Side 1 af 3

Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 14:51
af Karkluden
Inspireret af en tråd i mad og drikke om nemlig.com, kom vi til at tale om en gammel tråd om hvilke huslige/praktiske ting man betalte sig fra. Den ville jeg da lige genoplive..

Jeg/vi betaler konsekvent for alle ting, der har med cykler at gøre. Jeg kan ikke, kæresten kan ikke, og ingen af os gider lære det. Måske engang når vi har nogle børn, og det kan blive en større udskrivning.

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 14:54
af Flora
Jeg betaler mig også fra cykelreparationer. Jeg kan godt finde ud af at lappe en cykel, men jeg synes det er så gudsjammerligt kedeligt og besværligt, at jeg hellere vil betale en cykelsmed for at gøre det.

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 16:04
af Daflo
Rengøring og indkøb, og det er alle de ekstra penge værd.

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 18:47
af Pandesteg
Indkøb og vinduespudsning. Min cykel kommer også til cykelhandleren, når den er flad, selvom manden har tilbudt at lappe den. Synes ærligt talt ikke det er værd at bruge hans tid på, når der ligger en cykelhandler lige over for vores hus og det koster, hvad, en 50'er.
Og nu jeg tænker over det, så punkterer jeg altid langt hjemmefra, så cyklen ryger faktisk bare ind til den første cykelhandler jeg støder på! :-D

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 18:49
af Pityt
Vinduespudsning gider jeg altså ikke selv. Det er udliciteret til en kollega/god ven, som gør det for en gang aftensmad :-D

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 19:04
af superboa
Alt hvad der har med bilen at gøre (dækskifte mm) og cykelreparationer - tror det er dét :)

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 19:25
af Pixie88
Rep. af bil.. alt andet ville i mine øjne være rendyrket dovenskab.

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 19:27
af Code71
Alt hvad der har med rengøring at gøre

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 20:05
af Sorenspige
Vinduespudsning, og jeg drømmer også om at få rengøringshjælp.

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 20:10
af Daine
Angelina skrev:Jeg ville ønske jeg kunne skrive "dem alle sammen, hver og en" ... men i virkeligheden udfører jeg det hele selv... eller lader det sejle... :D



This. Med tyk understregning af "eller lader det sejle", for det er jeg virkelig god til!


Hov forresten, det er ikke helt rigtig. I min boligforening har vi vinduespudser på (det er vi nødt til, os der bor på 1. sal, for vi kan ikke vaske et af vinduerne i stuen + det i soveværelset uden at skulle stå på en stige udvendigt :rulle: )
Men om 1 1/2 måned hænger ALT på mig - og min far :ninja: :genert:

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 20:20
af Persnikedy
Vinduespudseren kommer her en gang om måneden, resten klare jeg selv med mere eller mindre success

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 20:20
af Muspel
Indkøb - eller altså. Får måltidskasse fra aarstiderne hver anden uge.
Cykelreparation
Bum bum. Det er vist det :)

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 20:27
af girl_beat
Vinduespudsning, cykelreparation/-lapning og snerydning (det sidste klarer viceværten) :)

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 21:20
af Purple Haze
Rengøring, vinduespudsning, cykel reparationer, det meste håndværksmæssige klarer mine forældre (eller jeg selv hvis jeg når det inden de kommer forbi), ret meget madlavning - køber ofte take away med hjem og får indimellem også leveret indkøb.

Re: Hvilke praktiske/husholdningsmæssige ting betaler du dig fra?

: 25. jan 2016, 21:22
af Purple Haze
Pixie88 skrev:Rep. af bil.. alt andet ville i mine øjne være rendyrket dovenskab.


Nogen af os arbejder så bare det mere, og bruger de ekstra penge vi tjener på at få ting gjort.

Men.... Fik du det bedre af lige at få smidt en lille sviner til alle i tråden?