Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Mit mål for det nye år skal være at få min drengs far ud fra vores liv. Ikke at han ikke skal se ham eller den slags, men det skal stoppe med at han kommer i vores hus og deltager i alt fra ture til ferie i min families sommerhus.
Jeg gider ikke være skraldeplads for alt hvad han nu føler sig snydt for her i livet, og hans evindelige brok over ting der ikke rager ham og alt hvad han overhovedet kan komme i tanke om at brokke sig over.
Han sad juleaftensdag og gjorde sig til dommer over vores juletræ og spurgte om vi virkelig aldrig får lært at købe et træ der passer til stuen, hvor det kommer fra at han skulle være specielt kvalificeret til at bedømme det ved jeg ikke, men jeg ved at han er klar over vi har fået det gratis i år og derfor er vi faktisk ekstra glade for det, fordi at vores søde blå mand Jørgen har skaffet og hentet det til os. Selvom Benjamin protesterede og sagde at det er et fint træ så blev han ved, jeg aner ikke hvad der foregår i hovedet på ham og jeg er efterhånden ligeglad.
Det er småting men det er hele tiden, når han kommer ind ad døren så starter han med at se om der er noget ved Benjamin han kan rette på, og der er ingen nedre grænse, det er om trøjen hænger skævt, om han har snavs på tøjet efter en dag i skolen..
Det ender i ballade hver gang vi er i sommerhus, efter to dage så magter han ikke mere og så er han ikke til at holde ud og jeg kan simpelthen ikke tåle at se ham hælde al sin surhed og galde ud over Benjamin.
Det er en ting at hans egne forældre tilsyneladende har været noget nær debile men selv når man forklarer ham at han er galt på den så siger han ikke undskyld eller også bliver han bare ved.
Selv når Benjamin siger til ham at han lige så godt kan lade være med at snakke med ham når han alligevel kun siger skæld ud så er det ikke noget han regner for at være noget der angår ham.
Benjamin spurgte om vi snart skulle ind til byen, han fik ikke noget svar, og da han så spørger igen får han at vide at han ikke skal hundse med sin far, at han ikke bestemmer noget, bla bla.
Jeg får brok for at jeg ikke tager imod hjælp, men det er mere til besvær end til hjælp når det er fra ham og min mor, han spurgte i sidste uge om ikke han skulle hente juletræet til os, jeg sagde nej tak, bare han vil bære det ind fra haven juleaftensdag så var det fint, det var før vi fik et foræret. Juleaftensdag får jeg så at vide, i et tonefald som om jeg er idiot, at det er virkelig for beskidt arbejde så jeg slæber det ind selv, og må gå ud i en halv time bagefter fordi jeg ikke kan holde til det og jeg ryster af kramper jeg ikke vil have Benjamin ser.
Sidst jeg bad om hjælp ville jeg have to fridage til at hvile så han skulle beholde Benjamin fra søndag og tage ud i skole med ham mandag, men efter at have sagt ja siger han lige at han altså ikke er sådan en der står og smører madpakker... Flot. Hvad fanden skal jeg så bruge det til?
Jeg prøvede at forklare at Benjamin bare får en bolle fra bageren og at man endda kan få dem til at smøre den men det hører åbenbart under ting der er for svære eller under hans værdighed eller hvad det nu er det går ud på.
Og een ting er den uendelige brok over alt, han gør ingenting, han kan ingenting og hvad værre er, han har besluttet at han ikke vil lære at kunne noget.
Han kan godt sige han vil tage Benjamin med på tur, og forrige weekend bad jeg indtrængende om at han tog ham på nisseversitetet på national museet for det ville Benjamin meget gerne og jeg kunne ikke nå det, jeg spørger ellers aldrig om den slags mere for jeg ved godt han gør det ikke, han ville så prøve at få min mor med, men da de kom hjem søndag havde hun ikke kunne så selvfølgelig havde de ikke været afsted. Han har haft Benjamin med på en tur han selv fandt ud af een gang og der fik jeg en dreng hjem der hverken havde fået vådt eller tørt i fem timer, der var han 5 år gammel.
Jeg har tidligere forsøgt at få ham til at tage ud og se nogle ting der var i hans weekend, men det stoppede da jeg efter at have fundet en tur, min far var taget ud til ham og havde lånt ham sin bil og taget bussen hjem, så fik jeg alligevel brok og vrisseri fordi jeg ikke kunne åbningstiderne i hovedet.
Så Benjamin bruger hveranden weekend i en etværelses på Nørrebro hvor det er fast procedure at de får pizza den ene dag og pita eller hotdogs den anden. Og iøvrigt kun to måltider, det er morgenmad ud på formiddagen.
Jeg gider ikke mere, han synes ufatteligt nok det går fint, men jeg er også holdt op med at diskutere med ham, han kører op i en spids og råber og skriger ved den mindste kritik og det skræmmer Benjamin så jeg har ladet det køre så længe jeg orkede.
Det er slut nu, vi holder nytår sammen og så må han ud, jeg gider ikke flere ture, ferier og eftermiddage her der bliver spoleret af ham og jeg kan ikke gøre andet for Benjamin end at sørge for at han kan få fred i sit eget hus.
Jeg gider ikke være skraldeplads for alt hvad han nu føler sig snydt for her i livet, og hans evindelige brok over ting der ikke rager ham og alt hvad han overhovedet kan komme i tanke om at brokke sig over.
Han sad juleaftensdag og gjorde sig til dommer over vores juletræ og spurgte om vi virkelig aldrig får lært at købe et træ der passer til stuen, hvor det kommer fra at han skulle være specielt kvalificeret til at bedømme det ved jeg ikke, men jeg ved at han er klar over vi har fået det gratis i år og derfor er vi faktisk ekstra glade for det, fordi at vores søde blå mand Jørgen har skaffet og hentet det til os. Selvom Benjamin protesterede og sagde at det er et fint træ så blev han ved, jeg aner ikke hvad der foregår i hovedet på ham og jeg er efterhånden ligeglad.
Det er småting men det er hele tiden, når han kommer ind ad døren så starter han med at se om der er noget ved Benjamin han kan rette på, og der er ingen nedre grænse, det er om trøjen hænger skævt, om han har snavs på tøjet efter en dag i skolen..
Det ender i ballade hver gang vi er i sommerhus, efter to dage så magter han ikke mere og så er han ikke til at holde ud og jeg kan simpelthen ikke tåle at se ham hælde al sin surhed og galde ud over Benjamin.
Det er en ting at hans egne forældre tilsyneladende har været noget nær debile men selv når man forklarer ham at han er galt på den så siger han ikke undskyld eller også bliver han bare ved.
Selv når Benjamin siger til ham at han lige så godt kan lade være med at snakke med ham når han alligevel kun siger skæld ud så er det ikke noget han regner for at være noget der angår ham.
Benjamin spurgte om vi snart skulle ind til byen, han fik ikke noget svar, og da han så spørger igen får han at vide at han ikke skal hundse med sin far, at han ikke bestemmer noget, bla bla.
Jeg får brok for at jeg ikke tager imod hjælp, men det er mere til besvær end til hjælp når det er fra ham og min mor, han spurgte i sidste uge om ikke han skulle hente juletræet til os, jeg sagde nej tak, bare han vil bære det ind fra haven juleaftensdag så var det fint, det var før vi fik et foræret. Juleaftensdag får jeg så at vide, i et tonefald som om jeg er idiot, at det er virkelig for beskidt arbejde så jeg slæber det ind selv, og må gå ud i en halv time bagefter fordi jeg ikke kan holde til det og jeg ryster af kramper jeg ikke vil have Benjamin ser.
Sidst jeg bad om hjælp ville jeg have to fridage til at hvile så han skulle beholde Benjamin fra søndag og tage ud i skole med ham mandag, men efter at have sagt ja siger han lige at han altså ikke er sådan en der står og smører madpakker... Flot. Hvad fanden skal jeg så bruge det til?
Jeg prøvede at forklare at Benjamin bare får en bolle fra bageren og at man endda kan få dem til at smøre den men det hører åbenbart under ting der er for svære eller under hans værdighed eller hvad det nu er det går ud på.
Og een ting er den uendelige brok over alt, han gør ingenting, han kan ingenting og hvad værre er, han har besluttet at han ikke vil lære at kunne noget.
Han kan godt sige han vil tage Benjamin med på tur, og forrige weekend bad jeg indtrængende om at han tog ham på nisseversitetet på national museet for det ville Benjamin meget gerne og jeg kunne ikke nå det, jeg spørger ellers aldrig om den slags mere for jeg ved godt han gør det ikke, han ville så prøve at få min mor med, men da de kom hjem søndag havde hun ikke kunne så selvfølgelig havde de ikke været afsted. Han har haft Benjamin med på en tur han selv fandt ud af een gang og der fik jeg en dreng hjem der hverken havde fået vådt eller tørt i fem timer, der var han 5 år gammel.
Jeg har tidligere forsøgt at få ham til at tage ud og se nogle ting der var i hans weekend, men det stoppede da jeg efter at have fundet en tur, min far var taget ud til ham og havde lånt ham sin bil og taget bussen hjem, så fik jeg alligevel brok og vrisseri fordi jeg ikke kunne åbningstiderne i hovedet.
Så Benjamin bruger hveranden weekend i en etværelses på Nørrebro hvor det er fast procedure at de får pizza den ene dag og pita eller hotdogs den anden. Og iøvrigt kun to måltider, det er morgenmad ud på formiddagen.
Jeg gider ikke mere, han synes ufatteligt nok det går fint, men jeg er også holdt op med at diskutere med ham, han kører op i en spids og råber og skriger ved den mindste kritik og det skræmmer Benjamin så jeg har ladet det køre så længe jeg orkede.
Det er slut nu, vi holder nytår sammen og så må han ud, jeg gider ikke flere ture, ferier og eftermiddage her der bliver spoleret af ham og jeg kan ikke gøre andet for Benjamin end at sørge for at han kan få fred i sit eget hus.
15
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
dgd2007 skrev:BlueBunny skrev:Jeg synes det smager af selvpromovering når folk giver til værdigt trængende samtidig med at annoncere det på facebook olign.
Feks ala:
“Jeg giver en kurv julemad til en familie som er værdigt trængende. Skriv i kommentarfeltet eller pb.” (Hvorfor ikke bare give? Hvorfor skal folk komme krybende)
“Hvor kan man give cd’ere, køkkenting og andet til værdigt trængende”? (Hallo genbrugen, kirkens korshær, røde korts osv har eksisteret forever.)
“Vi åbner vores dør for en værdigt trængende familie som vil fejre julen med os.” (Helt ærligt, hvor ydmygende)
Jeg undres over alle de likes og kommentarer om at de er gode mennesker. Jeg synes ikke det virker særlig ægte.
Det er åbenbart populært at være god.
Ja, jeg synes bare ikke man er god så god når det foregår på den måde. At give er godt. At bede andre give er godt. At bede andre komme og bede om hjælp og derefter vurdere hvem der er mest trængende er ikke godt. Slet ikke når der er så mange organiserede steder dette kan gøres uden at udstille sine medmennesker.
6
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Mø ligner efterhånden min gamle folkeskolelærer Solvej.
4
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
En veninde har lige foræret mig en dåse foie gras
1
- DetSorteCirkus
- Indlæg: 21958
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
- Kort karma: 2515
- Likede indlæg: 59560
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Jeg synes overhovedet ikke, at det er besværligt, at en af festdeltagerne i morgen er veganer.
12
-
- Indlæg: 2538
- Tilmeldt: 13. aug 2015, 13:16
- Kort karma: 171
- Likede indlæg: 4394
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
DetSorteCirkus skrev:Jeg synes overhovedet ikke, at det er besværligt, at en af festdeltagerne i morgen er veganer.
Det er det heller ikke hvis man sætter sig lidt ind i det. Min mor er fx overbevist om jeg lever af frugt og tilbyder mig altid bananer når jeg er forbi. Det er jo den mest mættede frugt, så dem må jeg jo spise en masse af
8
- DetSorteCirkus
- Indlæg: 21958
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
- Kort karma: 2515
- Likede indlæg: 59560
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
HappyHippo skrev:DetSorteCirkus skrev:Jeg synes overhovedet ikke, at det er besværligt, at en af festdeltagerne i morgen er veganer.
Det er det heller ikke hvis man sætter sig lidt ind i det. Min mor er fx overbevist om jeg lever af frugt og tilbyder mig altid bananer når jeg er forbi. Det er jo den mest mættede frugt, så dem må jeg jo spise en masse af
Vi bliver fire i aften, og tre af os kan tilsammen byde på veganisme, diabetes 1, lactoseintolerance og irritabel tyktarm Det er helt åndssvagt! Men med små udsving kommer vi faktisk allesammen til at spise samme nytårsmenu.
2
- DetSorteCirkus
- Indlæg: 21958
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
- Kort karma: 2515
- Likede indlæg: 59560
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Falstria skrev:DetSorteCirkus skrev:HappyHippo skrev:DetSorteCirkus skrev:Jeg synes overhovedet ikke, at det er besværligt, at en af festdeltagerne i morgen er veganer.
Det er det heller ikke hvis man sætter sig lidt ind i det. Min mor er fx overbevist om jeg lever af frugt og tilbyder mig altid bananer når jeg er forbi. Det er jo den mest mættede frugt, så dem må jeg jo spise en masse af
Vi bliver fire i aften, og tre af os kan tilsammen byde på veganisme, diabetes 1, lactoseintolerance og irritabel tyktarm Det er helt åndssvagt! Men med små udsving kommer vi faktisk allesammen til at spise samme nytårsmenu.
Havregrød?
Dog ikke
Jeg kan faktisk heller ikke så godt fordøje havregryn i større mængder
0
- DetSorteCirkus
- Indlæg: 21958
- Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
- Kort karma: 2515
- Likede indlæg: 59560
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Nå, men noget man ikke rigtig må sige kl. 15.33 nytårsaften:
Jeg gider ikke tage festtøj på.
Jeg gider ikke tage festtøj på.
5
- Hunkat
- Indlæg: 7788
- Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
- Kort karma: 574
- Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
- Likede indlæg: 19143
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Eller min mands udgave: "Er en t-shirt okay?"
Det var det så ikke, det faldt virkelig ikke 'må ikke sige' kategori
Det var det så ikke, det faldt virkelig ikke 'må ikke sige' kategori
1
L'enfer, c'est les autres
First debat-mover
First debat-mover
Persnikedy skrev
Hun er så på tværs at de skal have fat i de slæbebåde fra Suez kanalen
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
DetSorteCirkus skrev:Nå, men noget man ikke rigtig må sige kl. 15.33 nytårsaften:
Jeg gider ikke tage festtøj på.
Det var lige netop min tanke lige nu. men jeg tager mig vel sammen vil bare nødig ud af min lange lune lækre cardigan
0
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Jeg elsker de dér året-der-gik taler der florerer på Facebook til nytår! Den primære grund til at jeg er på fb er at jeg kan følge med i venner og bekendtes liv, men I de senere år består siden mest af alt af (skjulte) reklamer og konkurrencer, så det er skønt med noget mere personligt!
6
L, mit livs lys - 3.10.2010
@denkreativerappenskralde
@denkreativerappenskralde
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Ellin skrev:No1 skrev:Jeg vil hellere spise pizza fra mit lokale pizzeria, end at skulle spise raclette en masse i aften.
Har altid fundet raclette ret uhygiejnisk og klamt så sidder alle folk der ved bordet og fedter med maden.
I unge mennesker kender så meget mad, som jeg aldrig har hørt om!
Men godt nytår, alle!
2
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
dgd2007 skrev:I unge mennesker kender så meget mad, som jeg aldrig har hørt om!
Men godt nytår, alle!
Racletten er vist primært en 80'er ting..
1
Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!
Lemonella skrev:PerXX skrev:dgd2007 skrev:I unge mennesker kender så meget mad, som jeg aldrig har hørt om!
Men godt nytår, alle!
Racletten er vist primært en 80'er ting..
Den kom vist først i start 90`erne. Fondue kom før racletten
Fondue kender jeg!
3