Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11552
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1276
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21205

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 29. maj 2018, 13:53

Hvad der er hårdt for den ene er jo heller ikke nødvendigvis hårdt for den anden, eller i samme grad.
Jeg VED i realiteten heller ikke HVOR hårdt mødrene omkring mig i virkeligheden har det, jeg ved bare at ud fra hvad jeg hører dem sige at JEG ville finde det de beskriver hårdt, opslidende og ikke særlig festligt, men derfor kan de da godt have det okay med det, men et eller andet tænker jeg da det fylder når nu de bruger energi på at snakke om det.

Jeg hører bare tit fra mødre at deres parforhold (dem der har et) har ændret sig til det mere praktiske, at dem der ikke har et parforhold godt kunne trænge til mere voksen tid til veninder, dating osv. At det kan være svært at finde pasning til ferier, eller spontane aftaler, jeg synes ofte deres børn er syge, har lus, sover dårligt, har en trodsig periode, har skidt eller knækket sig over det hele, umulige mødre grupper, mærkelige forældre til legekammerater, uhøflige legekammerater, forældermøder på umulige tidspunkter, samværsordninger og samarbejde der ikke helt fungere, ueniger om opdragelse, tilsidesættelse af egne behov for at tilgodese barnets, en forandret krop at forholde sig til og en hel masse andet.

Alle de ting hører jeg om, dog fra forskellige mødre, og ingen af dem lyder særlig tiltrækkende på mig, hvis dem der står i det synes at det er fedt, eller det værd og ikke hårdt så er det jo alle tiders. Men det frister ikke mig, jeg synes det lyder skrækkeligt.
2
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
abcd
Indlæg: 4030
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 136
Likede indlæg: 4560

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf abcd » 29. maj 2018, 14:07

LadyFox skrev:Jeg hører bare tit fra mødre at deres parforhold (dem der har et) har ændret sig til det mere praktiske, at dem der ikke har et parforhold godt kunne trænge til mere voksen tid til veninder, dating osv. At det kan være svært at finde pasning til ferier, eller spontane aftaler, jeg synes ofte deres børn er syge, har lus, sover dårligt, har en trodsig periode, har skidt eller knækket sig over det hele, umulige mødre grupper, mærkelige forældre til legekammerater, uhøflige legekammerater, forældermøder på umulige tidspunkter, samværsordninger og samarbejde der ikke helt fungere, ueniger om opdragelse, tilsidesættelse af egne behov for at tilgodese barnets, en forandret krop at forholde sig til og en hel masse andet.

Alle de ting hører jeg om, dog fra forskellige mødre, og ingen af dem lyder særlig tiltrækkende på mig, hvis dem der står i det synes at det er fedt, eller det værd og ikke hårdt så er det jo alle tiders. Men det frister ikke mig, jeg synes det lyder skrækkeligt.


Hvis alt der kan gå galt, går galt, er det utvivlsomt hårdt. Men du opremser jo bare alle de ting der kan gå galt, og dem er der mange af. Der er også mange ting der kan gå galt når man f.eks. har et arbejde: Urimelig chef, kollegaer der mobber, overarbejde, stress, kedelige arbejdsopgaver, elendig kantine, dårlig julegave, osv. Men det betyder jo ikke at alle de ting ramler ned over alle der har et arbejde.
11
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11552
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1276
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21205

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 29. maj 2018, 14:14

abcd skrev:
LadyFox skrev:Jeg hører bare tit fra mødre at deres parforhold (dem der har et) har ændret sig til det mere praktiske, at dem der ikke har et parforhold godt kunne trænge til mere voksen tid til veninder, dating osv. At det kan være svært at finde pasning til ferier, eller spontane aftaler, jeg synes ofte deres børn er syge, har lus, sover dårligt, har en trodsig periode, har skidt eller knækket sig over det hele, umulige mødre grupper, mærkelige forældre til legekammerater, uhøflige legekammerater, forældermøder på umulige tidspunkter, samværsordninger og samarbejde der ikke helt fungere, ueniger om opdragelse, tilsidesættelse af egne behov for at tilgodese barnets, en forandret krop at forholde sig til og en hel masse andet.

Alle de ting hører jeg om, dog fra forskellige mødre, og ingen af dem lyder særlig tiltrækkende på mig, hvis dem der står i det synes at det er fedt, eller det værd og ikke hårdt så er det jo alle tiders. Men det frister ikke mig, jeg synes det lyder skrækkeligt.


Hvis alt der kan gå galt, går galt, er det utvivlsomt hårdt. Men du opremser jo bare alle de ting der kan gå galt, og dem er der mange af. Der er også mange ting der kan gå galt når man f.eks. har et arbejde: Urimelig chef, kollegaer der mobber, overarbejde, stress, kedelige arbejdsopgaver, elendig kantine, dårlig julegave, osv. Men det betyder jo ikke at alle de ting ramler ned over alle der har et arbejde.


Nej selvfølgelig ikke. Jeg nævner jo netop også at det er fra forskellige mødre jeg har det. Men f.eks. dårlig søvn mens man har en baby er noget jeg synes man hører ofte om, jeg har i hvert fald hørt nok historier om begrænset sammenhængene søvn til at jeg vil vurdere at med en baby i hjemmet så er det en ganske reel risiko at man ender med ikke at få 7 sammenhængene timer i løbet af natten som jeg f.eks. gør nu. Hvis man man så er en af dem der trives bedst ved netop det så er der jo ikke noget at sige til at det føles hårdt, og påvirker ens trivsel hvis det er tilfældet, der kan jo så godt være omstændigheder der gør at man synes det er det værd, men derfor kan det jo stadig godt virke ufedt for andre.

Jeg kender dog ikke en eneste mor der ikke synes det er hårdt i perioder.
0
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1721
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 358
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 3514

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Lurende Peber » 29. maj 2018, 14:17

Purple Haze skrev:
Kattefjæs skrev:...
De SKAL doe.
....
/rant over


Det må man GODT sige.

Og så skal folk i øvrigt stoppe med at fodre ænder!

Jamen....??? Ænder er nemmere at fange, når man lokker med mad :genert:
Man må jo ikke skyde i byen. Slet ikke uden jagttegn :gruble:
Og ænder smager jo godt :savl:
1
Registreret Gammel Gris :gris:
abcd
Indlæg: 4030
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 136
Likede indlæg: 4560

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf abcd » 29. maj 2018, 14:20

LadyFox skrev:Nej selvfølgelig ikke. Jeg nævner jo netop også at det er fra forskellige mødre jeg har det. Men f.eks. dårlig søvn mens man har en baby er noget jeg synes man hører ofte om, jeg har i hvert fald hørt nok historier om begrænset sammenhængene søvn til at jeg vil vurdere at med en baby i hjemmet så er det en ganske reel risiko at man ender med ikke at få 7 sammenhængene timer i løbet af natten som jeg f.eks. gør nu. Hvis man man så er en af dem der trives bedst ved netop det så er der jo ikke noget at sige til at det føles hårdt, og påvirker ens trivsel hvis det er tilfældet, der kan jo så godt være omstændigheder der gør at man synes det er det værd, men derfor kan det jo stadig godt virke ufedt for andre.

Jeg kender dog ikke en eneste mor der ikke synes det er hårdt i perioder.


Ja, søvnen rammer de fleste i perioder, og det er nok også det flest synes er hårdt. Man kan klare alt det andet hvis bare man får sin nattesøvn. Men det med manglende søvn hører jo som regel de første 2 år til, så det er en overskuelig periode.
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11552
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1276
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21205

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 29. maj 2018, 14:28

abcd skrev:
LadyFox skrev:Nej selvfølgelig ikke. Jeg nævner jo netop også at det er fra forskellige mødre jeg har det. Men f.eks. dårlig søvn mens man har en baby er noget jeg synes man hører ofte om, jeg har i hvert fald hørt nok historier om begrænset sammenhængene søvn til at jeg vil vurdere at med en baby i hjemmet så er det en ganske reel risiko at man ender med ikke at få 7 sammenhængene timer i løbet af natten som jeg f.eks. gør nu. Hvis man man så er en af dem der trives bedst ved netop det så er der jo ikke noget at sige til at det føles hårdt, og påvirker ens trivsel hvis det er tilfældet, der kan jo så godt være omstændigheder der gør at man synes det er det værd, men derfor kan det jo stadig godt virke ufedt for andre.

Jeg kender dog ikke en eneste mor der ikke synes det er hårdt i perioder.


Ja, søvnen rammer de fleste i perioder, og det er nok også det flest synes er hårdt. Man kan klare alt det andet hvis bare man får sin nattesøvn. Men det med manglende søvn hører jo som regel de første 2 år til, så det er en overskuelig periode.


Og det er jo der det bliver subjektivt, fordi jeg synes f.eks. ikke at to år med dårlig søvn lyder særlig overskueligt. Lige så vel som jeg sætter pris på fred og ro, og jeg ELSKER min frihed til at gøre hvad jeg vil, præcis når jeg vil-agtigt, samt jeg virkelig sætter pris på at mine behov står i første række. Det er jo ting man i hvert fald i de fleste tilfælde må give afkald på i en eller anden grad når man bliver forælder, og det er jo smadder fint, hvis man synes det er det værd eller måske slet ikke har de behov. JEG synes bare ikke at det lyder særlig fedt, når jeg høre om det, muligvis fordi børn ikke passer ind i mit liv, muligvis fordi jeg ikke har børn så jeg har ikke prøvet de glæder der følger og derfor ikke helt kan svare på om det glæderne er prisen værd. Jeg synes bare i rigtig mange tilfælde kan jeg godt tænke "godt det ikke er mig" når jeg høre om de ting folk synes er besværligt ved at være primær omsorgsperson for små børn. Jeg kan ellers virkelig godt lide børn.
4
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
1234
Indlæg: 1410
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 71
Likede indlæg: 1852

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 1234 » 29. maj 2018, 14:33

abcd skrev:Hvis alt der kan gå galt, går galt, er det utvivlsomt hårdt. Men du opremser jo bare alle de ting der kan gå galt, og dem er der mange af. Der er også mange ting der kan gå galt når man f.eks. har et arbejde: Urimelig chef, kollegaer der mobber, overarbejde, stress, kedelige arbejdsopgaver, elendig kantine, dårlig julegave, osv. Men det betyder jo ikke at alle de ting ramler ned over alle der har et arbejde.

Det er sjovt du lige nævner arbejde for det er faktisk en af de ting jeg tit har tænkt vi burde tale noget mere om.
I hvert fald med dem der ikke har et endnu. Jeg er i hvert fald selv blevet overrasket over mange ting i forbindelse med jeg fået mit første voksenjob.
Ting som jeg aldrig har hørt nogen tale om og jeg har endda haft studiejob, praktik osv., men jeg synes alligevel der er mange ting der er på en helt anden måde, når det er 37 timer om ugen med reelt ansvar osv.
0
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 5439
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 306
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 7102

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf decibell » 29. maj 2018, 14:46

Hvis man kun vurderer de dårlige ting i noget, vil det aldrig have en chance. For alt dårligt er der stort set en positiv modvægt, der måske ikke altid får det til at gå op, men som gør godt for meget af det. Og det er i sagens natur svært at forestille sig, når man sidder der og ikke har nogen følelser for et lille barn.

Jeg tror altså også, at den søvnmangel ofte også skyldes, at moderen har urealistiske forventninger til, hvad hun skal nå i den første tid. Jeg var der selv, alt skulle være perfekt, når sundhedsplejersken kom, for tænk hvis hun dømte mig som uegnet. Det fik hun hurtigt sat på plads: Sov, når du kan, og lad rengøring og oprydning komme i sidste række. Det burde netop være en tid, hvor der er forståelse for, at man bare ikke kan nå det hele. Men hvis man får den opfattelse, at der ikke er den forståelse, så er vi tilbage til presset fra omgivelserne.

Det er lidt lige som unge i dag, der gerne vil have fede lejligheder og råd til en masse, mens de studerer, i stedet for at acceptere, at det er en tid, hvor man ikke har ret meget - hverken plads, penge eller tid i overskud. Der burde være en logik i, at man starter småt og bygger op, men den er også røget lidt i vores tid, forekommer det mig.
4
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 5439
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 306
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 7102

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf decibell » 29. maj 2018, 14:49

1234 skrev:
abcd skrev:Hvis alt der kan gå galt, går galt, er det utvivlsomt hårdt. Men du opremser jo bare alle de ting der kan gå galt, og dem er der mange af. Der er også mange ting der kan gå galt når man f.eks. har et arbejde: Urimelig chef, kollegaer der mobber, overarbejde, stress, kedelige arbejdsopgaver, elendig kantine, dårlig julegave, osv. Men det betyder jo ikke at alle de ting ramler ned over alle der har et arbejde.

Det er sjovt du lige nævner arbejde for det er faktisk en af de ting jeg tit har tænkt vi burde tale noget mere om.
I hvert fald med dem der ikke har et endnu. Jeg er i hvert fald selv blevet overrasket over mange ting i forbindelse med jeg fået mit første voksenjob.
Ting som jeg aldrig har hørt nogen tale om og jeg har endda haft studiejob, praktik osv., men jeg synes alligevel der er mange ting der er på en helt anden måde, når det er 37 timer om ugen med reelt ansvar osv.


Kunne blive til en fed tråd. Og det skal ikke opfattes som en henstilling. :D
0
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
abcd
Indlæg: 4030
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 136
Likede indlæg: 4560

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf abcd » 29. maj 2018, 14:53

LadyFox skrev:
abcd skrev:
LadyFox skrev:Nej selvfølgelig ikke. Jeg nævner jo netop også at det er fra forskellige mødre jeg har det. Men f.eks. dårlig søvn mens man har en baby er noget jeg synes man hører ofte om, jeg har i hvert fald hørt nok historier om begrænset sammenhængene søvn til at jeg vil vurdere at med en baby i hjemmet så er det en ganske reel risiko at man ender med ikke at få 7 sammenhængene timer i løbet af natten som jeg f.eks. gør nu. Hvis man man så er en af dem der trives bedst ved netop det så er der jo ikke noget at sige til at det føles hårdt, og påvirker ens trivsel hvis det er tilfældet, der kan jo så godt være omstændigheder der gør at man synes det er det værd, men derfor kan det jo stadig godt virke ufedt for andre.

Jeg kender dog ikke en eneste mor der ikke synes det er hårdt i perioder.


Ja, søvnen rammer de fleste i perioder, og det er nok også det flest synes er hårdt. Man kan klare alt det andet hvis bare man får sin nattesøvn. Men det med manglende søvn hører jo som regel de første 2 år til, så det er en overskuelig periode.


Og det er jo der det bliver subjektivt, fordi jeg synes f.eks. ikke at to år med dårlig søvn lyder særlig overskueligt. Lige så vel som jeg sætter pris på fred og ro, og jeg ELSKER min frihed til at gøre hvad jeg vil, præcis når jeg vil-agtigt, samt jeg virkelig sætter pris på at mine behov står i første række. Det er jo ting man i hvert fald i de fleste tilfælde må give afkald på i en eller anden grad når man bliver forælder, og det er jo smadder fint, hvis man synes det er det værd eller måske slet ikke har de behov. JEG synes bare ikke at det lyder særlig fedt, når jeg høre om det, muligvis fordi børn ikke passer ind i mit liv, muligvis fordi jeg ikke har børn så jeg har ikke prøvet de glæder der følger og derfor ikke helt kan svare på om det glæderne er prisen værd. Jeg synes bare i rigtig mange tilfælde kan jeg godt tænke "godt det ikke er mig" når jeg høre om de ting folk synes er besværligt ved at være primær omsorgsperson for små børn. Jeg kan ellers virkelig godt lide børn.


Det er vist sjældent 2 år med kun dårlige nætter. Og i et parforhold gør man det vel typisk sådan at man deler det lidt op - hvis en er lidt bagud med søvn, får han/hun et par nætter i fred på gæsteværelset - sådan har vi i hvert fald gjort.

Men ja, der er da en del arbejde ved børn, og man skal vurdere om det er besværet værd. Det er en ret cool oplevelse at have børn og se dem vokse op, så det tror jeg de fleste synes det er, men i dagligdagen kan det jo godt være arbejdet man har fokus på. For mig er det vigtigt at vi er 2 om det - så man f.eks. kan få en lur hvis man er bagud med søvn. Jeg synes det må være hårdt for dem der aktivt vælger at blive aleneforældre og således aldrig har den anden forælder til at aflaste lidt. Bare det at jeg f.eks. kan løbe en tur om aftenen eller gå i biografen med en ven uden jeg skal til at koordinere børnepasning med bedsteforældre eller andre, betyder da en del i dagligdagen.
1
1234
Indlæg: 1410
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 71
Likede indlæg: 1852

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 1234 » 29. maj 2018, 14:54

decibell skrev:
1234 skrev:
abcd skrev:Hvis alt der kan gå galt, går galt, er det utvivlsomt hårdt. Men du opremser jo bare alle de ting der kan gå galt, og dem er der mange af. Der er også mange ting der kan gå galt når man f.eks. har et arbejde: Urimelig chef, kollegaer der mobber, overarbejde, stress, kedelige arbejdsopgaver, elendig kantine, dårlig julegave, osv. Men det betyder jo ikke at alle de ting ramler ned over alle der har et arbejde.

Det er sjovt du lige nævner arbejde for det er faktisk en af de ting jeg tit har tænkt vi burde tale noget mere om.
I hvert fald med dem der ikke har et endnu. Jeg er i hvert fald selv blevet overrasket over mange ting i forbindelse med jeg fået mit første voksenjob.
Ting som jeg aldrig har hørt nogen tale om og jeg har endda haft studiejob, praktik osv., men jeg synes alligevel der er mange ting der er på en helt anden måde, når det er 37 timer om ugen med reelt ansvar osv.


Kunne blive til en fed tråd. Og det skal ikke opfattes som en henstilling. :D

Det vil jeg da lige tænke over så :P


decibell skrev:Hvis man kun vurderer de dårlige ting i noget, vil det aldrig have en chance. For alt dårligt er der stort set en positiv modvægt, der måske ikke altid får det til at gå op, men som gør godt for meget af det. Og det er i sagens natur svært at forestille sig, når man sidder der og ikke har nogen følelser for et lille barn.

Jeg tror altså også, at den søvnmangel ofte også skyldes, at moderen har urealistiske forventninger til, hvad hun skal nå i den første tid. Jeg var der selv, alt skulle være perfekt, når sundhedsplejersken kom, for tænk hvis hun dømte mig som uegnet. Det fik hun hurtigt sat på plads: Sov, når du kan, og lad rengøring og oprydning komme i sidste række. Det burde netop være en tid, hvor der er forståelse for, at man bare ikke kan nå det hele. Men hvis man får den opfattelse, at der ikke er den forståelse, så er vi tilbage til presset fra omgivelserne.

Det er lidt lige som unge i dag, der gerne vil have fede lejligheder og råd til en masse, mens de studerer, i stedet for at acceptere, at det er en tid, hvor man ikke har ret meget - hverken plads, penge eller tid i overskud. Der burde være en logik i, at man starter småt og bygger op, men den er også røget lidt i vores tid, forekommer det mig.


Jeg tror du har ret I at det et eller andet sted handler om at vi er blevet dårligere til at prioritere og leve med at nøjes.
1
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 5439
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 306
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 7102

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf decibell » 29. maj 2018, 15:03

1234 skrev:
decibell skrev:Hvis man kun vurderer de dårlige ting i noget, vil det aldrig have en chance. For alt dårligt er der stort set en positiv modvægt, der måske ikke altid får det til at gå op, men som gør godt for meget af det. Og det er i sagens natur svært at forestille sig, når man sidder der og ikke har nogen følelser for et lille barn.

Jeg tror altså også, at den søvnmangel ofte også skyldes, at moderen har urealistiske forventninger til, hvad hun skal nå i den første tid. Jeg var der selv, alt skulle være perfekt, når sundhedsplejersken kom, for tænk hvis hun dømte mig som uegnet. Det fik hun hurtigt sat på plads: Sov, når du kan, og lad rengøring og oprydning komme i sidste række. Det burde netop være en tid, hvor der er forståelse for, at man bare ikke kan nå det hele. Men hvis man får den opfattelse, at der ikke er den forståelse, så er vi tilbage til presset fra omgivelserne.

Det er lidt lige som unge i dag, der gerne vil have fede lejligheder og råd til en masse, mens de studerer, i stedet for at acceptere, at det er en tid, hvor man ikke har ret meget - hverken plads, penge eller tid i overskud. Der burde være en logik i, at man starter småt og bygger op, men den er også røget lidt i vores tid, forekommer det mig.


Jeg tror du har ret I at det et eller andet sted handler om at vi er blevet dårligere til at prioritere og leve med at nøjes.


Ja, og det er egentlig et problem, for det forsvinder jo ikke bare. De mennesker med de forventninger overfører det til deres børn osv., for det vil også påvirke den måde, de opdrager på.
0
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 1408
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 199
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 3082

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kattefjæs » 29. maj 2018, 15:12

Jeg er 100% sikker paa at det er vaerre at vaere (ny) mor hvis man bruger sociale medier meget. Jeg tror ogsaa min mor nogle gange syntes det var haardt i 80'erne, og der var ogsaa uenigheder om boerneopdragelse og hvordan tingene skulle goeres iblandt vores klassekammeraters foraeldre, men der var aldrig den der risiko for at blive haengt ud online, faa 6000 vrede reaktioner paa et eller andet banalt, eller bare blive bombarderet med artikler hver dag om alle de ting man burde, kunne eller skulle goere anderledes. Man talte sammen ved foraeldremoeder, men det var saa ogsaa det.

Jeg har en tidligere studiekammerat paa FB som er meget opsat paa at man sagtens kan vaere foraelder, og en god en af slagsen, samtidig med at man er akademiker og aktiv researcher. Og det har hun jo ret i. Men hun skriver meget ofte paa FB om alle de ting hun kan klare, og at det er noget pjat naar maend siger at det kan kvinder ikke hvis de ogsaa vil have boern.

Det er jo ikke fordi det er forkert at sige at det at faa boern ikke noedvendigvis er en doedsdom for karrieren, og maend skal selvfoelgelig ikke bestemme hvad kvinder kan, men jeg taenker bare at for dem, som fik syge boern eller selv kaempede efter foedslen, eller havde boern som bare ikke ville fucking sove, saa er det jo nok mere et stik i hjertet end et klap paa skulderen naar hun skriver at hun altsaa selv udgav en bog og tre artikler, rejste udenlands til konferencer to gange OG faerdiggjorde en PhD mens hun egentlig formelt set var paa barsel med nummer to. :nerve:

Altsaa jo, det er da skidegodt gaaet, og man skal jo bestemt ikke foele sig som en taber hvis man ikke kan det, men jeg tror bare det er svaert at sige saadan noget til sig selv hvis man allerede er nede. Og der er sgu da heller ikke noget i vejen med rent faktisk at holde den barsel man har ret til. Det er jo det den er der for. :genert:

EDIT: Jeg tror hun mener det som en opmuntring til andre, men jeg tror jeg selv ville have svaert ved at se det positive i det hvis jeg var ny mor og tingene ikke rigtig spillede. Jeg tror jeg ville begynde at taenke at jeg jo nok ligesaa godt kunne give op hvis jeg ikke kunne levere paa det niveau. Og saadan skal det jo ikke vaere.



decibell skrev:Jeg fødte i 1995, var enlig mor hele vejen igennem - og jeg fandt det heller aldrig så hårdt. Og det var heller ikke populært at sige det højt dengang, så på det punkt har det ikke ændret sig.

Men hvad har ændret sig er, at internettet er kommet til. Og nettet er med til at skabe en kontakt til omverdenen, der er både god og dårlig. For nu kan alle de usikre mødre sidde og læse om alle de "perfekte" mødre (der sjældent viser/fortæller om de dårlige øjeblikke). Og de kan læse om alle de ting, som samfundet tilsyneladende forventer af dem om ordentlig børneopdragelse, den rette kost, bedste pleje og rette livsstil, hvis barnet skal trives og vokse op på bedste vis. Det kan godt være, at de fleste forventninger er skabt i deres egne hoveder, men jeg tænker, at det er lige som med usunde kropsidealer. De er også ofte selvskabte, men ingen røg uden ild, for de bygger på et ideal, som medier og kultur er med til at præge. Der ER et pres fra omverdenen, om man vil det eller ej. Det er så bare ikke alle, der påvirkes (lige meget) af det.

Jeg har en lillesøster, som er meget yngre end mig, og hun fik også barn meget sent. Så hun har små børn nu, mens mit barn er voksen. Og jeg kan se og høre, hvor hårdt hun/de har det iflg. dem selv, og jeg tænker, at ikke alt kan tilskrives, at vi er forskellige personer. Hun går meget op i, hvad der er "korrekt" iflg. medier, sundhedsstyrelser og fagpersoner, hvor jeg slet ikke havde den adgang til den slags og derfor egentlig også var tvunget til at tage tingene meget mere gelinde. Jeg måtte stole på mit eget instinkt, hvis jeg ikke kunne få fat i en bog eller sundhedspersonale til at opklare det for mig, og jeg tror, at det har gjort en kæmpe forskel. Nu har jeg altid været en person, der ikke gik op i det "korrekte", men jeg slap også for presset fra samfundets normer. Det er jo ikke til at vide, om jeg alligevel var blevet påvirket, hvis jeg havde fået mit barn nu og ikke dengang. Jeg ved i hvert fald, at det påvirker hende, og det, synes jeg, er enormt synd.
3
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11552
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1276
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21205

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 29. maj 2018, 15:14

abcd skrev:
LadyFox skrev:
abcd skrev:
LadyFox skrev:Nej selvfølgelig ikke. Jeg nævner jo netop også at det er fra forskellige mødre jeg har det. Men f.eks. dårlig søvn mens man har en baby er noget jeg synes man hører ofte om, jeg har i hvert fald hørt nok historier om begrænset sammenhængene søvn til at jeg vil vurdere at med en baby i hjemmet så er det en ganske reel risiko at man ender med ikke at få 7 sammenhængene timer i løbet af natten som jeg f.eks. gør nu. Hvis man man så er en af dem der trives bedst ved netop det så er der jo ikke noget at sige til at det føles hårdt, og påvirker ens trivsel hvis det er tilfældet, der kan jo så godt være omstændigheder der gør at man synes det er det værd, men derfor kan det jo stadig godt virke ufedt for andre.

Jeg kender dog ikke en eneste mor der ikke synes det er hårdt i perioder.


Ja, søvnen rammer de fleste i perioder, og det er nok også det flest synes er hårdt. Man kan klare alt det andet hvis bare man får sin nattesøvn. Men det med manglende søvn hører jo som regel de første 2 år til, så det er en overskuelig periode.


Og det er jo der det bliver subjektivt, fordi jeg synes f.eks. ikke at to år med dårlig søvn lyder særlig overskueligt. Lige så vel som jeg sætter pris på fred og ro, og jeg ELSKER min frihed til at gøre hvad jeg vil, præcis når jeg vil-agtigt, samt jeg virkelig sætter pris på at mine behov står i første række. Det er jo ting man i hvert fald i de fleste tilfælde må give afkald på i en eller anden grad når man bliver forælder, og det er jo smadder fint, hvis man synes det er det værd eller måske slet ikke har de behov. JEG synes bare ikke at det lyder særlig fedt, når jeg høre om det, muligvis fordi børn ikke passer ind i mit liv, muligvis fordi jeg ikke har børn så jeg har ikke prøvet de glæder der følger og derfor ikke helt kan svare på om det glæderne er prisen værd. Jeg synes bare i rigtig mange tilfælde kan jeg godt tænke "godt det ikke er mig" når jeg høre om de ting folk synes er besværligt ved at være primær omsorgsperson for små børn. Jeg kan ellers virkelig godt lide børn.


Det er vist sjældent 2 år med kun dårlige nætter. Og i et parforhold gør man det vel typisk sådan at man deler det lidt op - hvis en er lidt bagud med søvn, får han/hun et par nætter i fred på gæsteværelset - sådan har vi i hvert fald gjort.

Men ja, der er da en del arbejde ved børn, og man skal vurdere om det er besværet værd. Det er en ret cool oplevelse at have børn og se dem vokse op, så det tror jeg de fleste synes det er, men i dagligdagen kan det jo godt være arbejdet man har fokus på. For mig er det vigtigt at vi er 2 om det - så man f.eks. kan få en lur hvis man er bagud med søvn. Jeg synes det må være hårdt for dem der aktivt vælger at blive aleneforældre og således aldrig har den anden forælder til at aflaste lidt. Bare det at jeg f.eks. kan løbe en tur om aftenen eller gå i biografen med en ven uden jeg skal til at koordinere børnepasning med bedsteforældre eller andre, betyder da en del i dagligdagen.


I min nærmeste omgangskreds har jeg også 3 alenemødre med mænd der enten overhovedet ikke ser sine børn, eller virkelig minimalt, og jeg kender selv ikke min far, så det påvirker mig selvfølgelig også i at jeg får delt en masse af de besværlige sidder ved småbørn, men jeg har nu også helt almindelige forældrepar om mig, og selv der synes jeg ikke det virker som drømmen.

Som sagt, fik jeg børn ville det da sikkert ende med at være ganske fint alligevel. Der er jo en grund til folk får dem, og langt de fleste er glade for dem, også blandt de upsere fra folk der aldrig skulle have børn. Men, fra mit nuværende perspektiv så virker livet uden børn bare så meget lettere og mere tiltalene.

Der er egentlig ikke mere i det end at jo mere jeg snakker med folk med børn, jo mindre har jeg lyst til at få mine egne :)
0
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 5439
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 306
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 7102

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf decibell » 29. maj 2018, 15:23

Kattefjæs skrev:Jeg er 100% sikker paa at det er vaerre at vaere (ny) mor hvis man bruger sociale medier meget. Jeg tror ogsaa min mor nogle gange syntes det var haardt i 80'erne, og der var ogsaa uenigheder om boerneopdragelse og hvordan tingene skulle goeres iblandt vores klassekammeraters foraeldre, men der var aldrig den der risiko for at blive haengt ud online, faa 6000 vrede reaktioner paa et eller andet banalt, eller bare blive bombarderet med artikler hver dag om alle de ting man burde, kunne eller skulle goere anderledes. Man talte sammen ved foraeldremoeder, men det var saa ogsaa det.

Jeg har en tidligere studiekammerat paa FB som er meget opsat paa at man sagtens kan vaere foraelder, og en god en af slagsen, samtidig med at man er akademiker og aktiv researcher. Og det har hun jo ret i. Men hun skriver meget ofte paa FB om alle de ting hun kan klare, og at det er noget pjat naar maend siger at det kan kvinder ikke hvis de ogsaa vil have boern.

Det er jo ikke fordi det er forkert at sige at det at faa boern ikke noedvendigvis er en doedsdom for karrieren, og maend skal selvfoelgelig ikke bestemme hvad kvinder kan, men jeg taenker bare at for dem, som fik syge boern eller selv kaempede efter foedslen, eller havde boern som bare ikke ville fucking sove, saa er det jo nok mere et stik i hjertet end et klap paa skulderen naar hun skriver at hun altsaa selv udgav en bog og tre artikler, rejste udenlands til konferencer to gange OG faerdiggjorde en PhD mens hun egentlig formelt set var paa barsel med nummer to. :nerve:

Altsaa jo, det er da skidegodt gaaet, og man skal jo bestemt ikke foele sig som en taber hvis man ikke kan det, men jeg tror bare det er svaert at sige saadan noget til sig selv hvis man allerede er nede. Og der er sgu da heller ikke noget i vejen med rent faktisk at holde den barsel man har ret til. Det er jo det den er der for. :genert:

EDIT: Jeg tror hun mener det som en opmuntring til andre, men jeg tror jeg selv ville have svaert ved at se det positive i det hvis jeg var ny mor og tingene ikke rigtig spillede. Jeg tror jeg ville begynde at taenke at jeg jo nok ligesaa godt kunne give op hvis jeg ikke kunne levere paa det niveau. Og saadan skal det jo ikke vaere.


Det er netop det. Det avler præstationsangst, hvis man kan sige det sådan. Og så hjælper det altså heller ikke, at sociale medier og mobil i dag har skabt en afhængighed, der kan være ret tidskrævende. Jeg ser dagligt mødre med barnevogne og små børn ved siden af, hvor de stirrer i telefonen i stedet for at være nærværende. Der var en artikel forleden (godt nok udenlandsk) om små 2. klasses elever, der havde skrevet, hvor meget de hadede mors mobil, fordi den tog al opmærksomheden. Selv med et moderat forbrug kan det være svært at nå det hele, hvis man også skal være på de sociale medier i samme format som før fødslen. Og hvis man så også har en forventning om, at det sociale liv skal fortsætte med besøg ude, kan det blive enormt svært at opnå balance.
2
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."

Tilbage til "Generelt"