Kommodedyret skrev:Der er noget jeg har tænkt over. Nemlig forholdet mellem gamle mennesker og godt humør. Eller misforholdet, skulle jeg måske rettere sige.
Jeg tror på at de findes rundt omkring. De der mennesker som kan blive gamle uden samtidig at blive irriterede, brokkende, bitre, skuffede, beklagende. Men i min verden er der langt imellem dem.
Jeg oplever de gamle mennesker som har været i mit liv som orienteret over mod de negative sindsstemninger og negative livssyn. Brokken flyder i stride strømme og det virker ærligt talt som om at de har fået hamret sig selv godt og grundigt fast i en rille af negativitet.
Det skræmmer mig, dette livssyn. Jeg vil ikke ende sådan, ja faktisk frygter jeg at ende sådan. Jeg forestiller mig at den udvikling der har ført til denne negativitet, har været et liv fuld af modgang og skuffelse. Måske svigt og sygdom og sociale problemer. Jeg forestiller mig at de sure gamle bare er blevet mere og mere sure og bitre for hvert et år med modgang som der er gået.
Jeg kommer selv fra en rodet baggrund og har haft min del af problemer i livet. Det har ikke været let, og jeg har også kæmpet med negativiteten.
Jeg frygter som sagt at lande i en nedadgående spiral og blive et af disse sure gamle mennesker som brokker som dagen lang og forpester deres omgivelser. Jeg vil bare ikke ende sådan.
Jeg vil være sund. Jeg vil leve sundt og være god mod min krop og mit sind. Jeg vil være livsfrisk og positiv når jeg bliver gammel. Jeg vil smile, jeg vil ikke have mit ansigt skal forstene i en bitter grimasse. Jeg vil have kærlighed til livet og mine medmennesker. Men jeg tror at det bliver svært, det kommer nok ikke bare af sig selv.
Jeg er bange for at blive gammel.
//hilsen søndags blues.
Ps. disclaimer om at alle jeres bedstemødre etc er fantastiske og elskværdige anser jeg som unødvendig.
Den tanke har faktisk også været et gennemgående tema i min weekend.
Jeg oplever at det starter når man rammer pensionskrisen omkring de 60-70 afhængig af de udfordringer man står i der.
Jeg har lige haft en kæmpe konfrontation med min mor, fordi hendes negative outlook er i gang med at ødelægge hendes (virkelig indholdsrige og fordelagtige) liv.
Og mange af dem lever i en form for selvbedrag hvor de går rundt og føler at de er virkelig rummelige fordomsfri og tolerante, men at det er alle ekspedienter, taxichauffører o.a., der er nogle værre røvhuller.
What you give is what you get man.
Håber ikke at det er en uundgåelig udvikling
Selvsamme mennesker hørte jeg brokke sig over gamle mennesker (og deres egne mødre ) da jeg var barn. Og nu gør jeg det samme