Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Sangius]

Jeg har aldrig forstået, hvordan man kan græde over, at en kendt person er død. Jeg har aldrig været tæt på at fælde en eneste tåre over sådan noget. Jeg kender jo ikke personen, og denne kunne havde været død i årevis, uden jeg vidste af det. Musikken/filmene/whatever er der jo endnu.
Jeg kommer nok aldrig til at forstå det

[landsbytossen]

På Facebbok er der landesorg over Morten (Morten & Peter) er død. Jeg forstår det ikke. Altså, det er altid trist, når nogen dør. Men Morten er/var nærmest et nationalklenodie. I don't get it.

Jeg er så en af dem der græd lidt da jeg læste det Er der aldrig nogle "kendte" menneskers død der har gjort indtryk på dig? Er bare nysgerrig, tænker at det nok ikke nødvendigvis er alle der kan blive berørt til tårer pga en mere eller mindre kendt person er død.

Men jeg tænker da bare at det er spørgsmål om at nogle mennesker efterlader forskelligt indtryk hos andre.Morten rørte noget i mig. Måske fordi jeg selv har en udviklingshæmmet storesøster. Eller måske ville han have rørt mig uanset mine egne personlige forhold. Og jeg har da flere gange grædt over nogle kendtes død, hvis det var nogle jeg havde et særligt "forhold" til. Og andre gange har jeg bare tænkt "nå, det er da synd for de efterladte" og så ellers været fuldstændig ligeglad. F.eks. da Hugh Hefner døde, det rørte mig sgu ikke det mindste

Jeg bliver ofte berørt, men husker kun en gang at have grædt, nemlig da Prince døde. Men der hylede jeg til gengæld nærmest hele aftenen, så jeg kan godt forstå det.

Blev da også vemodigt da jeg hørte det med Morten, selvom jeg aldrig har set programmerne, også meget pga hans unge alder. Men nationalhelt, som nogle medier udråber ham til, er måske lige overdrevet nok, imo.

Mennesker med downs har en markant kortere gennemsnitlig levealder

[Tilly]

På Facebbok er der landesorg over Morten (Morten & Peter) er død. Jeg forstår det ikke. Altså, det er altid trist, når nogen dør. Men Morten er/var nærmest et nationalklenodie. I don't get it.

Jeg er så en af dem der græd lidt da jeg læste det Er der aldrig nogle "kendte" menneskers død der har gjort indtryk på dig? Er bare nysgerrig, tænker at det nok ikke nødvendigvis er alle der kan blive berørt til tårer pga en mere eller mindre kendt person er død.

Men jeg tænker da bare at det er spørgsmål om at nogle mennesker efterlader forskelligt indtryk hos andre.Morten rørte noget i mig. Måske fordi jeg selv har en udviklingshæmmet storesøster. Eller måske ville han have rørt mig uanset mine egne personlige forhold. Og jeg har da flere gange grædt over nogle kendtes død, hvis det var nogle jeg havde et særligt "forhold" til. Og andre gange har jeg bare tænkt "nå, det er da synd for de efterladte" og så ellers været fuldstændig ligeglad. F.eks. da Hugh Hefner døde, det rørte mig sgu ikke det mindste

Jeg bliver ofte berørt, men husker kun en gang at have grædt, nemlig da Prince døde. Men der hylede jeg til gengæld nærmest hele aftenen, så jeg kan godt forstå det.

Blev da også vemodigt da jeg hørte det med Morten, selvom jeg aldrig har set programmerne, også meget pga hans unge alder. Men nationalhelt, som nogle medier udråber ham til, er måske lige overdrevet nok, imo.

Nationalhelt er også et stort ord, og heller ikke et jeg ville bruge i denne sammenhæng. Den betegnelse har jeg nu heller ikke lige bemærket de steder jeg har læst om hans død i løbet af i dag.

[Tilly]

Er der aldrig nogle "kendte" menneskers død der har gjort indtryk på dig?

Jeg blev lidt ærgerlig, da jeg hørte at Bamse var død. Men ikke på et niveau, hvor jeg fældede tårer. Derudover er jeg ikke berørt at kendtes død. Ikke negativt, i hvert fald.

Indtryk? Joh der er døde en masse gode musikere de seneste år, men den branche har altid haft en høj risiko. Så jeg kan finde det ærgerligt og lidt trist men overhovedet ikke i nærheden af følelser ved dødsfald blandt familie og bekendte.

Altså, i min voksenalder, måske ca. siden jeg var omkring 24-25 år, har jeg haft tendens til nemt at blive lidt grådlabil. Jeg har MEGET nemt til tårer. Og når jeg græder over en kendt persons død, så kan det både være fordi de har gjort et særligt indtryk på mig, men også fordi jeg måske ser billeder af pårørende i sorg. Jeg græd f.eks. som en pisket over Prins Henriks død, og det var da hovedsageligt fordi jeg så hvor berørte familen var. Og fordi jeg jo godt kan sætte mig ind i hvordan det er at miste en person man elsker. Men jeg græder også ofte over triste nyheds historier, f.eks. om nogen som er omkommet i en ulykke. Så jeg kan også godt græde for komplet fremmede... Jeg er bare en tudeprinsesse hehe. Heldigvis har jeg også ret nemt til latter

[Prosperity74]

Temperaturer over 22 grader er ikke noget for mig

[Moxy-lady]

Jeg blev meget berørt over især Robin Williams' død. Han havde berørt så mange mennesker og fået dem til at grine, og var samridig så ensom og ulykkelig. Det kunne jeg næsten ikke bære, og det kan jeg stadig blive trist over når jeg tænker på det.

Derudover blev jeg også berørt over Chester Benningtons død (Lincoln Park sanger). Deres sange har altid rært noget dybt i mig. Både de andre bandmedlemmer og hans familie har været utroligt åbne omkring det hele, og det glæder mig at han var så elsket, selvom han følte sig ensom og alene i sin kamp. Robin Williams sov ikke sammen med sin kone mere, og hun tog på arbejde dagen efter han havde begået selvmord uden at opdage noget. Tanken om hans ensomhed giver mig altid tårer i øjnene og stik i hjertet.

[Fru Sunshine]

Jeg har også fældet en mental tåre over Mortens død. Jeg synes, han var skøn.

Til sammenligning har jeg grædt ret meget over Freddie Mercury, George Michael, Alan Rickman, Robin Williams, Prins Henrik, David Bowie - og lidt over Avicii.
Jeg har let til tårer.

[Shmartiesh]

På under én uge har jeg oplevet seriøs idiot kørsel fra 4-5 bilister og ved et par stykker var det nødvendigt at klodse bremsen. De var alle mænd. Og ud fra hvad jeg så ved dem, jeg så ansigterne på, så dømmer jeg dem. Hårdt.

[TakeAChanceOnMe]

Jeg synes min eksaminator er en røv. Udfra hans formuleringer under eksamen og den feedback der er givet, synes jeg ikke det hænger sammen med karakter. Han har trukket en god 25% fordi jeg foreslog at man kunne kigge på indlæg i sko, hvis øvelserne ikke rettede op nok. Det er det eneste negative han har sagt (alt andet var fremragende!) og han stillede ét spørgsmål som blev udnævnt til bonusspørgsmål, som jeg også svarede på.

Det har han så trukket 25% fra for. Og det er så efter at jeg lige har brugt 4 mdr i professionel sport, med folk der løber en god 10-15 km i forbindelse med sport som bruger indlæg for præcis samme problem, da deres symptomer ellers går fra at være væk til at blusse op igen.
Jeg synes han er en røv og faktisk ikke rigtig ved hvad han snakker om - hvilket jeg vidst egentlig godt må sige, eftersom andre studerende er droppet en god 30-40% efter at have fået hjælp af ham.

Men han er en røv. Jeg fucking acede den eksamen og fortjente en bedre karakter - og ud fra min feedback har jeg svært ved at se hvad der trak SÅ meget ned.
Og nå ja. Så brokker jeg mig over at have fået en 1st, men ikke en god enough 1st. Sååååååå. Det må man vidst heller ikke

[DetSorteCirkus]

Jeg forstår ikke fascinationen af at nedstamme fra berømte mennesker. Jo, hvis man gør det uden de store krumspring kan det da sikkert være ganske spændende at undersøge nærmere, men sådan noget som slægtsforskning drevet af behovet for at være tip(x mange)oldebarn af en historisk kendis vidner om en temmelig enfoldig tilgang til fortiden. Synes jeg.

[1234]

Hvad er der også i vejen med indlæg? Det var det første min fys forslog da jeg kom med mit knæproblem.

[TakeAChanceOnMe]

Hvad er der også i vejen med indlæg? Det var det første min fys forslog da jeg kom med mit knæproblem.

Overpronationen kunne være et "energy-outlet" for problemer oppe i bækkenet - men de problemer havde jeg allerede adresseret i mit genoptræningsprogram og jeg sagde ikke at det var et definitivt svar, men noget der kunne hjælpe hvis øvelserne ikke hjalp.

Jeg overvejer at skrive en email og spørge hvordan det hænger sammen, for hans feedback var derudover utrolig positiv. Derudover er jeg røv irriteret fordi at jeg er 0.4 procent for en overall 1st hvis alt ellers er regnet rigtigt ud.

[Delfin]

Jeg forstår ikke fascinationen af at nedstamme fra berømte mennesker. Jo, hvis man gør det uden de store krumspring kan det da sikkert være ganske spændende at undersøge nærmere, men sådan noget som slægtsforskning drevet af behovet for at være tip(x mange)oldebarn af en historisk kendis vidner om en temmelig enfoldig tilgang til fortiden. Synes jeg.

Jeg har lavet lidt slægtsforskning. Jeg gør det fordi, det har været sjovt at grave i nogle overleverede fortællinger og finde ud af, hvad der er op og ned på dem. Jeg går ikke op i at stamme fra kendte, og der er vist heller ingen, jeg finder mest småfolk som husmænd, tjenestefolk og håndværkere, men der er alligevel lidt personlige historier at grave frem hvis man bla forstår at sammenholde overleveringer med folketællinger. Jeg har undervejs også haft kontakt med en udvandret gren af familien som er endt i Argentina. Det har været sjovt at få at lidt at vide om, hvad der så blev af dem, og også at kunne fortælle min mor om, hvad der senere skete med hendes bedstemors bror, efter de mistede kontakten med dem. Noget af det der ligger i at finde kendte er nok fremfor alt, at der er lettere adgang til, og mange flere informationer at finde om, hvem de her mennesker i fortiden var og lavede.

[landsbytossen]

Jeg forstår ikke fascinationen af at nedstamme fra berømte mennesker. Jo, hvis man gør det uden de store krumspring kan det da sikkert være ganske spændende at undersøge nærmere, men sådan noget som slægtsforskning drevet af behovet for at være tip(x mange)oldebarn af en historisk kendis vidner om en temmelig enfoldig tilgang til fortiden. Synes jeg.

Jeg har set meget kreative krumspring, fiktive personer for at få en fin anetavle. Eller rod i årstallene, f.eks en mand, der bliver far som ca. 140 årig, eller bedsteforældre født ca. samme årstal som børnebørnene. Alt sammen for at få en lang og fin anetavle.
Jeg har også hørt om, at nogen er stoppet med slægtsforskning, fordi de ikke fandt grever og baroner men småfolk og forbrydere.

I min slægt har jeg blandt anerne, deres efterslægt og indgiftede i familien mange kendte personer. De kendte er da spændende på den måde, at der kan findes meget om dem. Det kedelige ved de kendte er, at det mere er indsamling af data end det er slægtsforskning. Det meste er allerede undersøgt. Det er langt sjovere selv at lede i arkivalierne.

Det er ikke min erfaring, at ret mange slægtsforskere er drevet af behovet for at være efterkommer af en kendis. Og de, der er, stopper ret hurtigt igen. Jeg tror mere, de fleste starter, fordi de vil vide noget om forældre og bedsteforældre og det udvikler sig derfra.

Personligt synes jeg, at kendisser kan være sjove på den måde, at man kan forbinde dem med Danmarkshistorie. Og ja, også at nævne deres navne, fordi jeg oplever, det ofte er det udenforstående vil høre. Jeg bliver af og til spurgt, om jeg har fundet kendte slægtninge, selv om jeg hellere ville fortælle om en fæstebonde, som pga. fattigdom bliver fradømt gården.

[Ado]

På Facebbok er der landesorg over Morten (Morten & Peter) er død. Jeg forstår det ikke. Altså, det er altid trist, når nogen dør. Men Morten er/var nærmest et nationalklenodie. I don't get it.

Jeg er så en af dem der græd lidt da jeg læste det Er der aldrig nogle "kendte" menneskers død der har gjort indtryk på dig? Er bare nysgerrig, tænker at det nok ikke nødvendigvis er alle der kan blive berørt til tårer pga en mere eller mindre kendt person er død.

Jo da. Jeg bliver berørt over selv de små ting. Det er mere den status han nåede at få. Jeg ved ikke...jeg tror det hænger sammen med, at en af mine veninder har en datter med downs og hun har altid været lidt blarhh over den måde, som Morten og Peter blev fremstillet på. Ikke at der er noget som helst galt med at kaste fokus på mentale handicaps, men at det virkede lidt som den der lille nuttede bamse i Zoologisk Have, som pludselig blev allemandseje.