Novella skrev:Chichu skrev:DetSorteCirkus skrev:Jeg har en kollega, der jamrer over sin/vores løn, og han er ikke engang læreruddannet. Det finder jeg sølle. Man må gerne principielt mene, at faget burde udløse en større løncheck, og selvfølgelig kan der være private årsager, der gør det svært at få enderne til at mødes, selvom man får knap 35.000 (inkl. pension) om måneden før skat, men når det bare handler om brok over beløbet i sig selv, synes jeg, at han skulle skamme sig og undersøge, hvad mange andre mennesker får om måneden for 37 timer.
Og læreruddannede generelt burde slet ikke brokke sig over lønnen, for de tjener pænt meget mere end de professionsbacheloruddannelser, man bør sammenligne dem med.
Eller akademikere. Jeg har fået 27.000 som fuldvoksen akademiker i en kulturinstitution. Det var højeste løntrin. Gad vide hvad Cirkus' kollega tror, at andre mennesker tjener?
Folk har generelt en forskruet opfattelse af hvad de selv og andre tjener, og Cirkus kollega er vist hårdt ramt af den sygdom
"KOMMENTAR - Er ulighed et stort problem? Det er der stor politisk uenighed om, og uenigheden afspejler til dels, hvor folk selv er - eller snarere tror de er - i indkomstfordelingen. "Perception is reality", som det hedder hos kommunikationsfolkene: Vores handlinger afspejler vores holdninger, og vores holdninger er baseret på fornemmelser, men fornemmelser er ikke det samme som facts.
I et forskningsprojekt spurgte vi f.eks. et bredt udsnit af befolkningen, hvad arbejdsløshedsprocenten er i Danmark. En del ramte indenfor skiven, men gennemsnitligt lå folks vurdering væsentligt højere end virkeligheden. Det betød noget for, hvem de stemte på. Og hvad ved vi, altså den danske befolkning, så om indkomstulighed?
OECD giver mulighed for en nem test. På hjemmesiden www.compareyourincome.org kan man indtaste, hvor meget ens husholdning hiver hjem efter skat, alt inklusiv, og samtidig komme med et bud på, hvor man selv ligger i indkomstfordelingen - og hvor mange eller få penge der skal til for, at man er fattig. Denne skribent ramte ret præcist, hvad angår husholdningens placering i indkomstfordelingen, men ret skævt på, hvornår man betegnes fattig.
Danmarks Statistik har - som del af det samme overordnede projekt - en mere nøjagtig måling: Prøv at google "sammenlign din indkomst".
Her baserer man sig på det ikke helt mundrette begreb ækvivaleret disponibel (ÆD) indkomst, som korrigerer for familiestørrelse og den ydelse, man får fra egen bolig, i håbet om at indfange forbrugsmuligheder, der jo egentlig er det, som det hele handler om.
Figuren viser indkomstdeciler i Danmark, altså hvor meget man gennemsnitligt har i ÆD-indkomst, hvis man er blandt de 10 pct. rigeste, de efterfølgende 10 pct. osv. For eksempel har de 10 pct. rigeste i befolkningen en gennemsnitlig ÆD-indkomst på knap 575.000 kr.
Et svensk studie har for nylig set på folks opfattelse af indkomstfordelingen. Her er resultatet, at folk generelt undervurderer deres indkomst: Hele 86 pct. tror de er fattigere, end de egentlig er.
Man har fundet det samme i en række lande, fra Argentina og Spanien til USA og Tyskland. I det svenske studie rammer folk med højere uddannelse og et højere medieforbrug mere præcist.
Men hvad sker der, hvis man fortalte folk, hvor de faktisk ligger ift. resten af befolkningen, hvilket for et stort flertal jo altså ville betyde, at folk fik at vide, at de er relativt rigere, end de gik og troede?
De får mere højreorienterede holdninger, hvad angår omfordeling. Effekten kommer fra folk, som i forvejen er til højre for midten, og de reagerer på de gode nyheder om deres relative indkomst ved at rykke yderligere til højre. Venstreorienterede påvirkes overhovedet ikke. Det peger blandt andet på, at venstre- og højreorienterede er drevet af forskellige ting: Højreorienterede bekymrer sig om deres relative position i indkomstfordelingen. Prøv selv testen! http://www.compareyourincome.org/ "
http://borsen.dk/nyheder/opinion/artike ... tikel.html
http://politiken.dk/indland/ECE961316/v ... d-vi-tror/