Moxy-lady skrev:Ift diskussionen om at være 'den samme'efter et helt liv i samme flække, så kan jeg godt selv genkende det - og jeg er mere eller mindre selv sådan en. Jeg tror dog, generelt set, at det kan være svært at erkende for nogle. Selvindsigt kan være svært hvis indsigten ikke altid er så køn - igen, mig selv indbefattet.
Forandringerne virker større hvis man udvikler sig langsommere. Jeg har udviklet mig sindssygt meget på nogle punkter de seneste 8-10 år, men hvis jeg snakker med nogle mennesker fra dengang som har boet/arbejdet feks i udlandet, så har de tit udviklet sig mere på de mere umiddelbare og tydelige parametre. Det synes jeg egentlig ikke står der er noget underligt i at synes.
For en der har rejst verden rundt, smagt, mærket, følt og duftet andre kulturer og knaldet mænd fra 7 kontinenter, så er det da ikke underligt at folkeskoleveninden der giftede sig med gymnasie-kæresten, stadig foretrækker brun sovs og kartofler, har 3 børn og er folkeskolelærer som mor og far, læser 50 shades of grey og stadig omgås med mange af de samme mennesker som lever samme type liv som hende, virker som om hun ikke har udviklet sig det store, uanset hvad der foregår bag pandelappen. Og selv hvis man ikke har rejst verden rundt, men bare gjort noget andet - flyttet til København, giftet sig med en inder, blevet ingeniør eller noget helt fjerde - så virker det andet som stilstand.
Det gør ikke at det har mindre værdi. Det er bare et spørgsmål om prioritering og hvilken type man er. Min kærestes store drøm er at flytte til udlandet. Jeg var i mange år dybt deprimeret over dette - min familie, min provinsdrøm, kom pludselig langt væk. Men nu er jeg begyndt at glæde mig, netop fordi det vil udvikle og forme mig til en anden person. Det tror jeg er meget sundt, selvom jeg aldrig selv ville have overvejet det hvis det ikke havde været for min kæreste.
Dertil kommer at mennesker fra provinsen kan have større tilbøjelighed til at foretrække deres egne. Det kan ofte være grobund for sladder, intolerance og mindreværd.
Jeg siger ike at alle er sådan, langt fra. Jeg siger heller ikke at disse ting ikke findes i større byer. Og jeg anerkender fuldt ud at storby-snobberi er en reel ting. Men jeg siger også bare at nogle af forestillingerne om provinsen er sande - for jeg har selv set og oplevet dem. Nogle af dem er jeg oveni købet selv skyldig i.
Men der findes jo bare ikke kun de to typer mennesker, som der nævnes. Man kan jo sagtens rejse ud i verden og stadig være lukket for den, men kan også sagtens have fast adresse det samme sted hele livet og alligevel rejse jorden rundt adskillige gange, til fods med rygsæk på og fange fisk med hænderne.
Og vokser man overhovedet så meget af at flytte fra Ringsted til Holbæk? Altså sådan per automatik.
Og snakker vi overhovedet kun om folk fra provinsen, og kan man ikke være ingengør og gifte sig med en Inder der? Mit indtryk var det første indlæg sådan galt alle.
Jeg synes det hele er rimelig sort/hvidt - men kan da leve i en lille flække på mange måder.