Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Animi]

Jeg ser intet problem i, at kernefamilien trues. Faktisk nok nærmere det modsatte.
Ikke sådan at forstå, at allerede eksisterende eller kommende kernefamilier baseret på begge parters frie valg skal trues, men tanken om kernefamilien som noget nær den eneste og altid bedste mulighed.

Helt enig!

[Aspargsen]

Jeg ser intet problem i, at kernefamilien trues. Faktisk nok nærmere det modsatte.
Ikke sådan at forstå, at allerede eksisterende eller kommende kernefamilier baseret på begge parters frie valg skal trues, men tanken om kernefamilien som noget nær den eneste og altid bedste mulighed.

At have en Mor og Far der lever lykkeligt sammen til deres dages ende er stadig det bedste

[Avino]

Jeg føler ikke, at jeg elsker det mindste barnebarn, lige så meget som den store.
Det er tabu. Jeg ved det.
Hun må bare alt. Den store får hele tiden skylden- uanset.
Jeg har meget svært ved at være i det.
Endnu sværere ved, at tage samtalen med forældrene. For det er sgu deres skyld. Jeg er skuffet over dem. Hun bliver en, man ikke kan holde ud at være sammen med.
Nej, jeg må ikke sige det, men det gør jeg fandemig alligevel.
Jeg er trist- er jeg.

[dgd2007]

Jeg føler ikke, at jeg elsker det mindste barnebarn, lige så meget som den store.
Det er tabu. Jeg ved det.
Hun må bare alt. Den store får hele tiden skylden- uanset.
Jeg har meget svært ved at være i det.
Endnu sværere ved, at tage samtalen med forældrene. For det er sgu deres skyld. Jeg er skuffet over dem. Hun bliver en, man ikke kan holde ud at være sammen med.
Nej, jeg må ikke sige det, men det gør jeg fandemig alligevel.
Jeg er trist- er jeg.

Forstår godt, det kribler for at gå ind og "rette" på forældrene. Men du kan nok ikke gøre andet end selv at behandle børnebørnene, som du selv synes, de skal.

[Avino]

Jeg føler ikke, at jeg elsker det mindste barnebarn, lige så meget som den store.

Jeg er trist- er jeg.

Forstår godt, det kribler for at gå ind og "rette" på forældrene. Men du kan nok ikke gøre andet end selv at behandle børnebørnene, som du selv synes, de skal.

Jeg er klar over, at jeg skal tie, men det er altså svært, når jeg igennem den sidste uge- har oplevet , hvor meget forskel der gøres. Hvis jeg ville sige noget- til forældrene- ville vi komme op at skændes.
Jeg gør så det ( og det er nok også forkert) at jeg tager mig meget mere af den store.
Mit hjerte gør SÅ ondt, lige nu.
Tak for dit svar

[Lurende Peber]

.....
Hun må bare alt. Den store får hele tiden skylden- uanset.
Jeg har meget svært ved at være i det.
Endnu sværere ved, at tage samtalen med forældrene. For det er sgu deres skyld. Jeg er skuffet over dem. Hun bliver en, man ikke kan holde ud at være sammen med.
Nej, jeg må ikke sige det, men det gør jeg fandemig alligevel.
Jeg er trist- er jeg.

:ae: Havde samme scenarie i nær familie. Den yngste har så trods alt udviklet sig til et dejligt menneske, og den ældste har mange kvaliteter, men for pokker h*n har ikke haft det let og oplevet masser af nederlag.
Især moderen lider så af selektiv hukommelse

[Avino]

.....

Jeg er trist- er jeg.

:ae: Havde samme scenarie i nær familie. Den yngste har så trods alt udviklet sig til et dejligt menneske, og den ældste har mange kvaliteter, men for pokker h*n har ikke haft det let og oplevet masser af nederlag.
Især moderen lider så af selektiv hukommelse

TAK. skal du ha`

[Ghattner]

Jeg føler ikke, at jeg elsker det mindste barnebarn, lige så meget som den store.
Det er tabu. Jeg ved det.
Hun må bare alt. Den store får hele tiden skylden- uanset.
Jeg har meget svært ved at være i det.
Endnu sværere ved, at tage samtalen med forældrene. For det er sgu deres skyld. Jeg er skuffet over dem. Hun bliver en, man ikke kan holde ud at være sammen med.
Nej, jeg må ikke sige det, men det gør jeg fandemig alligevel.
Jeg er trist- er jeg.

Forstår godt, det kribler for at gå ind og "rette" på forældrene. Men du kan nok ikke gøre andet end selv at behandle børnebørnene, som du selv synes, de skal.

NU har jeg fravalgt børn, så det er muligt der er noget jeg ikke forstår her, men hvorfor F***** skal man bare som bedsteforældre tie istedet for rent faktisk at konfrontere forældrene, hvis man ser sådan noget der ? I er da også en del af børnenes liv og der kan måske være blinde vinkler i forhold til opdragelse forældrene ikke selv kan se ? Hvorfor er børneopdragelse blevet sådan en hellig ting ingen andre må kommentere på ? Jeg har erkendt at det gør man ikke som veninde ( *ufff - sindsygt sprængfarligt * ) - og det forstår jeg så måske, men bedsteforældre har da en anden og langt mere væsentlig rolle og burde dermed have lov til dialog med forældrene om den slags.

Det synes jeg også, selv som forældre, godt bedsteforældre må, også tætte venner. For mig, uanset om det var den ene eller anden ville faconen man kommenterede på være altafgørende. Bliver det gjort respektfuldt ville jeg i hvert fald ikke stejle, det ville jeg derimod hvis det var løftede pegefingre og med bedrevidenhed i tonen.

Jeg har en veninde, jeg tav nogen tid, gik som katten om den varme grød, men tog mod til mig til sidst og der var ingen sure miner, måske fordi jeg udtrykte det på en måde der gjorde hun kunne afspejle sig lidt i mig.

Så skal jeg svare, er det ikke no-go, langt fra, så længe man holder bolden på egen banehalvdel.

Jeg har heller ikke børn, men som bedsteforældre, i mit tilfælde onkel, og endda venner kan det jo komme situationer hvor man skal passe børnene og så bør man vel få carte Blanche til at måtte opdrage

[hotlips]

Jeg føler ikke, at jeg elsker det mindste barnebarn, lige så meget som den store.
Det er tabu. Jeg ved det.
Hun må bare alt. Den store får hele tiden skylden- uanset.
Jeg har meget svært ved at være i det.
Endnu sværere ved, at tage samtalen med forældrene. For det er sgu deres skyld. Jeg er skuffet over dem. Hun bliver en, man ikke kan holde ud at være sammen med.
Nej, jeg må ikke sige det, men det gør jeg fandemig alligevel.
Jeg er trist- er jeg.

Forstår godt, det kribler for at gå ind og "rette" på forældrene. Men du kan nok ikke gøre andet end selv at behandle børnebørnene, som du selv synes, de skal.

NU har jeg fravalgt børn, så det er muligt der er noget jeg ikke forstår her, men hvorfor F***** skal man bare som bedsteforældre tie istedet for rent faktisk at konfrontere forældrene, hvis man ser sådan noget der ? I er da også en del af børnenes liv og der kan måske være blinde vinkler i forhold til opdragelse forældrene ikke selv kan se ? Hvorfor er børneopdragelse blevet sådan en hellig ting ingen andre må kommentere på ? Jeg har erkendt at det gør man ikke som veninde ( *ufff - sindsygt sprængfarligt * ) - og det forstår jeg så måske, men bedsteforældre har da en anden og langt mere væsentlig rolle og burde dermed have lov til dialog med forældrene om den slags.

Det synes jeg også, selv som forældre, godt bedsteforældre må, også tætte venner. For mig, uanset om det var den ene eller anden ville faconen man kommenterede på være altafgørende. Bliver det gjort respektfuldt ville jeg i hvert fald ikke stejle, det ville jeg derimod hvis det var løftede pegefingre og med bedrevidenhed i tonen.

Jeg har en veninde, jeg tav nogen tid, gik som katten om den varme grød, men tog mod til mig til sidst og der var ingen sure miner, måske fordi jeg udtrykte det på en måde der gjorde hun kunne afspejle sig lidt i mig.

Så skal jeg svare, er det ikke no-go, langt fra, så længe man holder bolden på egen banehalvdel.

Jeg har heller ikke børn, men som bedsteforældre, i mit tilfælde onkel, og endda venner kan det jo komme situationer hvor man skal passe børnene og så bør man vel få carte Blanche til at måtte opdrage

Næ, det kan jeg ikke rigtig tro man ville få af nogen og det ville da ofte også være umådeligt synd for de unger.
Selvom børn godt kan finde ud af der gælder forskellige regler forskellige steder, så har alle de forældre jeg har kendt i mit liv trods alt ting de synes er okay og ting de absolut ikke vil have, også uden det er noget med at de ikke må give dem smæk eller spærre dem inde i skabet.

[DetSorteCirkus]

Der hersker en udbredt forestillig om, at bogligt svage mennesker nok i stedet er rigtig gode til "noget med hænderne".
Det er desværre ikke min oplevelse. Det kunne ellers være dejligt, hvis verden var sådan indrettet.

[kidkomb]

Styr jer nu med de skattelettelser og få ført de penge over på velfærdskontoen!

[kidkomb]

Styr jer nu med de skattelettelser og få ført de penge over på velfærdskontoen!

NEJ!

Gør kagen større først, dernæst så får velfærdskontoen det den ønsker og det sker uden at optage gæld, tvinge erhverv i knæ eller åndsvage ting som at lukke grænserne.

For få år siden var jeg enig med dig.
Nu er jeg ikke.

[paint]

Styr jer nu med de skattelettelser og få ført de penge over på velfærdskontoen!

NEJ!

Gør kagen større først, dernæst så får velfærdskontoen det den ønsker og det sker uden at optage gæld, tvinge erhverv i knæ eller åndsvage ting som at lukke grænserne.

Lige netop dén sætning/udtalelse, har gået på krykker lige siden Margaret Thatcher kom til magten i UK. Når/hvis 'kagen' så bliver større, så skærer man nøjagtig den samme bid ud til velfærd og lignende ting, som man gjorde før (gerne lidt mindre).

Resultatet i UK, var noget nær en social massegrav. De rigeste blev endnu rigere og de fattige, blev endnu fattigere. Det tog adskillige år, at rette op på systemet i England igen.

I USA, er kagen kæmpestor, men de 90% af befolkningen, har fået den samme bid siden 1980'erne.

Man behøver ikke engang at gå uden for vores egen andendam for at se det. Lige nu, er der et økonomisk råderum i Danmark (kagen er blevet større). Og hvad gør man så? Man sætter væksten i de offentlige udgifter til 0.3%, hvilket er halvdelen af den procentsats, der skal til for at holde status quo. Man giver de højeste indtægter de højeste skattelettelser. Man vil lave nedsætte skatten på aktiekonti (så man kan købe en Lamborghini for afkastet)

Det er blår i øjnene til Hr. og Fru. Jensen.

[paint]

Styr jer nu med de skattelettelser og få ført de penge over på velfærdskontoen!

NEJ!

Gør kagen større først, dernæst så får velfærdskontoen det den ønsker og det sker uden at optage gæld, tvinge erhverv i knæ eller åndsvage ting som at lukke grænserne.

Lige netop dén sætning/udtalelse, har gået på krykker lige siden Margaret Thatcher kom til magten i UK. Når/hvis 'kagen' så bliver større, så skærer man nøjagtig den samme bid ud til velfærd og lignende ting, som man gjorde før (gerne lidt mindre).

Resultatet i UK, var noget nær en social massegrav. De rigeste blev endnu rigere og de fattige, blev endnu fattigere. Det tog adskillige år, at rette op på systemet i England igen.

I USA, er kagen kæmpestor, men de 90% af befolkningen, har fået den samme bid siden 1980'erne.

Forkert... i USA er gælden kæmpestor.

Margaret Thatcher lukkede grænserne.


Du beviser min pointe meget fint, tak for det

Ja, den offentlige gæld i USA er stor. Men det er den ikke hos dem, der sider på pengene.
Thatcher, lukkede ikke grænserne mere end andre EU-lande. Selvtak

[dgd2007]

[...]
Margaret Thatcher lukkede grænserne.
[...]

Hvad hentyder det til?