Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf kidkomb » 17. aug 2016, 12:08

Karkluden skrev:Arabisk er så grimt. Jeg kan slet ikke have det. Sådan som nogle har det med fx tysk eller andre sprog, de bare får myrekryb af, sådan har jeg det med arabiske sprog :tie: det er noget med ordlyden og udtalen.
Jeg har ingen bøf med personerne, det er simpelthen lydene.. Godt jeg snart skal af toget.

Jeg synes det lyder som om de er ved at kaste op.
Jeg har talt med Shuruq om det før faktisk.
Man laver sådan en "gkrr" lyd nede i halsen på arabisk og jeg får det fysisk dårligt af det :lol:
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Karkluden
Indlæg: 1684
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:30
Kort karma: 256
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 2441

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Karkluden » 17. aug 2016, 12:10

dgd2007 skrev:
Karkluden skrev:Arabisk er så grimt. Jeg kan slet ikke have det. Sådan som nogle har det med fx tysk eller andre sprog, de bare får myrekryb af, sådan har jeg det med arabiske sprog :tie: det er noget med ordlyden og udtalen.
Jeg har ingen bøf med personerne, det er simpelthen lydene.. Godt jeg snart skal af toget.

De har i hvert fald sådan nogle "harkelyde", der ikke er særlig iørefaldende :)

Ja, det er nok dem. Det trigger i hvert fald et eller andet i mig :genert:
0
Some days I amaze myself. Other days I put the laundry in the oven.
Brugeravatar
Pixie88
Indlæg: 580
Tilmeldt: 26. aug 2015, 10:39
Kort karma: 132
Geografisk sted: Nordpolen
Likede indlæg: 1254

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Pixie88 » 17. aug 2016, 12:36

Karkluden skrev:
dgd2007 skrev:
Karkluden skrev:Arabisk er så grimt. Jeg kan slet ikke have det. Sådan som nogle har det med fx tysk eller andre sprog, de bare får myrekryb af, sådan har jeg det med arabiske sprog :tie: det er noget med ordlyden og udtalen.
Jeg har ingen bøf med personerne, det er simpelthen lydene.. Godt jeg snart skal af toget.

De har i hvert fald sådan nogle "harkelyde", der ikke er særlig iørefaldende :)

Ja, det er nok dem. Det trigger i hvert fald et eller andet i mig :genert:

Jeg har det på samme måde, lydene går mig virkelig på nerverne :genert: Jeg har det også sådan med hollandsk.
0
I'm headin' out to South Park, gonna see if I can't unwind. Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, Timmy, livin' a lie TIMMY!
Sjo
Indlæg: 484
Tilmeldt: 23. mar 2016, 09:19
Kort karma: 71
Likede indlæg: 1101

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sjo » 17. aug 2016, 12:38

Det er lige gået op for mig, at jeg virkelig ikke kan lide min chef-chef. Der er heldigvis en leder imellem os, men øj, hvor er hun bare %/#¤/¤#"/¤&

Jeg har aldrig i mit liv mødt nogen, der motivfortolker alt, som hun gør, det er godt nok belastende.
0
Vor herre til fucking pipirøvhest altså!
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12919
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3532
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55517
Kontakt:

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ado » 17. aug 2016, 12:56

Jeg er heller ikke vild med arabisk. Og jeg forsøger ellers at lære små ord og virkelig lytte og alt det der. Men det lyder grimt. Tysk er dog stadignummer 1 på listen over sprog, som jeg ikke kan lide.
0
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12919
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3532
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55517
Kontakt:

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ado » 17. aug 2016, 13:35

ShuruQ skrev:
Ado skrev:Jeg er heller ikke vild med arabisk. Og jeg forsøger ellers at lære små ord og virkelig lytte og alt det der. Men det lyder grimt. Tysk er dog stadignummer 1 på listen over sprog, som jeg ikke kan lide.


Fordi jeg ved hvor meget man kan udtrykke på arabisk som man ikke kan på mange andre sprog kan jeg overbevise mig selv om at det er smukt, men sandt at sige (og jeg må nok slet ikke sige det visse steder :fløjt:) så kæmper jeg altså også med virkelig at synes det lyder smukt når jeg hører det talt.

Nummer 1 for mig er og bliver hollandsk, jeg får sådan lidt en følelse af de ikke kan deres eget sprog fordi det bare i mine ører lyder som en kæmpe blanding af tysk, engelsk og dansk,

Jiddisch, hebraisk og flamsk er heller ikke just blandt favoritterne her.

Hollændere lyder som en gang båndsalat. :D
1
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7454
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1758
Likede indlæg: 24344

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Moxy-lady » 17. aug 2016, 13:45

Jeg kan godt lide mig og min Tinderbaby. Det må man åbenbart ikke sige her :D

Ja, det indlæg der bliver linket til er frygteligt. Jeg var også ved at få noget galt i halsen da jeg læste det. Men normalt synes jeg faktisk at hun er ret skøn. Hun har supermange issues, og hun har det ikke nemt, med en kæreste der er væk 4/5 af tiden, hvor han fester, hænger ud og sover længe. Alt imens hun står og skal være mor og voksen og tusind andre ting. Hun elsker sin søn, det lyser igennem alle hendes indlæg, men nogle gange hænger fornuftigheden hende langt ud af halsen og hun er ved at blive kvalt i ansvar og tilbudsjagt. Og så går hun ind og skriver sådan et indlæg, og går tilbage og passer sin søn. Uden at kende hende, og uden at være uddannet så mistænker jeg måske nogle borderline-tendenser, som hun det meste af tiden holder nede fordi hun netop har et ansvar for at være en god og ordentlig mor, og som så engang imellem vælter ud af hende som skidt fra en spædekalv. Hun lavede et indlæg forleden om at hun havde haft en dag hvor hun bare græd og græd. Et andet indlæg jeg har læst, skriver hun netop om at hendes følelser leves og føles 200 % og at hun nogle gange ikke kan være i sin krop fordi hun er ved at blive væltet af de her følelser. Og så skriver hun, fordi det er hendes ventil. Og det er ikke altid kønt, men det er altid ment fra hjertet.
Jeg tror at hun føler sig meget ensom selvom jeg har opfattelsen af at hun har masser af familie og venner. Men det er svært at være en ung pige der skal være voksen og fornuftig hele tiden, mens kæresten leger jet-set livet overalt i verden mens hun tager sig af deres barn. Det er det liv de har valgt, og de har også selv valgt at få barn, men en ting er hvad man forestiller sig, noget andet er virkeligheden, og jeg tror at hun er ufatteligt ensom.

Ja, hun deler alt råt for usødet, men det kan jeg faktisk godt lide. Det er ikke alle mennesker der skal være pæne. De blogs har vi masser af. Jeg læser en del mommy-blogs, men hendes er faktisk favoritten. Hun er sjov og skæv. Og meget omsorgsfuld. Jeg synes at det er fair nok at folk synes at det quotede indlæg er bunden af bunden, men jeg synes at det er synd at dømme hende på det. Hun deler livet, råt for usødet. Og hun er sgu ikke den eneste der har fået klamydia af kæresten/et fling eller hæmorider under graviditeten. Men det bliver sjovt nok aldrig nævnt når andre bloggere snakker "åh, min graviditet var så perfekt, og min mand var sympati-gravid - han tog i hvert fald på. Tihi-fnis" eller "og så mødte vores øjne over en 50 år gammel fransk vin, mens musikken spillede og solen gik ned over de andalusiske bjerge."

Jeg kan godt lide det uperfekte. Det upolerede. At hun owner at hverken hun eller hendes kæreste er perfekt, og at hun heller ikke gider at bruge tid på at lade som om. Men hun prøver, og nogle gange er hun ved at blive kvalt i det, og så kommer der sådan et indlæg.
1
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7454
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1758
Likede indlæg: 24344

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Moxy-lady » 17. aug 2016, 14:08

“Jeg føler mig så kvalt”, hører jeg mig selv sige til gruppeterapi i dag. Tårerne triller ned af mine kinder, og jeg må hive lidt efter vejret. Kender i det? Den gråd der er så ubehagelig at komme af med, men alligevel så lettende at byde velkommen. Den gråd der i flere timer, eller måske endda dage, har sat sig godt og grundigt fast som en stor, gigantisk klump i halsen. Den blokerer dine luftveje. Den kvæler dig. Lige så langsomt.

Du søger efter luft, men der er ikke plads eller tid til dine tårer.. Til at være nedtrykt. For du er jo nogens mor. Du skal være der for en lille baby. Ikke hvilken som helst baby. Din helt egen højt elskede baby.

“Se her lille Basser. Sæt du dig lige her og se lidt Ramasjang, skat. Så kommer Mor tilbage om ét minut. Jeg skal bare lige ud og tisse, og så kommer jeg igen”, får jeg sagt til sønnike. Allerede da mit tunge hovede vendes væk, triller den første tårer. Jeg skynder mig ud på toilettet. Kigger på ynkelig vis mig selv i spejlet i et forsøg på tydeliggøre overfor mig selv, hvor stort et offer jeg er. Hvor hårdt jeg har det. Dummeste ide nogensinde. 17 tårer og lidt halvhjertet græderi senere finder jeg mig selv smilende og fjollet ved min søns side. Vi skal ha’ morgenmad, skiftet en fyldt lorteble, hygge og i vuggestue. The show must go on…


Egentligt er jeg oftest typen, der har ekstremt let ved at sætte ord på mine følelser. I hvertfald når jeg får ro og tid til det. I pressede situationer reagerer jeg til tider voldsomt og arrigt. Årsagen er for det meste, at jeg er såret, men at jeg har SÅ ondt indvendigt at velformulerede ytringer omkring, hvordan jeg føler mig trådt på, svigtet eller efterladt ganske simpelt ikke er nok.

Et rum med 9000 gamle tallerkener, 14 døre, 11 boksepuder, et ubegrænset lager af cigaretter og et ordentligt stort barskab, der aldrig løber tør for procentholdige væsker ville være fantastisk at eje, når jeg har det svært. Når de grimme følelser rammer mig, har jeg brug for at reagerer straks. Min umedgørlige vrede giver mig lyst til at smadre noget. Jeg gør det sjældent, men FUCK trangen kan være nærmest ubærlig stor. Har jeg oven i købet ikke fået tilstrækkeligt med søvn i ugens løb, bliver al vrede min unge krop må indeholde ganget op med 7. Jeg kan blive RASENDE. En ustabil stofskiftesygdom og de dertilhørende flyvske hormoner gør heller ikke ligefrem situationen bedre. Ja, undskyldninger er der nok af.

Jeg er bestemt ikke typen, der blot står ved sin uhensigtsmæssige måde at agere på i visse situationer uden overhovedet at forsøge, at ændre på dette handlemønster. Derimod er jeg typen, der altid ønsker at være den bedste for dem jeg holder af. Og alle andre for den sags skyld. Jeg HADER mig selv for ikke at kunne kontrollere mit temperament. Jeg bliver så vanvittigt gal på mig selv, hvilket bestemt ikke gør situationen bedre.
Min lille søn kan jeg sagtens skåne for min vrede. Især fordi det aldrig er ham, jeg er vred på.


Jeg har blandt andet lagt øre til følgende:

at jeg er en dårlig mor
at jeg er syg i hovedet
at jeg er svag
at jeg er en dårlig mor
at jeg er egoistisk
at jeg er ondskabsfuld
at jeg er en dårlig mor
at jeg er uintelligent
at jeg er kontrollerende
at jeg er en dårlig mor


Gæt selv hvilken kommentar, der gør mest ondt og HÆNGER FAST oppe i mit


...Jeg har ikke været super aktiv på bloggen i den seneste tid. Hvorfor? Åååhh.. Fordi jeg render rundt med nogle kæmpe udfordringer lige pt, som fylder ekstremt meget oveni bøtten på mig..

Af samme grund befinder jeg mig i disse uger i Aalborg hjemme hos min Mutter, der i sidste uge var så fucking dejlig at køre heeeeele vejen til KBH for at hente sin grædende datter og sit syge barnebarn. Hvad skulle jeg gøre uden hende? Ja, det ved jeg ikke.

Her i Aalborg er jeg tryg. Alle mine barndomsveninder og det meste af min familie befinder sig her. Lillemand og jeg bor i stuen hos min mor, og det er skide hyggeligt. I hvertfald for en stund.
...Anyhow. Jeg har før skrevet om, hvordan det er at føle sig alene. At føle sig utilstrækkelig. Ikke at være nok. Det er nogle følelser, jeg kæmper meget med i disse dage. Jeg har brug for at blive passet på. At få af vide, at det hele nok skal gå. At jeg ER nok..

Nu er sønnike puttet, og jeg ligger alene i min seng og føler mig så tom og fyldt op på samme tid. Mine tanker kører rundt i knolden på mig, og jeg har svært ved at finde ro. Ensomheden fylder. Jeg har så mange omkring mig, som vil mig alt godt, og alligevel føler jeg mig alene og u-elsket. Er det overhovedet et ord?

Vreden fylder også meget. Både vrede fra min barndom, min ungdom og fra i dag. Jeg er så gal. Rasende. Det kan ramme mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg koger, bobler og ryster.. ..Og jeg ved ikke, hvor jeg skal putte min vrede hen. Hvor skal jeg gøre af den?


Ej, okay, jeg aner ikke hvorfor det betyder så meget for mig at ukendte mennesker på et debatforum skriver grimme ting om en jeg aldrig har mødt og slet ikke kender. Måske fordi jeg føler at jeg kender hende? Fordi jeg (uden barn) kan identificere mig med hende og synes at det er synd at en ung kvinde, med en masse humor, empati, selvironi og selvindsigt, bliver dømt ude, uintelligent, klam og prolle fordi hun taler grimt og fortæller at hun har haft klamydia. Eller at hun, der normalt staver rimelig godt og ellers formulerer sig fantastisk får skrevet restløs i stedet for rastløs.
5
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23757
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22003

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dgd2007 » 17. aug 2016, 14:20

ShuruQ skrev:[...]
Nummer 1 for mig er og bliver hollandsk, jeg får sådan lidt en følelse af de ikke kan deres eget sprog fordi det bare i mine ører lyder som en kæmpe blanding af tysk, engelsk og dansk,
[...]

Jeg er enig i, at hollandsk har noget af de samme "hrr"-lyde. Men på den anden side kan jeg slet ikke stå for det, netop pga. at det virker som en total blanding af tysk, engelsk og dansk :lun:

Og også det, at de nogle gange bruger de samme ord, men på en sjov anderledes måde. Fx et tog "fortrækker" (vertrekkt) fra stationen ... på dk'sk betyder det jo nærmest "luske væk i al ubemærkethed".
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19587
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2437
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46021

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 17. aug 2016, 14:30

Moxy-lady skrev:
“Jeg føler mig så kvalt”, hører jeg mig selv sige til gruppeterapi i dag. Tårerne triller ned af mine kinder, og jeg må hive lidt efter vejret. Kender i det? Den gråd der er så ubehagelig at komme af med, men alligevel så lettende at byde velkommen. Den gråd der i flere timer, eller måske endda dage, har sat sig godt og grundigt fast som en stor, gigantisk klump i halsen. Den blokerer dine luftveje. Den kvæler dig. Lige så langsomt.

Du søger efter luft, men der er ikke plads eller tid til dine tårer.. Til at være nedtrykt. For du er jo nogens mor. Du skal være der for en lille baby. Ikke hvilken som helst baby. Din helt egen højt elskede baby.

“Se her lille Basser. Sæt du dig lige her og se lidt Ramasjang, skat. Så kommer Mor tilbage om ét minut. Jeg skal bare lige ud og tisse, og så kommer jeg igen”, får jeg sagt til sønnike. Allerede da mit tunge hovede vendes væk, triller den første tårer. Jeg skynder mig ud på toilettet. Kigger på ynkelig vis mig selv i spejlet i et forsøg på tydeliggøre overfor mig selv, hvor stort et offer jeg er. Hvor hårdt jeg har det. Dummeste ide nogensinde. 17 tårer og lidt halvhjertet græderi senere finder jeg mig selv smilende og fjollet ved min søns side. Vi skal ha’ morgenmad, skiftet en fyldt lorteble, hygge og i vuggestue. The show must go on…


Egentligt er jeg oftest typen, der har ekstremt let ved at sætte ord på mine følelser. I hvertfald når jeg får ro og tid til det. I pressede situationer reagerer jeg til tider voldsomt og arrigt. Årsagen er for det meste, at jeg er såret, men at jeg har SÅ ondt indvendigt at velformulerede ytringer omkring, hvordan jeg føler mig trådt på, svigtet eller efterladt ganske simpelt ikke er nok.

Et rum med 9000 gamle tallerkener, 14 døre, 11 boksepuder, et ubegrænset lager af cigaretter og et ordentligt stort barskab, der aldrig løber tør for procentholdige væsker ville være fantastisk at eje, når jeg har det svært. Når de grimme følelser rammer mig, har jeg brug for at reagerer straks. Min umedgørlige vrede giver mig lyst til at smadre noget. Jeg gør det sjældent, men FUCK trangen kan være nærmest ubærlig stor. Har jeg oven i købet ikke fået tilstrækkeligt med søvn i ugens løb, bliver al vrede min unge krop må indeholde ganget op med 7. Jeg kan blive RASENDE. En ustabil stofskiftesygdom og de dertilhørende flyvske hormoner gør heller ikke ligefrem situationen bedre. Ja, undskyldninger er der nok af.

Jeg er bestemt ikke typen, der blot står ved sin uhensigtsmæssige måde at agere på i visse situationer uden overhovedet at forsøge, at ændre på dette handlemønster. Derimod er jeg typen, der altid ønsker at være den bedste for dem jeg holder af. Og alle andre for den sags skyld. Jeg HADER mig selv for ikke at kunne kontrollere mit temperament. Jeg bliver så vanvittigt gal på mig selv, hvilket bestemt ikke gør situationen bedre.
Min lille søn kan jeg sagtens skåne for min vrede. Især fordi det aldrig er ham, jeg er vred på.


Jeg har blandt andet lagt øre til følgende:

at jeg er en dårlig mor
at jeg er syg i hovedet
at jeg er svag
at jeg er en dårlig mor
at jeg er egoistisk
at jeg er ondskabsfuld
at jeg er en dårlig mor
at jeg er uintelligent
at jeg er kontrollerende
at jeg er en dårlig mor


Gæt selv hvilken kommentar, der gør mest ondt og HÆNGER FAST oppe i mit


...Jeg har ikke været super aktiv på bloggen i den seneste tid. Hvorfor? Åååhh.. Fordi jeg render rundt med nogle kæmpe udfordringer lige pt, som fylder ekstremt meget oveni bøtten på mig..

Af samme grund befinder jeg mig i disse uger i Aalborg hjemme hos min Mutter, der i sidste uge var så fucking dejlig at køre heeeeele vejen til KBH for at hente sin grædende datter og sit syge barnebarn. Hvad skulle jeg gøre uden hende? Ja, det ved jeg ikke.

Her i Aalborg er jeg tryg. Alle mine barndomsveninder og det meste af min familie befinder sig her. Lillemand og jeg bor i stuen hos min mor, og det er skide hyggeligt. I hvertfald for en stund.
...Anyhow. Jeg har før skrevet om, hvordan det er at føle sig alene. At føle sig utilstrækkelig. Ikke at være nok. Det er nogle følelser, jeg kæmper meget med i disse dage. Jeg har brug for at blive passet på. At få af vide, at det hele nok skal gå. At jeg ER nok..

Nu er sønnike puttet, og jeg ligger alene i min seng og føler mig så tom og fyldt op på samme tid. Mine tanker kører rundt i knolden på mig, og jeg har svært ved at finde ro. Ensomheden fylder. Jeg har så mange omkring mig, som vil mig alt godt, og alligevel føler jeg mig alene og u-elsket. Er det overhovedet et ord?

Vreden fylder også meget. Både vrede fra min barndom, min ungdom og fra i dag. Jeg er så gal. Rasende. Det kan ramme mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg koger, bobler og ryster.. ..Og jeg ved ikke, hvor jeg skal putte min vrede hen. Hvor skal jeg gøre af den?


Ej, okay, jeg aner ikke hvorfor det betyder så meget for mig at ukendte mennesker på et debatforum skriver grimme ting om en jeg aldrig har mødt og slet ikke kender. Måske fordi jeg føler at jeg kender hende? Fordi jeg (uden barn) kan identificere mig med hende og synes at det er synd at en ung kvinde, med en masse humor, empati, selvironi og selvindsigt, bliver dømt ude, uintelligent, klam og prolle fordi hun taler grimt og fortæller at hun har haft klamydia. Eller at hun, der normalt staver rimelig godt og ellers formulerer sig fantastisk får skrevet restløs i stedet for rastløs.

Udover det du poster her har jeg kun læst det omtalte blogindlæg fra hende om hvor røvsyge alle andre er. Og jeg synes det er meget tydelig at målet med indlægget er et forsøg på at provokerer - og så er det vel ikke så mærkeligt a nogen bliver provokeret af det, når nu det er intentionen fra afsenders side af?

Altså, fair nok at der er nogle der gerne vil give den gas som provokatører, men det er altså sjældent noget man bliver synderlig populær i alle kredse af.
2
...
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7454
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1758
Likede indlæg: 24344

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Moxy-lady » 17. aug 2016, 14:37

LadyFox skrev:Udover det du poster her har jeg kun læst det omtalte blogindlæg fra hende om hvor røvsyge alle andre er. Og jeg synes det er meget tydelig at målet med indlægget er et forsøg på at provokerer - og så er det vel ikke så mærkeligt a nogen bliver provokeret af det, når nu det er intentionen fra afsenders side af?

Altså, fair nok at der er nogle der gerne vil give den gas som provokatører, men det er altså sjældent noget man bliver synderlig populær i alle kredse af.


Helt sikkert! Som sagt ved jeg heller ikke selv hvorfor jeg tog det så nært. Jeg tror bare at jeg syntes at nogle af de ting hun blev dømt på var unfair, og netop fordi jeg selv synes rigtig godt om bloggen, ville jeg gerne vise hvad hun også kan.
1
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12919
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3532
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55517
Kontakt:

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ado » 17. aug 2016, 17:36

Jeg synes vitterligt bare ikke hun var sjov i det indlæg. Det virkede som om hun overkompenserede for et eller andet. Og så nej...ikke min kop te.
Om hendes andre indlæg er bedre, aner jeg ikke. Jeg har ikke læst dem. Men gud, hvor det virkede skingert.

Og nu tog jeg lige og skimmede andre indlæg hurtigt og heldigvis ligner det da, at hun generelt ikke skriver i sådan en "genre".
1
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf ManicNinja » 17. aug 2016, 21:59

Hende dér med tinderbabyen ... Hvor er det aldeles pragtfuldt med den bloghenvisning! Jeg har været så ulykkelig hele sommeren, fordi der ingen nye afsnit er af De unge Mødre.

Jeg indrømmer det: Jeg elsker freakshows af den type. Og hende her er jo nærmest skønnere end DUM og Ninka til sammen.

Åh. Jeg har trængt til at blive forarget. :love:

EDIT: Nu bliver jeg da nærmest lidt skuffet, hvis resten af hendes indlæg er bare tilnærmelsesvis fornuftige ... :rulle:
2
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 6157
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 1449
Likede indlæg: 16076

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Urtekussen » 18. aug 2016, 04:21

Min chef ville ikke fyre mig, hvis jeg havde sæd løbende ud af røven.
For det meste har jeg både trusser og bukser på...
4
2011
2015
2018
2020
2023
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19587
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2437
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46021

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 18. aug 2016, 06:56

ManicNinja skrev:Hende dér med tinderbabyen ... Hvor er det aldeles pragtfuldt med den bloghenvisning! Jeg har været så ulykkelig hele sommeren, fordi der ingen nye afsnit er af De unge Mødre.

Jeg indrømmer det: Jeg elsker freakshows af den type. Og hende her er jo nærmest skønnere end DUM og Ninka til sammen.

Åh. Jeg har trængt til at blive forarget. :love:

EDIT: Nu bliver jeg da nærmest lidt skuffet, hvis resten af hendes indlæg er bare tilnærmelsesvis fornuftige ... :rulle:


Kan du ikke bare begynde at følge Nadia-Shila fra DUM på youtube? :shock:
0
...

Tilbage til "Generelt"