Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Animi]

Jeg synes så at det der pligt-deltageri er noget så skrækkeligt. Et er at man ikke bryder sig om et bestemt slags arrangement, eller fejring, men stadigvæk synes det kunne være hyggeligt at se værten og gæsterne, det er selvfølgelig en ting. Men hvis man har SÅ meget imod det, synes jeg egentlig bare at man burde gøre sig selv og andre den tjeneste at blive væk.

Jeg ved ikke, om den bl.a. møntet på mig?
Men jeg vil godt lige understrege, at jeg selvfølgelig ikke sad i et hjørne og udstrålte, at jeg hellere ville være derhjemme, jeg gjorde selvfølgelig mit til, at min svigerinde fik en god dag - jeg havde på ingen måde nogen interesse i andet. Jeg overvejede faktisk at blive hjemme, da jeg ikke har særlig meget overskud p.t., og det var meget tydeligt, at min mor (som også var med) var blevet meget (!) skuffet, hvis jeg ikke var taget med.

For sammenligningens skyld deltager jeg fx i meget vidt omfang heller ikke i familiearrangementer for min egen skyld, jeg vil meget hellere se folk i mindre grupper under mindre formelle omstændigheder. For mig kræver de større setups meget energi, og jeg synes tit, det er lidt anstrengende at skulle smalltalke en hel dag. Men det ville jeg da aldrig melde ud, da det ville såre særligt min mor og de ældre i familien. Og særligt i min familie, men også til en vis grad i min omgangskreds, er det absolut ikke socialt acceptabelt at takke nej uden at komme med en god begrundelse.

Nej, det er da heldigvis nok også de færreste mennesker der ville gøre det. Men jeg kan bare stadigvæk ikke have, når folk deltager i noget de tilsyneladende har meget imod. Uanset hvor stort et smil de klistrer på, og også selvom det ikke kan mærkes på dem. Jeg synes virkelig ikke at man bør deltage i fester man har så meget imod, når den slags handler om at være glade og fejre personen der er i centrum.
Jeg ville selv have det SÅ dårligt, hvis jeg fandt ud af at nogen deltog i min fest, mens de sad og ønskede de bare var derhjemme og havde stor modstand mod set-uppet/arrangementet.

[Nesnay]

Nej, det er da heldigvis nok også de færreste mennesker der ville gøre det. Men jeg kan bare stadigvæk ikke have, når folk deltager i noget de tilsyneladende har meget imod. Uanset hvor stort et smil de klistrer på, og også selvom det ikke kan mærkes på dem. Jeg synes virkelig ikke at man bør deltage i fester man har så meget imod, når den slags handler om at være glade og fejre personen der er i centrum.
Jeg ville selv have det SÅ dårligt, hvis jeg fandt ud af at nogen deltog i min fest, mens de sad og ønskede de bare var derhjemme og havde stor modstand mod set-uppet/arrangementet.

Det forstår jeg godt, sådan ville jeg sikkert også selv have det, hvis jeg opdagede det. Jeg tror bare desværre også, jeg ville blive ked af det, hvis folk meldte afbud, og jeg fornemmede, at det var fordi, de bare ikke brød sig om min slags arrangement (med forbehold for arrangementer, der er knyttet op på koncepter som fx udklædning, Oscarshow e.l. - det virker straks mindre personligt og er mere "tilladt" at takke nej til).

Hvis det var socialt acceptabelt og kunne gøres uden at såre mennesker, jeg holder af, ville sandsynligheden for, at jeg meldte afbud til "pligtting" helt sikkert stige.

[Juki]

Hold kæft hvor må det være hårdt at føle man er underlagt andres meninger, og at de vejer tungere end ens egen mening, når man har et frit valg om at ja eller nej.

Men ang. festlege osv. så er der da også mange traditioner og festlege jeg gerne vil undgå at deltage i, men så længe det kun er af princip og ikke af personlige årsager, så troede jeg egentlig de fleste kunne se ud over eget behov og deltage fordi det vil glæde og betyde meget for værten/hovedpersonen.

Jeg forstår ikke argumentet med at man ikke vil deltage fordi de ting man gør og laver af festlege kun er begrænset til en bestemt type arrangement. Altså ja? Er det ikke en del af pointen? At man kan slå sig løs og te sig åndssvag er da fedt, men selvfølgelig alt med måde.

[Anilara]

Ok, jeg anede ikke det der babyshower var noget man brugte. Jeg har kun set det i et afsnit af Friends for flere år tilbage
Jeg tror jeg ville komme til at grine, hvis jeg blev inviteret til det, hvis ikke I havde taget det op i den tråd her.
Min omgangskreds og jeg er bare håbløst bagefter tilsyneladende
Det passer mig umiddelbart fint, og håber lidt at det vedbliver sådan.

[Æske]

Jeg er blevet inviteret til mit første surprise-babyshower - og jeg tager med, for det er en af mine ældste og bedste veninder der skal fejres - men du godeste hvor jeg dog hader konceptet.

Bare fordi USA har andre traditioner end os, behøver man jo ikke importere dem.

Hvis du ikke har været til et er det måske lidt forudindtaget negativt at hade det.
Det kunne jo være det faktisk var rigtig hyggeligt. Jeg har efterhånden været til en del, og første gang var jeg lidt skeptisk ved konceptet, men jeg har endnu ikke været til et babyshower hvor jeg ikke har hygget mig gevaldigt.

Man kan vel godt hygge sig og stadig hade konceptet?
Jeg synes det er et latterligt koncept. Ungen er der jo ikke engang endnu. Hvorfor skal man fejre alting i dag? Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke længere er nok med fejring til dåb/navngivningsfest - når barnet faktisk er ankommet.
Jeg synes det er pisse irriterende, at alting skal gøres til noget der er værd at fejre. Og helt ærligt, så har jeg svært ved at svinge mig op på den helt store begejstring for børn i sig selv - nu er barnet der ikke engang. Og alligevel skal jeg udvise begejstring overfor det

Jeg vil væde med, at jeg bliver inviteret igen, når barnet skal navngives - altså endnu en fejring.

Jeg holder på, at det er latterligt.

Jeg er helt med på at selv konceptet i en babyshower squ er lidt plat, og at jeg generelt synes vi har taget lidt for mange af de der amerikanske traditioner til os, men shit hvor ville jeg blive ked af det hvis en af mine veninder ikke ville fejre dåben eller navngivningen af mit barn.

[1234]

Jeg undrer mig over at så mange familie har pligtdeltagelse. Det er der ikke i min medmindre det de helt store ting. Min svigerfar og en onkel springer meget ofte fra og vi ved da godt det, fordi de ikke er alt for tosset med den slags arrangementer. Det er der fuld forståelse for og så ser man dem bare i en anden setting, der mere er dem.

[Fru Himmelblå]

Jeg er blevet inviteret til mit første surprise-babyshower - og jeg tager med, for det er en af mine ældste og bedste veninder der skal fejres - men du godeste hvor jeg dog hader konceptet.

Bare fordi USA har andre traditioner end os, behøver man jo ikke importere dem.

Hvis du ikke har været til et er det måske lidt forudindtaget negativt at hade det.
Det kunne jo være det faktisk var rigtig hyggeligt. Jeg har efterhånden været til en del, og første gang var jeg lidt skeptisk ved konceptet, men jeg har endnu ikke været til et babyshower hvor jeg ikke har hygget mig gevaldigt.

Man kan vel godt hygge sig og stadig hade konceptet?
Jeg synes det er et latterligt koncept. Ungen er der jo ikke engang endnu. Hvorfor skal man fejre alting i dag? Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke længere er nok med fejring til dåb/navngivningsfest - når barnet faktisk er ankommet.
Jeg synes det er pisse irriterende, at alting skal gøres til noget der er værd at fejre. Og helt ærligt, så har jeg svært ved at svinge mig op på den helt store begejstring for børn i sig selv - nu er barnet der ikke engang. Og alligevel skal jeg udvise begejstring overfor det

Jeg vil væde med, at jeg bliver inviteret igen, når barnet skal navngives - altså endnu en fejring.

Jeg holder på, at det er latterligt.

Jeg er helt med på at selv konceptet i en babyshower squ er lidt plat, og at jeg generelt synes vi har taget lidt for mange af de der amerikanske traditioner til os, men shit hvor ville jeg blive ked af det hvis en af mine veninder ikke ville fejre dåben eller navngivningen af mit barn.

Det vil jeg selvfølgelig også gerne

[Guilded_Lily]

Jeg glæder mig til sommertid.

[Daine]

Jeg glæder mig til sommertid.

Det gær jeg også

[hotlips]

Jeg glæder mig til sommertid.

Det gør jeg også og jeg kan slet ikke overskue tanken om at det måske bliver droppet, hvis solen står op før tre om sommeren så får jeg aldrig noget søvn om sommeren mere.

[Sangius]

Jeg glæder mig til sommertid.

Det gør jeg også og jeg kan slet ikke overskue tanken om at det måske bliver droppet, hvis solen står op før tre om sommeren så får jeg aldrig noget søvn om sommeren mere.

Mørklægningsgardiner?

[IrmaPigen]

Sovemaske virker godt

[fisken80]

Jeg glæder mig til sommertid.

Det gær jeg også

Samme her. Jeg glæder mig til i aften når det er en time længere lyst. Det er SÅ skønt

[Slettet bruger]

Jeg undrer mig over at så mange familie har pligtdeltagelse. Det er der ikke i min medmindre det de helt store ting.

Det er de helt store ting der er værst. 100 mennesker til bryllup eller 50-års fødselsdag, og jeg sidder bare og venter på at jeg kan tillade mig at gå. Eller prøver at finde den grad af fuldhed der gør det tåleligt uden at jeg bliver så fuld at jeg bliver dum at høre på.

[Myresluger]

Jeg glæder mig til sommertid.

Det gør jeg også og jeg kan slet ikke overskue tanken om at det måske bliver droppet, hvis solen står op før tre om sommeren så får jeg aldrig noget søvn om sommeren mere.

Øhh det ændrer jo ikke på mængden af lys. Så kan du vel gå en time tidligere i seng? Og jeg forstår ikke problemet det er jo mere eller mindre lyst hele tiden om sommeren alligevel?