Falstria skrev:Frøken Himmelblå skrev:
Den store omfordeling i Danmark fungerer i høj grad. Uligheden i Danmark er vokset ved en langt lavere hastighed end i det meste af verden.
Hvis problemet opstår i barndommen, kan man ikke vente med hjælpen til at de er voksne. Man er nødt til at gribe dem med det samme.
Problemet er bare, at de her mennesker ikke nødvendigvis selv har overskuddet til at gøre noget ved situationen. Som sagt bliver der spekuleret i, om de her mennesker fastholdes i deres situation, da de simpelthen ikke har overskuddet til at foretage bedre valg.
Et helt basalt eksempel kan når man handler ind. Hvis man handler ind til en hel uge, planlægger hvad man skal spise og spiser frugt og grønt i sæson, kan man leve rimelig billigt. Problemet er, at de her mennesker ser en større udgift her og nu ved at handle ind til en hel uge og derfor vælger det ofte dyrere alternativ, at handle ind på dagsbasis. De har simpelthen ikke mentalt overskud til at træffe det bedste valg på længere sigt.
Og jeg siger ikke, at det er sådan det forholder sig. Det er bare en teori der bliver forsket i. Den kan forklare hvorfor nogle mennesker vælger at bruge deres sparsomme indtægt på smøger og kæledyr. De har ikke overskuddet til at se længere ud i fremtiden og indse, at de bruger deres penge dumt.
Hvis det passer, er det dog meget nemt at sidde og pege fingre og sige, at de da bare kunne træffe nogle bedre valg. Det er ikke sikkert de bare kan det.
Om det nytter noget at hjælpe. Who knows. Jeg har ikke set et konkret bevis for, at øgede ydelser skulle forbedre folks daglige valg. Det kunne tyde på, at det i højere grad er en nedarvet egenskab frem for en tillært.
Du kan ikke deducere det til at handle om dagligdags indkøb.
Der kan være fordele ved at købe ind hver dag i det små, istedet for at købe stort ind en gang om ugen.
Man kan gå efter dagtilbud og datovarer bl.a., dertil skal man ikke selv lægge fryse/kølekapacitet til, det betaler butikken for.
Det er sådan jeg handler ind.
Så er menuen ikke planlagt, den afhænger af hvad der er på tilbud, eller hvad der er af overskud (datovarer).
Det er altså ikke folk som dig der skal fortælle andre hvordan de skal bruge deres penge, det har du ikke forstand på.
Det samme kan man sige om rigtig mange andre der benytter de samme argumenter.
Alle ved at kæledyr er et luksusgode på linie med moderigtige sko, diverse laster er kendte udgifter men måske det mindste af to eller flere onder.
Økonomisk armod handler kun om én ting, der er kun én ting man behøver at kigge på, der er kun én parameter.
Det er gæld.
Det var på ingen måde et forsøg på at reducere det til at omhandle dagligvareindkøb. Det var udelukkende et tænkt eksempel. Skrev jo også, at det "ofte" er dyrere at handle ind på dagsbasis fremfor på ugebasis.
Jeg forsøger heller ikke at fortælle andre hvad de skal bruge deres penge på. Det må folk fuldstændig selv om. Det eneste jeg forsøger at nå frem til er, at nogle folk muligvis ikke har overskud til at træffe gode økonomiske valg. Og det gælder jo netop også gæld. Gæld er jo ikke i sig selv en dårlig ting. Et realkreditlån for at købe egen bolig, er ikke en skidt ting, da man ved tilbagebetaling sparer op i egen bolig. For rigtig mange kan det være et bedre valg end at leje (hvis det er en høj husleje), da pengene her i og for sig forsvinder i et sort hul.
Det er jo desværre primært dem med lavt økonomisk overskud der får udbetalt kviklån. Det kan igen være et billede af, at man ikke overvejer hvad de langsigtede konsekvenser bliver af at foretage sådan en type lån.