Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[icelady]

Du lyder som en mor, der - med rette - bekymrer sig. Ud fra hvad du skriver, er det fuldkommen forståeligt, du bliver frustreret. Du elsker jo din datter. Så jeg kan ikke se, at du ikke skulle være "en rigtig mor". Hvad dét så end helt præcist dækker over.

Tak.

Min frustration ang "man er ikke rigtig mor....." udspringer af en niece, som bare er træls. Hun mener at jeg ikke vil min datters bedste og er en dårlig mor, fordi jeg krævede at datteren som 14-årig kom væk fra hjemmet; dvs mit hjem. (Hun mistrivedes, havde det skidt, var ikke i skole i et års tid og kunne stort set ikke slæbes udenfor en dør. Desuden var både hendes lillebror og jeg bange for hvad hun kunne finde på i sine raserianfald) og desuden mener hun at datterens psyksike sygdom må hun jo have fået fra mig, for deres side af familien (dvs eksens) er jo fuldstændig normale

Deruover har jeg fået at vide af flere, at man som en mor der vil sit barn sit bedste, ja så kæmper man tværtimod for at holde sit barn hjemme.

Logisk nok er jeg ikke enig i den betragtning, for som mor/forældre, gør man hvad der er bedst for ens barn og hvis det kræver barnet skal væk fra en, så gør man det. Også selvom det er pissesvært og gør ondt.

Og ja, havde mit humør og sind været "normalt", ogvar datteren ikke blevet indlagt idag så ville jeg havde gledet af på den bemærkning, som niecen kom med, men fordi jeg var i træls humør, ja så ramte den sgu under bæltestedet og så kom de andre trælse tanker.

Edit: Datteren er forresten 21 år.

[DetSorteCirkus]

Rigtig mange bilejere ville sagtens kunne klare sig uden bil. ....

Ja da. Jeg har bare i DEN grad ikke lyst til det. Og forbruger endda fossile brændstoffer for min fornøjelses skyld, når jeg tager en praktisk set formålsløs MC-tur

Men det er jo også en anden sag end det, AF beskriver

[Fru Sunshine]

Rigtig mange bilejere ville sagtens kunne klare sig uden bil. Det ville selvfølgelig kræve mere planlægning og koste noget tid og besvær, men jeg tror simpelthen ikke på at det ligefrem er umuligt at klare sig uden bil. Jeg har hørt mange bilejere påstå, at det ville være umuligt at klare hverdagen uden en bil. Nåh ja, og så er jeg røvtræt af at se bilejere få øjne så store som tekopper når det går op for dem, at jeg godt kan klare mig uden bil. Jeg har sågar hørt børn spørge "Jamen hvordan kan du så handle og komme frem og tilbage og sådan noget?", og efterfølgende blive snotforvirrede og ret mistroiske når de hører, at man godt kan cykle til daglig. Dovne bilejere er irriterende, og det er synd hvis de ikke lærer deres børn, at en cykel godt kan være et primært transportmiddel.

There, I said it.

Og du har ret.
Jeg kunne også godt have klaret mig uden bil de sidste 10 år, men det havde så krævet ændring af en skoles ringetider de første 5 år - eller at jeg kom for sent, for den første bus ankom først præcis til ringetid.
De næste 5 ville have været nemmere, men også meget dyrere og med den nye arbejdstidslov ville der have været dage, hvor jeg ikke kunne komme hjem, med mindre min mand eller min mor kunne hente mig.

Så bliver man altså lidt afhængig af sin bil.

[DetSorteCirkus]

Hvor landsrettens afgørelse i Levakovic-sagen åbenbart krænker manges retsfølelse, så krænker det min, at en minister nu blander sig på en måde, hvor det er tydeligt, hvad han forventer, at et evt. resultat i Højesteret skal blive.

Personligt er jeg ikke tilhænger af, at et menneske, der har levet i DK, siden han var 2 år, kan blive udvist, medmindre reglerne bliver ændret, så også danske statsborgere kan blive udvist, hvilket før i tiden var muligt. Det er jeg nu heller ikke fortaler for.

[DetSorteCirkus]

Med hensyn til det med bilejerne, så skriver jeg bevidst "Rigtig mange" og ikke "alle".

Plus du skriver om mennesker, der godt kunne undvære deres bil, men forveksler need-to-have og nice-to-have.
Dermed udtaler du dig ikke om dem, der har bil for deres fornøjelses skyld eller dem, hvor logistikken bliver helt til hest uden en bil.

[Fru Sunshine]

Med hensyn til det med bilejerne, så skriver jeg bevidst "Rigtig mange" og ikke "alle".

Jamen jeg synes faktisk, du har ret, for havde jeg ikke haft mulighed for at have bil, ville jeg jo have været nødt til at finde andre løsninger.

Og lige p.t. er min bil bare luksus og ikke spor andet.

[Karkluden]

Med hensyn til det med bilejerne, så skriver jeg bevidst "Rigtig mange" og ikke "alle".

Jamen jeg synes faktisk, du har ret, for havde jeg ikke haft mulighed for at have bil, ville jeg jo have været nødt til at finde andre løsninger.

Og lige p.t. er min bil bare luksus og ikke spor andet.

Jeg kan sagtens se, at mange har reelt brug for bilen, eller at den gør mange ting meget nemmere (ligesom man kan klare sig uden så mange penge, men det er sjovere med flere penge), men hold da op, hvor er der også mange, der virkelig er sindssyge på bilfronten (ikke at du er - det er en kommentar til jeres snak).
Jeg er vokset op uden bil. Min mor havde bil det år, jeg gik på efterskole, og så fik hun nu her for et år siden. Da jeg var 22. Fordi hun nu arbejder langt fra sin bopæl. Og folk er seriøst dødchokerede. "jamen, hvordan handlede I så?!". Ja, på cykel, gåben eller med bus?
"hvordan kom du i skole?". Jeg cyklede eller gik - jeg har haft 200-800 meter til min folkeskole, og 1,5 km til gymnasiet. Det gik lige.
"Jamen, hvad med når I skulle på tur". Ja, så tog vi sgu toget såmænd, eller tog på tur med nogle med bil, men oftere tog vi toget.
Min kæreste er vokset op på samme måde - en delvis blanding af, at vores forældre ikke havde så mange penge, da vi var små, og at vi boede godt ift. offentlig transport, og så en værdiprioritering.

Det er slet ikke logisk for mig at få en bil. Det er sådan noget, jeg kan se, nok bliver smart, når vi får et par børn, og vores forældre bor hhv 1 time og 2,5 timer væk. Men det er ikke noget, jeg brænder for at få..
Jeg går, og kører i bus til daglig, og tager tog, og bruger gomore til ture, og det opfylder mine behov 99,8% af tiden. Pt bor jeg på toppen af et bjerg nærmest. Når jeg er færdig med det, vil jeg også cykle noget mere.

[DetSorteCirkus]

Jeg kan sagtens se, at mange har reelt brug for bilen, eller at den gør mange ting meget nemmere (ligesom man kan klare sig uden så mange penge, men det er sjovere med flere penge), men hold da op, hvor er der også mange, der virkelig er sindssyge på bilfronten (ikke at du er - det er en kommentar til jeres snak).
Jeg er vokset op uden bil. Min mor havde bil det år, jeg gik på efterskole, og så fik hun nu her for et år siden. Da jeg var 22. Fordi hun nu arbejder langt fra sin bopæl. Og folk er seriøst dødchokerede. "jamen, hvordan handlede I så?!". Ja, på cykel, gåben eller med bus?
"hvordan kom du i skole?". Jeg cyklede eller gik - jeg har haft 200-800 meter til min folkeskole, og 1,5 km til gymnasiet. Det gik lige.
"Jamen, hvad med når I skulle på tur". Ja, så tog vi sgu toget såmænd, eller tog på tur med nogle med bil, men oftere tog vi toget.
Min kæreste er vokset op på samme måde - en delvis blanding af, at vores forældre ikke havde så mange penge, da vi var små, og at vi boede godt ift. offentlig transport, og så en værdiprioritering.

Det er slet ikke logisk for mig at få en bil. Det er sådan noget, jeg kan se, nok bliver smart, når vi får et par børn, og vores forældre bor hhv 1 time og 2,5 timer væk. Men det er ikke noget, jeg brænder for at få..
Jeg går, og kører i bus til daglig, og tager tog, og bruger gomore til ture, og det opfylder mine behov 99,8% af tiden. Pt bor jeg på toppen af et bjerg nærmest. Når jeg er færdig med det, vil jeg også cykle noget mere.

Som mit liv er nu, er der ikke en eneste grund til, at jeg skulle have bil. Ikke en eneste. Det ville faktisk bare være dyrt og bøvlet, og jeg ser heller ikke kørekort og bil som en af livets rites of passage.
Jeg synes, at det er behageligt at køre på udflugt med min veninde i hendes bil eller en tur i Ikea uden bussjov, men det var jo ikke sådan, at vi ikke tog på ture eller i Ikea før, og jeg tror, at jeg, mens hun har haft kørekort, hvilket vil sige indenfor en tidsramme på 2-3 år, har kørt med hende 4-5 gange.

Hov, nu jeg tænker over det, ville det være smart for mig med bil, når jeg skal på genbrugspladsen med gammelt ragelse, men altså, hvis mit loft på et tidspunkt skal ryddes helt, og min far ikke ville kunne hjælpe mig den ene dag, ville jeg bare ringe efter 3x34, og min ejendom booker i øvrigt én gang om året en container til storskrald, så ikke engang det er et reelt behov.

[Fru Sunshine]

Med hensyn til det med bilejerne, så skriver jeg bevidst "Rigtig mange" og ikke "alle".

Jamen jeg synes faktisk, du har ret, for havde jeg ikke haft mulighed for at have bil, ville jeg jo have været nødt til at finde andre løsninger.

Og lige p.t. er min bil bare luksus og ikke spor andet.

Jeg kan sagtens se, at mange har reelt brug for bilen, eller at den gør mange ting meget nemmere (ligesom man kan klare sig uden så mange penge, men det er sjovere med flere penge), men hold da op, hvor er der også mange, der virkelig er sindssyge på bilfronten (ikke at du er - det er en kommentar til jeres snak).
Jeg er vokset op uden bil. Min mor havde bil det år, jeg gik på efterskole, og så fik hun nu her for et år siden. Da jeg var 22. Fordi hun nu arbejder langt fra sin bopæl. Og folk er seriøst dødchokerede. "jamen, hvordan handlede I så?!". Ja, på cykel, gåben eller med bus?
"hvordan kom du i skole?". Jeg cyklede eller gik - jeg har haft 200-800 meter til min folkeskole, og 1,5 km til gymnasiet. Det gik lige.
"Jamen, hvad med når I skulle på tur". Ja, så tog vi sgu toget såmænd, eller tog på tur med nogle med bil, men oftere tog vi toget.
Min kæreste er vokset op på samme måde - en delvis blanding af, at vores forældre ikke havde så mange penge, da vi var små, og at vi boede godt ift. offentlig transport, og så en værdiprioritering.

Det er slet ikke logisk for mig at få en bil. Det er sådan noget, jeg kan se, nok bliver smart, når vi får et par børn, og vores forældre bor hhv 1 time og 2,5 timer væk. Men det er ikke noget, jeg brænder for at få..
Jeg går, og kører i bus til daglig, og tager tog, og bruger gomore til ture, og det opfylder mine behov 99,8% af tiden. Pt bor jeg på toppen af et bjerg nærmest. Når jeg er færdig med det, vil jeg også cykle noget mere.

Jeg er vokset op med bil, men det betød godt nok ikke, at jeg blev transporteret rundt. Jeg havde min cykel, og den var mit transportmiddel til alt.
Og sådan var det også for alle mine kammerater, bortset fra hende, der boede 10 km. fra byen og derfor tog bussen, vil hun blev gammel nok til at køre knallert. En grøn Puch Maxi.

Da mine unger var små, havde jeg heller ikke bil.
D.v.s. i perioder havde jeg, fordi min far mente, at jeg som enlig mor var nødt til at have en, men de holdt aldrig så længe de der vrag
Så min første bil købt af mig selv og indregistreret til mig, anskaffede jeg mig som 34-årig, fordi jeg havde fået job et sted med dårlige busforbindelser.

[kidkomb]

Jeg bor over 80km fra mit arbejde og jeg elsker min bil. Uden den ville jeg have knap 5 timers transport om dagen.
That said, så savner jeg virkelig at kun have 17km og en rask cykeltur til arbejde. Jeg savner virkelig cykletilværelsen. Så let og fri og uden parkeringshelvede, bilkøer, taxaer efter byture osv.
Jeg er i øvrigt ret allergisk overfor "det kan man da ikke klare sig uden, du må da være helt væk fra vinduet, når du foreslår, at vi skal undvære tvpakken/rejserne/den centrale bolig osv for at få tid/penge til de ting, som vi kontinuerligt brokker os over vi ikke har/kan"

[dgd2007]

Det generer mig heller ikke så meget at det er en rød klud for nogen (omend jeg ikke begriber hvordan nogen kan finde sig krænket af mine frie valg, da det næppe har betydning for deres liv) [...]

Jeg ved ikke, om "krænket" er det rette ord, og jeg er da også enig i, at det er bøvet at blive ved med at sige noget om det, hvis det er nogen, man ser dagligt

Men selve det, at det skaber utryghed, kan jeg sagtens forklare ... Eller "sagtens" er måske så meget sagt, men jeg kom til at tænke på det i forb.m. "Sproglaboratoriet" på DR P1, som for 3-4 uger siden havde et tema om "Fredelig kommunikation". Måske lidt banalt, men alligevel noget rigtigt, blev der sagt noget med, at en væsentlig årsag til konflikt er, at vi ser hinanden som noget forskelligt, "en anden slags". Mens fredskommunikation eller "hjertets sprog" er at sige: "Du er lige som mig. Jeg behøver ikke begrænse dig eller tage noget fra dig." Eller med andre ord en vis tryghed i og med, at man ved, den anden egentlig længes efter det samme - så hvorfor konflikt!

Enhver form for gruppe-uniformering er jo lidt det modsatte af det. En markering af at "Jeg er ikke som dig. Og du ved ikke, hvad jeg kan finde på, for jeg følger nogle helt andre regler!" Jeg tror i bund og grund, det er derfor, hvis du gør folk utrygge med din mundering

[Fru Sunshine]

Det generer mig heller ikke så meget at det er en rød klud for nogen (omend jeg ikke begriber hvordan nogen kan finde sig krænket af mine frie valg, da det næppe har betydning for deres liv) [...]

Jeg ved ikke, om "krænket" er det rette ord, og jeg er da også enig i, at det er bøvet at blive ved med at sige noget om det, hvis det er nogen, man ser dagligt

Men selve det, at det skaber utryghed, kan jeg sagtens forklare ... Eller "sagtens" er måske så meget sagt, men jeg kom til at tænke på det i forb.m. "Sproglaboratoriet" på DR P1, som for 3-4 uger siden havde et tema om "Fredelig kommunikation". Måske lidt banalt, men alligevel noget rigtigt, blev der sagt noget med, at en væsentlig årsag til konflikt er, at vi ser hinanden som noget forskelligt, "en anden slags". Mens fredskommunikation eller "hjertets sprog" er at sige: "Du er lige som mig. Jeg behøver ikke begrænse dig eller tage noget fra dig." Eller med andre ord en vis tryghed i og med, at man ved, den anden egentlig længes efter det samme - så hvorfor konflikt!

Enhver form for gruppe-uniformering er jo lidt det modsatte af det. En markering af at "Jeg er ikke som dig. Og du ved ikke, hvad jeg kan finde på, for jeg følger nogle helt andre regler!" Jeg tror i bund og grund, det er derfor, hvis du gør folk utrygge med din mundering

Jeg forsøger virkelig at finde noget sagligt at skrive til det her, men det eneste der dukker op er mindre pæne udtryk, der stort set siger det samme.
I den milde ende er: Sikke dog en gang ævl!

[DetSorteCirkus]

Jeg forsøger virkelig at finde noget sagligt at skrive til det her, men det eneste der dukker op er mindre pæne udtryk, der stort set siger det samme.
I den milde ende er: Sikke dog en gang ævl!

Jeg er sådan set enig i den mulige mekanik, beskrevet i midten af indlægget, men jeg mener til gengæld, at det er den, som alene pga. et anderledes udseende begynder at blive mistroisk overfor et medmenneske, der har et problem og ikke "den anderledes".
Det er virkelig en af mine kæpheste. Vi bærer alle en tilvalgt uniform, og selvom der er noget, som er mere almindeligt end andet sådan kvantiativt, er det ikke automatisk mere naturligt. Flertallet er ikke nødvendigvis bærere af "det normale" og behøver derfor heller ikke som udgangspunkt at gå rundt og tro, at dem, der ser anderledes ud, kan finde på alverdens dårlige ting eller ikke er i stand til at omgås andre mennesker på en ordentlig måde.
Det er i mine øjne et automatreaktion, man bør arbejde med, hvis man kan mærke, at man ofte føler sådan.

[dykkersild]

Jeg synes det er virkelig skidt at Dan Rahclin er begyndt at blogge. Det kan bare ikke være nogen god ting. Og det tror jeg faktisk ikke man må sige.

Jo det må du helt sikket gerne sige. En af mine venner på FB følger ham, så jeg ser hans indlæg i ny og næ - hold nu kaje en meningsmaskine. Han er jo værre end Knud Romer. Alt skal der kommenteres på - og så i sådan lidt påtaget; jeg er fresh med de unge sprog. Åh nu skal du altså tie stille Dan.

[Dime]

Jeg forsøger virkelig at finde noget sagligt at skrive til det her, men det eneste der dukker op er mindre pæne udtryk, der stort set siger det samme.
I den milde ende er: Sikke dog en gang ævl!

Jeg er sådan set enig i den mulige mekanik, beskrevet i midten af indlægget, men jeg mener til gengæld, at det er den, som alene pga. et anderledes udseende begynder at blive mistroisk overfor et medmenneske, der har et problem og ikke "den anderledes".
Det er virkelig en af mine kæpheste. Vi bærer alle en tilvalgt uniform, og selvom der er noget, som er mere almindeligt end andet sådan kvantiativt, er det ikke automatisk mere naturligt. Flertallet er ikke nødvendigvis bærere af "det normale" og behøver derfor heller ikke som udgangspunkt at gå rundt og tro, at dem, der ser anderledes ud, kan finde på alverdens dårlige ting eller ikke er i stand til at omgås andre mennesker på en ordentlig måde.
Det er i mine øjne et automatreaktion, man bør arbejde med, hvis man kan mærke, at man ofte føler sådan.

Hehe, jeg er meget, meget enig.
Mit udseende er på det seneste blevet beskrevet gentagne gange som bistert, ondt, truende og mere i den dur, og folk der kender mig ved så udemærket godt at det ikke er sådan jeg er... jeg ser nu engang ud som jeg gør, og hvis folk finder anledning til fordomme i mit udseende, så er det sådan set deres problem