Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9658
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29243

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sangius » 9. jan 2020, 05:29

Aragorn skrev:

Det sidste vil du aldrig høre mig sige, og det provokerer mig meget. Det er aldrig for det bedste når nogen dør så de fik fred. Man kan lige så vel ønske folk raske i stedet for døde.


Ja, det kan man da ønske - og det gør alle involverede nok også. Men det ændrer jo ikke ved virkeligheden. Det bedste for barnet - i givne situation, og at tage ud fra de muligheder der er tilgængelige, er at få fred.
4
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20889

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Misantropen » 9. jan 2020, 05:58

Aragorn skrev:
Misantropen skrev:Jeg er egentlig enig med jer begge to. For mig er der dog stor forskel på om ens "lorteliv" skyldes ting man selv har indflydelse på(et dårligt job og arbejsmiljø, et usundt parforhold, dårlige vaner, misbrug etc.) eller ting der er ude af ens hænder(fysiske og psykiske sygdomme, vold, vejret, ens bopæl, traumer, kriser, man har et dødeligt sygt barn etc.)

Der er så mange ting alverdens terapi og livserfaring ikke kan forberede en på eller styrke en til, uden løbende hjælp/rådgivning/terapi er nødvendig. Og selv der har det sine begrænsninger. Der er vel også en uvurderlig styrke i at vide hvornår og hvordan man skal hjælpe sig selv. Det er vel lige meget om det er at afslutte sit forhold eller søge psykologhjælp pga. et tilbagevendende problem?

Og så er det jo bare så svært at vide hvad den rette hjælp for andre er når man ikke er i deres sko. Selvfølgelig kan der være en fordel i at få råd fra nogen uden følelser i klemme der kan se nøgternt på et problem, men det kan kræve de kan se og forstå nuancerne. At problemet fx ikke bare er løst ved at man går fra sin kæreste eller ens dødeligt syge barn har fået fred selvom det var det bedste for barnet.

Det er fuldstændigt rigtigt. Livet er hårdt og brutalt, og flere gange må vi stå angste over for begivenheder der permanent ændrer vores liv. Vi kan ikke forberede os. Vi vil blive syge og vi vil dø.

Det er afgørende at vi håndterer sådan noget rigtigt. Mange gør det ikke.

Det sidste vil du aldrig høre mig sige, og det provokerer mig meget. Det er aldrig for det bedste når nogen dør så de fik fred. Man kan lige så vel ønske folk raske i stedet for døde.

Ja, men det er jo ikke realistisk vil ske hvis barnet er dødeligt syg. Er det så manglende selverkendelse ikke at acceptere og erkende det? Og hvem gavner det? En selv, barnet, ens andre børn..?

At man synes det er det bedste for barnet udelukker jo samtidig ikke at man også kan være vred, ked af det, synes det er uretfærdigt, forkert osv., men ligesom det kan provokere dig at jeg nævner det kan din opfattelse provokere mig. Hvem af os to har mest ret i hvad der vil være det bedste for barnet?
1
Brugeravatar
Aragorn
Indlæg: 7273
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 1552
Likede indlæg: 22961

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Aragorn » 9. jan 2020, 06:34

Misantropen skrev:
Aragorn skrev:
Misantropen skrev:Jeg er egentlig enig med jer begge to. For mig er der dog stor forskel på om ens "lorteliv" skyldes ting man selv har indflydelse på(et dårligt job og arbejsmiljø, et usundt parforhold, dårlige vaner, misbrug etc.) eller ting der er ude af ens hænder(fysiske og psykiske sygdomme, vold, vejret, ens bopæl, traumer, kriser, man har et dødeligt sygt barn etc.)

Der er så mange ting alverdens terapi og livserfaring ikke kan forberede en på eller styrke en til, uden løbende hjælp/rådgivning/terapi er nødvendig. Og selv der har det sine begrænsninger. Der er vel også en uvurderlig styrke i at vide hvornår og hvordan man skal hjælpe sig selv. Det er vel lige meget om det er at afslutte sit forhold eller søge psykologhjælp pga. et tilbagevendende problem?

Og så er det jo bare så svært at vide hvad den rette hjælp for andre er når man ikke er i deres sko. Selvfølgelig kan der være en fordel i at få råd fra nogen uden følelser i klemme der kan se nøgternt på et problem, men det kan kræve de kan se og forstå nuancerne. At problemet fx ikke bare er løst ved at man går fra sin kæreste eller ens dødeligt syge barn har fået fred selvom det var det bedste for barnet.

Det er fuldstændigt rigtigt. Livet er hårdt og brutalt, og flere gange må vi stå angste over for begivenheder der permanent ændrer vores liv. Vi kan ikke forberede os. Vi vil blive syge og vi vil dø.

Det er afgørende at vi håndterer sådan noget rigtigt. Mange gør det ikke.

Det sidste vil du aldrig høre mig sige, og det provokerer mig meget. Det er aldrig for det bedste når nogen dør så de fik fred. Man kan lige så vel ønske folk raske i stedet for døde.

Ja, men det er jo ikke realistisk vil ske hvis barnet er dødeligt syg. Er det så manglende selverkendelse ikke at acceptere og erkende det? Og hvem gavner det? En selv, barnet, ens andre børn..?

At man synes det er det bedste for barnet udelukker jo samtidig ikke at man også kan være vred, ked af det, synes det er uretfærdigt, forkert osv., men ligesom det kan provokere dig at jeg nævner det kan din opfattelse provokere mig. Hvem af os to har mest ret i hvad der vil være det bedste for barnet?


Det bedste havde naturligvis været at det imaginære barn havde været raskt altid.

Nogle gange er ting bare en tragedie.
0

Essen meine sheisse. Schmäct gut, jah?
All poopoo times are peepee times, but not all peepee times are poopoo times.
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20889

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Misantropen » 9. jan 2020, 07:26

Aragorn skrev:
Misantropen skrev:
Aragorn skrev:
Misantropen skrev:Jeg er egentlig enig med jer begge to. For mig er der dog stor forskel på om ens "lorteliv" skyldes ting man selv har indflydelse på(et dårligt job og arbejsmiljø, et usundt parforhold, dårlige vaner, misbrug etc.) eller ting der er ude af ens hænder(fysiske og psykiske sygdomme, vold, vejret, ens bopæl, traumer, kriser, man har et dødeligt sygt barn etc.)

Der er så mange ting alverdens terapi og livserfaring ikke kan forberede en på eller styrke en til, uden løbende hjælp/rådgivning/terapi er nødvendig. Og selv der har det sine begrænsninger. Der er vel også en uvurderlig styrke i at vide hvornår og hvordan man skal hjælpe sig selv. Det er vel lige meget om det er at afslutte sit forhold eller søge psykologhjælp pga. et tilbagevendende problem?

Og så er det jo bare så svært at vide hvad den rette hjælp for andre er når man ikke er i deres sko. Selvfølgelig kan der være en fordel i at få råd fra nogen uden følelser i klemme der kan se nøgternt på et problem, men det kan kræve de kan se og forstå nuancerne. At problemet fx ikke bare er løst ved at man går fra sin kæreste eller ens dødeligt syge barn har fået fred selvom det var det bedste for barnet.

Det er fuldstændigt rigtigt. Livet er hårdt og brutalt, og flere gange må vi stå angste over for begivenheder der permanent ændrer vores liv. Vi kan ikke forberede os. Vi vil blive syge og vi vil dø.

Det er afgørende at vi håndterer sådan noget rigtigt. Mange gør det ikke.

Det sidste vil du aldrig høre mig sige, og det provokerer mig meget. Det er aldrig for det bedste når nogen dør så de fik fred. Man kan lige så vel ønske folk raske i stedet for døde.

Ja, men det er jo ikke realistisk vil ske hvis barnet er dødeligt syg. Er det så manglende selverkendelse ikke at acceptere og erkende det? Og hvem gavner det? En selv, barnet, ens andre børn..?

At man synes det er det bedste for barnet udelukker jo samtidig ikke at man også kan være vred, ked af det, synes det er uretfærdigt, forkert osv., men ligesom det kan provokere dig at jeg nævner det kan din opfattelse provokere mig. Hvem af os to har mest ret i hvad der vil være det bedste for barnet?

Det bedste havde naturligvis været at det imaginære barn havde været raskt altid.

Nogle gange er ting bare en tragedie.

Ja, helt sikkert. Det var heldigvis også bare et eksempel, men ikke desto mindre interessant hvordan vi hver især opfatter en given situation og hvorfor, nu hver vores intention var hvad der var bedst for barnet.

Jeg ved ikke om du er religiøs(det er jeg ikke) men ellers kan det jo spille en stor rolle, trods uenighed på tværs af religioner, meninger om at religion gør folk passive tænkere og videnskaben.
0
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sof » 9. jan 2020, 08:51

Skal til eksamen i dag, en fra min studiegruppehar ikke hentet et smartboardprogram hun skal bruge, for at kunne præsentere sit projekt. Hun skal op om 40 min og hendes computer vil ikke downloade det.

Må ikke sige det højt, men hold kæft hvor er det dumt og selvforskyldt....
12
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 12991
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1556
Likede indlæg: 21751

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Pandesteg » 9. jan 2020, 10:11

kartoffelpizza skrev:
Mistermor skrev:
Kakadu skrev:
zembra1986 skrev:
Kakadu skrev:
kartoffelpizza skrev:Jeg tænker ofte, at der er nogle mennesker (både herinde og i virkeligheden), der viiiiiiiirkelig er anstrengende at høre på. Alt er altid negativt, nedern, træls, hårdt og anstrengende. Come the fuck on.

Ja! Og jeg undres over, at de ikke GØR noget. Altså, hvis dit liv er så nederen, så GØR dog noget.


Hvem siger de ikke gør noget? :gruble:

De mennesker, der kontinuerligt er utilfredse med deres liv og altid brokker sig over det samme?

Jeg tror, Zembra spørger, hvordan I ved, at de ikke gør noget. Det er så usigelig nemt at nedgøre andres problemer.


Og derfor er det skrevet i den her tråd. Hvor man må skrive den slags.

Men jeg har selv været igennem årelange terapi-forløb for at bearbejde min fars død, flere spiseforstyrrelser og selvmordstanker osv. Jeg ved godt, livet kan være hårdt.
Men mennesker der ALTID kun kan være negative og brokkende er bare freaking drænende og dræbende.

Jeg har en kollega, der kan møde ind efter 14 dages fri og stadig efter 10 min gå rundt og stønne og sukke og glæde sig til fri. Selv når der slet ikke er travlt. Seriøst, så bør man altså overveje om man laver det rigtige, for det ER enormt drænende at være i nærheden af når man ikke kan slippe væk.


Jeg kunne ikke være mere enig. De der mennesker, hvor alt bare er træls. Jobbet er for travlt/stressende/kedeligt/indsæt selv, lønnen er dårlig, konen er sur, børnene er uvorne, weekenden/ferien gik for hurtigt, osv. osv. Glasset er bare konstant halvtomt. Der må man enten ændre de ting man er utilfreds med eller ændre sin indstilling. Det er nemlig bare drænende at være i nærheden af.
12
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
zembra1986
Indlæg: 9096
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 738
Likede indlæg: 11241

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf zembra1986 » 9. jan 2020, 11:31

kartoffelpizza skrev:
Mistermor skrev:
Kakadu skrev:
zembra1986 skrev:
Kakadu skrev:
kartoffelpizza skrev:Jeg tænker ofte, at der er nogle mennesker (både herinde og i virkeligheden), der viiiiiiiirkelig er anstrengende at høre på. Alt er altid negativt, nedern, træls, hårdt og anstrengende. Come the fuck on.

Ja! Og jeg undres over, at de ikke GØR noget. Altså, hvis dit liv er så nederen, så GØR dog noget.


Hvem siger de ikke gør noget? :gruble:

De mennesker, der kontinuerligt er utilfredse med deres liv og altid brokker sig over det samme?

Jeg tror, Zembra spørger, hvordan I ved, at de ikke gør noget. Det er så usigelig nemt at nedgøre andres problemer.


Og derfor er det skrevet i den her tråd. Hvor man må skrive den slags.

Men jeg har selv været igennem årelange terapi-forløb for at bearbejde min fars død, flere spiseforstyrrelser og selvmordstanker osv. Jeg ved godt, livet kan være hårdt.
Men mennesker der ALTID kun kan være negative og brokkende er bare freaking drænende og dræbende.

Jeg har en kollega, der kan møde ind efter 14 dages fri og stadig efter 10 min gå rundt og stønne og sukke og glæde sig til fri. Selv når der slet ikke er travlt. Seriøst, så bør man altså overveje om man laver det rigtige, for det ER enormt drænende at være i nærheden af når man ikke kan slippe væk.



Og det giver jeg dig det ret i. Det ER drænende at være omkring sådanne mennesker. Det var nu heller ikke dit indlæg jeg studsede over, men Kakadu's kommentar med, at at de skulle gøre noget.
0
Kakadu
Indlæg: 3478
Tilmeldt: 7. jul 2019, 20:27
Kort karma: 572
Likede indlæg: 10256

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kakadu » 9. jan 2020, 11:39

zembra1986 skrev:
kartoffelpizza skrev:
Mistermor skrev:
Kakadu skrev:
zembra1986 skrev:
Kakadu skrev:
kartoffelpizza skrev:Jeg tænker ofte, at der er nogle mennesker (både herinde og i virkeligheden), der viiiiiiiirkelig er anstrengende at høre på. Alt er altid negativt, nedern, træls, hårdt og anstrengende. Come the fuck on.

Ja! Og jeg undres over, at de ikke GØR noget. Altså, hvis dit liv er så nederen, så GØR dog noget.


Hvem siger de ikke gør noget? :gruble:

De mennesker, der kontinuerligt er utilfredse med deres liv og altid brokker sig over det samme?

Jeg tror, Zembra spørger, hvordan I ved, at de ikke gør noget. Det er så usigelig nemt at nedgøre andres problemer.


Og derfor er det skrevet i den her tråd. Hvor man må skrive den slags.

Men jeg har selv været igennem årelange terapi-forløb for at bearbejde min fars død, flere spiseforstyrrelser og selvmordstanker osv. Jeg ved godt, livet kan være hårdt.
Men mennesker der ALTID kun kan være negative og brokkende er bare freaking drænende og dræbende.

Jeg har en kollega, der kan møde ind efter 14 dages fri og stadig efter 10 min gå rundt og stønne og sukke og glæde sig til fri. Selv når der slet ikke er travlt. Seriøst, så bør man altså overveje om man laver det rigtige, for det ER enormt drænende at være i nærheden af når man ikke kan slippe væk.



Og det giver jeg dig det ret i. Det ER drænende at være omkring sådanne mennesker. Det var nu heller ikke dit indlæg jeg studsede over, men Kakadu's kommentar med, at at de skulle gøre noget.

Synes du da ikke, de skal gøre noget i stedet for at brokke sig, de der mennesker Kartoffelpizza skriver om?
0
Hvis hesten er død, så stå af.
zembra1986
Indlæg: 9096
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 738
Likede indlæg: 11241

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf zembra1986 » 9. jan 2020, 11:47

Kakadu skrev:
zembra1986 skrev:
kartoffelpizza skrev:
Mistermor skrev:
Kakadu skrev:
zembra1986 skrev:
Kakadu skrev:
kartoffelpizza skrev:Jeg tænker ofte, at der er nogle mennesker (både herinde og i virkeligheden), der viiiiiiiirkelig er anstrengende at høre på. Alt er altid negativt, nedern, træls, hårdt og anstrengende. Come the fuck on.

Ja! Og jeg undres over, at de ikke GØR noget. Altså, hvis dit liv er så nederen, så GØR dog noget.


Hvem siger de ikke gør noget? :gruble:

De mennesker, der kontinuerligt er utilfredse med deres liv og altid brokker sig over det samme?

Jeg tror, Zembra spørger, hvordan I ved, at de ikke gør noget. Det er så usigelig nemt at nedgøre andres problemer.


Og derfor er det skrevet i den her tråd. Hvor man må skrive den slags.

Men jeg har selv været igennem årelange terapi-forløb for at bearbejde min fars død, flere spiseforstyrrelser og selvmordstanker osv. Jeg ved godt, livet kan være hårdt.
Men mennesker der ALTID kun kan være negative og brokkende er bare freaking drænende og dræbende.

Jeg har en kollega, der kan møde ind efter 14 dages fri og stadig efter 10 min gå rundt og stønne og sukke og glæde sig til fri. Selv når der slet ikke er travlt. Seriøst, så bør man altså overveje om man laver det rigtige, for det ER enormt drænende at være i nærheden af når man ikke kan slippe væk.



Og det giver jeg dig det ret i. Det ER drænende at være omkring sådanne mennesker. Det var nu heller ikke dit indlæg jeg studsede over, men Kakadu's kommentar med, at at de skulle gøre noget.

Synes du da ikke, de skal gøre noget i stedet for at brokke sig, de der mennesker Kartoffelpizza skriver om?


Jo. Men at gøre noget er ikke lig med der altid uden en undtagelse, sker en ændring i dem, så disse drænende menneske kan såmænd sagtens allerede være i gang med at gøre noget.......noget som så bare ikke har hjulpet dem.
3
Kakadu
Indlæg: 3478
Tilmeldt: 7. jul 2019, 20:27
Kort karma: 572
Likede indlæg: 10256

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kakadu » 9. jan 2020, 11:48

zembra1986 skrev:
Kakadu skrev:
zembra1986 skrev:
kartoffelpizza skrev:
Mistermor skrev:
Kakadu skrev:
zembra1986 skrev:
Kakadu skrev:
kartoffelpizza skrev:Jeg tænker ofte, at der er nogle mennesker (både herinde og i virkeligheden), der viiiiiiiirkelig er anstrengende at høre på. Alt er altid negativt, nedern, træls, hårdt og anstrengende. Come the fuck on.

Ja! Og jeg undres over, at de ikke GØR noget. Altså, hvis dit liv er så nederen, så GØR dog noget.


Hvem siger de ikke gør noget? :gruble:

De mennesker, der kontinuerligt er utilfredse med deres liv og altid brokker sig over det samme?

Jeg tror, Zembra spørger, hvordan I ved, at de ikke gør noget. Det er så usigelig nemt at nedgøre andres problemer.


Og derfor er det skrevet i den her tråd. Hvor man må skrive den slags.

Men jeg har selv været igennem årelange terapi-forløb for at bearbejde min fars død, flere spiseforstyrrelser og selvmordstanker osv. Jeg ved godt, livet kan være hårdt.
Men mennesker der ALTID kun kan være negative og brokkende er bare freaking drænende og dræbende.

Jeg har en kollega, der kan møde ind efter 14 dages fri og stadig efter 10 min gå rundt og stønne og sukke og glæde sig til fri. Selv når der slet ikke er travlt. Seriøst, så bør man altså overveje om man laver det rigtige, for det ER enormt drænende at være i nærheden af når man ikke kan slippe væk.



Og det giver jeg dig det ret i. Det ER drænende at være omkring sådanne mennesker. Det var nu heller ikke dit indlæg jeg studsede over, men Kakadu's kommentar med, at at de skulle gøre noget.

Synes du da ikke, de skal gøre noget i stedet for at brokke sig, de der mennesker Kartoffelpizza skriver om?


Jo. Men at gøre noget er ikke lig med der altid uden en undtagelse, sker en ændring i dem, så disse drænende menneske kan såmænd sagtens allerede være i gang med at gøre noget.......noget som så bare ikke har hjulpet dem.

Det har du da helt ret i :)
1
Hvis hesten er død, så stå af.
Brugeravatar
Skorstenen
Indlæg: 4844
Tilmeldt: 23. maj 2016, 15:58
Kort karma: 544
Likede indlæg: 8745

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Skorstenen » 9. jan 2020, 12:00

Nu tror jeg faktisk ikke at der blev hentydet til de psykisk sårbare i det oprindelige indlæg. Det er jo heller ikke dem, man hører puste og stønne over hvor håååååårdt livet er, jeg hører det i hvert fald som udgangspunkt ikke.

Jeg forstod indlægget som om, at man er træt af at høre på negative folk som sagtens kunne ændre det.

Er det surt at stå op hver mandag og man konsekvent laver opdateringer om "hvor blev weekenden af" "nej nej nej - allerede mandag" - jamen så søg sq da noget andet.
Er det træls at cykle, så tag bussen.
Er ungerne dumme, så smid dem i skraldespanden :devil:

Ai - U get my point :)
10
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 2540
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 360
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 6387

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kattefjæs » 9. jan 2020, 12:13

Skorstenen skrev:Nu tror jeg faktisk ikke at der blev hentydet til de psykisk sårbare i det oprindelige indlæg. Det er jo heller ikke dem, man hører puste og stønne over hvor håååååårdt livet er, jeg hører det i hvert fald som udgangspunkt ikke.

Jeg forstod indlægget som om, at man er træt af at høre på negative folk som sagtens kunne ændre det.

Er det surt at stå op hver mandag og man konsekvent laver opdateringer om "hvor blev weekenden af" "nej nej nej - allerede mandag" - jamen så søg sq da noget andet.
Er det træls at cykle, så tag bussen.
Er ungerne dumme, så smid dem i skraldespanden :devil:

Ai - U get my point :)


Jeg har en kollega som konsekvent brokker sig over sine boern. Han saetter ingen graenser, lader dem lave hvad de har lyst til, er sjaeldent hjemme, deltager ikke rigtig i familieting, og giver dem alt hvad de vil have uden at stille krav. Og saa brokker han sig over at de er forkaelede, ikke gider lytte til ham og ikke laver husarbejde.

Fint nok hvis det var i ny og nae, men det er snart hver. eneste. fucking. uge!

Hvis ikke han var en af mine overordnede, saa havde jeg sgu nok spurgt ham om ikke han skulle deltage i deres opdragelse hvis han er saa utilfreds med den... Altsaa for Himlens skyld, det er dine egne boern, saa GOER dog noget!!!!!!!!!!!!
12
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16011
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1396
Likede indlæg: 29804

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf TinaW » 9. jan 2020, 15:18

Skorstenen skrev:Nu tror jeg faktisk ikke at der blev hentydet til de psykisk sårbare i det oprindelige indlæg. Det er jo heller ikke dem, man hører puste og stønne over hvor håååååårdt livet er, jeg hører det i hvert fald som udgangspunkt ikke.

Jeg forstod indlægget som om, at man er træt af at høre på negative folk som sagtens kunne ændre det.

Er det surt at stå op hver mandag og man konsekvent laver opdateringer om "hvor blev weekenden af" "nej nej nej - allerede mandag" - jamen så søg sq da noget andet.
Er det træls at cykle, så tag bussen.
Er ungerne dumme, så smid dem i skraldespanden :devil:

Ai - U get my point :)


Selv om jeg gerne “brokker” mig over at skulle på arbejde om mandagen, så kan jeg faktisk godt lide mit arbejde. Jeg kan bare bedre lide at have fri/weekend :D
3
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf hotlips » 9. jan 2020, 16:16

Vi har en rigtig sød pakistansk familie der ejer den lille købmand, jeg har lige været derovre og der var en fuld eller skæv tosse der ikke ville gå selvom han blev bedt om det flere gange, fordi han laver ballade hver gang han er der og har stjålet, råbt og skreget og beskyldt dem for at prøve at snyde ham og så videre.. Det var to af de unge der var på arbejde, han blev ved med at køre på dem, og begyndte så også at true dem med at hans familie ville komme og smadre dem og butikken.

Jeg havde ikke telefon med, så jeg gik ind i restauranten ved siden af, den bliver drevet af en albansk familie, jeg må have set mærkelig ud i ansigtet for jeg nåede ikke igennem glasdøren så var de stoppet med hvad de var igang med og stod og ventede på hvad der kom, jeg insisterede på at de skulle ringe efter politiet, jeg ved ikke om de gjorde det, men de myldrede ud, 5 mand høj og der gik ikke tre sekunder så kom ham fæfjolset flyvende ud fra købmanden i bedste Anders And stil, jeg nåede at se der var to der trak ham i hver sin arm ud mod parkeringspladsen.

Det var så tydeligt at han gerne ville skræmme og sikkert også gerne opfinde en grund til at slås med de to små og alt for venlige mennesker hos købmanden at jeg meget undtagelsesvist håber de har givet ham tæv, ikke så han er slået til lirekassemand, bare så det kan ses så tydeligt at alle ved hvem han er i løbet af et par dage,der er sådan lidt landsby over det nogen gange og det kan til tider være en god ting.

jeg ville have givet meget for at se hans ansigt da der lige kom 5 stks sortklædte store mænd drønende om hjørnet med kurs mod ham.

Og nej det må man ikke sige men det må gå for denne gang, og jeg godter mig ved tanken.
14
Brugeravatar
Fru Himmelblå
Indlæg: 2889
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 275
Likede indlæg: 8196

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fru Himmelblå » 9. jan 2020, 23:10

Aragorn skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
Aragorn skrev:
Mistermor skrev:
Er det ikke en anelse sært at gå ud fra, at folk vælger at have det skidt og blive i deres suppedas?


Lige med den her: Nej, det er da ikke sært. Vi har reality shows om den slags. Luksusfælden og folk der er helt vildt fede og som bliver ved med at æde etc.

Folk vælger at have det dårligt konstant. Se på, hvad de gør. Hvis ikke vi valgte at have det dårligt ville vi jo heller ikke ryge eller leve i et dårligt forhold i årevis etc.

Når man ser på hvilke handlinger folk har, må man sige at resultatet ofte bliver som forventet. En person der tager et kviklån mere, har nok ikke nogen forventning om at det gør gældsfaktoren bedre. Men det giver til gengæld noget andet der er ønsket.

Det er super naivt at tro at mennesker ønsker gode liv. Det er langt fra tilfældet for alle mennesker.


Det er godt nok super forsimplet og ensporet at have den tilgang.

Der er meget der tyder på, at nogle mennesker har dårligere evne til at overskue konsekvenserne og fremtidsperspektiverne i de valg man tager. Spørgsmålet er så om det er nedarvet eller tillært. For det er korrekt at egenskaben oftere findes blandt de nederste samfundslag. Samtidig findes der jo også mennesker som Jesper Buch som har klaret sig ekseptionelt på trods af opvæksten.

Det er også et interessant spørgsmål om folk foretager dårlige valg fordi de ikke har nogen penge eller om de ikke har nogen penge fordi de foretager dårlige valg. Er vi i den første situation, kan man gøre noget ved det, ved at uddele flere penge ved f.eks. at hæve bundfradraget eller øge ydelser. Er det derimod den sidste situation vil det være væsentligt sværere at gøre noget ved det, da det jo er genetisk.

Man spekulerer også i, om der er en sammenhæng mellem dårlige valg og overskud i hverdagen. Hvis du generelt mangler overskud da man hele tiden skal tænke over den dårlige økonomi, er der ikke psykisk "plads" til at tænke over de fremtidige konsekvenser ved de valg der foretages i nuet.

Hvis det er indlært er man nødt til at sætte ind tidligt for at vise børn en anden måde at håndtere penge, end den de ser hjemme.


Vi laver ikke andet i Danmark, end at flytte penge fra toppen til bunden hele tiden. Men de bliver ved med at ryge op i toppen igen, og der er lavet alverdens tiltag for at forhindre det. Eksempelvis betaler man mere i skat desto mere man tjener. Det gør bare ikke nogen forskel, og vi aner ikke hvordan vi skal få pengene til at blive hvor de kommer hen med omfordelingen.

Jeg er slet ikke i tvivl om at opvæksten betyder utroligt meget, men jeg fristes til at sige: Og hvad så?

Hvem går op i grunden? Hvis man har et problem, er det ligegyldigt hvornår det opstod. Det er kun fremskafningen af en løsning der er vigtig.

Man gør hvad end man er nødt til at gøre, for at få sit problem løst.


Den store omfordeling i Danmark fungerer i høj grad. Uligheden i Danmark er vokset ved en langt lavere hastighed end i det meste af verden.

Hvis problemet opstår i barndommen, kan man ikke vente med hjælpen til at de er voksne. Man er nødt til at gribe dem med det samme.

Problemet er bare, at de her mennesker ikke nødvendigvis selv har overskuddet til at gøre noget ved situationen. Som sagt bliver der spekuleret i, om de her mennesker fastholdes i deres situation, da de simpelthen ikke har overskuddet til at foretage bedre valg.
Et helt basalt eksempel kan når man handler ind. Hvis man handler ind til en hel uge, planlægger hvad man skal spise og spiser frugt og grønt i sæson, kan man leve rimelig billigt. Problemet er, at de her mennesker ser en større udgift her og nu ved at handle ind til en hel uge og derfor vælger det ofte dyrere alternativ, at handle ind på dagsbasis. De har simpelthen ikke mentalt overskud til at træffe det bedste valg på længere sigt.

Og jeg siger ikke, at det er sådan det forholder sig. Det er bare en teori der bliver forsket i. Den kan forklare hvorfor nogle mennesker vælger at bruge deres sparsomme indtægt på smøger og kæledyr. De har ikke overskuddet til at se længere ud i fremtiden og indse, at de bruger deres penge dumt.
Hvis det passer, er det dog meget nemt at sidde og pege fingre og sige, at de da bare kunne træffe nogle bedre valg. Det er ikke sikkert de bare kan det.

Om det nytter noget at hjælpe. Who knows. Jeg har ikke set et konkret bevis for, at øgede ydelser skulle forbedre folks daglige valg. Det kunne tyde på, at det i højere grad er en nedarvet egenskab frem for en tillært.
5
Vir prudens non contra ventum mingit

Tilbage til "Generelt"