kidkomb skrev:Hunkat skrev:Jeg synes det grænser til infantilt og tåkrummende pinligt at "sørge" over Ungdomshuset ti år senere. "Det er som at have mistet et familiemedlem" - undskyld men det synes jeg fandme er at pisse på folk som faktisk har mistet familie og nære venner.
Jeg kan godt forstå man kan føle sig ærgerlig og måske føle at det aldrig blev det samme men den slags sker sgu i livet. Hvis man var 21 da Ungdomshuset blev revet ned, så er der 30+ år mennesker som render rundt og sørger og vil saboterer et projekt for hjemløse! Bliv dog voksen og læg dit engagement i det nye ungdomshus hvis du virkelig føler noget for sagen og ikke bare piver fordi "kapitalismen er dum".
Hvis de folk har det med ungdomshuset som jeg har det med min gamle højskole, så kan jeg faktisk godt forstå dem.
Jeg kan sagtens forstå at man kan have et stærkt bånd til f.eks. bygninger som repræsenterer et fællesskab, det er slet ikke det. Jeg har også selv oplevet at et forum som var helt kritisk for min egen personlige udvikling forsvandt og det kan gøre rigtig ondt og føles meget tomt i lang tid.
Men min medfølelse forsvinder når folk udtaler f.eks.
Hvad siger du til, at ingen har turdet bygge noget på grunden i alle de år - formentlig fordi de er bange for jer?
»Mig bekendt er der ikke kommet nogen trusler fra os, men alle kan lægge to og to sammen. Vi er som alle andre mennesker. Hvis noget, der er sindssygt vigtigt for dig, bliver taget fra dig med vold, vil du så ikke slås til det sidste for det?«
Den holdning forstod jeg måske godt for 10-8-6 år siden. Men vi taler om at der er gået TI ÅR. Tænk hvis man havde lagt al den vrede og energi i at opbygge et nyt miljø på Dotheavej?
Det er ikke fordi man behøver være apatisk eller ikke må engagere sig i sager der står en nært og hvis ikke folk kæmpede for ting de troede på, så ville vi være et meget fattigt samfund.
Man kan mene hvad man vil om salget af ungdomshuset og fremgangsmåden og alt det. Det forholder jeg mig ikke til. Jeg forholder mig kun til at jeg synes det er enormt umodent ikke at kunne bevæge sig den mindste smule fremad mentalt i ti år.