Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Tux
Indlæg: 1426
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:36
Kort karma: 125
Likede indlæg: 2338

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Tux » 29. maj 2018, 06:29

LaScrooge skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg gider ikke høre om mine gamle bekendte/veninders småbørn og familieliv med mænd, der ikke gider børnene, når jeg endelig har prioriteret at komme ud en aften, selvom energien ikke var til det.
Det er ikke interessant at høre om bleer med remouladelignende afføring, ægløsning, ødelagte ringmuskler, strækmærker, Paw Patrol, økologiske smoothies, og brok over hvor svært det er at overtale mændene til at få flere børn.

I hvert fald ikke når det foregår hele aftenen. Heldigvis er der én barnløs kvinde i flokken, som kunne berette lidt om sit nye job - indtil hun igen blev afbrudt af en anden kvinde, der tænkte at vi andre nok var enormt interesserede i at høre om hendes kostvaner mens hun ammer. Utroligt nok, så VAR der faktisk mange, der fandt det spændende.


Livet med børn lyder oftest så beskidt og uromantisk at jeg ikke forstår, at folk får mere end ét. Tilværelsen hænger i laser og parforholdet reduceres til instrumentelt ifht familieforøgelse, mens den romantiske forbindelse forsvinder. De taler ikke sammen længere, den ene mister interessen for sex med mindre, det er for at blive gravid igen, man skændes og bider tænderne sammen mens man forbereder sig på at trucke igennem de næste 15 år. Glæden ved den anden forsvinder og det handler i stedet om, hvor elendig han (oftest) er til at udfylde rollen som praktisk kollega i familievirksomheden. Typisk er kvinden afvisende overfor nødvendigheden af at pleje forholdet, fordi det i hendes bevidsthed giver mening, at det eneste vigtige er børneuniverset. Et citat fra Before Sunset beskriver det meget godt: "It felt like I was running a small nursery with someone I used to know."

Jeg er ikke afvisende overfor at få et barn hvis den rigtige mand dukker op, men jeg skal lukke ørerne for hvordan det angiveligt er, hvis jeg skal synes det er en god idé i mere end 5 minutter ad gangen.

Det var da en utroligt skarp og negativ optegning af livet med børn, men når man henter det fra debatspalterne er det jo den slags man får..
0
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2158
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 412
Likede indlæg: 3012

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf FormerlyKnownAs » 29. maj 2018, 06:33

Zinde skrev:
LaScrooge skrev:
1234 skrev:^Det er bare desværre Lascrooge eksempel man hører mest om i hvert fald her på debatten. En tur på debatten kan i hvertfald få mig skræmt væk fra tanken efter kun få minutters læsning.


Det jeg læser her på debatten synes jeg meget ofte bliver medieret af andres erfaringer, så det er ikke fortællinger herindefra der giver mig afsmag for det. Det er parrene i min omgangskreds og de debatindlæg medierne flyder over med, fra typisk mødre der diffust modsætter sig alle de krav og forventninger, de mener, at omverdenen har til dem. Ud over at blive mor mister man øjensynlig også evnen til at sortere i hvem der har lov til at være autoriteter i ens liv. Det giver indtryk af, at det er så hårdt, at man ikke kan tåle at en fremmed fx mener, at man skal huske også at være sexet og prioritere sin partner indimellem, eller har holdninger til hvordan alt muligt bedst gribes an. Andres holdninger bliver angreb mod ens egen kompetence og alting tages ekstremt personligt. Det sker i min bevidsthed kun hvis man absolut intet overskud har.


Jeg har også undret mig over, hvor det pres kommer fra, som rigtig mange mødre angiver at ligge under for. Pres om at være den perfekte mor med det perfekte hjem og de perfekte børn og en perfekt mand, der får 1,3 blowjobs ugentligt. Der er aldrig noget, der har givet udtryk for, at jeg burde leve op til nogetsomhelst, så jeg fatter simpelthen ikke, hvor de mødre finder de stressfaktorer henne. Mon de bare tager Instagram alt for seriøst?


Jeg havde en bedsteveninde der var sådan der på alle punkter. Hun var ulidelig. Hun talte altid om at alle havde en masse forventninger til hende hele tiden og der var konstant pres fra alle sider. INGEN havde nogle forventinger. INGEN. Det var kun hende selv. Hele tiden. Alt skulle være perfekt. Job, bolig, kærester. Alt blev valgt udfra et perfekthedsparameter hun selv opstillede. Hun overtog tog talt det liv mændene i hendes liv havde/har og tog alle deres interesser på sig. Når noget så gik galt tog hun totalt afstand og at det var jo helt forkert og slet ikke det hun ville osv. Hun fik et barn. Fik stress, angst, panik, hentet med ambulance flere gange. Fik et barn mere. For så 1 år efter at konstatere at hun ville skilles. “Jeg skulle nok ikke have giftet mig med ham”.... godt så. De prøver nu med terapi og hun går med jævne mellemrum. Han er skygge af sig selv for at tilfredsstille hende. Helt absurd.

Vi er ikke veninder længere og har ikke været det i 8-10 år. Men jeg er tæt på hendes familie ad omveje.
0
/Dullen
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4655
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 333
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 10945

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Hunkat » 29. maj 2018, 06:35

Jeg har en kollega som ligger i krig med sin ex. Jeg kender selvfølgelig kun den ene side af sagen men generelt er ex'en lidt af en nar. Jeg drister mig dog til at tænke nu og da at ex'en også har ret i nogle af de ting h*n siger/gør.
Det siger jeg selvfølgelig ikke, kun herinde.
4
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Lykke
Indlæg: 3988
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 158
Likede indlæg: 3480

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Lykke » 29. maj 2018, 07:02

Men handler det ikke mere om det sociale fællesskab/selskabet?

Altså at det mere er mennesker som ikke har særlig store sociale egenskaber på en eller anden måde. Eller ikke tænker nærmere over det sociale fællesskab, og at mindretallet i en forsamling også skal høres.
Altså hvis de mennesker jeg ser har brug for at tale om økologiske smoothies eller lortebleer, ja så må de gerne ytre sig om det. Men jeg har jo også selv et ansvar for at dreje samtalen over på noget jeg finder spændende og vedkommende.

Jeg har ikke oplevet forældre som ikke finder der lækkert at tale om helt andre ting end forældreskabet/barnerelaterede ting. Men man har måske en forventning om at den anden part også gerne vil tale om børn fordi det er et sikkert emne.
Men når man så finder de gamle historier frem fra gymnasietiden, livsønsker, drømmene, rejseplanerne osv så hopper folk glad og gerne på det! For nu har vi også fået snakket om at det er røv at stå op kl 5, og at det kan være hårdt at være forældre.
Mine venner har også troet i starten, at efter jeg blev mor blev jeg en helt anden, og nu gerne ville tale om mand og barn. Men det har jeg så forklaret eller hintet om, at nej, jeg er stadig bare mig. Og venskaber og sociale relationer er for mig et frirum væk fra børnefamilielivet. Men det er også mit ansvar at få det fortalt eller signaleret.
3
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 426
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 26
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 1116

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Raenil » 29. maj 2018, 07:07

Når man får børn melder man sig ind i en klub af ligesindede, og det er altid nemt at tale om børn.
Det kan være en hel befrielse, men selvfølgelig også lidt ensformigt.
Jeg er ikke den store smalltalk er, og før i tiden var der kun vejret.
Nu kan jeg tale om vejret og børn.
4
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 5673
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 465
Likede indlæg: 5723

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Guilded_Lily » 29. maj 2018, 07:10

Jeg orkede ikke mødregrupperne, netop pga. bleer, bolledej og lokal sladder. Det var en pest hver gang - og jeg "pjækkede" ofte. De andre holder stadig sammen - jeg er stadig hende den asociale. Nu går min datter i klasse med tre ud af fire andre børn fra den mødregruppe. Jeg slipper sgu aldrig!
1
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 2811
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 229
Likede indlæg: 6027

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Santa » 29. maj 2018, 07:19

Mine to nærmeste veninder har begge små børn.
Så når vi tre er sammen, kunne det nemt ende med kun at handle om børn.

Men det gør det ikke. Dels fordi de godt ved at det ville være røvsygt for mig (og lidt ømt, eftersom jeg ikke selv har valgt børn fra), dels fordi de også selv gerne vil tale om andre ting og så endelig fordi jeg er typen, som siger hvad jeg tænker.
Så jeg kunne godt finde på at sige: Nå, nok om børn, hvad sker der ellers?
Og det synes jeg da sagtens man kan sige til folk, både dem, som er tæt på en og naboen over hækken.
11
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 10405
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 522
Likede indlæg: 11399

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Flora » 29. maj 2018, 10:01

Jeg kommer i tanke om engang, da min ældste nevø var ca. 10 år, hvor min svigerinde fortalte om en episode, hvor hun for første gang siden han blev født, havde et roligt øjeblik helt for sig selv og hvor dejligt det var. Derefter forklarede hun mig, at sådan noget gik jeg jo altså glip af, når nu jeg havde valgt ikke at få børn. Jeg måtte lidt undrende forklare hende, at den slags øjeblikke havde jeg jo altså temmelig tit, fordi jeg netop ikke har fået børn. Så blev hun lidt stille :D

Altså jeg er slet ikke i tvivl om, at både hun og min bror er vældig glade for de to børn, de har fået, og at de ikke har fortrudt deres valg om at få dem. Det var bare ikke verdens bedste salgs-argument hun kom med der :lol:
12
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 926
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 113
Likede indlæg: 1512

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf TinaW » 29. maj 2018, 10:07

Flora skrev:Jeg kommer i tanke om engang, da min ældste nevø var ca. 10 år, hvor min svigerinde fortalte om en episode, hvor hun for første gang siden han blev født, havde et roligt øjeblik helt for sig selv og hvor dejligt det var. Derefter forklarede hun mig, at sådan noget gik jeg jo altså glip af, når nu jeg havde valgt ikke at få børn. Jeg måtte lidt undrende forklare hende, at den slags øjeblikke havde jeg jo altså temmelig tit, fordi jeg netop ikke har fået børn. Så blev hun lidt stille :D

Altså jeg er slet ikke i tvivl om, at både hun og min bror er vældig glade for de to børn, de har fået, og at de ikke har fortrudt deres valg om at få dem. Det var bare ikke verdens bedste salgs-argument hun kom med der :lol:


:lol: :lol:
0
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 5439
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 306
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 7102

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf decibell » 29. maj 2018, 10:16

Jeg fødte i 1995, var enlig mor hele vejen igennem - og jeg fandt det heller aldrig så hårdt. Og det var heller ikke populært at sige det højt dengang, så på det punkt har det ikke ændret sig.

Men hvad har ændret sig er, at internettet er kommet til. Og nettet er med til at skabe en kontakt til omverdenen, der er både god og dårlig. For nu kan alle de usikre mødre sidde og læse om alle de "perfekte" mødre (der sjældent viser/fortæller om de dårlige øjeblikke). Og de kan læse om alle de ting, som samfundet tilsyneladende forventer af dem om ordentlig børneopdragelse, den rette kost, bedste pleje og rette livsstil, hvis barnet skal trives og vokse op på bedste vis. Det kan godt være, at de fleste forventninger er skabt i deres egne hoveder, men jeg tænker, at det er lige som med usunde kropsidealer. De er også ofte selvskabte, men ingen røg uden ild, for de bygger på et ideal, som medier og kultur er med til at præge. Der ER et pres fra omverdenen, om man vil det eller ej. Det er så bare ikke alle, der påvirkes (lige meget) af det.

Jeg har en lillesøster, som er meget yngre end mig, og hun fik også barn meget sent. Så hun har små børn nu, mens mit barn er voksen. Og jeg kan se og høre, hvor hårdt hun/de har det iflg. dem selv, og jeg tænker, at ikke alt kan tilskrives, at vi er forskellige personer. Hun går meget op i, hvad der er "korrekt" iflg. medier, sundhedsstyrelser og fagpersoner, hvor jeg slet ikke havde den adgang til den slags og derfor egentlig også var tvunget til at tage tingene meget mere gelinde. Jeg måtte stole på mit eget instinkt, hvis jeg ikke kunne få fat i en bog eller sundhedspersonale til at opklare det for mig, og jeg tror, at det har gjort en kæmpe forskel. Nu har jeg altid været en person, der ikke gik op i det "korrekte", men jeg slap også for presset fra samfundets normer. Det er jo ikke til at vide, om jeg alligevel var blevet påvirket, hvis jeg havde fået mit barn nu og ikke dengang. Jeg ved i hvert fald, at det påvirker hende, og det, synes jeg, er enormt synd.
9
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
LaScrooge
Indlæg: 3110
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 836
Likede indlæg: 8357

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LaScrooge » 29. maj 2018, 10:21

Dikus skrev:
LaScrooge skrev:
1234 skrev:^Det er bare desværre Lascrooge eksempel man hører mest om i hvert fald her på debatten. En tur på debatten kan i hvertfald få mig skræmt væk fra tanken efter kun få minutters læsning.


Det jeg læser her på debatten synes jeg meget ofte bliver medieret af andres erfaringer, så det er ikke fortællinger herindefra der giver mig afsmag for det. Det er parrene i min omgangskreds og de debatindlæg medierne flyder over med, fra typisk mødre der diffust modsætter sig alle de krav og forventninger, de mener, at omverdenen har til dem. Ud over at blive mor mister man øjensynlig også evnen til at sortere i hvem der har lov til at være autoriteter i ens liv. Det giver indtryk af, at det er så hårdt, at man ikke kan tåle at en fremmed fx mener, at man skal huske også at være sexet og prioritere sin partner indimellem, eller har holdninger til hvordan alt muligt bedst gribes an. Andres holdninger bliver angreb mod ens egen kompetence og alting tages ekstremt personligt. Det sker i min bevidsthed kun hvis man absolut intet overskud har.


Øhmmmm med samme referenceramme fremstår barnløse singler 30+ også virkelig som et segment man bør sky.


Jeg skyr ikke segmentet. Men ellers har du ret og jeg kan heller ikke genkende mit eget livs genvordigheder i singlernes problematisering af samfundet, livet og andre singler. Måske er problemet mest af alt, at man med sociale medier har muligheden for at opdrage på verden, i stedet for at arbejde med sig selv. Alle kan bekæmpe vindmøller nu om stunder, og gør det helt offentligt.
1
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 1408
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 199
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 3082

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kattefjæs » 29. maj 2018, 10:25

Det er blevet den tid paa aaret igen hvor mennesker - ganske vidst med de bedste intentioner - goer alle mulige aandssvage ting for at 'hjaelpe' naturen, men i virkeligheden mest af alt skaber ravage.

Det er IKKE et uheld at smaa fugleunger, som kun lige akkurat har faaet fjer, er faldet ud af reden. Det er med vilje. Der er ikke plads til dem i reden naar de bliver store, og de kan ikke laere at flyve hvis ikke de foerst kommer ud derfra. Naar foerst de er store nok, skubber foraeldrefuglene dem selv ud. Ogsaa selvom de ikke har laert at flyve endnu. Det er en laeringsproces!

Foraeldrefuglene bliver i naerheden og vogter over dem - og fodrer dem. Hvis ungerne vitterligt er forladt, saa er det fordi foraeldrefuglene har for mange unger til at de kan passe dem alle sammen, eller fordi ungerne er for svage til at overleve alligevel.

De skal IKKE samles op og haandfodres med kattemad og bo i en papkasse i din udestue. De SKAL doe. At blive haandfodret og bo i en papkasse er ogsaa en naesten 100% sikker doedsdom for en fugleunge, det er bare en langsommere og mere nederen maade at doe paa. Den slags tilfredsstiller KUN mennesket som tror at de rigtig har 'forbindelse til naturen' og goer en god gerning.

Fugle faar mere end dobbelt saa mange unger som de skal have. Dem, som ikke klarer sig, skal doe - fordi de er for svage og vil goere arten svagere overordnet set, og fordi andre dyr ogsaa skal have mad. Nogle fuglearter slaar tilmed deres unger ihjel med vilje, fordi foraeldrefuglene VED hvilke individer er staerkest, og hvilke er svagest. De vil ikke bruge ressourcer paa at finde foede til unger som alligevel ikke vil klare sig.

Hvis alle aeg blev til fugle, saa ville hver eneste danske have blive velsignet med 30+ flere fuglepar end der reelt er plads til, og de ville spise alle insekter og larver saa der ikke var natsvaermere eller sommerfugle tilbage, og saa ville de doe langsomt af sult fordi der stadig ikke er nok mad.

Naturen er ikke en Disney-film, og gode intentioner kommer man ikke saerlig langt med. Lad vaere med at proeve at redde smaafugle, og lad for Guds skyld vaere med at laere boern at de da selvfoelgelig skal samle halvdoede dyr op og proeve at flaske dem op og goere dem tamme. Det er en forfaerdelig uskik og det goer intet godt for noget.

MEN hvis man siger det til dem som goer den slags, saa er man selvfoelgelig bare ond og kold og kynisk og under ikke boern den fantastiske oplevelse at komme paa taet hold af naturen... :rulle: Hvis de saa bare kunne finde en maade at nyde naturen paa som ikke involverede at maltraktere dens unger, saa ville det jo vaere dejligt....


/rant over
17
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 1710
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 201
Likede indlæg: 2616

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dykkersild » 29. maj 2018, 10:40

Kattefjæs skrev:Det er blevet den tid paa aaret igen hvor mennesker - ganske vidst med de bedste intentioner - goer alle mulige aandssvage ting for at 'hjaelpe' naturen, men i virkeligheden mest af alt skaber ravage.

Det er IKKE et uheld at smaa fugleunger, som kun lige akkurat har faaet fjer, er faldet ud af reden. Det er med vilje. Der er ikke plads til dem i reden naar de bliver store, og de kan ikke laere at flyve hvis ikke de foerst kommer ud derfra. Naar foerst de er store nok, skubber foraeldrefuglene dem selv ud. Ogsaa selvom de ikke har laert at flyve endnu. Det er en laeringsproces!

Foraeldrefuglene bliver i naerheden og vogter over dem - og fodrer dem. Hvis ungerne vitterligt er forladt, saa er det fordi foraeldrefuglene har for mange unger til at de kan passe dem alle sammen, eller fordi ungerne er for svage til at overleve alligevel.

De skal IKKE samles op og haandfodres med kattemad og bo i en papkasse i din udestue. De SKAL doe. At blive haandfodret og bo i en papkasse er ogsaa en naesten 100% sikker doedsdom for en fugleunge, det er bare en langsommere og mere nederen maade at doe paa. Den slags tilfredsstiller KUN mennesket som tror at de rigtig har 'forbindelse til naturen' og goer en god gerning.

Fugle faar mere end dobbelt saa mange unger som de skal have. Dem, som ikke klarer sig, skal doe - fordi de er for svage og vil goere arten svagere overordnet set, og fordi andre dyr ogsaa skal have mad. Nogle fuglearter slaar tilmed deres unger ihjel med vilje, fordi foraeldrefuglene VED hvilke individer er staerkest, og hvilke er svagest. De vil ikke bruge ressourcer paa at finde foede til unger som alligevel ikke vil klare sig.

Hvis alle aeg blev til fugle, saa ville hver eneste danske have blive velsignet med 30+ flere fuglepar end der reelt er plads til, og de ville spise alle insekter og larver saa der ikke var natsvaermere eller sommerfugle tilbage, og saa ville de doe langsomt af sult fordi der stadig ikke er nok mad.

Naturen er ikke en Disney-film, og gode intentioner kommer man ikke saerlig langt med. Lad vaere med at proeve at redde smaafugle, og lad for Guds skyld vaere med at laere boern at de da selvfoelgelig skal samle halvdoede dyr op og proeve at flaske dem op og goere dem tamme. Det er en forfaerdelig uskik og det goer intet godt for noget.

MEN hvis man siger det til dem som goer den slags, saa er man selvfoelgelig bare ond og kold og kynisk og under ikke boern den fantastiske oplevelse at komme paa taet hold af naturen... :rulle: Hvis de saa bare kunne finde en maade at nyde naturen paa som ikke involverede at maltraktere dens unger, saa ville det jo vaere dejligt....


/rant over


Jeg er medlem af DOF, lidt fugle-nørd in spe og fuldstændig enig med dig!
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 2653
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 288
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 5213

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Purple Haze » 29. maj 2018, 11:35

Kattefjæs skrev:Det er blevet den tid paa aaret igen hvor mennesker - ganske vidst med de bedste intentioner - goer alle mulige aandssvage ting for at 'hjaelpe' naturen, men i virkeligheden mest af alt skaber ravage.

Det er IKKE et uheld at smaa fugleunger, som kun lige akkurat har faaet fjer, er faldet ud af reden. Det er med vilje. Der er ikke plads til dem i reden naar de bliver store, og de kan ikke laere at flyve hvis ikke de foerst kommer ud derfra. Naar foerst de er store nok, skubber foraeldrefuglene dem selv ud. Ogsaa selvom de ikke har laert at flyve endnu. Det er en laeringsproces!

Foraeldrefuglene bliver i naerheden og vogter over dem - og fodrer dem. Hvis ungerne vitterligt er forladt, saa er det fordi foraeldrefuglene har for mange unger til at de kan passe dem alle sammen, eller fordi ungerne er for svage til at overleve alligevel.

De skal IKKE samles op og haandfodres med kattemad og bo i en papkasse i din udestue. De SKAL doe. At blive haandfodret og bo i en papkasse er ogsaa en naesten 100% sikker doedsdom for en fugleunge, det er bare en langsommere og mere nederen maade at doe paa. Den slags tilfredsstiller KUN mennesket som tror at de rigtig har 'forbindelse til naturen' og goer en god gerning.

Fugle faar mere end dobbelt saa mange unger som de skal have. Dem, som ikke klarer sig, skal doe - fordi de er for svage og vil goere arten svagere overordnet set, og fordi andre dyr ogsaa skal have mad. Nogle fuglearter slaar tilmed deres unger ihjel med vilje, fordi foraeldrefuglene VED hvilke individer er staerkest, og hvilke er svagest. De vil ikke bruge ressourcer paa at finde foede til unger som alligevel ikke vil klare sig.

Hvis alle aeg blev til fugle, saa ville hver eneste danske have blive velsignet med 30+ flere fuglepar end der reelt er plads til, og de ville spise alle insekter og larver saa der ikke var natsvaermere eller sommerfugle tilbage, og saa ville de doe langsomt af sult fordi der stadig ikke er nok mad.

Naturen er ikke en Disney-film, og gode intentioner kommer man ikke saerlig langt med. Lad vaere med at proeve at redde smaafugle, og lad for Guds skyld vaere med at laere boern at de da selvfoelgelig skal samle halvdoede dyr op og proeve at flaske dem op og goere dem tamme. Det er en forfaerdelig uskik og det goer intet godt for noget.

MEN hvis man siger det til dem som goer den slags, saa er man selvfoelgelig bare ond og kold og kynisk og under ikke boern den fantastiske oplevelse at komme paa taet hold af naturen... :rulle: Hvis de saa bare kunne finde en maade at nyde naturen paa som ikke involverede at maltraktere dens unger, saa ville det jo vaere dejligt....


/rant over


Det må man GODT sige.

Og så skal folk i øvrigt stoppe med at fodre ænder!
3
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Kattefjæs
Indlæg: 1408
Tilmeldt: 29. aug 2015, 15:06
Kort karma: 199
Geografisk sted: London
Likede indlæg: 3082

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kattefjæs » 29. maj 2018, 11:42

Purple Haze skrev:
Det må man GODT sige.

Og så skal folk i øvrigt stoppe med at fodre ænder!



Hvis man partout skal fodre fugle, saa skal man goere det med det rigtige foder og paa de rigtige tidspunkter.

Det er fx ikke noget stort problem at fodre smaafugle i haven hele aaret. De lever mest af insekter og orme/larver, og vi har ret store problemer med uddoende sommerfugle- og natsvaermerarter, saa det kan godt goere en positiv forskel lokalt hvis man fodrer sine smaafugle. Det giver truede sommerfugle og natsvaermere et pust til at faa flere individer paa vingerne, som jo saa laegger flere aeg som det foelgende aar bliver til flere larver.

Men saa skal man fodre med fx levende melorme. Ikke franskbroed og andet moeg.

Og vandfugle skal man ikke fodre med mindre det er en af de der voldsomme isvintre hvor de rent faktisk er i fare for at sulte. Og hvis man saa goer det, saa skal man goere det med solsikkekerner, overskaarne vindruer, aerter eller andet som er egnet til formaalet.

Det er saa utrolig nemt at finde ud af saadan nogle ting, men alligevel er folk saa clueless.
3

Tilbage til "Generelt"