Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Pityt]

Min FB er oversvømmet med "åh nej...ferien er slut...hulk hulk"-indlæg, så man må nok ikke sige, at man glæder sig som en lille vild til at komme på arbejde i morgen

[Ado]

Jeg har snaget på min eks' facebookprofil. Ham, der skred uden et ord.
Han har lige lavet en opdatering for en time siden om, at konen har meddelt, at hun ønsker skilsmisse. Og jeg sidder bare og tænker: "Harh! Karma. Så kan du sgu selv mærke, hvor pisse ondt det gør, sådan noget!". Det fryder mig, at det er hende der vil skilles. Og det må man ikke sige. Men det gør jeg.

[Karkluden]

Jeg synes under ingen omstændigheder, at kultur er noget nær ligeså vigtigt som ældrepleje, børnepleje, sundhedsvæsen etc etc.
Jeg synes, det er væsentligt at skære i kulturstøtten, hvis det kan betyde, der bliver bedre råd til det andet. Det har jeg godt nok nogle bekendte, der er meget sure over.

[hotlips]

skånejob er en fin ting,men hvis de er åbenlyst tilbagestående så kan man sq ikke sætte folk til at ekspedere.det er uværdigt for dem og det er edderrøvme svært ikke at blive irriteret når man for gang nr mange står i 10-15 minutter og venter fordi de ikke kan finde ud af standardopgaver.

[Ado]

Jeg har snaget på min eks' facebookprofil. Ham, der skred uden et ord.
Han har lige lavet en opdatering for en time siden om, at konen har meddelt, at hun ønsker skilsmisse. Og jeg sidder bare og tænker: "Harh! Karma. Så kan du sgu selv mærke, hvor pisse ondt det gør, sådan noget!". Det fryder mig, at det er hende der vil skilles. Og det må man ikke sige. Men det gør jeg.

Sådan ville jeg også reagere

Jeg reagerer virkelig med en oprigtig og stor glæde. Nærmest, som havde jeg vundet i Lotto.

[Karkluden]

*ynk on*

Mine forældre kan ikke acceptere at se mig med tørklæde. Sidder og ser "Født i den forkerte krop" og sætter det lidt i relief

Teenageren Michael. Hans forældre kalder ham Michael og de siger ham. Det kræver omvæltning af dimensioner. Det er stort de formår det. Men de skal og de bør.

Jeg gad godt se mine forældre om de kunne sluge den. Jeg mener et stykke stof er da barnemad i forhold til at skulle vænne sig til at man havde født en pige men fik en dreng. Eller?

Ikke at det i øvrigt kan sammenlignes. Og hvorfor bliver man (jeg) ved med at søge anerkendelse når jeg ved den ALDRIG kommer. Hvorfor helvede kan jeg ikke få lov til at blive respekteret? Jeg vil også have den anerkendelse.

*ynk off".

Jeg tænker i hvert fald, at de som minimum burde respektere det. Anerkendelse er sværere, fordi de jo reelt har ret til at mene, at dit valg er forkert. Min svigermor synes ganske givet også, at vi er decideret uansvarlige, at vi bosætter os i en by uden bedsteforældre (når den tid kommer), for det manglede hun selv - og glemmer, at hende og de andre bedsteforældre arbejder 10-15 år endnu . Det må hun gerne synes. Hun skal bare respektere, at det er vores ønske, og at vi føler os i stand til at klare det.
Jeg ved godt, det slet ikke er ligeså identitetsagtigt, men pointen er den samme: Dine forældre har sådan set ret til at føle, at de ville have valgt noget andet for dig. Men de burde eddermame respektere og elske dig alligevel.

[Moxy-lady]

Jeg kan ikke lide mad fra McDonalds og Burger King og lignende. Det smager sindssygt ulækkert! Det ser også klamt ud. Og Donuts og cupcakes med frosting har da aldrig været spændende. Tør kage med alt for syntetisk smag. Popcorn er bare som at bide i flamingoplader med salt. Boller i karry er virkelig klamt - kogt fars og karrysovs. Jeg kunne forstå, hvis nogle få syntes, det var godt. Men jeg skal altid retfærdiggøre, hvorfor jeg ikke er ellevild, når der er boller i karry i vores kantine, fordi ALLE mine kolleger styrter derned.

Hvorfor påstår alle, at de her ting er super lækre?

Det påstår vi/de, fordi smag og behag heldigvis er så forskellig.

But of course Hvis bare dem, der kan lide de her ting, så ville acceptere, at jeg synes, det er ret ulækkert/kedeligt (hvilket jeg selvfølgelig ikke står og siger direkte til dem). Jeg siger bare, jeg ikke kan lide det, og så får jeg normalt de der: "Pjat med dig"-reaktioner. "Det er bare, fordi det feder/du ikke har smagt det efter MIN opskrift/ikke har smagt det tit nok/bare har en fiks idé", eller hvad filen nu finder på, fordi de ikke kan få ind i deres knold, at man kan have en anden smag end dem. Suk.

Det minder mig om, da der var flere debattører, som for et par uger siden med alle mulige argumenter forsøgte at overbevise Sun om, at hun ville synes om det spanske sprog, "hvis nu bare...", og hun bare ikke ikke kunne få lov til ikke at kunne lide det i fred.

Det ER irriterende, når man ikke bare må sige, at man ikke bryder sig om noget, uden der straks står en hel hær klar til at modbevise ens smag. Det er jo ikke fordi, de nysgerrigt vil vide, hvorfor den falder uden for gennemsnittets - man skal bare rette ind, og det er træls. Jeg er konsekvent stoppet med at diskutere den slags i det virkelige liv; der er jeg bare en smiley, som kigger op og smiler, når det sker.

Men hvorfor er det så ikke tilladt at sige at man ikke, generelt set, kan lide børn? (stikker lige lidt til hvepsereden, her.) Det er vel også smag og behag, og hvordan man er som person. Jeg kender en del mennesker der ikke kan lide børn, jeg elsker dem derimod, vi kan alle godt acceptere at vi har forskelligt syn på sådan noget.

(kan huske diskussionen om spansk sprog, og der var flere der nævnte en tidligere debat omkring børn hvor det åbenbart *ikke* var tilladt at sige at man ikke sådan almindeligvis fandt børn fede. Jeg aner ikke hvor du stod henne i denne diskussion, jeg synes bare at det, helt generelt, var lidt sjovt)

[Fillie]

^ Men Moxy, du ved jo godt hvorfor: Børn er mennesker, og i det hele taget er det ikke populært at tage afstand fra hele befolkningsgrupper. Det vil de fleste jo ikke klassificere som blot et spørgsmål om personlig smag. Desuden er det noget af det naturligste i verden, at vi får børn, så når nogen ikke ønsker dette, forstår jeg godt, som jeg også skrev i den anden tråd, at mange undrer sig. Jeg synes selv, det lyder grimt at ytre, at man decideret ikke kan lide børn; ligesom man ikke kender alle indere, handicappede, lesbiske etc., kender man jo heller ikke alle børn.

Men børn adskiller sig dog fra de fleste andre grupper af mennesker på samme måde som f.eks. meget udviklingshæmmede, hvor det ikke altid er muligt at kunne kommunikere og få efterkommet ens behov for ro, hvis der er meget støj, få respekteret ens personlige rum mm., og det er ensbetydende med, at det kan være meget krævende for ikke at sige decideret stressende at være sammen med dem, og det er ikke alle, der trives med det. Det synes jeg er noget helt andet end at sige, at man bare ikke kan lide dem.

Dog er der sikkert mange, som har fravalgt børn, der ikke er "børnehadere", men blot konstaterer deres modvilje for på forhånd at lukke for yderligere dialog, fordi de simpelthen er trætte af at blive målt og vejet på deres sære holdning. Jeg tilhører denne flok, da jeg ikke altid har haft lyst til at forklare et eller andet tilfældigt menneske om min angst og trang til ro og orden i mine nære omgivelser, og så var det lettere at sige, at det ikke lige var mig (dog ikke "ikke kunne lide"; det lyder alligevel for grimt i mine ører - diskussionskiller eller ej).

[Karkluden]

*ynk on*

Mine forældre kan ikke acceptere at se mig med tørklæde. Sidder og ser "Født i den forkerte krop" og sætter det lidt i relief

Teenageren Michael. Hans forældre kalder ham Michael og de siger ham. Det kræver omvæltning af dimensioner. Det er stort de formår det. Men de skal og de bør.

Jeg gad godt se mine forældre om de kunne sluge den. Jeg mener et stykke stof er da barnemad i forhold til at skulle vænne sig til at man havde født en pige men fik en dreng. Eller?

Ikke at det i øvrigt kan sammenlignes. Og hvorfor bliver man (jeg) ved med at søge anerkendelse når jeg ved den ALDRIG kommer. Hvorfor helvede kan jeg ikke få lov til at blive respekteret? Jeg vil også have den anerkendelse.

*ynk off".

Jeg tænker i hvert fald, at de som minimum burde respektere det. Anerkendelse er sværere, fordi de jo reelt har ret til at mene, at dit valg er forkert. Min svigermor synes ganske givet også, at vi er decideret uansvarlige, at vi bosætter os i en by uden bedsteforældre (når den tid kommer), for det manglede hun selv - og glemmer, at hende og de andre bedsteforældre arbejder 10-15 år endnu . Det må hun gerne synes. Hun skal bare respektere, at det er vores ønske, og at vi føler os i stand til at klare det.
Jeg ved godt, det slet ikke er ligeså identitetsagtigt, men pointen er den samme: Dine forældre har sådan set ret til at føle, at de ville have valgt noget andet for dig. Men de burde eddermame respektere og elske dig alligevel.

Helt klart. Det har jeg hele tiden lagt op til.

Anerkendelse af at selv om de ville vælge anderledes selv kan de godt anerkende mig i den forstand at de anerkender mit valg som i respektere mig og ikke lade det ødelægges at vi kan være sammen.

Jeg mener heller ikke man kan mene andres valg er forkerte. Forstået på den måde at selv om det er forkert for en selv kan man ikke sige at andre vælger forkert for dem. Man kan ville vælge anderledes selv men ikke sige naboens valg om altid at have trukket gardinerne for er forkert men blot at man ikke selv ville gøre det.

Det ved jeg godt, du har, og jeg synes også, de er helt galt på den
Og den form for anerkendelse er jeg HELT enig i, at de burde udøve.

Og det sidste er jo så en holdningssag, jeg kan godt følge dig, men jeg kan ikke sige mig fri for at finde visse valg forkerte. Fx når et familiemedlems veninde er med i luksusfælden, får alt nogenlunde på skinner, og så derefter fortsætter igen på samme sti som før. Altså jeg forstår godt, hun nok har nogle vanskeligheder, der gør det, men jeg synes nu stadig, det er et forkert valg at prioritere byture over sine børns madpakker fx..

[DetSorteCirkus]

Jeg læste en artikel om nogle sorte studerendes dårlige oplevelser på amerikanske universiteter, hvor en bl.a. havde fået at vide, at vedkommende lød "klog, slet ikke som en sort", og det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange har oplevet følgende ordveksling i Danmark.

Semi-fremmed: Er du fra Grønland?/Har du grønlandske rødder?
Mig: Nej.
Semi-fremmed: Det må du undskylde så.

Underforstået: Det er pinligt og mindreværdigt at være grønlandsk.

[Fillie]

Jeg læste en artikel om nogle sorte studerendes dårlige oplevelser på amerikanske universiteter, hvor en bl.a. havde fået at vide, at vedkommende lød "klog, slet ikke som en sort", og det fik mig til at tænke på, at jeg flere gange har oplevet følgende ordveksling i Danmark.

Semi-fremmed: Er du fra Grønland?/Har du grønlandske rødder?
Mig: Nej.
Semi-fremmed: Det må du undskylde så.

Underforstået: Det er pinligt og mindreværdigt at være grønlandsk.

Det er så upassende, og mange, der ellers er bevidste om ikke at være forudindtaget i forhold til mennesker med et udseende, der ikke ligner deres eget, gør det også. For hundrede år og en madpakke siden læste jeg eskimologi på Strandgade 100 i København, og en del af mine medstuderende havde grønlandske rødder; jeg oplevede simpelthen så ofte, hvordan disse intelligente og generelt fornuftige mennesker blev mødt med fordomme om, at de formentlig ikke klarede sig særligt godt i vores samfund - ikke mindst at de måtte være fordrukne og "på bistand". Det var slet ikke altid, folk gav direkte udtryk for deres fordomme, men man kunne jo tydeligt se, hvordan øjnene blev spærret op, når de studerende fortalte om, at de gik på universitetet, havde egen lejlighed, et fedt studiejob osv.

[DetSorteCirkus]

Det er så upassende, og mange, der ellers er bevidste om ikke at være forudindtaget i forhold til mennesker med et udseende, der ikke ligner deres eget, gør det også. For hundrede år og en madpakke siden læste jeg eskimologi på Strandgade 100 i København, og en del af mine medstuderende havde grønlandske rødder; jeg oplevede simpelthen så ofte, hvordan disse intelligente og generelt fornuftige mennesker blev mødt med fordomme om, at de formentlig ikke klarede sig særligt godt i vores samfund - ikke mindst at de måtte være fordrukne og "på bistand". Det var slet ikke altid, folk gav direkte udtryk for deres fordomme, men man kunne jo tydeligt se, hvordan øjnene blev spærret op, når de studerende fortalte om, at de gik på universitetet, havde egen lejlighed, et fedt studiejob osv.

Jeg har oplevet det samme med sydamerikanske studerende af europæisk oprindelse. De kan slet ikke begribe, at jeg som "naturmenneske" har en kandidatgrad og så tilmed i dansk middelalder og renæssance. Og ligesom med det amerikanske eksempel er det en historie, som mange danskere vil ryste på hovedet af, samtidig med at de måske ubevidst selv ser ned på grønlændere.

I øvrigt er mange af de grønlændere i Danmark, der faktisk er på bistand og har et alkoholproblem, jo endt, som de er, pga. de traumer, de har fået ved som børn eller unge at blive tvunget eller narret fra deres familie for at blive sendt til Danmark og få "det vilde" erstattet med god, hvid kultur.
Den historie hører man heller ikke så tit om.

[Fru Sunshine]

Jeg kan ikke lide mad fra McDonalds og Burger King og lignende. Det smager sindssygt ulækkert! Det ser også klamt ud. Og Donuts og cupcakes med frosting har da aldrig været spændende. Tør kage med alt for syntetisk smag. Popcorn er bare som at bide i flamingoplader med salt. Boller i karry er virkelig klamt - kogt fars og karrysovs. Jeg kunne forstå, hvis nogle få syntes, det var godt. Men jeg skal altid retfærdiggøre, hvorfor jeg ikke er ellevild, når der er boller i karry i vores kantine, fordi ALLE mine kolleger styrter derned.

Hvorfor påstår alle, at de her ting er super lækre?

Det påstår vi/de, fordi smag og behag heldigvis er så forskellig.

But of course Hvis bare dem, der kan lide de her ting, så ville acceptere, at jeg synes, det er ret ulækkert/kedeligt (hvilket jeg selvfølgelig ikke står og siger direkte til dem). Jeg siger bare, jeg ikke kan lide det, og så får jeg normalt de der: "Pjat med dig"-reaktioner. "Det er bare, fordi det feder/du ikke har smagt det efter MIN opskrift/ikke har smagt det tit nok/bare har en fiks idé", eller hvad filen nu finder på, fordi de ikke kan få ind i deres knold, at man kan have en anden smag end dem. Suk.

Det minder mig om, da der var flere debattører, som for et par uger siden med alle mulige argumenter forsøgte at overbevise Sun om, at hun ville synes om det spanske sprog, "hvis nu bare...", og hun bare ikke ikke kunne få lov til ikke at kunne lide det i fred.

Det ER irriterende, når man ikke bare må sige, at man ikke bryder sig om noget, uden der straks står en hel hær klar til at modbevise ens smag. Det er jo ikke fordi, de nysgerrigt vil vide, hvorfor den falder uden for gennemsnittets - man skal bare rette ind, og det er træls. Jeg er konsekvent stoppet med at diskutere den slags i det virkelige liv; der er jeg bare en smiley, som kigger op og smiler, når det sker.

Men hvorfor er det så ikke tilladt at sige at man ikke, generelt set, kan lide børn? (stikker lige lidt til hvepsereden, her.) Det er vel også smag og behag, og hvordan man er som person. Jeg kender en del mennesker der ikke kan lide børn, jeg elsker dem derimod, vi kan alle godt acceptere at vi har forskelligt syn på sådan noget.

(kan huske diskussionen om spansk sprog, og der var flere der nævnte en tidligere debat omkring børn hvor det åbenbart *ikke* var tilladt at sige at man ikke sådan almindeligvis fandt børn fede. Jeg aner ikke hvor du stod henne i denne diskussion, jeg synes bare at det, helt generelt, var lidt sjovt)

Der er da himmelvid forskel på at finde et sprog grimt og så skære hele befolkningsgrupper over en kam.

Jeg siger f.eks. ikke, at jeg ikke kan lide folk der taler spansk, bare fordi de taler et grimt sprog.
Heller ikke hollændere eller tyskere eller københavnere for den sags skyld.

[dgd2007]

Der er da himmelvid forskel på at finde et sprog grimt og så skære hele befolkningsgrupper over en kam.

Jeg siger f.eks. ikke, at jeg ikke kan lide folk der taler spansk, bare fordi de taler et grimt sprog.
Heller ikke hollændere eller tyskere eller københavnere for den sags skyld.

Men alle jyder taler ens ... det må du da indrømme?

[Fru Sunshine]

Der er da himmelvid forskel på at finde et sprog grimt og så skære hele befolkningsgrupper over en kam.

Jeg siger f.eks. ikke, at jeg ikke kan lide folk der taler spansk, bare fordi de taler et grimt sprog.
Heller ikke hollændere eller tyskere eller københavnere for den sags skyld.

Men alle jyder taler ens ... det må du da indrømme?

*smiley der kigger op og smiler*