Aragorn skrev:Frøken Himmelblå skrev:Aragorn skrev:Mistermor skrev:
Er det ikke en anelse sært at gå ud fra, at folk vælger at have det skidt og blive i deres suppedas?
Lige med den her: Nej, det er da ikke sært. Vi har reality shows om den slags. Luksusfælden og folk der er helt vildt fede og som bliver ved med at æde etc.
Folk vælger at have det dårligt konstant. Se på, hvad de gør. Hvis ikke vi valgte at have det dårligt ville vi jo heller ikke ryge eller leve i et dårligt forhold i årevis etc.
Når man ser på hvilke handlinger folk har, må man sige at resultatet ofte bliver som forventet. En person der tager et kviklån mere, har nok ikke nogen forventning om at det gør gældsfaktoren bedre. Men det giver til gengæld noget andet der er ønsket.
Det er super naivt at tro at mennesker ønsker gode liv. Det er langt fra tilfældet for alle mennesker.
Det er godt nok super forsimplet og ensporet at have den tilgang.
Der er meget der tyder på, at nogle mennesker har dårligere evne til at overskue konsekvenserne og fremtidsperspektiverne i de valg man tager. Spørgsmålet er så om det er nedarvet eller tillært. For det er korrekt at egenskaben oftere findes blandt de nederste samfundslag. Samtidig findes der jo også mennesker som Jesper Buch som har klaret sig ekseptionelt på trods af opvæksten.
Det er også et interessant spørgsmål om folk foretager dårlige valg fordi de ikke har nogen penge eller om de ikke har nogen penge fordi de foretager dårlige valg. Er vi i den første situation, kan man gøre noget ved det, ved at uddele flere penge ved f.eks. at hæve bundfradraget eller øge ydelser. Er det derimod den sidste situation vil det være væsentligt sværere at gøre noget ved det, da det jo er genetisk.
Man spekulerer også i, om der er en sammenhæng mellem dårlige valg og overskud i hverdagen. Hvis du generelt mangler overskud da man hele tiden skal tænke over den dårlige økonomi, er der ikke psykisk "plads" til at tænke over de fremtidige konsekvenser ved de valg der foretages i nuet.
Hvis det er indlært er man nødt til at sætte ind tidligt for at vise børn en anden måde at håndtere penge, end den de ser hjemme.
Vi laver ikke andet i Danmark, end at flytte penge fra toppen til bunden hele tiden. Men de bliver ved med at ryge op i toppen igen, og der er lavet alverdens tiltag for at forhindre det. Eksempelvis betaler man mere i skat desto mere man tjener. Det gør bare ikke nogen forskel, og vi aner ikke hvordan vi skal få pengene til at blive hvor de kommer hen med omfordelingen.
Jeg er slet ikke i tvivl om at opvæksten betyder utroligt meget, men jeg fristes til at sige: Og hvad så?
Hvem går op i grunden? Hvis man har et problem, er det ligegyldigt hvornår det opstod. Det er kun fremskafningen af en løsning der er vigtig.
Man gør hvad end man er nødt til at gøre, for at få sit problem løst.
Den store omfordeling i Danmark fungerer i høj grad. Uligheden i Danmark er vokset ved en langt lavere hastighed end i det meste af verden.
Hvis problemet opstår i barndommen, kan man ikke vente med hjælpen til at de er voksne. Man er nødt til at gribe dem med det samme.
Problemet er bare, at de her mennesker ikke nødvendigvis selv har overskuddet til at gøre noget ved situationen. Som sagt bliver der spekuleret i, om de her mennesker fastholdes i deres situation, da de simpelthen ikke har overskuddet til at foretage bedre valg.
Et helt basalt eksempel kan når man handler ind. Hvis man handler ind til en hel uge, planlægger hvad man skal spise og spiser frugt og grønt i sæson, kan man leve rimelig billigt. Problemet er, at de her mennesker ser en større udgift her og nu ved at handle ind til en hel uge og derfor vælger det ofte dyrere alternativ, at handle ind på dagsbasis. De har simpelthen ikke mentalt overskud til at træffe det bedste valg på længere sigt.
Og jeg siger ikke, at det er sådan det forholder sig. Det er bare en teori der bliver forsket i. Den kan forklare hvorfor nogle mennesker vælger at bruge deres sparsomme indtægt på smøger og kæledyr. De har ikke overskuddet til at se længere ud i fremtiden og indse, at de bruger deres penge dumt.
Hvis det passer, er det dog meget nemt at sidde og pege fingre og sige, at de da bare kunne træffe nogle bedre valg. Det er ikke sikkert de bare kan det.
Om det nytter noget at hjælpe. Who knows. Jeg har ikke set et konkret bevis for, at øgede ydelser skulle forbedre folks daglige valg. Det kunne tyde på, at det i højere grad er en nedarvet egenskab frem for en tillært.