedet nedlægge for nogle år siden. Så jeg savner egentlig også hans gravsted, fordi jeg kunne finde en slags ro der.

[LaMariposa]

Lune aftener med fuglenes aftenblær som lydtapet, rosé på terrassen og bare fødder i græsset.

Vi havde besøg af solsort, som sang pivfalsk fra kvarterets højeste skorsten hele sommeren. Vi kaldte den falset-fuglen. Den var noget helt særligt, og den savner jeg her i de mørke vintermåneder.

[Daine]

Jeg savner (også) min koncentrationsevne, til at kunne fordybe mig fuldstændig i en bog og bare lade timerne gå uden at jeg opdager det. Det har den omgang stress jeg var nede med for små to år siden sat en effektiv stopper for.


Jeg savner at være mere socialt anlagt. Jeg har et stort behov for at være alene og fungerer i det daglige rigtig godt bare mig selv, men jævnligt er det ting der bare er sjovere når man er mindst to. Det er bare noget der er svært at bygge et venskab op på, at jeg nogen gange har lyst til selskab.

[Muspel]

Jeg savner en kæreste. Og det jeg savner mest ved det er fysisk nærhed.