Hvad er worst case scenario hos jer, når I skal til fest?

[Summer]

Jeg har det fint nok med bordplan. Men bliver jeg placeret sammen med nogen, hvor samtalen bare er død fra start eller hvor de andre kender hinanden godt og snakker internt og hvor der ikke rigtig er mulighed for at blive inkluderet i samtalen, så bliver det godt nok en lang aften. Dét synes jeg desværre at jeg har oplevet alt for ofte.
Også er jeg slet ikke fan af, hvis man som par skal splittes ad.

Jeg bryder mig heller ikke om selskabslege eller at få tildelt en opgave. Og slet ikke hvis jeg kommer i centrum for andres opmærksomhed.

[Yetie]

Sushi - til stor undren for mig havde min veninde bestilt sushi til hendes 50 års fest .

Jeg skulle “desværre” på arbejde den dag, og efterfølgende har hun fortalt at ca 1/3 del af gæsterne ikke var så begejstret for menuen.

Men det vigtigste var jo også hun selv var glad for maden, men det er noget af et sats, jeg kender en del som ikke bryder dig om sushi .

Åh gud, det havde jeg ikke lige overvejet at nogen kunne finde på. Jeg kan bare ikke lide sushi, og hvis jeg fandt ud af at det var på menuen (som det eneste), så ville jeg enten spise hjemmefra, tage min egen mad med eller finde på en undskyldning for ikke at deltage i festen.

Selvfølgelig må værten selv vælge menuen, men omvendt forstår jeg ikke man vælger noget, der i så høj grad deler vandene. Jeg undgår fisk i enhver form når jeg sammensætter en menu, med mindre det er et lille selskab og jeg ved alle kan lide det - netop fordi mange ikke bryder sig om fisk. Det gør det ikke bedre at fisken er rå!

[Zombie]

8 timer fanget ved et bord, hvor man SKAL være social og "på", og hvor man må fake at være ryger og/eller have sart mave, for at få pauser undervejs hvor man lige kan gå fra og være alene i hovedet.

Jeg er udadvendt, men introvert og hvis jeg låses fast i sociale arrangementer som fx langtrukne middage hvor man skal konversere og sidder ved bordet, så er jeg tit en af de første, der tager hjem - fuldstændig smadret.

Min bedste veninde kender mig så godt, til hendes bryllup sad jeg for bordenden som sidste voksen inden børnebordet, sikke en lise. Og så tænkte ingen over det, da jeg rejste mig sammen med dem og vi legede dåseskjul i haven.
Hendes familie troede, jeg var hyret til at se efter børnene. Min veninde vidste bare, det var eneste chance for, at jeg kunne holde det ud - og jeg blev da også hængende til kl. 4 om natten, længe efter børnene smuttede, fordi jeg ikke var fuldstændig drænet af endeløse voksensnakke.

[Kilix]

Bordplaner, mad, faellessang, festlege og deslige har jeg det helt fint med. Jeg kan spise stortset alt, jeg kan snakke med (naesten) hvemsomhelst, Jeg deltager gladeligt i festlege og selv de allerkedeligste taler kan jeg faa noget ud af. (om ikke andet saa et grin)
Jeg kan bare ikke med (smaa) boern jeg ikke kender godt. Mine nevoer og kaerestens nevoer er fine nok. Men til en fest hvor boern er velkomne (og det skal de bestemt ogsaa have lov til at vaere!!!) maa jeg nok indroemme at jeg tilbringer utroligt meget tid langt, langt vaek fra dem. Jeg har desvaerre meget boernetaekke - af en eller anden uransagelig grund ELSKER de mig. Og det er bare ikke gengaeldt. Saa... Er de udenfor er jeg indenfor og er de indenfor er jeg udenfor.
Voksenfester kan jeg altid faa noget godt ud af, men saa snart der er boern under 13-14 aars alderen saa ved jeg bare at det bliver en lang, lang, lang dag/aften.

[Purple Haze]

Jeg kan bare ikke med (smaa) boern jeg ikke kender godt. Mine nevoer og kaerestens nevoer er fine nok. Men til en fest hvor boern er velkomne (og det skal de bestemt ogsaa have lov til at vaere!!!) maa jeg nok indroemme at jeg tilbringer utroligt meget tid langt, langt vaek fra dem. Jeg har desvaerre meget boernetaekke - af en eller anden uransagelig grund ELSKER de mig. Og det er bare ikke gengaeldt. Saa... Er de udenfor er jeg indenfor og er de indenfor er jeg udenfor.
Voksenfester kan jeg altid faa noget godt ud af, men saa snart der er boern under 13-14 aars alderen saa ved jeg bare at det bliver en lang, lang, lang dag/aften.

Åh ja. Børn der utrolig gerne vil snakke eller prøver at tage ens hånd og slæbe af med en, og de voksen kommentarer det kan afføde.
Det kan være alt fra om man nu ikke skal til og “i gang” med at få nogen (hø hø nudge nudge) - og om man ikke fortryder Man ikke har nogen. Til forældrene der øjner en mulighed for at få en til at tage sig af ungen “Er du blevet helt forelsket i Tante P? skal i ud og lege?” (Nej det skal vi så ikke),

Værst er når de er vildt beskidte og kommer og piller med deres små urinsure hænder når man sidder og spiser, det er så uappetitligt.

[Pjeps]

Jeg har misofoni, så at blive sat sammen med nogen der har høje tygge og synkelyde er en katastrofe. Og jeg bliver virkelig både vred og utilpas fysisk.

Og jeg har det også stramt med folk der ikke kan styre deres drikkeri.

[Straniera]

Festlege og for mange børn, der larmer.
Festlege fordi jeg egentlig bare ikke gider. Jeg vil hellere sidde med et glas vin og hyggesnakke. Det værste er nok "Gæt og grimasser"-agtige lege, hvor man skal mime og den slags. Folk bliver så sure, når jeg siger, at jeg ikke vil være med.

Ellers er der dét der tidspunkt, hvor man egentlig gerne vil hjem, men man ligesom er i tvivl om man kan være bekendt at gå, når nu ingen andre har sagt farvel endnu.

[PaleSeptember]

Åh gud ja...en fest med buffet fra Kokken og Jomfruen.

Kryds fingre for at du aldrig bliver inviteret til fest af min kusine eller min søster.....og vinen er som regel varm Liebfraumilch eller J.B. Chenet med den skæve glas....skål!
Så planen om at drukne maden med masser af vin, når jeg aldrig, for Chenet giver mig hovedpine efter bare to glas.

Sådan en fest (konfirmation) skal vi til her i august. Min mand siger, at jeg skal være høflig og tage med, men jeg orker det ikke

[Skorstenen]

Fester, hvor man føler man kun er inviteret for at hjælpe med noget, fx madlavning.
Det slår nærmest aldrig fejl for os.

Konfirmationer i perifær omgangskreds, hvor man føler man er inviteret med for at barnet skal have så mange gaver (læs: penge) som muligt.

[Dirtylittledevil]

Konfirmationer i perifær omgangskreds, hvor man føler man er inviteret med for at barnet skal have så mange gaver (læs: penge) som muligt.

Hørt!
Sådan en var jeg inviteret til for et par år siden, nærmest så langt væk i landet som det kunne komme, hos noget familie jeg slet ikke normalt mødes med.
Jeg meldte afbud. Barnets far skrev til mig på facebook og prøvede at presse mig til at skifte mening med argumenter om at vi var familie og det var vigtigt med sammenhold osv. Yeah right, som om jeg nogensinde har set dem troppe op hvis jeg stod midt i en svær tid.
Og det sagde jeg faktisk (på en pæn måde) til ham, men så havde han desværre ikke tid til at skrive sammen mere pga aftensmad og han er stadig ikke vendt tilbage

[Kruspersille]

At blive placeret ved et bord kun med par, der sidder ved siden af hinanden (jeg har været single i mange år). Nøj, hvor har jeg lagt ører til mange samtaler af ‘nu skal vi også huske, at Hugo skal have madpakke med på mandag og har du spurgt din mor, om hun kan passe onsdag, så jeg kan komme til zumba’ - røvsygt.
Og så må jeg sige, at som barnløs har jeg gentagne gange oplevet, at det første man bliver spurgt om er, har du børn? Og når man svarer nej, så vender vedkommende sig om og begynder at snakke med nogle andre, og så kan man stå der og blomstre med sin drink. Der er virkelig mange forældre, som virker til kun at leve livet gennem deres børn, og hvor de ikke rigtig oplever noget, som ikke har med børnene at gøre. Et selskab lutter disse mennesker er heller ikke så spændende.

Ellers er jeg til det meste, både selskabslege, taler og sange. Synes et afbræk fra small talken er dejligt

[Stitch]

Jeg er vist ret nem. Jeg elsker at feste, og de indslag jeg ikke elsker, er jeg mere ligeglade med. Jeg hader dem i hvert fald ikke. OG så er jeg ret frelst: Kan jeg se værterne morer sig og har lige dén fest, de drømmer om, så er jeg glad.

Jeg tænkte det samme om mig selv Og at jeg vist har været ret heldig med fester i det hele taget.

[Stitch]

En af de værste episoder var til en fest, hvor min fætters ven blev virkelig virkelig fuld og blev ved med at sætte sig ved siden af mig og flirte og komme med kommentarer. Hans kæreste sad på den anden side af ham..

[differentdaydifferentperson]

En af de værste episoder var til en fest, hvor min fætters ven blev virkelig virkelig fuld og blev ved med at sætte sig ved siden af mig og flirte og komme med kommentarer. Hans kæreste sad på den anden side af ham..

Ej hvor ubehageligt..... Hvorfor er det egentlig ofte mænd der gør sådan noget?

[Santa]

Åh gud ja...en fest med buffet fra Kokken og Jomfruen.

Kryds fingre for at du aldrig bliver inviteret til fest af min kusine eller min søster.....og vinen er som regel varm Liebfraumilch eller J.B. Chenet med den skæve glas....skål!
Så planen om at drukne maden med masser af vin, når jeg aldrig, for Chenet giver mig hovedpine efter bare to glas.

Sådan en fest (konfirmation) skal vi til her i august. Min mand siger, at jeg skal være høflig og tage med, men jeg orker det ikke

Du kan jo lave en bingoplade med alle trådens hadeting, og se om den fest når op på fuld plade?
Hvis du får bingo, skylder din mand en times rygmassage.