Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[1234]

Det gør mig irriteret at I springer til den konklusion at fordi man ikke gider julegaver, så er man typen der ikke gider at gøre noget for andre.
Jesus altså.

Men det der jo ikke nogen der har sagt?

[kidkomb]

Det gør mig irriteret at I springer til den konklusion at fordi man ikke gider julegaver, så er man typen der ikke gider at gøre noget for andre.
Jesus altså.

Men det der jo ikke nogen der har sagt?

Tjoeh:
"Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre."

"Nogle gange" indikerer at det ikke er noget man normalt gør. Hvis overhovedet.

[LaScrooge]

Flere års diskussioner om emnet her på debatten har lært mig, at der findes forskellige typer mennesker og at ingen er som de er, for at være onde:

- dem som frivilligt erklærer sig fantasiløse og dybt afhængige af ønskelister for overhovedet at have en idé om hvad der ville gøre en anden glad
- dem som ivrigt og kreativt kaster sig over opgaven og ikke behøver ønskelister
- dem som bliver glade for at få en gave i sig selv
- dem som bliver kede af det, hvis gaven rammer forkert
- dem som er helt og aldeles ligeglade med at få gaver
- dem som nyder at give gaver og ikke går så meget op i at modtage
- dem som føler sig bedst tilpas ved at give til en de modtager gaver af
- dem som går op i at de gaver der udveksles skal være af nogenlunde samme monetære værdi
- dem, som giver ud fra hvad de selv har råd og lyst til og ikke går op i hvad andre giver for

Intet er mere rigtigt end andet, det er bare forskelligheder, og det er med til at gøre det rigtig svært. Allerhelst ville jeg ønske at man kendte de andre og indrettede sig efter deres ønsker og behov, men flere af tingene er i konflikt og derfor er det bare noget nær umuligt.

[LadyFox]

Jeg er enig i at det nogen gange er godt at gøre noget man ikke gider for at glæde andre. Jeg synes dog også det er op til en selv hvor man vil gøre indsatsen. Jeg synes ikke nødvendigvis at det at give en gave man ikke har lyst til er mere hæderligt end alle mulige andre tiltag man kan gøre for at glæde sine nærmeste.
Hvis man altid skulle gå den mil ekstra for at glæde andre så ville det jo også blive træls. Så måske man skulle kigge lidt større på det og vurdere folk på om de generelt er givende at have i sit liv, og ikke kun på et enkelt parameter. Det er jo slet ikke sikkert at abcd normalt kun gør ting der gavner ham selv, så måske hans familie slet ikke føler sig overset på det med julegaverne. Det er jo trods alt ikke den eneste måde man kan være nice på.

Jamen jeg tænker, at de fleste er stand til at vurdere, hvad der giver mening og betyder noget i deres relationer.
Men nu er der bare flere der nævner, at de fx ikke får gaver af søskende og forældre, fordi man kun giver til børn og det er de kede af.
Og det tyder jo på der nogen som ikke helt har føling på, hvad der betyder noget for den enkelte. Altså jeg mener, at man skal forsøge at kommunikere kærlighed/følelser til folk på den måde de foretrækker i hvert fald i de nære relationer. Så jeg bruger også længere tid på gaver ved dem, hvor jeg ved det betyder noget fx min søster, end ved min bror, der er fuldstændig ligeglad, men så der andre ting som gør ham glad, jeg prioriterer.

Selvfølgelig har modtageren også et ansvar for at modtage budskabene i den bedste mening og derfor acceptere jeg også, at min mor ikke giver gaver til os voksne, fordi hun bare bliver enormt stresset af det og bare er dårlig til at købe gaver. Men der siger jeg heller ikke noget til hende, men derfor er jeg stadig lidt skuffet over hun istedet for at give mig penge, ikke køber en lille ting som en bog eller et spil, hun ved, jeg ville blive glad for.

Jeg synes godt gaver må betyde noget, og jeg forstår godt at der er følelser i det, ligesom der er i så meget andet. Jeg bliver dog enormt træt af den der "det er sundt at gøre noget for andre selvom man ikke gider" til en debattør der ytre at være glad for at slippe for at give gaver fordi han synes det er fjollet og meningsløst, fordi der ligger en tone af at fordi han har det sådan så er han en der ikke gør noget han ikke har lyst til for andre, og han skulle næsten prøve det. Vi ved jo rent faktisk ikke hvad han ellers gør for sin familie, i virkeligheden kunne han jo sagtens være en det ellers gjorde mere end alle os andre gave-elskende-typer til sammen.
Altså, det tyder på at han har relationer der deltager i hans liv, så det er jo sandsynligt at han på alle mulige andre måder er en omsorgsfuld relation at have.

Når det så er sagt, så ville jeg selv hellere undvære gaver, end gaver der er givet som en sur pligt - og som egentlig bare har stresset og stået personen i mod. På trods af jeg ikke helt forstår hvorfor folk har det sådan, jeg synes jeg ikke sådanne gaver er givet i kærlighed, og så vil jeg helst være fri.

Et eller andet sted tror jeg bare at folk der gaver på vidt forskellige måder, og derfor vil det altid være en kilde til sårede følelser - og frustration. Jeg synes bare ikke at os på den gaveglade side har patent på sandheden, ordenligheden eller hvordan man viser kærlighed.
Der er massere familier der ikke gør sådan at alle giver alle gaver, og trives fint med det (min egen inklusiv) og det betyder jo ikke at de er forkerte eller ikke elsker hinanden. Så er der de familier der ikke trives med det, og det er synd, der nytter det jo bare ikke noget at de projektere det over på de familier der trives med det de ikke selv trives med.

[1234]

Tjoeh:
"Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre."

"Nogle gange" indikerer at det ikke er noget man normalt gør. Hvis overhovedet.

Sådan læser jeg det ikke.
Man kan jo også gøre ting for at glæde folk, som man godt gider.

[1234]

Jeg synes godt gaver må betyde noget, og jeg forstår godt at der er følelser i det, ligesom der er i så meget andet. Jeg bliver dog enormt træt af den der "det er sundt at gøre noget for andre selvom man ikke gider" til en debattør der ytre at være glad for at slippe for at give gaver fordi han synes det er fjollet og meningsløst, fordi der ligger en tone af at fordi han har det sådan så er han en der ikke gør noget han ikke har lyst til for andre, og han skulle næsten prøve det. Vi ved jo rent faktisk ikke hvad han ellers gør for sin familie, i virkeligheden kunne han jo sagtens være en det ellers gjorde mere end alle os andre gave-elskende-typer til sammen.
Altså, det tyder på at han har relationer der deltager i hans liv, så det er jo sandsynligt at han på alle mulige andre måder er en omsorgsfuld relation at have.

Når det så er sagt, så ville jeg selv hellere undvære gaver, end gaver der er givet som en sur pligt - og som egentlig bare har stresset og stået personen i mod. På trods af jeg ikke helt forstår hvorfor folk har det sådan, jeg synes jeg ikke sådanne gaver er givet i kærlighed, og så vil jeg helst være fri.

Et eller andet sted tror jeg bare at folk der gaver på vidt forskellige måder, og derfor vil det altid være en kilde til sårede følelser - og frustration. Jeg synes bare ikke at os på den gaveglade side har patent på sandheden, ordenligheden eller hvordan man viser kærlighed.
Der er massere familier der ikke gør sådan at alle giver alle gaver, og trives fint med det (min egen inklusiv) og det betyder jo ikke at de er forkerte eller ikke elsker hinanden. Så er der de familier der ikke trives med det, og det er synd, der nytter det jo bare ikke noget at de projektere det over på de familier der trives med det de ikke selv trives med.

Altså du har læst noget helt andet ind i det end mig. Jeg ser det ikke som om nogle prøver at få andre til fremstår på en dårlig måde eller har patent på nogen sandhed. Jeg tror egentligt bare de gaveelskende prøver at forklare, hvorfor de elsker gaver uden at skulle blive skudt i skoene, at de er materialistisk og tvinger andre til at deltage i et gaverace osv. Jeg er i hvert fald lidt træt af at høre alle de negative ytringer om gaver.
For mig handler den her diskussion egentlig om, at der mangler forståelse for de gaveelskendes måde at vise kærlighed og omsorg på og hvorfor de så netop føler sig mindre elsket, fordi de ikke bliver set og forstået af deres relationer.

[zembra1986]

Jeg synes godt gaver må betyde noget, og jeg forstår godt at der er følelser i det, ligesom der er i så meget andet. Jeg bliver dog enormt træt af den der "det er sundt at gøre noget for andre selvom man ikke gider" til en debattør der ytre at være glad for at slippe for at give gaver fordi han synes det er fjollet og meningsløst, fordi der ligger en tone af at fordi han har det sådan så er han en der ikke gør noget han ikke har lyst til for andre, og han skulle næsten prøve det. Vi ved jo rent faktisk ikke hvad han ellers gør for sin familie, i virkeligheden kunne han jo sagtens være en det ellers gjorde mere end alle os andre gave-elskende-typer til sammen.
Altså, det tyder på at han har relationer der deltager i hans liv, så det er jo sandsynligt at han på alle mulige andre måder er en omsorgsfuld relation at have.

Når det så er sagt, så ville jeg selv hellere undvære gaver, end gaver der er givet som en sur pligt - og som egentlig bare har stresset og stået personen i mod. På trods af jeg ikke helt forstår hvorfor folk har det sådan, jeg synes jeg ikke sådanne gaver er givet i kærlighed, og så vil jeg helst være fri.

Et eller andet sted tror jeg bare at folk der gaver på vidt forskellige måder, og derfor vil det altid være en kilde til sårede følelser - og frustration. Jeg synes bare ikke at os på den gaveglade side har patent på sandheden, ordenligheden eller hvordan man viser kærlighed.
Der er massere familier der ikke gør sådan at alle giver alle gaver, og trives fint med det (min egen inklusiv) og det betyder jo ikke at de er forkerte eller ikke elsker hinanden. Så er der de familier der ikke trives med det, og det er synd, der nytter det jo bare ikke noget at de projektere det over på de familier der trives med det de ikke selv trives med.

Altså du har læst noget helt andet ind i det end mig. Jeg ser det ikke som om nogle prøver at få andre til fremstår på en dårlig måde eller har patent på nogen sandhed. Jeg tror egentligt bare de gaveelskende prøver at forklare, hvorfor de elsker gaver uden at skulle blive skudt i skoene, at de er materialistisk og tvinger andre til at deltage i et gaverace osv. Jeg er i hvert fald lidt træt af at høre alle de negative ytringer om gaver.
For mig handler den her diskussion egentlig om, at der mangler forståelse for de gaveelskendes måde at vise kærlighed og omsorg på og hvorfor de så netop føler sig mindre elsket, fordi de ikke bliver set og forstået af deres relationer.

Jeg synes nu forståelsen i lige så høj grad, hvis ikke mere, mangler den anden vej. Det er jo i hvert fald det jeg mærker IRL med min egen familie og også herinde.

[LadyFox]

Jeg synes godt gaver må betyde noget, og jeg forstår godt at der er følelser i det, ligesom der er i så meget andet. Jeg bliver dog enormt træt af den der "det er sundt at gøre noget for andre selvom man ikke gider" til en debattør der ytre at være glad for at slippe for at give gaver fordi han synes det er fjollet og meningsløst, fordi der ligger en tone af at fordi han har det sådan så er han en der ikke gør noget han ikke har lyst til for andre, og han skulle næsten prøve det. Vi ved jo rent faktisk ikke hvad han ellers gør for sin familie, i virkeligheden kunne han jo sagtens være en det ellers gjorde mere end alle os andre gave-elskende-typer til sammen.
Altså, det tyder på at han har relationer der deltager i hans liv, så det er jo sandsynligt at han på alle mulige andre måder er en omsorgsfuld relation at have.

Når det så er sagt, så ville jeg selv hellere undvære gaver, end gaver der er givet som en sur pligt - og som egentlig bare har stresset og stået personen i mod. På trods af jeg ikke helt forstår hvorfor folk har det sådan, jeg synes jeg ikke sådanne gaver er givet i kærlighed, og så vil jeg helst være fri.

Et eller andet sted tror jeg bare at folk der gaver på vidt forskellige måder, og derfor vil det altid være en kilde til sårede følelser - og frustration. Jeg synes bare ikke at os på den gaveglade side har patent på sandheden, ordenligheden eller hvordan man viser kærlighed.
Der er massere familier der ikke gør sådan at alle giver alle gaver, og trives fint med det (min egen inklusiv) og det betyder jo ikke at de er forkerte eller ikke elsker hinanden. Så er der de familier der ikke trives med det, og det er synd, der nytter det jo bare ikke noget at de projektere det over på de familier der trives med det de ikke selv trives med.

Altså du har læst noget helt andet ind i det end mig. Jeg ser det ikke som om nogle prøver at få andre til fremstår på en dårlig måde eller har patent på nogen sandhed. Jeg tror egentligt bare de gaveelskende prøver at forklare, hvorfor de elsker gaver uden at skulle blive skudt i skoene, at de er materialistisk og tvinger andre til at deltage i et gaverace osv. Jeg er i hvert fald lidt træt af at høre alle de negative ytringer om gaver.
For mig handler den her diskussion egentlig om, at der mangler forståelse for de gaveelskendes måde at vise kærlighed og omsorg på og hvorfor de så netop føler sig mindre elsket, fordi de ikke bliver set og forstået af deres relationer.

"Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre."

- hvordan skal man ellers læse den pågældende sætning skrevet til en bestemt debattør der lige har ytret at han synes gaver er ligegyldige, og at han er glad for at slippe?
Jeg har svært ved at se hvordan man kan overse den spydige beskyldning der ligger i det.
Jeg har også meget svært ved at se hvad de sætninger (der i øvrigt stod alene) skulle forklare, jeg ser alene et personligt angreb.

Jeg synes i øvrigt der er massere af gode argumenter for vigtigheden, følelserne og kærligheden omkring gaverne. Bare ikke i den sætning som er den eneste jeg reagerede på.

[1234]

Zebra det er nok øjnene der ser, men jeg synes bare jeg her og IRL har hørt virkelig meget brok og bemærkninger ud fra sidebenet om gaverace, materalisme osv. Og jeg kender egentlig også efterhånden flest, hvor voksne ikke giver hinanden gaver med undtagelse af måske parrene. Det er faktisk først her jeg har hørt argumenter den anden vej i lang tid. Og så jeg også selv fået at vide et par gange, at jeg er barnlig, fordi jeg er ked af mine forældre kun giver børn gaver.

Til gengæld har jeg været ret rummelig overfor min mor efter jeg prøvede snakke med hende en gang og ligesom indså det stressede hende mere at give gave end det skuffede mig ikke at få, så accepterede jeg det ligesom og har ikke nævnt det siden.

[Tux]

Det er generelt sundt at man engang imellem sætter sig ud over sine egne behov og gør noget fordi andre bliver glade af det.

Og som sagt, ingen skal beslutte på mine vegne, at voksne ikke giver julegaver. Jeg ville købe alligevel. Og jeg ville ikke have det mindste problem med at finde på noget selvom jeg ikke fik en ønskeseddel.

Det er da egoistisk at insistere på at købe gave til en der ikke ønsker det, hvis der var mig ville jeg endvidere føle mig forpligtet til at give en gave den anden vej.

Jeg ville hade at blive sat i den situation, og måske endda stå tilbage med noget ubrugeligt, som jeg skulle have besvær med at bytte (med fare for at ende op med er ubrugeligt tilgodebevis) eller have stående og fylde for evigt..

[fisken80]

Det gør mig irriteret at I springer til den konklusion at fordi man ikke gider julegaver, så er man typen der ikke gider at gøre noget for andre.
Jesus altså.

Men det der jo ikke nogen der har sagt?

Tjoeh:
"Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre."

"Nogle gange" indikerer at det ikke er noget man normalt gør. Hvis overhovedet.

Det er ikke ment sådan, at man aldrig gider gøre noget. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg opfatter det som egoistisk, hvis man insisterer på, at man vil droppe julegaver mellem de voksne, fordi man ikke selv gider det, hvis man samtidig véd, at der er nogle voksne, der bliver triste over det.

[fisken80]

Det er generelt sundt at man engang imellem sætter sig ud over sine egne behov og gør noget fordi andre bliver glade af det.

Og som sagt, ingen skal beslutte på mine vegne, at voksne ikke giver julegaver. Jeg ville købe alligevel. Og jeg ville ikke have det mindste problem med at finde på noget selvom jeg ikke fik en ønskeseddel.

Det er da egoistisk at insistere på at købe gave til en der ikke ønsker det, hvis der var mig ville jeg endvidere føle mig forpligtet til at give en gave den anden vej.

Jeg ville hade at blive sat i den situation, og måske endda stå tilbage med noget ubrugeligt, som jeg skulle have besvær med at bytte (med fare for at ende op med er ubrugeligt tilgodebevis) eller have stående og fylde for evigt..

Egentlig gør det mig faktisk lidt trist, at man har det sådan, at man ikke ville kunne bruge noget som helst man fik i gave. Og at man vil bestemme om andre må give en gaver. Jeg kommer aldrig til at forstå det. Lige dér, der mangler jeg klart evnen til at sætte mig ind i andres tankegang, det indrømmer jeg gerne.

[LadyFox]

Det gør mig irriteret at I springer til den konklusion at fordi man ikke gider julegaver, så er man typen der ikke gider at gøre noget for andre.
Jesus altså.

Men det der jo ikke nogen der har sagt?

Tjoeh:
"Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre."

"Nogle gange" indikerer at det ikke er noget man normalt gør. Hvis overhovedet.

Det er ikke ment sådan, at man aldrig gider gøre noget. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg opfatter det som egoistisk, hvis man insisterer på, at man vil droppe julegaver mellem de voksne, fordi man ikke selv gider det, hvis man samtidig véd, at der er nogle voksne, der bliver triste over det.

Har abcd nævnt at nogen i hans familie bliver triste over hans fravalg? Og hvad mener du så med de sætninger?

[fisken80]

Det gør mig irriteret at I springer til den konklusion at fordi man ikke gider julegaver, så er man typen der ikke gider at gøre noget for andre.
Jesus altså.

Men det der jo ikke nogen der har sagt?

Tjoeh:
"Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre."

"Nogle gange" indikerer at det ikke er noget man normalt gør. Hvis overhovedet.

Det er ikke ment sådan, at man aldrig gider gøre noget. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg opfatter det som egoistisk, hvis man insisterer på, at man vil droppe julegaver mellem de voksne, fordi man ikke selv gider det, hvis man samtidig véd, at der er nogle voksne, der bliver triste over det.

Har abcd nævnt at nogen i hans familie bliver triste over hans fravalg? Og hvad mener du så med de sætninger?

Måske skulle du læse, hvilket indlæg jeg skrev det til.

[LadyFox]

Det gør mig irriteret at I springer til den konklusion at fordi man ikke gider julegaver, så er man typen der ikke gider at gøre noget for andre.
Jesus altså.

Men det der jo ikke nogen der har sagt?

Tjoeh:
"Nogle gange er det sundt at gøre ting, man ikke gider. Især hvis det er for at glæde andre."

"Nogle gange" indikerer at det ikke er noget man normalt gør. Hvis overhovedet.

Det er ikke ment sådan, at man aldrig gider gøre noget. Men jeg skal gerne indrømme, at jeg opfatter det som egoistisk, hvis man insisterer på, at man vil droppe julegaver mellem de voksne, fordi man ikke selv gider det, hvis man samtidig véd, at der er nogle voksne, der bliver triste over det.

Har abcd nævnt at nogen i hans familie bliver triste over hans fravalg? Og hvad mener du så med de sætninger?

Måske skulle du læse, hvilket indlæg jeg skrev det til.

Måske har jeg gjort det. Og jeg ved stadig ikke hvad du skulle mene med det hvis ikke det et ment som en spydig hentydning til at abcd ikke vil gøre noget han ikke har lyst til for sin familie.