Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[hotlips]

Vi burde snart have en tråd kun om at man ikke skal quote og de tekniske ting omkring det.

Jeg kan godt lide jeg kan se hele den diskussion der er igang på samme side.

[Ado]

Den ser man så også så rigeligt.

[lillebjoern]

At specialer er spild af arbejde og SU, når man tænker på, at et speciale næppe bliver læst af i gennemsnit mere end 4 personer...

Det tænkte jeg også ofte, da jeg skrev mit speciale. Medmindre man har planer om at basere fx et ph.d.-projekt på det, eller det er skrevet med henblik på at løse en bestemt problemstilling for en virksomhed/samfundet, så bliver der brugt mange samfundskroner på meget lidt produktion. Omvendt lærte jeg så sindssygt meget af at skrive specialet og det førte også til det job jeg har i dag.

Det samme med ph.d.'er. Der er alt for mange nicheprojekter derude, som jeg gætter på max. bliver henvist til 10-20 gange. Og i Danmark får man ml. 25.000-30.000 før skat i løn/md....

Nu er der jo rigtig mange ting hvor man har fået en viden, inden man har vidst hvordan den skulle bruges eller inden man har haft teknologien til at bruge den. Det gør ikke den viden mindre relevant.
Selvom videnskabelige artikler kan synes ligegyldige i dag, kan de sagtens være vigtige i fremtiden.

Og 30.000 om måneden før skat er virkelig ikke særlig meget.

Speciale er lidt en sjov mellemting. Selvom vi selvfølgelig ikke siger det så direkte til de studerende, er et speciale jo ikke "rigtig" forskning. Der kommer måske et par stykker om året, som bliver læst og vurderet i deres respektive fagfællesskaber. Og det er helt okay! Pointen er vel nærmere at man øver sig, og finder ud af om forskning er en mulig karrierevej. Det er ikke mere spild end enhver anden tidligere opgave, hvor man også udvikler og forbedre sig.

En ph.d ser jeg med andre øjne på. Jeg er med på at man kan skrive en snæver ph.d, og som ny på scenen er det ofte begrænset hvor meget der bliver henvist til ens arbejde. Men jeg håber godt nok de knap 1.5 million det koster, kaster lys over et eller andet nyt!

Enig. Det er mere processen man lærer noget af - at skrive akademisk, at forholde sig kritisk og fortolke og analysere på baggrund af videnskabelig viden. Det lærte jeg i hvert fald. Men nogle gange kan man godt føle, at det hele bare er spildt, netop fordi det kun er én selv, vejleder og censor, der læser opgaven. For dem er den som regel glemt dagen efter. Og det kan virke demotiverende, når man bruger et halvt år på det.

[catnip]

At specialer er spild af arbejde og SU, når man tænker på, at et speciale næppe bliver læst af i gennemsnit mere end 4 personer...

Det tænkte jeg også ofte, da jeg skrev mit speciale. Medmindre man har planer om at basere fx et ph.d.-projekt på det, eller det er skrevet med henblik på at løse en bestemt problemstilling for en virksomhed/samfundet, så bliver der brugt mange samfundskroner på meget lidt produktion. Omvendt lærte jeg så sindssygt meget af at skrive specialet og det førte også til det job jeg har i dag.

Det samme med ph.d.'er. Der er alt for mange nicheprojekter derude, som jeg gætter på max. bliver henvist til 10-20 gange. Og i Danmark får man ml. 25.000-30.000 før skat i løn/md....

Nu er der jo rigtig mange ting hvor man har fået en viden, inden man har vidst hvordan den skulle bruges eller inden man har haft teknologien til at bruge den. Det gør ikke den viden mindre relevant.
Selvom videnskabelige artikler kan synes ligegyldige i dag, kan de sagtens være vigtige i fremtiden.

Og 30.000 om måneden før skat er virkelig ikke særlig meget.

Ja, de kan blive vigtige, men de kan også være ligegyldige. Jeg skal selv til at skrive ph.d. om et års tid, så det er skam ikke fordi jeg kritiserer foretagendet. Jeg har bare hørt om og læst min del af pH.d.-afhandlinger, der er så nicheprægede, at jeg næppe vil skønne dem til at være de 1 mio kr. værd.

Jo, jeg vil mene, at 30.000,- er meget i forhold til i andre lande, hvor ph.d.’er stadig anses som værende studerende og derfor får meget lavere løn, men skal producere det samme stykke arbejde. 30.000,- er da i øvrigt en udmærket løn for dimittender? Selvfølgelig alt afhængig af branche.

Der er uden tvivl mange nicheprægede afhandlinger derude som aldrig ser dagens lys. Men, i den naturvidenskabelig gren af academia, hvor jeg hører til (så jeg kan ikke udtale mig fra andre retninger), er det normen at PhD afhandlinger leder til op til flere videnskabelige publikationer, og dermed er de netop en del af det vigtige grundlag som forskning bygger på.

Derfor bliver det IMO også lidt arbitrært at sætte pris på hvad en videnskabelig artikel er værd, selvom det langt fra er alle artikler der er af en kvalitet der berettiger til publikation i high impact tidsskrifter.

[Moxy-lady]

Hvis jeg skal vægte troværdigheden hos hhv. en sygeplejerske der er en helt/inde i kittel der hjælper folk i deres sværeste øjeblikke, eller en mand der er super nederen helt overordnet, og som nogen rent faktisk ønsker død og aktivt forsøger at slå ihjel, så tror jeg på sygeplejersken.

This. Han har en meget lang historik med voldelige episoder, stofmisbrug osv helt fra han var en ung knægt - så tror godt det kan konkluderes at han har et voldsomt temperament og manglende selvkontrol. Og det er sandsynligvis hans egen skyld at nogen har prøvet at skyde knoppen af ham (de ramte så armen i stedet for).

Jeg er egentlig ikke som sådan uenige med jer, men synes alligevel lige at jeg vil sige at "gode" mennesker også bliver skudt/får tæsk o.l., man kan hurtigt lægge sig ud med de forkerte.
At han måske ikke er det store tab for menneskeheden synes jeg ikke berettiger at nogen (der sandsynligvis er mindst lige så store idioter) skyder ham.

[HappyPaww]

Hvis jeg skal vægte troværdigheden hos hhv. en sygeplejerske der er en helt/inde i kittel der hjælper folk i deres sværeste øjeblikke, eller en mand der er super nederen helt overordnet, og som nogen rent faktisk ønsker død og aktivt forsøger at slå ihjel, så tror jeg på sygeplejersken.

This. Han har en meget lang historik med voldelige episoder, stofmisbrug osv helt fra han var en ung knægt - så tror godt det kan konkluderes at han har et voldsomt temperament og manglende selvkontrol. Og det er sandsynligvis hans egen skyld at nogen har prøvet at skyde knoppen af ham (de ramte så armen i stedet for).

Jeg er egentlig ikke som sådan uenige med jer, men synes alligevel lige at jeg vil sige at "gode" mennesker også bliver skudt/får tæsk o.l., man kan hurtigt lægge sig ud med de forkerte.
At han måske ikke er det store tab for menneskeheden synes jeg ikke berettiger at nogen (der sandsynligvis er mindst lige så store idioter) skyder ham.

Det markerede er selvfølgelig heller ikke min holdning, Jeg ville da have ønsket for manden, at han var formået at komme ud af det dårlige selskab og bruge sit talent på en meningsfuld måde, uden at lade det forpurre af et lidt for hidsigt temperement og hang til næsepudder.

[lillebjoern]

At specialer er spild af arbejde og SU, når man tænker på, at et speciale næppe bliver læst af i gennemsnit mere end 4 personer...

Det tænkte jeg også ofte, da jeg skrev mit speciale. Medmindre man har planer om at basere fx et ph.d.-projekt på det, eller det er skrevet med henblik på at løse en bestemt problemstilling for en virksomhed/samfundet, så bliver der brugt mange samfundskroner på meget lidt produktion. Omvendt lærte jeg så sindssygt meget af at skrive specialet og det førte også til det job jeg har i dag.

Det samme med ph.d.'er. Der er alt for mange nicheprojekter derude, som jeg gætter på max. bliver henvist til 10-20 gange. Og i Danmark får man ml. 25.000-30.000 før skat i løn/md....

Nu er der jo rigtig mange ting hvor man har fået en viden, inden man har vidst hvordan den skulle bruges eller inden man har haft teknologien til at bruge den. Det gør ikke den viden mindre relevant.
Selvom videnskabelige artikler kan synes ligegyldige i dag, kan de sagtens være vigtige i fremtiden.

Og 30.000 om måneden før skat er virkelig ikke særlig meget.

Ja, de kan blive vigtige, men de kan også være ligegyldige. Jeg skal selv til at skrive ph.d. om et års tid, så det er skam ikke fordi jeg kritiserer foretagendet. Jeg har bare hørt om og læst min del af pH.d.-afhandlinger, der er så nicheprægede, at jeg næppe vil skønne dem til at være de 1 mio kr. værd.

Jo, jeg vil mene, at 30.000,- er meget i forhold til i andre lande, hvor ph.d.’er stadig anses som værende studerende og derfor får meget lavere løn, men skal producere det samme stykke arbejde. 30.000,- er da i øvrigt en udmærket løn for dimittender? Selvfølgelig alt afhængig af branche.

Der er uden tvivl mange nicheprægede afhandlinger derude som aldrig ser dagens lys. Men, i den naturvidenskabelig gren af academia, hvor jeg hører til (så jeg kan ikke udtale mig fra andre retninger), er det normen at PhD afhandlinger leder til op til flere videnskabelige publikationer, og dermed er de netop en del af det vigtige grundlag som forskning bygger på.

Derfor bliver det IMO også lidt arbitrært at sætte pris på hvad en videnskabelig artikel er værd, selvom det langt fra er alle artikler der er af en kvalitet der berettiger til publikation i high impact tidsskrifter.

Jeg kommer fra humaniora, så allerede dér er der betydelig forskel Jeg synes at der langt oftere findes de der lidt out-there-afhandlinger inden for humaniora end noget andet felt.

Det er umuligt at sætte pris på, hvad videnskabelig forskning er værd - man ved jo aldrig hvilken impact det vil have, når man er færdig. Men jeg synes det er en interessant og vigtig diskussion at have

[hotlips]

Hvis jeg skal vægte troværdigheden hos hhv. en sygeplejerske der er en helt/inde i kittel der hjælper folk i deres sværeste øjeblikke, eller en mand der er super nederen helt overordnet, og som nogen rent faktisk ønsker død og aktivt forsøger at slå ihjel, så tror jeg på sygeplejersken.

This. Han har en meget lang historik med voldelige episoder, stofmisbrug osv helt fra han var en ung knægt - så tror godt det kan konkluderes at han har et voldsomt temperament og manglende selvkontrol. Og det er sandsynligvis hans egen skyld at nogen har prøvet at skyde knoppen af ham (de ramte så armen i stedet for).

Jeg er egentlig ikke som sådan uenige med jer, men synes alligevel lige at jeg vil sige at "gode" mennesker også bliver skudt/får tæsk o.l., man kan hurtigt lægge sig ud med de forkerte.
At han måske ikke er det store tab for menneskeheden synes jeg ikke berettiger at nogen (der sandsynligvis er mindst lige så store idioter) skyder ham.

Jeg vil nu nok stille spørgsmålstegn ved det der med at man hurtigt kan få lagt sig ud med de forkerte
Det er ikke noget man lige kommer til hvis ikke man i forvejen omgås folk der er rimeligt fucked up og det gør folk der selv opfører sig ordentligt jo som hovedregel ikke.

Jeg tror ikke engang jeg kunne finde en hvis jeg prøvede der kunne finde på at rende rundt i en beboelsesejendom med et ladt våben..

[Delfin]

Når jeg læser kommentarsporene på opslag om de to unge med Downs fra tv2-programmet "Et ægte par", tænker jeg, at mange er enormt nedladende, når de sidder med overload af hjertesmileys sidder og skriver: "Nurh hvor er de søde og livsbekræftende" og andet i den stil. Det er ikke hundehvalpe eller børn. Men det er vel det tv2 lægger op til med programmet.

[Sophies-mor]

Når jeg læser kommentarsporene på opslag om de to unge med Downs fra tv2-programmet "Et ægte par", tænker jeg, at mange er enormt nedladende, når de sidder med overload af hjertesmileys sidder og skriver: "Nurh hvor er de søde og livsbekræftende" og andet i den stil. Det er ikke hundehvalpe eller børn. Men det er vel det tv2 lægger op til med programmet.

Jeg forstår så heller ikke den "lovprisning" og romantisering, der er i at nogle vælger at få et barn med Down's.
En af mine veninder har en nu voksen søn, som ja, er Down's ramt - og jeg mener ramt. Det har været SÅ sindssvagt hårdt for min veninde at være hans mor, når hun samtidig skulle passe hans storesøster, som enlig, og senere fik tvillinger med sin næste partner.
Og drengen/ manden... ikke alle Down's børn vokser op og bliver i stand til at klare sig på egen hånd, og er afhængig af andres hjælp resten af livet. Ham her, han bor på noget beskyttet område, og kan varetage en del ting alene, men ikke nok til at være velfungerende.

Og jeg bliver så harm over, at folk ikke er realistiske, men overromantiserer.
Jeg har i ramme alvor set en voksen kvinde, ytre sig om, at hun ikke ville vælge sit barn fra ved en scanning/ test, hvor hun fik at vide, at hendes tal for Down's var voldsomt forhøjet. Hun fik et barn med Down's altså. Sorry, hvis jeg vrøvler. Burde ligge i min seng.
Men hun kunne "ikke vælge barnet fra, for børn med Down's er jo bare små engle".

[Delfin]

Når jeg læser kommentarsporene på opslag om de to unge med Downs fra tv2-programmet "Et ægte par", tænker jeg, at mange er enormt nedladende, når de sidder med overload af hjertesmileys sidder og skriver: "Nurh hvor er de søde og livsbekræftende" og andet i den stil. Det er ikke hundehvalpe eller børn. Men det er vel det tv2 lægger op til med programmet.

Jeg forstår så heller ikke den "lovprisning" og romantisering, der er i at nogle vælger at få et barn med Down's.
En af mine veninder har en nu voksen søn, som ja, er Down's ramt - og jeg mener ramt. Det har været SÅ sindssvagt hårdt for min veninde at være hans mor, når hun samtidig skulle passe hans storesøster, som enlig, og senere fik tvillinger med sin næste partner.
Og drengen/ manden... ikke alle Down's børn vokser op og bliver i stand til at klare sig på egen hånd, og er afhængig af andres hjælp resten af livet. Ham her, han bor på noget beskyttet område, og kan varetage en del ting alene, men ikke nok til at være velfungerende.

Og jeg bliver så harm over, at folk ikke er realistiske, men overromantiserer.
Jeg har i ramme alvor set en voksen kvinde, ytre sig om, at hun ikke ville vælge sit barn fra ved en scanning/ test, hvor hun fik at vide, at hendes tal for Down's var voldsomt forhøjet. Hun fik et barn med Down's altså. Sorry, hvis jeg vrøvler. Burde ligge i min seng.
Men hun kunne "ikke vælge barnet fra, for børn med Down's er jo bare små engle".

Jeg kunne ikke være mere enig

[Sophies-mor]

Når jeg læser kommentarsporene på opslag om de to unge med Downs fra tv2-programmet "Et ægte par", tænker jeg, at mange er enormt nedladende, når de sidder med overload af hjertesmileys sidder og skriver: "Nurh hvor er de søde og livsbekræftende" og andet i den stil. Det er ikke hundehvalpe eller børn. Men det er vel det tv2 lægger op til med programmet.

Jeg forstår så heller ikke den "lovprisning" og romantisering, der er i at nogle vælger at få et barn med Down's.
En af mine veninder har en nu voksen søn, som ja, er Down's ramt - og jeg mener ramt. Det har været SÅ sindssvagt hårdt for min veninde at være hans mor, når hun samtidig skulle passe hans storesøster, som enlig, og senere fik tvillinger med sin næste partner.
Og drengen/ manden... ikke alle Down's børn vokser op og bliver i stand til at klare sig på egen hånd, og er afhængig af andres hjælp resten af livet. Ham her, han bor på noget beskyttet område, og kan varetage en del ting alene, men ikke nok til at være velfungerende.

Og jeg bliver så harm over, at folk ikke er realistiske, men overromantiserer.
Jeg har i ramme alvor set en voksen kvinde, ytre sig om, at hun ikke ville vælge sit barn fra ved en scanning/ test, hvor hun fik at vide, at hendes tal for Down's var voldsomt forhøjet. Hun fik et barn med Down's altså. Sorry, hvis jeg vrøvler. Burde ligge i min seng.
Men hun kunne "ikke vælge barnet fra, for børn med Down's er jo bare små engle".

Jeg kunne ikke være mere enig

Tak.
Jeg har før fået på puklen for denne holdning. Flere gange.
Men jeg mener det, fordi det er ufatteligt hårdt for forældrene at have et barn med Down's og hvis man har fået testen og vælger det til, så synes jeg faktisk det er "uværdigt" for barnet at blive sat i verden til et liv med udviklingshæmmelse, øget sygelighed i form af infektioner, epilepsi, for lavt stofskifte, gluten allergi, tidlig demens - ud over de hyppige tilfælde af medfødt hjertesygdom (og her er vi oppe på knap 50%!!!), sansedefekter, forsinket psykomotorisk udvikling og misdannelser i tarmen.
Ud over, at dette kan findes på nettet, så lærte jeg dette via min veninde, som jo pga sønnen vidste en masse om risici for Down's børn, og så andre Down's børn i netværket, som havde det meget værre end hendes søn.

Jow jow... lille engel
En ofte meget syg og hårdt ramt lille engel.
Noget andet er, hvis man ikke ved, at man får et barn med Down's. Men at tilvælge dem? Det går simpelthen over min forstand, at man vil byde et barn det liv.

[Delfin]

Tak.
Jeg har før fået på puklen for denne holdning. Flere gange.
Men jeg mener det, fordi det er ufatteligt hårdt for forældrene at have et barn med Down's og hvis man har fået testen og vælger det til, så synes jeg faktisk det er "uværdigt" for barnet at blive sat i verden til et liv med udviklingshæmmelse, øget sygelighed i form af infektioner, epilepsi, for lavt stofskifte, gluten allergi, tidlig demens - ud over de hyppige tilfælde af medfødt hjertesygdom (og her er vi oppe på knap 50%!!!), sansedefekter, forsinket psykomotorisk udvikling og misdannelser i tarmen.
Ud over, at dette kan findes på nettet, så lærte jeg dette via min veninde, som jo pga sønnen vidste en masse om risici for Down's børn, og så andre Down's børn i netværket, som havde det meget værre end hendes søn.

Jow jow... lille engel
En ofte meget syg og hårdt ramt lille engel.
Noget andet er, hvis man ikke ved, at man får et barn med Down's. Men at tilvælge dem? Det går simpelthen over min forstand, at man vil byde et barn det liv.

Det er også derfor, at det ligger i denne tråd. Det hører ikke med til tidens "rigtige" holdninger.
Skal jeg være helt ærlig kan jeg faktisk ikke forstå, at man overhovedet ønsker den scanning, hvis man alligevel allerede har besluttet sig for at få barnet.

Det er hundrede procent sikkert, at de mennesker med Downs, der kommer til verden, er lige så velkomne som alle andre i min verden, men jeg mener ikke, det ligefrem, det er noget man behøver ønske sig, og jeg mener heller ikke, at man skal i al sin nuttethedsfaktor skal glemme, at det er en kæmpeopgave for forældrene og som du også skriver heller ikke et let liv for Downspersonen

[Sophies-mor]

Tak.
Jeg har før fået på puklen for denne holdning. Flere gange.
Men jeg mener det, fordi det er ufatteligt hårdt for forældrene at have et barn med Down's og hvis man har fået testen og vælger det til, så synes jeg faktisk det er "uværdigt" for barnet at blive sat i verden til et liv med udviklingshæmmelse, øget sygelighed i form af infektioner, epilepsi, for lavt stofskifte, gluten allergi, tidlig demens - ud over de hyppige tilfælde af medfødt hjertesygdom (og her er vi oppe på knap 50%!!!), sansedefekter, forsinket psykomotorisk udvikling og misdannelser i tarmen.
Ud over, at dette kan findes på nettet, så lærte jeg dette via min veninde, som jo pga sønnen vidste en masse om risici for Down's børn, og så andre Down's børn i netværket, som havde det meget værre end hendes søn.

Jow jow... lille engel
En ofte meget syg og hårdt ramt lille engel.
Noget andet er, hvis man ikke ved, at man får et barn med Down's. Men at tilvælge dem? Det går simpelthen over min forstand, at man vil byde et barn det liv.

Det er også derfor, at det ligger i denne tråd. Det hører ikke med til tidens "rigtige" holdninger.
Skal jeg være helt ærlig kan jeg faktisk ikke forstå, at man overhovedet ønsker den scanning, hvis man alligevel allerede har besluttet sig for at få barnet.

Det er hundrede procent sikkert, at de mennesker med Downs, der kommer til verden, er lige så velkomne som alle andre i min verden, men jeg mener ikke, det ligefrem, det er noget man behøver ønske sig, og jeg mener heller ikke, at man skal i al sin nuttethedsfaktor skal glemme, at det er en kæmpeopgave for forældrene og som du også skriver heller ikke et let liv for Downspersonen

Nej, præcis. De er da velkomne.
Jeg forstår ikke, at man kan ønske sig det og igen, tilvælge, når man kender konsekvenserne.

Jeg undrer mig også over, at den sunde fornuft i mange henseender går fløjten. Alle er så krænkelsesparate og "vi skal rumme alle" lige fra Down's børn til jeg ved ikke hvad.
Hvor er den sunde fornuft?
Er det virkelig til barnets fordel, at blive født, vel vidende, at det ER et handicappet barn..? Og ja, her taler vi grelle ting. Ikke nødvendigvis tunghør/ blind, men handicappet i en grad, så barnet altid skal have en støtteperson eller flere i sit liv. Inklusiv sygehus indlæggelser, lægebesøg mm.
Igen, noget andet er, hvis det kommer som en overraskelse og det ikke vides på forhånd.

[Delfin]

Tak.
Jeg har før fået på puklen for denne holdning. Flere gange.
Men jeg mener det, fordi det er ufatteligt hårdt for forældrene at have et barn med Down's og hvis man har fået testen og vælger det til, så synes jeg faktisk det er "uværdigt" for barnet at blive sat i verden til et liv med udviklingshæmmelse, øget sygelighed i form af infektioner, epilepsi, for lavt stofskifte, gluten allergi, tidlig demens - ud over de hyppige tilfælde af medfødt hjertesygdom (og her er vi oppe på knap 50%!!!), sansedefekter, forsinket psykomotorisk udvikling og misdannelser i tarmen.
Ud over, at dette kan findes på nettet, så lærte jeg dette via min veninde, som jo pga sønnen vidste en masse om risici for Down's børn, og så andre Down's børn i netværket, som havde det meget værre end hendes søn.

Jow jow... lille engel
En ofte meget syg og hårdt ramt lille engel.
Noget andet er, hvis man ikke ved, at man får et barn med Down's. Men at tilvælge dem? Det går simpelthen over min forstand, at man vil byde et barn det liv.

Det er også derfor, at det ligger i denne tråd. Det hører ikke med til tidens "rigtige" holdninger.
Skal jeg være helt ærlig kan jeg faktisk ikke forstå, at man overhovedet ønsker den scanning, hvis man alligevel allerede har besluttet sig for at få barnet.

Det er hundrede procent sikkert, at de mennesker med Downs, der kommer til verden, er lige så velkomne som alle andre i min verden, men jeg mener ikke, det ligefrem, det er noget man behøver ønske sig, og jeg mener heller ikke, at man skal i al sin nuttethedsfaktor skal glemme, at det er en kæmpeopgave for forældrene og som du også skriver heller ikke et let liv for Downspersonen

Nej, præcis. De er da velkomne.
Jeg forstår ikke, at man kan ønske sig det og igen, tilvælge, når man kender konsekvenserne.

Jeg undrer mig også over, at den sunde fornuft i mange henseender går fløjten. Alle er så krænkelsesparate og "vi skal rumme alle" lige fra Down's børn til jeg ved ikke hvad.
Hvor er den sunde fornuft?
Er det virkelig til barnets fordel, at blive født, vel vidende, at det ER et handicappet barn..? Og ja, her taler vi grelle ting. Ikke nødvendigvis tunghør/ blind, men handicappet i en grad, så barnet altid skal have en støtteperson eller flere i sit liv. Inklusiv sygehus indlæggelser, lægebesøg mm.
Igen, noget andet er, hvis det kommer som en overraskelse og det ikke vides på forhånd.

Sommetider tænker jeg, at de ikke har gjort sig 100 % klart, hvad de går ind til, men det er nok en fordom. Jeg vil sådan set gerne se programmer, hvor man gør os klogere på forskellige handicaps, men det er ofte, jeg finder fokus i udsendelsen forkert, og så bliver vi jo lige præcis ikke klogere