Prosperity74 skrev:Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
Ja, men nu har det et officielt navn ... Der er sikkert blevet opfundet nogle piller mod det, og så skal det jo lizzom være en diagnose, ik'?
Prosperity74 skrev:Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
dgd2007 skrev:Prosperity74 skrev:Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
Ja, men nu har det et officielt navn ... Der er sikkert blevet opfundet nogle piller mod det, og så skal det jo lizzom være en diagnose, ik'?
DetSorteCirkus skrev:Jeg troede ærlig talt, at denne overskrift var en joke:
"21-årig dansker lider af indbildt grimhed"
paint skrev:dgd2007 skrev:Prosperity74 skrev:Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
Ja, men nu har det et officielt navn ... Der er sikkert blevet opfundet nogle piller mod det, og så skal det jo lizzom være en diagnose, ik'?
Ja. Men indtil videre kun på engelsk: Body Dysmorphic Disorder. På dansk, er man først for nyligt begyndt at tale om 'Dysmorfofobi' https://da.wikipedia.org/wiki/Dysmorfofobi
I realiteten, er der tale om en undergruppe af OCD og spiseforstyrrelse (Anoreksi) og det kan behandles på samme måde. Jeg synes egentlig ikke der er nogen grund til at gøre det til en selvstændig diagnose.
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Doku ... /12492.pdf
fisken80 skrev:paint skrev:dgd2007 skrev:Prosperity74 skrev:Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
Ja, men nu har det et officielt navn ... Der er sikkert blevet opfundet nogle piller mod det, og så skal det jo lizzom være en diagnose, ik'?
Ja. Men indtil videre kun på engelsk: Body Dysmorphic Disorder. På dansk, er man først for nyligt begyndt at tale om 'Dysmorfofobi' https://da.wikipedia.org/wiki/Dysmorfofobi
I realiteten, er der tale om en undergruppe af OCD og spiseforstyrrelse (Anoreksi) og det kan behandles på samme måde. Jeg synes egentlig ikke der er nogen grund til at gøre det til en selvstændig diagnose.
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Doku ... /12492.pdf
Og heller ikke nogen grund til at gøre grin med det. Man gør trods alt heller ikke grin med anoreksi.
paint skrev:fisken80 skrev:paint skrev:dgd2007 skrev:Prosperity74 skrev:Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
Ja, men nu har det et officielt navn ... Der er sikkert blevet opfundet nogle piller mod det, og så skal det jo lizzom være en diagnose, ik'?
Ja. Men indtil videre kun på engelsk: Body Dysmorphic Disorder. På dansk, er man først for nyligt begyndt at tale om 'Dysmorfofobi' https://da.wikipedia.org/wiki/Dysmorfofobi
I realiteten, er der tale om en undergruppe af OCD og spiseforstyrrelse (Anoreksi) og det kan behandles på samme måde. Jeg synes egentlig ikke der er nogen grund til at gøre det til en selvstændig diagnose.
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Doku ... /12492.pdf
Og heller ikke nogen grund til at gøre grin med det. Man gør trods alt heller ikke grin med anoreksi.
Gør jeg grin med det?
Prosperity74 skrev:DetSorteCirkus skrev:Jeg troede ærlig talt, at denne overskrift var en joke:
"21-årig dansker lider af indbildt grimhed"
Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
paint skrev:fisken80 skrev:paint skrev:dgd2007 skrev:Prosperity74 skrev:Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
Ja, men nu har det et officielt navn ... Der er sikkert blevet opfundet nogle piller mod det, og så skal det jo lizzom være en diagnose, ik'?
Ja. Men indtil videre kun på engelsk: Body Dysmorphic Disorder. På dansk, er man først for nyligt begyndt at tale om 'Dysmorfofobi' https://da.wikipedia.org/wiki/Dysmorfofobi
I realiteten, er der tale om en undergruppe af OCD og spiseforstyrrelse (Anoreksi) og det kan behandles på samme måde. Jeg synes egentlig ikke der er nogen grund til at gøre det til en selvstændig diagnose.
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Doku ... /12492.pdf
Og heller ikke nogen grund til at gøre grin med det. Man gør trods alt heller ikke grin med anoreksi.
Gør jeg grin med det?
twinkle skrev:LadyFox skrev:Sangius skrev:Dette er måske upopulært. Men altså.
Hvis man bliver skuffet over julegaver, må man lade være at give. Jeg ville hade at skulle indgå i en slags aftale om, at jeg skal yde for at få julegaver. Jeg giver gaver til folk fordi jeg har lyst. Min bror køber mig en gave ca en gang hver 5. år, men han får en hvert år alligevel.
Synes sgu det er forkælet og first world problem at brokke sig over gaver. Man får hvad man får, og man giver vel for syv sytten da ikke for at få tilsvarende værdi tilbage?
I dont get it.
Jeg synes så sandelig godt man må blive skuffet over gaver - jeg synes som udgangspunkt at kan være forkælet at blive skuffet fordi en afsender med gode intentioner rammer forkert.
Men så findes der f.eks. den type som min mormor var - efter hun altså blev ædru og begyndte at give sine børn gaver, hun f.eks. min mor gaver efter hvad hun selv synes der manglede i vores hjem når hun et par gange om året kom på besøg. Hun gav f.eks. min mor et strygebræt fordi at så kunne hun stryge sine skjorter når hun var gæst her. Min mormor vidste ubemærket at grunden til at min mor ikke havde strygebræt var fordi at min mor IKKE stryger - fordi det gider hun ikke.
Altså, gav min mormor ikke sine børn gaver af gode intentioner. Jeg ville blive skuffet over at modtage gaver der ikke var givet med formål at glæde mig, så vil jeg hellere undvære.
Åh ja.
Jeg har en svigermor, som bliver ved med at give mig nipsting i gave, selv om jeg flere gange har sagt til hende, at det der med vindueskarme fyldt op med alt mulig tingeltangel ikke er mig. Hvilket resulterer i, at jeg har en halv skænk fyldt med ting, der ikke står fremme.
Hun har også givet mig et polyestertørklæde i gave, selv om jeg specifikt havde skrevet, at jeg ønskede mig et tørklæde i uld eller bomuld.
Og nå ja, den gang hun gav mig to sæt kagegafler i gave (købt for mærker i Bilka), selv om jeg havde sagt nej tak til de føromtalte kagegafler to mdr. forinden.
Og intet af det kan som regel byttes. Jeg ville faktisk hellere undvære gaver, end at sidde med er stift, falsk smil og sige tak.
Purple Haze skrev:twinkle skrev:LadyFox skrev:Sangius skrev:Dette er måske upopulært. Men altså.
Hvis man bliver skuffet over julegaver, må man lade være at give. Jeg ville hade at skulle indgå i en slags aftale om, at jeg skal yde for at få julegaver. Jeg giver gaver til folk fordi jeg har lyst. Min bror køber mig en gave ca en gang hver 5. år, men han får en hvert år alligevel.
Synes sgu det er forkælet og first world problem at brokke sig over gaver. Man får hvad man får, og man giver vel for syv sytten da ikke for at få tilsvarende værdi tilbage?
I dont get it.
Jeg synes så sandelig godt man må blive skuffet over gaver - jeg synes som udgangspunkt at kan være forkælet at blive skuffet fordi en afsender med gode intentioner rammer forkert.
Men så findes der f.eks. den type som min mormor var - efter hun altså blev ædru og begyndte at give sine børn gaver, hun f.eks. min mor gaver efter hvad hun selv synes der manglede i vores hjem når hun et par gange om året kom på besøg. Hun gav f.eks. min mor et strygebræt fordi at så kunne hun stryge sine skjorter når hun var gæst her. Min mormor vidste ubemærket at grunden til at min mor ikke havde strygebræt var fordi at min mor IKKE stryger - fordi det gider hun ikke.
Altså, gav min mormor ikke sine børn gaver af gode intentioner. Jeg ville blive skuffet over at modtage gaver der ikke var givet med formål at glæde mig, så vil jeg hellere undvære.
Åh ja.
Jeg har en svigermor, som bliver ved med at give mig nipsting i gave, selv om jeg flere gange har sagt til hende, at det der med vindueskarme fyldt op med alt mulig tingeltangel ikke er mig. Hvilket resulterer i, at jeg har en halv skænk fyldt med ting, der ikke står fremme.
Hun har også givet mig et polyestertørklæde i gave, selv om jeg specifikt havde skrevet, at jeg ønskede mig et tørklæde i uld eller bomuld.
Og nå ja, den gang hun gav mig to sæt kagegafler i gave (købt for mærker i Bilka), selv om jeg havde sagt nej tak til de føromtalte kagegafler to mdr. forinden.
Og intet af det kan som regel byttes. Jeg ville faktisk hellere undvære gaver, end at sidde med er stift, falsk smil og sige tak.
Birthe? Er det dig?
Vi havde altså heller ikke brug for de der kagegafler! Har rigeligt i forvejen!
DetSorteCirkus skrev:Prosperity74 skrev:DetSorteCirkus skrev:Jeg troede ærlig talt, at denne overskrift var en joke:
"21-årig dansker lider af indbildt grimhed"
Jeg tror helt ærligt at der er mange flere end man går og tror, der har det sådan
Det tror jeg også, og det er bl.a. interessant i forhold til det ansvar, medierne ofte pålægges, når det gælder menneskers selvbillede og mindreværd.
Hvorom alting er, synes jeg ikke, at overskriften er fremmende for seriøsiteten. Grimhed er en subjektiv størrelse og egner sig derfor ikke til en diagnose. Her har vi at gøre med en, bedømt ud fra kulturens idealer, køn, ung pige. Betyder det så, at en person, der ikke matcher idealet, ikke kan have forstyrrelsen? Næppe.
BlueBunny skrev:Jeg synes det smager af selvpromovering når folk giver til værdigt trængende samtidig med at annoncere det på facebook olign.
Feks ala:
“Jeg giver en kurv julemad til en familie som er værdigt trængende. Skriv i kommentarfeltet eller pb.” (Hvorfor ikke bare give? Hvorfor skal folk komme krybende)
“Hvor kan man give cd’ere, køkkenting og andet til værdigt trængende”? (Hallo genbrugen, kirkens korshær, røde korts osv har eksisteret forever.)
“Vi åbner vores dør for en værdigt trængende familie som vil fejre julen med os.” (Helt ærligt, hvor ydmygende)
Jeg undres over alle de likes og kommentarer om at de er gode mennesker. Jeg synes ikke det virker særlig ægte.