Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Smiling_Goat
Indlæg: 3659
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 786
Likede indlæg: 13019

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Smiling_Goat » 2. maj 2018, 19:05

englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.


Jeg undrer mig lidt over, hvorfor du ikke kan forstå det, hvis du selv har været overvægtig. Hvis det er så nemt, havde det vel aldrig været nødvendigt at tabe sig til at begynde med?

Jeg ved ikke, om du mener, at folk gør det for svært for sig selv? Jeg har selv tabt mig 30 kg. Og studsede selv i den sammenhæng over, hvor strikse andre mennesker syntes at være omkring vægttab.

Jeg holdt det faktisk hemmeligt, at jeg stadig spiste kage og aldrig dyrkede motion, for jeg kunne godt fornemme, at det var "den forkerte" måde at tabe sig på.

Så jeg er helt med på, at det ikke behøver være så svært, men jeg forstår godt, at det er det.
10
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 723
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 190
Likede indlæg: 2722

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 2. maj 2018, 19:17

kidkomb skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.

Åh, forstå nu at det oftest er psykisk.....


I modsætning til hvordan det måske kan virke, når man læser på internettet, er størstedelen af befolkningen ikke psykisk syge. Til gengæld har vi udviklet en kultur med stillesiddende arbejde, hvor vi kører i bil eller tager bussen i stedet for at bevæge os, og hvor mad bliver koblet sammen med sammenhold og glæde. Når noget skal fejres, giver man kage. Når vi skal forkæle os selv, sætter vi en god film på og spiser bland-selv slik. En hyggeaften består af at dele en flaske rødvin, mens vi spiser bøffer, fritter og bearnaisesovs. Som befolkning indtager vi alt for mange kalorier, fordi vi kobler mad sammen med alt muligt andet, og det bliver indprentet i os som børn at vi skal spise op, selvom man er en kvinde på 1.60 og portionerne er lavet til at kunne mætte en velvoksen murersvend.

Jeg tror på, at det kan virke som en psykisk udfordring at sige nej til alt det ovenstående. Men jeg tror ikke at vi bliver federe og federe som befolkning pga. psykiske problemer, men fordi vi har en usund madkultur, og til det ændrer sig, mener jeg at det er den enkeltes ansvar at sige fra overfor ovenstående (hvis man altså vil tabe sig, ellers skal man da endelig fortsætte) ved at blive bedre til at sige nej tak.
13
abcd
Indlæg: 4049
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 136
Likede indlæg: 4579

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf abcd » 2. maj 2018, 19:18

Lemonella skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.


Hvis det virkelig er så nemt, hvorfor er der så så mange overvægtige? Nåå jo, måske fordi det slet ikke er så nemt for alle som du tror.


Men det er jo så nemt som hun skriver, man skal spise mindre, that's it. Men bare fordi noget er nemt, er det jo ikke sikkert man kan hive sig selv op af sofaen til det. Det er f.eks. let nok at vaske tøj og gøre rent, men jeg gider ikke. Og englishchannel skrev selv i en anden tråd om hvor svært hun havde haft ved at færdiggøre sit speciale selv om selve opgaven ikke var vanskelig for hende.
2
Brugeravatar
Lemonella
Indlæg: 6182
Tilmeldt: 5. sep 2015, 06:04
Kort karma: 539
Likede indlæg: 9011

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Lemonella » 2. maj 2018, 19:20

englishchannel skrev:
kidkomb skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.

Åh, forstå nu at det oftest er psykisk.....


I modsætning til hvordan det måske kan virke, når man læser på internettet, er størstedelen af befolkningen ikke psykisk syge. Til gengæld har vi udviklet en kultur med stillesiddende arbejde, hvor vi kører i bil eller tager bussen i stedet for at bevæge os, og hvor mad bliver koblet sammen med sammenhold og glæde. Når noget skal fejres, giver man kage. Når vi skal forkæle os selv, sætter vi en god film på og spiser bland-selv slik. En hyggeaften består af at dele en flaske rødvin, mens vi spiser bøffer, fritter og bearnaisesovs. Som befolkning indtager vi alt for mange kalorier, fordi vi kobler mad sammen med alt muligt andet, og det bliver indprentet i os som børn at vi skal spise op, selvom man er en kvinde på 1.60 og portionerne er lavet til at kunne mætte en velvoksen murersvend.

Jeg tror på, at det kan virke som en psykisk udfordring at sige nej til alt det ovenstående. Men jeg tror ikke at vi bliver federe og federe som befolkning pga. psykiske problemer, men fordi vi har en usund madkultur, og til det ændrer sig, mener jeg at det er den enkeltes ansvar at sige fra overfor ovenstående (hvis man altså vil tabe sig, ellers skal man da endelig fortsætte) ved at blive bedre til at sige nej tak.


Åh ja, så sort, hvidt er alting jo bare... eller noget.
4
I'm not supposed to be normal.
I'm supposed to be me.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 9061
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2251
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 21634

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf kidkomb » 2. maj 2018, 19:28

englishchannel skrev:
kidkomb skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.

Åh, forstå nu at det oftest er psykisk.....


I modsætning til hvordan det måske kan virke, når man læser på internettet, er størstedelen af befolkningen ikke psykisk syge. Til gengæld har vi udviklet en kultur med stillesiddende arbejde, hvor vi kører i bil eller tager bussen i stedet for at bevæge os, og hvor mad bliver koblet sammen med sammenhold og glæde. Når noget skal fejres, giver man kage. Når vi skal forkæle os selv, sætter vi en god film på og spiser bland-selv slik. En hyggeaften består af at dele en flaske rødvin, mens vi spiser bøffer, fritter og bearnaisesovs. Som befolkning indtager vi alt for mange kalorier, fordi vi kobler mad sammen med alt muligt andet, og det bliver indprentet i os som børn at vi skal spise op, selvom man er en kvinde på 1.60 og portionerne er lavet til at kunne mætte en velvoksen murersvend.

Jeg tror på, at det kan virke som en psykisk udfordring at sige nej til alt det ovenstående. Men jeg tror ikke at vi bliver federe og federe som befolkning pga. psykiske problemer, men fordi vi har en usund madkultur, og til det ændrer sig, mener jeg at det er den enkeltes ansvar at sige fra overfor ovenstående (hvis man altså vil tabe sig, ellers skal man da endelig fortsætte) ved at blive bedre til at sige nej tak.

Tillykke med at det var nemt for dig og at andre åbenbart ikke forstår at deres problemer bare er ren indbildning. Mere er der vist ikke at sige om den sag.
2
Min yndlingsstilling er søstjernen.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 723
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 190
Likede indlæg: 2722

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 2. maj 2018, 19:32

Altså, jeg vil helt vildt gerne debattere dette emne, ikke? Men det er altså voldsomt svært, når det lader til at være noget som mange tager personligt. Hvis I forholder jer til hvad jeg faktisk skriver med nogle modargumenter, vil jeg gerne svare.
10
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11568
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1277
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21238

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 2. maj 2018, 19:35

englishchannel skrev:
kidkomb skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.

Åh, forstå nu at det oftest er psykisk.....


I modsætning til hvordan det måske kan virke, når man læser på internettet, er størstedelen af befolkningen ikke psykisk syge. Til gengæld har vi udviklet en kultur med stillesiddende arbejde, hvor vi kører i bil eller tager bussen i stedet for at bevæge os, og hvor mad bliver koblet sammen med sammenhold og glæde. Når noget skal fejres, giver man kage. Når vi skal forkæle os selv, sætter vi en god film på og spiser bland-selv slik. En hyggeaften består af at dele en flaske rødvin, mens vi spiser bøffer, fritter og bearnaisesovs. Som befolkning indtager vi alt for mange kalorier, fordi vi kobler mad sammen med alt muligt andet, og det bliver indprentet i os som børn at vi skal spise op, selvom man er en kvinde på 1.60 og portionerne er lavet til at kunne mætte en velvoksen murersvend.

Jeg tror på, at det kan virke som en psykisk udfordring at sige nej til alt det ovenstående. Men jeg tror ikke at vi bliver federe og federe som befolkning pga. psykiske problemer, men fordi vi har en usund madkultur, og til det ændrer sig, mener jeg at det er den enkeltes ansvar at sige fra overfor ovenstående (hvis man altså vil tabe sig, ellers skal man da endelig fortsætte) ved at blive bedre til at sige nej tak.

Man kan jo godt have svært ved noget psykisk uden at man fejler noget. Ligesom med rygning, man er jo ikke psykisk syg fordi man er ryger der ikke lige kan stoppe, men derfor er det stadig det psykiske der gør det svært. At spise usundt og ryge har vel også det til fælles at, ja, i teorien er det let nok at ændre, det er jo bare at lade være med at ryge, eller spise usundt, i praksis er det bare ikke noget man bare lige gør for mange.

Nu nævner du madkultur, og mange mennesker er jo også indrettet sådan at de gerne vil være med og gerne vil passe ind, så hvis alle de andre går på Burger King i frokost pausen så kan det svært at være den eneste der gør noget andet, hvis alle vennerne går i byen får kalorier den vej så er det svært at være den eneste der bliver hjemme, eller ikke drikker, ligesom at man da også gerne vil spise med både af mad og dessert hvis man er til et arrangement. Så kan det godt være man godt kan alt det hvis man gør det I rette mængder, men med mange ting er rette mænger begrænsende hvis man er et menneske der bliver inviteret til en del.

Derudover er sukker afhængighedsskabene, og er man sukker afhængig er det ret ubehageligt at holde op, sukkerabstinenser er faktisk ret ubehagelige og kan stå på i ret lang tid. Generelt kan vaner være ret svære at slippe, og at ændre hele sin måde at se mad på og den måde man spiser og hvad man spiser og hvad man ikke spiser en ret stor omvæltning. Og kan kræve ret meget overskud, det er ikke alle der er så privilegerede at de har uendelige mængder overskud at give af.

Jeg kan slet ikke forstå at man ikke kan forstå at det vægttab kan være rigtig svært for nogle.
16
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 723
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 190
Likede indlæg: 2722

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 2. maj 2018, 19:37

Smiling_Goat skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.


Jeg undrer mig lidt over, hvorfor du ikke kan forstå det, hvis du selv har været overvægtig. Hvis det er så nemt, havde det vel aldrig været nødvendigt at tabe sig til at begynde med?

Jeg ved ikke, om du mener, at folk gør det for svært for sig selv? Jeg har selv tabt mig 30 kg. Og studsede selv i den sammenhæng over, hvor strikse andre mennesker syntes at være omkring vægttab.

Jeg holdt det faktisk hemmeligt, at jeg stadig spiste kage og aldrig dyrkede motion, for jeg kunne godt fornemme, at det var "den forkerte" måde at tabe sig på.

Så jeg er helt med på, at det ikke behøver være så svært, men jeg forstår godt, at det er det.


Jeg har aldrig sagt at vægttab var "nemt". Den første måned var dødubehagelig og jeg var sulten konstant. Det ændrer ikke på, at mange overgør selve konceptet med diverse kure og ambitiøse livsstilsomlægninger (der er umulige for normale mennesker at holde), ligesom folk tror at træning har større indflydelse end det har.

Jeg mener bare, at det ikke er så svært - det er ubehageligt, men det behøver ikke at være svært.
2
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 426
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 26
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 1116

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Raenil » 2. maj 2018, 19:38

englishchannel skrev:
Smiling_Goat skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.


Jeg undrer mig lidt over, hvorfor du ikke kan forstå det, hvis du selv har været overvægtig. Hvis det er så nemt, havde det vel aldrig været nødvendigt at tabe sig til at begynde med?

Jeg ved ikke, om du mener, at folk gør det for svært for sig selv? Jeg har selv tabt mig 30 kg. Og studsede selv i den sammenhæng over, hvor strikse andre mennesker syntes at være omkring vægttab.

Jeg holdt det faktisk hemmeligt, at jeg stadig spiste kage og aldrig dyrkede motion, for jeg kunne godt fornemme, at det var "den forkerte" måde at tabe sig på.

Så jeg er helt med på, at det ikke behøver være så svært, men jeg forstår godt, at det er det.


Jeg har aldrig sagt at vægttab var "nemt". Den første måned var dødubehagelig og jeg var sulten konstant. Det ændrer ikke på, at mange overgør selve konceptet med diverse kure og ambitiøse livsstilsomlægninger (der er umulige for normale mennesker at holde), ligesom folk tror at træning har større indflydelse end det har.

Jeg mener bare, at det ikke er så svært - det er ubehageligt, men det behøver ikke at være svært.


Vægttab er nemt.

Ca. 4 procent formår at holde vægttabet efterfølgende.
7
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 9061
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 2251
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 21634

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf kidkomb » 2. maj 2018, 19:40

Raenil skrev:
englishchannel skrev:
Smiling_Goat skrev:
englishchannel skrev:Jeg kan ikke forstå at det skal forestille at være så svært at tabe sig. Det har jeg egentlig altid syntes, men efter selv at have gennemført og holdt et vægttab er min holdning virkelig blevet bekræftet.

Det er - bogstavelig talt - at putte færre ting i munden end man er vant til/har lyst til. Man behøver ikke begynde at løbe eller at leve af agurker og silkeskåret pålæg, så længe man bare spiser mindre. Man kan sådan set fortsætte med at spise pizza, drikke vin og spise chokolade, hvis bare man indtager små nok mængder af det.

Og ja, gu' bliver man sulten, når man sørger for at kroppen kommer i underskud, så den tager af de eksisterende ressourcer. Det er jo ligesom det, der er hele idéen ved et vægttab.


Jeg undrer mig lidt over, hvorfor du ikke kan forstå det, hvis du selv har været overvægtig. Hvis det er så nemt, havde det vel aldrig været nødvendigt at tabe sig til at begynde med?

Jeg ved ikke, om du mener, at folk gør det for svært for sig selv? Jeg har selv tabt mig 30 kg. Og studsede selv i den sammenhæng over, hvor strikse andre mennesker syntes at være omkring vægttab.

Jeg holdt det faktisk hemmeligt, at jeg stadig spiste kage og aldrig dyrkede motion, for jeg kunne godt fornemme, at det var "den forkerte" måde at tabe sig på.

Så jeg er helt med på, at det ikke behøver være så svært, men jeg forstår godt, at det er det.


Jeg har aldrig sagt at vægttab var "nemt". Den første måned var dødubehagelig og jeg var sulten konstant. Det ændrer ikke på, at mange overgør selve konceptet med diverse kure og ambitiøse livsstilsomlægninger (der er umulige for normale mennesker at holde), ligesom folk tror at træning har større indflydelse end det har.

Jeg mener bare, at det ikke er så svært - det er ubehageligt, men det behøver ikke at være svært.


Vægttab er nemt.

Ca. 4 procent formår at holde vægttabet efterfølgende.

Og det er netop en god pointe. Sandsynligheden for at 96% bare er for dumme til at fatte at det egentlig er nemt er altså ikke ret stor.
13
Min yndlingsstilling er søstjernen.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 723
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 190
Likede indlæg: 2722

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 2. maj 2018, 19:44

LadyFox skrev:Man kan jo godt have svært ved noget psykisk uden at man fejler noget. Ligesom med rygning, man er jo ikke psykisk syg fordi man er ryger der ikke lige kan stoppe, men derfor er det stadig det psykiske der gør det svært. At spise usundt og ryge har vel også det til fælles at, ja, i teorien er det let nok at ændre, det er jo bare at lade være med at ryge, eller spise usundt, i praksis er det bare ikke noget man bare lige gør for mange.

Nu nævner du madkultur, og mange mennesker er jo også indrettet sådan at de gerne vil være med og gerne vil passe ind, så hvis alle de andre går på Burger King i frokost pausen så kan det svært at være den eneste der gør noget andet, hvis alle vennerne går i byen får kalorier den vej så er det svært at være den eneste der bliver hjemme, eller ikke drikker, ligesom at man da også gerne vil spise med både af mad og dessert hvis man er til et arrangement. Så kan det godt være man godt kan alt det hvis man gør det I rette mængder, men med mange ting er rette mænger begrænsende hvis man er et menneske der bliver inviteret til en del.

Derudover er sukker afhængighedsskabene, og er man sukker afhængig er det ret ubehageligt at holde op, sukkerabstinenser er faktisk ret ubehagelige og kan stå på i ret lang tid. Generelt kan vaner være ret svære at slippe, og at ændre hele sin måde at se mad på og den måde man spiser og hvad man spiser og hvad man ikke spiser en ret stor omvæltning. Og kan kræve ret meget overskud, det er ikke alle der er så privilegerede at de har uendelige mængder overskud at give af.

Jeg kan slet ikke forstå at man ikke kan forstå at det vægttab kan være rigtig svært for nogle.


Men meget af det her er jo et valg. Jeg ved godt, at man ikke må sige at folk har fri vilje, men langt hen ad vejen er det jo et valg om man vil drikke 3 drinks (som man har sparet op til i kalorieregnskabet) eller 6 drinks. Man kan sagtens tage med på Burger King, men nøjes med at bestille en burger uden fritter og dressing, eller alternativt spise halvdelen af menuen i stedet for at spise op.

Dette er ikke henvendt til nogen personligt, men jeg synes virkelig at der bruges meget energi på at finde på begrundelser for hvorfor det er uoverstigeligt at tabe sig, frem for at erkende hvad ens svagheder er og så bruge energien på at finde på at måder at løse det på (hvad end det så er det sociale eller sukkerafhængighed).
Senest rettet af englishchannel 2. maj 2018, 19:45, rettet i alt 1 gang.
12
Brugeravatar
Rosa Espinosa
Indlæg: 3664
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:49
Kort karma: 501
Likede indlæg: 8292

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Rosa Espinosa » 2. maj 2018, 19:45

Kroppen er jo også en forræder når det kommer til vægttab. Den vil jo ikke af med alt det fedt. Den kan endda finde på at sætte forbrændingen ned med 400-500 kcal fordi den vil blive på ens kampvægt.
Det bedste man kunne gøre var nok aldrig at blive overvægtig til at starte med. Hvordan man løser det ved jeg dog ikke.
1
You are only limited by your own imagination! And money. And talent. And time. And other people. Go for it!
1234
Indlæg: 1437
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 72
Likede indlæg: 1874

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 1234 » 2. maj 2018, 19:47

kidkomb skrev:Og det er netop en god pointe. Sandsynligheden for at 96% bare er for dumme til at fatte at det egentlig er nemt er altså ikke ret stor.

Men så det jo fordi de reelt ikke har ændret livstil.
Et vægttab er jo ligegyldigt, hvis det ikke er sket på en måde, hvorpå de er i stand til at fortsætte det.
Jeg kan da også nemt gå på Nupokur de næste 4 uger, men medmindre jeg reelt vil fortsætte giver det jo ikke mening medmindre man er faretruende overvægt på den måde ,hvor der skal ske noget nu og her.
0
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 723
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 190
Likede indlæg: 2722

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 2. maj 2018, 19:55

kidkomb skrev:Og det er netop en god pointe. Sandsynligheden for at 96% bare er for dumme til at fatte at det egentlig er nemt er altså ikke ret stor.


Nu er "dum" et utrolig ladet begreb, men jeg er sikker på at en stor del midt i al snakken om diverse livsstilsomlægninger og kure har glemt hvad et kalorieregnskab er og ikke har begreb om, hvad forskellige madvarer "koster". Samtidig har jeg mødt rigtig mange, der tror - igen fordi de ikke regner i kalorier - at man, hvis man bare træner hårdt et par gange om ugen, nærmest kan spise hvad man vil udenom. De undrer sig, når de alligevel tager på.

Samtidig - og det fortjener måske en tråd for sig selv - kræver vægttab og at holde et vægttab en masse motivation, så man hellere vil være slank end at spise. At man kan sige nej tak, fordi man helt grundoprigtigt hellere vil alternativet end at have den fastelavnsbolle.
2
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11568
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1277
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21238

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 2. maj 2018, 19:58

englishchannel skrev:
LadyFox skrev:Man kan jo godt have svært ved noget psykisk uden at man fejler noget. Ligesom med rygning, man er jo ikke psykisk syg fordi man er ryger der ikke lige kan stoppe, men derfor er det stadig det psykiske der gør det svært. At spise usundt og ryge har vel også det til fælles at, ja, i teorien er det let nok at ændre, det er jo bare at lade være med at ryge, eller spise usundt, i praksis er det bare ikke noget man bare lige gør for mange.

Nu nævner du madkultur, og mange mennesker er jo også indrettet sådan at de gerne vil være med og gerne vil passe ind, så hvis alle de andre går på Burger King i frokost pausen så kan det svært at være den eneste der gør noget andet, hvis alle vennerne går i byen får kalorier den vej så er det svært at være den eneste der bliver hjemme, eller ikke drikker, ligesom at man da også gerne vil spise med både af mad og dessert hvis man er til et arrangement. Så kan det godt være man godt kan alt det hvis man gør det I rette mængder, men med mange ting er rette mænger begrænsende hvis man er et menneske der bliver inviteret til en del.

Derudover er sukker afhængighedsskabene, og er man sukker afhængig er det ret ubehageligt at holde op, sukkerabstinenser er faktisk ret ubehagelige og kan stå på i ret lang tid. Generelt kan vaner være ret svære at slippe, og at ændre hele sin måde at se mad på og den måde man spiser og hvad man spiser og hvad man ikke spiser en ret stor omvæltning. Og kan kræve ret meget overskud, det er ikke alle der er så privilegerede at de har uendelige mængder overskud at give af.

Jeg kan slet ikke forstå at man ikke kan forstå at det vægttab kan være rigtig svært for nogle.


Men meget af det her er jo et valg. Jeg ved godt, at man ikke må sige at folk har fri vilje, men langt hen ad vejen er det jo et valg om man vil drikke 3 drinks (som man har sparet op til i kalorieregnskabet) eller 6 drinks. Man kan sagtens tage med på Burger King, men nøjes med at bestille en burger uden fritter og dressing, eller alternativt spise halvdelen af menuen i stedet for at spise op.

Dette er ikke henvendt til nogen personligt, men jeg synes virkelig at der bruges meget energi på at finde på begrundelser for hvorfor det er uoverstigeligt at tabe sig, frem for at erkende hvad ens svagheder er og så bruge energien på at finde på at måder at løse det på (hvad end det så er det sociale eller sukkerafhængighed).

Fordi egne svagheder er noget man bare lige tager sig sammen og fixer? Jeg tror sådan set godt folk ved det handler om egne svagheder, men egne svagheder kan være svære at arbejde med, og så endda også at lykkes med at arbejde med. Folk har ret forskellige udgangspunkter, og hvad der er let for den ene kan være alt andet end let for den anden.
Selvom folk har de samme problemer, så kan der jo godt være vidst forskellige årsager til problemet, og det krydret med at vi alle er forskellige gør at det kan være svært at sammenligne egne erfaringer med andres situation sådan 1:1.
5
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"

Tilbage til "Generelt"