Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Thestral]

Jeg har ikke planlagt og har heller ikke lyst til at tage en kandidat. Det må man godt nok ikke sige på en bacheloruddannelse.

Og så er det ikke engang løgn

Man bliver virkelig lashed, især her efter fremdritfsreformen.

Jeg løber tør for SU med min bachelor så kan slet ikke læse kandidat men det er der heller ikke forståelse for

[Aima]

Men hvis det ikke var lykkedes dig at smide de 15 kilo dengang, på trods af, at du havde prøvet utallige gange og gennem flere år, og du så stifter bekendtskab med et konkret koncept der for det første lyder nogenlunde meningsfuldt (for dig, altså, den slags er jo subjektivt) og for det andet består af nogle retningslinjer, der rent faktisk var til at overskue; Tror du så ikke, du ville været mere åben og mindre kritisk?

For jeg forstår godt dine holdninger, især når du underbygger dem så smukt, men man kan jo godt nuancere det lidt, synes jeg. Fordi man i udgangspunktet er pro-palæo-typen, betyder det jo ikke nødvendigvis, man æder alt hvad det er bygget på og skabt af, fuldstændigt ukritisk. Jeg googler da sommetider palæoopskrifter og synes generelt at det er herrefedt at de findes, så jeg kan eksperimentere lidt og prøve nye ting, som matcher min måde at leve på, men derfor sidder jeg jo ikke og kigger på min mælkesnitte, når jeg spiser sådan én, og tænker "Uha nej, det her er skidt, for ingen mand i stenalderen har nogensinde kunne jage sådan en her!"

Hele den der baggrundshistorie om stenaldermads videnskabelige berretigelse giver jeg en fuck for, for det er ligemeget. Dét, der ikke er ligemeget for mig, er, at jeg udfra egen erfaring har konstateret, at jeg har færrere smerter i øjnene, meget mindre eksem og et generelt højere energiniveau, når jeg begrænser indtaget af korn og mel og sukker, og så er der jo sådan set ingen grund til ikke at prøve at leve sådan nogenlunde under de vilkår. Det betyder bare ikke, jeg er idiot, vel? Og det er lidt sådan jeg føler, jeg bliver opfattet i den der artikel eksempelvis. Det er lidt som om, at hele den der fokus på sundhed og alle de der livsstilssegmenter af kostprincipper, har skabt et modtryk i samfundet, fra folk der af en eller anden grund føler behov for at gå kontra og bare synes at ALT der rækker en smule udover den gode gamle kostpyramide og 'almindelig sund fornuft' er fjollet idioti.

Jeg synes, det er for lidt credit at have til sine medmennesker, hvis man vitterligt opfatter hele halløjet således, at alle der, i konkrete perioder af deres liv, har spist efter faste retningslinjer og principper, er mentalt underlagt nogle pseudo-videnskabelige forklaringer de har hørt om i Go'aften Danmark.

[Kommodedyret]

Jeg har ikke planlagt og har heller ikke lyst til at tage en kandidat. Det må man godt nok ikke sige på en bacheloruddannelse.

Og så er det ikke engang løgn

Man bliver virkelig lashed, især her efter fremdritfsreformen.

Jeg priser mig lykkelig for ikke selv at være blevet ramt af den, og har ondt af de yngre generationer.

[Aima]

Men hvis det ikke var lykkedes dig at smide de 15 kilo dengang, på trods af, at du havde prøvet utallige gange og gennem flere år, og du så stifter bekendtskab med et konkret koncept der for det første lyder nogenlunde meningsfuldt (for dig, altså, den slags er jo subjektivt) og for det andet består af nogle retningslinjer, der rent faktisk var til at overskue; Tror du så ikke, du ville været mere åben og mindre kritisk?

For jeg forstår godt dine holdninger, især når du underbygger dem så smukt, men man kan jo godt nuancere det lidt, synes jeg. Fordi man i udgangspunktet er pro-palæo-typen, betyder det jo ikke nødvendigvis, man æder alt hvad det er bygget på og skabt af, fuldstændigt ukritisk. Jeg googler da sommetider palæoopskrifter og synes generelt at det er herrefedt at de findes, så jeg kan eksperimentere lidt og prøve nye ting, som matcher min måde at leve på, men derfor sidder jeg jo ikke og kigger på min mælkesnitte, når jeg spiser sådan én, og tænker "Uha nej, det her er skidt, for ingen mand i stenalderen har nogensinde kunne jage sådan en her!"

Hele den der baggrundshistorie om stenaldermads videnskabelige berretigelse giver jeg en fuck for, for det er ligemeget. Dét, der ikke er ligemeget for mig, er, at jeg udfra egen erfaring har konstateret, at jeg har færrere smerter i øjnene, meget mindre eksem og et generelt højere energiniveau, når jeg begrænser indtaget af korn og mel og sukker, og så er der jo sådan set ingen grund til ikke at prøve at leve sådan nogenlunde under de vilkår. Det betyder bare ikke, jeg er idiot, vel? Og det er lidt sådan jeg føler, jeg bliver opfattet i den der artikel eksempelvis. Det er lidt som om, at hele den der fokus på sundhed og alle de der livsstilssegmenter af kostprincipper, har skabt et modtryk i samfundet, fra folk der af en eller anden grund føler behov for at gå kontra og bare synes at ALT der rækker en smule udover den gode gamle kostpyramide og 'almindelig sund fornuft' er fjollet idioti.

Jeg synes, det er for lidt credit at have til sine medmennesker, hvis man vitterligt opfatter hele halløjet således, at alle der, i konkrete perioder af deres liv, har spist efter faste retningslinjer og principper, er mentalt underlagt nogle pseudo-videnskabelige forklaringer de har hørt om i Go'aften Danmark.

Nu siger jeg jo heller ikke at dem der i større eller mindre grad følger den diæt er fjollede - lige så lidt som jeg helt unuanceret hævder at enhver der tror en lille smule på numerologi eller astrologi så bare er totalt ubehjælpsomt fladpandet. Og det selv om jeg mener både astrologi og numerologi er noget uunderbygget nissetro.

Og så forstår jeg ikke helt ræsonnementet. "Det her er vigtigt for mig og jeg har prøvet mange gange. Derfor vil jeg nu forsøge noget som med 95% sikkerhed ikke fører til det ønskede resultat efter et år eller to" - det synes jeg ikke er logisk og det er slankekures generelle track record. De fungerer virkelig dårligt.

At sukker er noget skidt for os er ret velunderbygget, men det er der jo heller ikke rigtig nogen som helst kostråd der anbefaler, vel? Altså, "spis masser af sukker"-kuren har ikke ret mange tilhængere. I hvert fald ikke på det teoretiske plan; i udførelsen er der adskillige fans.

Jeg går ikke imod alle former for sundhedsinteresse eller dyrkelse og synes måske du i nogen grad retter bager for smed når du indblander det. Jeg kan godt se at der er noget belæg for eksempelvis 5:2. Det er umuligt at teste af i praksis, for det etisk ikke kan lade sig gøre at udvælge mennesker og sulte dem to dage om ugen, men ud fra dyreforsøg er der noget der tyder på at det kan være godt for os. Måske.

Man palæo og deres palæo-brød (brød? hvordan kan man forestille sig at de lavede brød for 1 million år siden? Rolling Stones havde ikke udgivet en eneste single endnu på det tidspunkt, bare for at give en fornemmelse af hvor lang tid siden det er). Det er så fuldstændig lemfældigt og tilfældigt udvalgt, pakket ind i pseudo-videnskabelige gevandter og så solgt, solgt, solgt. Og ja, jeg synes det er en lille smule fjollet. Dermed ikke være sagt at jeg synes du er idiot, sådan som du spørger mig om. Det synes jeg faktisk slet ikke jeg har skrevet nogen steder. Eller så meget som antydet.

Narj, du gør da ej! Altså skriver, jeg er en idiot. Det var artiklen, jeg følte, var skrevet i en nedladende tone og det var mere sådan generelt at jeg mente, at der bliver peget lidt fingre af hele det der kostprincip-cirkus og de, der støtter det. Ikke dig, fordi du synes det er fjollet, jeg forstår jo udmærket dine argumenter, sådan set.

Men det sagt, så har du nok lidt ret i, at jeg 'rettede bager for smed', for min umiddelbare opfattelse var faktisk, at du var mere sort/hvid i dine holdninger om det her, end du i virkeligheden er. Jeg fik faktisk den idé, at du sådan allround syntes, diverse principper var noget usorteret fjol, men jeg kan godt se nu, at jeg overtolkede og at du trods alt ikke er så kritisk, at det bliver på den forudindtagede måde der mest handler om, at tingene bare ikke må være kommercielle eller hypede.

Nå, men bortset fra, at jeg godt kan følge dig og jeg ikke syntes, du kaldte mig en idiot, så undrer jeg mig vist kun lidt over det der med de 95% du skriver. Altså, jeg kender godt til de statistikker der siger, at 95% der har tabt over en vis procentuel mængde overvægt, efter to år har taget det på igen, men så vidt jeg ved, går det tal ikke på nogle specifikke fremgangsmåder, men omhandler derimod alle, også de, der bare har tabt sig ved helt almindelig begrænsning af kalorier eller indførelse af mere motion eller alt muligt andet, der ikke indenfor de seneste fem år, er udgivet en bog om.

[lillebjoern]

Jeg har ikke planlagt og har heller ikke lyst til at tage en kandidat. Det må man godt nok ikke sige på en bacheloruddannelse.

Og så er det ikke engang løgn

Man bliver virkelig lashed, især her efter fremdritfsreformen.

Jeg priser mig lykkelig for ikke selv at være blevet ramt af den, og har ondt af de yngre generationer.

Det er lidt ligegyldigt for mig, for havde jo ikke tænkt mig at tage kandidaten alligevel. Men det er det mest latterlige tiltag jeg nogensinde har hørt om... Og jeg ved jo ikke om jeg et år står og fortryder, og der så bare bliver lukket. Hele idéen er jo totalt vanvittig. Man kommer jo så bare endnu langsommere igennem uddannelsesforløbet, fordi de nu har gjort en kandidatuddannelse tæt på umulig at komme ind på igen.

But so be it. Den diskussion kræver sin helt egen tråd

[Madam Pomfrey]

Det er faktisk grunden til, min mand og jeg bor sammen, selvom vi er skilt og jeg har ny kæreste. Det stinker helt sikkert for alle de voksne... Men vi kan så godt lide at have vores datter fuld tid... Og hun kan så godt lide at have os begge fuld tid...

Med tre voksne i ligningen er vi lidt spændte på, hvordan det kommer til at gå på sigt. For at sige det pænt.

Ja det lyder godt nok som en øvelse af de mere interessante


Jeg indrømmer / siger gerne det man ikke må sige at jeg er så meget ravnemor at jeg uden problemer kan undvære mine unger uges tid af gangen uden at savne dem nævneværdigt.
Eller okay, det var helt sikkert noget andet hvis der var hver anden uge, fast og konsekvent jeg skulle undvære dem. Men en weekend på job, en døgnvagt, ferierejser, eller bare "mig alene" tid - eller nogle dage med manden mens ungerne bliver passet, ja der NYDER jeg altså at være uden dem, det må jeg tilstå
Men jeg når da også til at savne dem, og til at glæde mig til at være sammen med dem igen

[DetSorteCirkus]

Jeg kunne virkelig ikke tænke mig at komme på rumrejse, og jeg synes forresten, at det er vulgært, hvor store summer der bruges på rumforskning.

[Fru Sunshine]

Jeg elsker at mine børn er voksne og kan klare sig selv.
Jeg hader at min søn bor helt i Esbjerg, men jeg tvivler ærligt talt på, at jeg kommer til at høre eller se mindre til ham, end da han boede i Nr. Sundby.

[Karkluden]

Jeg elsker at mine børn er voksne og kan klare sig selv.
Jeg hader at min søn bor helt i Esbjerg, men jeg tvivler ærligt talt på, at jeg kommer til at høre eller se mindre til ham, end da han boede i Nr. Sundby.

Jeg kan på sin vis godt forstå dig, men:
Jeg bor 250 km fra min mor og resten af min familie, og har gjort det i 3 år. Jeg er hjemme ved dem stort set hver måned 2-5 dage, af og til 7-8 dage her under studiet. Eneste undtagelser er når min mor, evt sammen med mine bedsteforældre, kører herover i stedet - det sker 2-4 gange om året, og jeg tager primært den vej, fordi de er der allesammen, og jeg kan komme billigt med toget med wildcardbilletter.
Jeg taler i telefon med min mor dagligt, det er eddermame sjældent der går mere end 2 dage imellem. Det er måske sket... 5 gange den tid jeg ikke har boet hos hende. Jeg taler i telefon med mine bedsteforældre 2-3 gange ugentligt.

Jeg ser resten af min familie det samme eller mere som da jeg boede i samme by, fordi jeg nu prioriterer det, og fordi jeg har tænkt mig at blive her, hvor jeg er. Mine bedsteforældre ser jeg en smule mindre end da jeg boede i samme by som dem, til gengæld NYDER jeg tiden, hvor jeg dengang så det som en pligt, og jeg nyder at ringe til dem.
Jeg er intenst sammen med min mor de 2-7 dage om måneden, hvor vi er sammen døgnet rundt søvn undtaget - og nogle gange sover vi sgu også sammen, hvis vi lige føler for det, min kæreste ikke er med osv. Da jeg boede hjemme, så vi primært hinanden til måltider og godmorgen/godnat, og det var ikke engang altid det gik op. Og så en hyggedag en gang om måneden-ish, og måske en hyggeaften hver anden uge.

Det blev en lang post, og jeg vil ikke lægge skjul på, at min mor nok af og til synes, det er lidt hårdt, at jeg bliver her hvor jeg er med en bro osv imellem os, og jeg synes da også, der er lidt langt, når så en bliver indlagt eller man lige kunne svinge forbi til en kaffe eller noget.
Faktum er bare, at da jeg boede hjemme så jeg hele min familie mindre, jeg nød det mindre og så det meget som en pligt.
Nu NYDER jeg det, jeg prioriterer dem højt, og vi er intenst sammen. Jeg har aldrig brugt så meget reel tid med min mor som efter jeg flyttede 250 km væk, og selvom hverdagssavnet er der af og til, så ved jeg også, at jeg ville ikke få det prioriteret særligt meget mere, hvis jeg boede tæt på dem.
På denne måde kan jeg, næsten, få det hele - et tæt forhold med kvalitetstid med min nærmeste familie, bo sammen med den mand jeg elsker og skabe en familie med ham og have et netværk i hele Danmark.
Vi får nok aldrig mulighed for mormor lige passer 2 timer onsdag eftermiddag, men når vi får børn arbejder alle vores forældre også stadig fuld tid, og har kroniske sygdomme, så det ville vi alligevel ikke have.

Det ér hårdt af og til, men Danmark er trods alt lille, og man kan komme ret hurtigt til og fra landsdelene, og jeg kan se i min vennegruppe og familie, at os der bor lidt væk, får prioriteret familien væsentligt mere end dem, der har deres forældre tæt på

[Karkluden]

Det må man i øvrigt nok ikke sige. At man nyder og elsker sin familie mere, efter de ikke bor fucking 200 meter fra en allesammen, og kommer vadende hele tiden, som de gjorde dengang

[Fru Sunshine]

@Karkluden, jo men det er temmelig bøvlet at komme fra Esbjerg til Vendsyssel, så det kommer ikke til at ske så tit.
Og i bil varer det tre timer.

Det havde faktisk været nemmere, hvis han havde valgt at læse i Norge

[Delfin]

Det er heller ikke alle voksne børn, der kommer hjem så tit. I mange år blev det kun til 2-3 gange om året, jeg nåede at lande Jylland. Overskuddet var der ikke rigtigt til at suse til Jylland fredag aften eller lørdag morgen og så hjem igen søndag inden barnets sengetid, så det blev mest i ferier.

[Delfin]

Det er vel for tidligt at lære sådan et at læse selv


Jeg var helt ualmindeligt glad for, at det ikke var mig, der skulle af på den station, da jeg så de andre løbe for "livet" gennem et skybrud

[Karkluden]

@Karkluden, jo men det er temmelig bøvlet at komme fra Esbjerg til Vendsyssel, så det kommer ikke til at ske så tit.
Og i bil varer det tre timer.

Det havde faktisk været nemmere, hvis han havde valgt at læse i Norge

Oh, så tager det faktisk længere end fra Århus til Sydsjælland, som er min afstand? Og er sværere? Vildt!
Jeg tror nu stadig, at han vil prioritere det. Det er hvad jeg ser i min omgangskreds. Jeg ser, seriøst, min familie mere end eller det samme som flere af mine venner og min kæreste, der har dem indenfor 2-5 km afstand.

[ManicNinja]

Man kan edderfileme godt høre, at min nye overbo er en stor matrone og ikke en lille fjer som ham splejsen, der boede der før...! Kors i røven, mand, det gungrer sgu i hele karréen, når hun vælter rundt deroppe!