DetSorteCirkus skrev:Jeg tror egentlig ikke, at vi er så forskellige, når det gælder vejr. Det er jo først og fremmest et spørgsmål om velbehag.
Hvis jeg var følsom overfor kulde på samme måde som dem, der elsker den aktuelle varme, er, ville jeg helt sikkert bryde mig markant mindre om efterår og vinter, og ligeledes tror jeg, at de ville ønske sig lavere temperaturer, hvis de havde det med varmen, som jeg har det og fx. blev svimle og utilpasse efter ti minutter i solen og mærkede vindpustene som heden fra en hårtørrer.
I øvrigt kan jeg afsløre, at jeg aldeles ikke elskede sommervejret sidste år. Jeg kan nemlig godt lide sol og lys; det, der lige nu generer mig til en grad, hvor jeg i dagtimerne må vælge bus med aircondition fremfor gåben, er varmen.
Tror du har helt ret i, at det handler om velvære, og den kan jo blive udfordret uanset hvilken type vejr man foretrækker.
For mig handler det mest om, at jeg simpelthen er en slatten, træt og sur kvinde, når vejret er dårligt. Jeg er en omvandrende zombie hele vinteren, og hvis det så ikke bliver sommer, så holder vinterdepressionen bare aldrig op.