Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Confucius
Indlæg: 1931
Tilmeldt: 4. maj 2018, 18:33
Kort karma: 196
Likede indlæg: 3551

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Confucius » 10. jul 2018, 10:49

abcd skrev:Nu læste jeg lige lidt om konsekvenspædagogik - jeg skal indrømme jeg ikke var 100% klar over hvad begrebet dækker over - og jeg synes ikke det lyder som det du taler om. Konsekvenspædagogik handler om at børnene lærer at en handling har en naturlig konsekvens. Hvis jeg f.eks. spiller Ludo med mit barn, og hun begynder at kyle rundt med brikkerne, siger jeg til hende at så gider jeg ikke spille Ludo med hende længere. Det er en konsekvens i konsekvenspædagogikkens forstand, og det er selvfølgelig fint. Men jeg giver hende ikke stuearrest, for det er en straf, det er ikke en naturlig konsekvens af hendes handling.


Der tager du fejl. Det er nøjagtigt den samme konsekvenspædagogik i begge tilfælde. Hvis du gør A, er følgen B. Den eneste forskel er hvad B så ender med at blive. Det er temmelig subjektivt af dig at mene at det ene er en straf og det andet ikke er. Det er også irrelevant - en konsekvens må gerne være negativ.


abcd skrev:Det du taler om, er bare straf, og fra Wikipedia-artiklen om konsekvenspædagogik:

"En almindelig misforståelse i forbindelse med konsekvenspædagogikken er, at der er tale om en straffende og autoritær pædagogik. Det er, for så vidt angår Jens Bays udlægning heraf, ikke rigtigt. En konsekvens er ikke det samme som en straf. Konsekvensen er værdineutral."


Når nu du selv erkender at du ikke var "100 % klar over hvad begrebet dækker over", at din reserch baserer sig på wikipedia-artikler, og at du ikke havde hørt navnet Jens Bay før end for nogle få minutter siden, så burde du nok afholde dig fra at begynde at fortolke på pædagogikken. Der er tale om hans personlige holdning, men han taler ikke på vegne af al konsekvenspædagogik eller af andre udviklere. Hverken i Danmark eller udlandet.

Apropos konsekvenspædagogik - hvis du ikke gider svare på mine spørgsmål om hvad du selv ville gøre, når barnet ikke går i seng til tiden eller kravler ud ad vinduet, så gider jeg heller ikke spilde min tid på at besvare dine spørgsmål. Det behøver du for så vidt heller ikke. Tråden behøver ikke spammes med ting der hører til i selvstændige tråde.
4
Der findes to slags mennesker:
1) Dem der kan ekstrapolere fra ufuldstændige data.

Kun en tåbe frygter ikke badevægten.
abcd
Indlæg: 3968
Tilmeldt: 21. sep 2016, 12:18
Kort karma: 136
Likede indlæg: 4474

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf abcd » 10. jul 2018, 11:23

Confucius skrev:Når nu du selv erkender at du ikke var "100 % klar over hvad begrebet dækker over", at din reserch baserer sig på wikipedia-artikler, og at du ikke havde hørt navnet Jens Bay før end for nogle få minutter siden, så burde du nok afholde dig fra at begynde at fortolke på pædagogikken. Der er tale om hans personlige holdning, men han taler ikke på vegne af al konsekvenspædagogik eller af andre udviklere. Hverken i Danmark eller udlandet.

Apropos konsekvenspædagogik - hvis du ikke gider svare på mine spørgsmål om hvad du selv ville gøre, når barnet ikke går i seng til tiden eller kravler ud ad vinduet, så gider jeg heller ikke spilde min tid på at besvare dine spørgsmål. Det behøver du for så vidt heller ikke. Tråden behøver ikke spammes med ting der hører til i selvstændige tråde.


Jeg skal gerne afholde mig fra at kommentere mere på konsekvenspædagogik, jeg er alligevel ikke så interesseret i akademiske pædagogikbegreber. Jeg er helt konkret interesseret i om det er effektiv børneopdragelse at skælde ud og give stuearrest. Jeg har svært ved at forestille mig at det skulle være sandt, og jeg synes ikke du har sandsynliggjort at det skulle være sandt. Hjælper det andre steder i samfundet at straffe folk? Bliver kriminelle f.eks. mindre kriminelle af at man gør deres liv ekstra surt i fængslet? Jeg tror bare de bliver mere bitre på samfundet end de var i forvejen.

Hvis mine børn opfører sig på en uhensigtsmæssig måde, siger jeg det til dem, og jeg forklarer dem hvorfor det er uhensigtsmæssigt. Hvis de ikke går i seng, er konsekvensen at de er trætte næste dag. Hvis de så ikke går i seng alligevel, må de jo være trætte næste dag. Men det har jeg nu aldrig været ude for, det har altid været muligt at tale dem til rette uden at true med bål og brand. Mht. at hoppe ud ad vinduet er det ikke så relevant et spørgsmål når jeg ikke giver mine børn stuearrest. Så længe mine børn ikke er store nok til at klare sig selv uden voksne, ville jeg være nødt til at tilbageholde dem fysisk hvis de forsøgte at gå deres vej, og hvis de gik deres vej uden jeg opdagede det, ville jeg med det samme ringe til Politiet, fordi det er alt for farligt for dem at gå rundt alene. Det ville jeg forklare dem hvis de forsøgte på det. Hvis f.eks. en 14-årig vil skride, kan jeg ikke gøre så meget, jeg kan jo ikke overvåge dem 24/7, så der må jeg bare håbe at jeg har skabt nogle rammer som han/hun ikke vil skride fra.
4
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 14001
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 788
Likede indlæg: 11194

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dgd2007 » 10. jul 2018, 11:42

Den bedste konsekvenspædagogik er: "Hvis du gør sådan og sådan, så kører det hele som det skal" :)
Altså hvor "sådan og sådan" er det man synes, de skal gøre.
2
Kaffe
Indlæg: 624
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 83
Likede indlæg: 959

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kaffe » 10. jul 2018, 11:52

Jeg stemmer for en tråd om emnet
9
IrmaPigen
Indlæg: 3479
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 352
Likede indlæg: 4216

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf IrmaPigen » 10. jul 2018, 19:22

Confucius skrev:
IrmaPigen skrev:Jeg er temmelig træt af kærestens børn i øjeblikket.

Vi er 8 personer i et sommerhus, og de bliver eddikesure, hvis tingene ikke lige går efter deres hoveder.

Datteren bliver eddikesur blot man siger godmorgen til hende om morgenen. Og sønnen har nedlagt veto mod at han skal med ud og cykle ture, fordi man ikke kan leje en mountainbike noget sted på øen (vi har self for hans skyld brugt tid på at tjekke alle tre cykeludlejninger på øen). Han er i øvrigt også sur fordi min kæreste og jeg går ud og spiser sammen alene en enkelt aften, mens de så bliver hos resten af familien. Han bliver også sur hvis han ikke får lov at sidde forrest i bilen.

Jeg gider dem simpelt ikke, når de er så sure hele tiden, og hvis det fortsætter tager jeg hjem før tid.

Nu har sønnen så fundet på, at han skal sove sammen med sin far i det telt, som jeg har bedt om blev taget med fordi jeg nok ikke gad sove i alkoven i stuen (jeg sover relativ let). Så kan jeg jo få lov at sove alene i sønnens stenhårde køjeseng. Jeg tør vædde på at hvis jeg sætter foden ned på den, så bliver sønnen eddikesur.


Jeg havde spurgt kæresten om han selv ville give dem en opsang eller om jeg skulle gøre det? Og om han ville begynde at sætte grænser for dem eller om han ville foretrække at være single?


Det er nu lige en tand for dramatisk til mig at true med at stoppe forholdet pga det.

Men jeg kunne da sagtens efterrationalisere på ferien efter vi er kommet hjem og finde på at melde ud at min deltagelse i ferier kun bliver i ferie for ham og mig alene, så længe hans børn får 3-4 hysteriske- eller surhedsanfald om dagen hver.

I øvrigt så fik pigen et hysterisk anfald her til aften, hvor det endte med at kamme helt over for hende. Hendes tværhed startede, da vi skulle spise aftensmad og hun ville have den plads, hvor jeg lige havde sat mig (og i et meget kommanderende "Flyt dig!"), og jeg så sagde at jeg ikke ville flytte mig, så hun måtte vælge sig en anden plads.
3
Brugeravatar
Confucius
Indlæg: 1931
Tilmeldt: 4. maj 2018, 18:33
Kort karma: 196
Likede indlæg: 3551

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Confucius » 10. jul 2018, 19:35

IrmaPigen skrev:
Det er nu lige en tand for dramatisk til mig at true med at stoppe forholdet pga det.

Men jeg kunne da sagtens efterrationalisere på ferien efter vi er kommet hjem og finde på at melde ud at min deltagelse i ferier kun bliver i ferie for ham og mig alene, så længe hans børn får 3-4 hysteriske- eller surhedsanfald om dagen hver.

I øvrigt så fik pigen et hysterisk anfald her til aften, hvor det endte med at kamme helt over for hende. Hendes tværhed startede, da vi skulle spise aftensmad og hun ville have den plads, hvor jeg lige havde sat mig (og i et meget kommanderende "Flyt dig!"), og jeg så sagde at jeg ikke ville flytte mig, så hun måtte vælge sig en anden plads.


Bevares. Jeg mente nu heller ikke at han skulle fyres som det første. Men jeg ville som minimum tage en alvorlig snak med ham, og gøre det fuldstændigt klart, at jeg ikke vil finde mig i den opførsel, og jeg forventede at han trådte i karakter. For ellers ville jeg selv gøre det. No offence, men de lyder som nogle rigtige snothvalpe!

Personligt ville jeg helt klart også tage forholdet op til revision. Ikke at det nødvendigvis resulterer i at du går fra ham, men jeg ville mærke efter om jeg var villig til at tage deres lort gang på gang, i uge-, måneds- eller årevis, alt efter hvor ofte de ser jer. Især hvis der ikke er forbedring at spore fra børnenes eller kærestens side.
9
Der findes to slags mennesker:
1) Dem der kan ekstrapolere fra ufuldstændige data.

Kun en tåbe frygter ikke badevægten.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2472
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 234
Likede indlæg: 2774

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf girl_beat » 10. jul 2018, 20:20

IrmaPigen skrev:Det er nu lige en tand for dramatisk til mig at true med at stoppe forholdet pga det.

Men jeg kunne da sagtens efterrationalisere på ferien efter vi er kommet hjem og finde på at melde ud at min deltagelse i ferier kun bliver i ferie for ham og mig alene, så længe hans børn får 3-4 hysteriske- eller surhedsanfald om dagen hver.

I øvrigt så fik pigen et hysterisk anfald her til aften, hvor det endte med at kamme helt over for hende. Hendes tværhed startede, da vi skulle spise aftensmad og hun ville have den plads, hvor jeg lige havde sat mig (og i et meget kommanderende "Flyt dig!"), og jeg så sagde at jeg ikke ville flytte mig, så hun måtte vælge sig en anden plads.

Wauw :nerve: Hvor gamle er de børn?

Jeg har været på masser af ferier med min mands børn, og dén opførsel var overhovedet ikke gået her. Og hvis den tilnærmelsesvis gjorde, ville jeg nok - som Confucius foreslår - meddele, at enten fik manden sat nogle helt klare grænser, eller også ville jeg rulle mig ud over for børnene med meget store bogstaver.

Hvis man opfører sig sådan, er man sgu ikke gammel nok til at komme med på familieferie...
9
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
LaMariposa
Indlæg: 2463
Tilmeldt: 29. jul 2017, 16:49
Kort karma: 292
Likede indlæg: 5232

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LaMariposa » 11. jul 2018, 04:09

Har lige læst endnu en artikel om dårlig behandling af patienter (denne gang på Bispebjerg, hvor jeg også selv har dårlige erfaringer fra), og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der er et eller andet helt galt med vores sygehussystem. Ikke med alle de fantastiske medarbejdere, der dagligt knokler røven ud af bukserne på afdelingerne, er helt sikker på, at de gør alt, hvad de kan. Men et eller andet sted sidder der altså nogen, der prioriterer et eller andet helt forkert...
2
:lun: Be brave...

When it all goes wrong, I'll pull myself together, keep on holding on...
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2749
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 738
Likede indlæg: 9803

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf vibbsen » 11. jul 2018, 04:21

IrmaPigen skrev:
Confucius skrev:
IrmaPigen skrev:Jeg er temmelig træt af kærestens børn i øjeblikket.

Vi er 8 personer i et sommerhus, og de bliver eddikesure, hvis tingene ikke lige går efter deres hoveder.

Datteren bliver eddikesur blot man siger godmorgen til hende om morgenen. Og sønnen har nedlagt veto mod at han skal med ud og cykle ture, fordi man ikke kan leje en mountainbike noget sted på øen (vi har self for hans skyld brugt tid på at tjekke alle tre cykeludlejninger på øen). Han er i øvrigt også sur fordi min kæreste og jeg går ud og spiser sammen alene en enkelt aften, mens de så bliver hos resten af familien. Han bliver også sur hvis han ikke får lov at sidde forrest i bilen.

Jeg gider dem simpelt ikke, når de er så sure hele tiden, og hvis det fortsætter tager jeg hjem før tid.

Nu har sønnen så fundet på, at han skal sove sammen med sin far i det telt, som jeg har bedt om blev taget med fordi jeg nok ikke gad sove i alkoven i stuen (jeg sover relativ let). Så kan jeg jo få lov at sove alene i sønnens stenhårde køjeseng. Jeg tør vædde på at hvis jeg sætter foden ned på den, så bliver sønnen eddikesur.


Jeg havde spurgt kæresten om han selv ville give dem en opsang eller om jeg skulle gøre det? Og om han ville begynde at sætte grænser for dem eller om han ville foretrække at være single?


Det er nu lige en tand for dramatisk til mig at true med at stoppe forholdet pga det.

Men jeg kunne da sagtens efterrationalisere på ferien efter vi er kommet hjem og finde på at melde ud at min deltagelse i ferier kun bliver i ferie for ham og mig alene, så længe hans børn får 3-4 hysteriske- eller surhedsanfald om dagen hver.

I øvrigt så fik pigen et hysterisk anfald her til aften, hvor det endte med at kamme helt over for hende. Hendes tværhed startede, da vi skulle spise aftensmad og hun ville have den plads, hvor jeg lige havde sat mig (og i et meget kommanderende "Flyt dig!"), og jeg så sagde at jeg ikke ville flytte mig, så hun måtte vælge sig en anden plads.


Altså, nu ved jeg ikke hvor gamle de børn er....Men min datter kan snildt stikke 3-4 hysteriske- eller surhedsanfald om dagen. Og vi er en helt normal kernefamilie med far, mor og barn. Hun er lige pt. inde i en fase hvor alt hvad der ikke lige går efter Hendes Kongelige Højheds hovedet afstedkommer den slags. Forskellen er nok, at vi simpelthen ikke gider den form for opførsel. Ikke på vilkår om man skal ødelægge den gode stemning fordi man ikke har lyst til at overholde de almindelige spilleregler for hvordan vi opfører os overfor hinanden....Glem det Søster Småkage. Jeg hører iøvrigt fra andre forældre med børn i samme alder at de oplever det samme......Så det kan godt være noget aldersbetinget.

Det ændrer dog ikke påat jeg ville stille krav til kæresten om at han udviser langt mindre "godmodighed" i forhold til den slags opførsel. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig over ethvert optræk til surhed...Men det betyder ikke at man ikke skal overholde de almindelige spilleregler for hvordan man som familie - uanset sammensætning og struktur - opfører sig overfor hinanden. Og selvfølgelig er det ikke OK at sige til et anden medlem at man vil have den plads de har sat sig på....Og da slet ikke på den måde....

Jeg bruger selv rigtig meget sætningen "Jeg vil have at du XXXXX" fremfor "Jeg vil IKKE have a du XXXXX"....Eks "Jeg vil have at du taler pænt til mig" fremfor "Jeg vil ikke have at du taler til mig i det tonefald" Der er noget psykologisk mere spiseligt i, at få at vide hvad det er der forventes af en/hvad man kan få....Frem for bare at få at vide hvad man ikke må/kan få...Indrømmet, det er ikke altid det virker første gang. Eller anden gang. Eller tredje gang. Men i den sidste ende så bliver det som jeg vil have det....Og jeg tænker at du skal have fat i nakken på din kæreste og bede ham om at være meget mere synlig i hvad det er for en opførsel I vil have....

Hvad angår teltet så ville jeg foreslå at sønnen kan sove derude sammen med dig. Hvis teltet er taget med for din skyld, jamen så skal du naturligvis ikke jages ud af det fordi han vil sove i telt med sin far. Men børn elsker nu engang a sove i telt. Og den mulighed har han jo sådan set. Det bliver så bare sammen med dig. Igen : "Du kan sove i telt sammen med mig" Ikke "Du kan ikke sove i telt sammen med din far"
9
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
FormerlyKnownAs
Indlæg: 1845
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 346
Likede indlæg: 2469

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf FormerlyKnownAs » 11. jul 2018, 04:36

vibbsen skrev:
IrmaPigen skrev:
Confucius skrev:
IrmaPigen skrev:Jeg er temmelig træt af kærestens børn i øjeblikket.

Vi er 8 personer i et sommerhus, og de bliver eddikesure, hvis tingene ikke lige går efter deres hoveder.

Datteren bliver eddikesur blot man siger godmorgen til hende om morgenen. Og sønnen har nedlagt veto mod at han skal med ud og cykle ture, fordi man ikke kan leje en mountainbike noget sted på øen (vi har self for hans skyld brugt tid på at tjekke alle tre cykeludlejninger på øen). Han er i øvrigt også sur fordi min kæreste og jeg går ud og spiser sammen alene en enkelt aften, mens de så bliver hos resten af familien. Han bliver også sur hvis han ikke får lov at sidde forrest i bilen.

Jeg gider dem simpelt ikke, når de er så sure hele tiden, og hvis det fortsætter tager jeg hjem før tid.

Nu har sønnen så fundet på, at han skal sove sammen med sin far i det telt, som jeg har bedt om blev taget med fordi jeg nok ikke gad sove i alkoven i stuen (jeg sover relativ let). Så kan jeg jo få lov at sove alene i sønnens stenhårde køjeseng. Jeg tør vædde på at hvis jeg sætter foden ned på den, så bliver sønnen eddikesur.


Jeg havde spurgt kæresten om han selv ville give dem en opsang eller om jeg skulle gøre det? Og om han ville begynde at sætte grænser for dem eller om han ville foretrække at være single?


Det er nu lige en tand for dramatisk til mig at true med at stoppe forholdet pga det.

Men jeg kunne da sagtens efterrationalisere på ferien efter vi er kommet hjem og finde på at melde ud at min deltagelse i ferier kun bliver i ferie for ham og mig alene, så længe hans børn får 3-4 hysteriske- eller surhedsanfald om dagen hver.

I øvrigt så fik pigen et hysterisk anfald her til aften, hvor det endte med at kamme helt over for hende. Hendes tværhed startede, da vi skulle spise aftensmad og hun ville have den plads, hvor jeg lige havde sat mig (og i et meget kommanderende "Flyt dig!"), og jeg så sagde at jeg ikke ville flytte mig, så hun måtte vælge sig en anden plads.


Altså, nu ved jeg ikke hvor gamle de børn er....Men min datter kan snildt stikke 3-4 hysteriske- eller surhedsanfald om dagen. Og vi er en helt normal kernefamilie med far, mor og barn. Hun er lige pt. inde i en fase hvor alt hvad der ikke lige går efter Hendes Kongelige Højheds hovedet afstedkommer den slags. Forskellen er nok, at vi simpelthen ikke gider den form for opførsel. Ikke på vilkår om man skal ødelægge den gode stemning fordi man ikke har lyst til at overholde de almindelige spilleregler for hvordan vi opfører os overfor hinanden....Glem det Søster Småkage. Jeg hører iøvrigt fra andre forældre med børn i samme alder at de oplever det samme......Så det kan godt være noget aldersbetinget.

Det ændrer dog ikke påat jeg ville stille krav til kæresten om at han udviser langt mindre "godmodighed" i forhold til den slags opførsel. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig over ethvert optræk til surhed...Men det betyder ikke at man ikke skal overholde de almindelige spilleregler for hvordan man som familie - uanset sammensætning og struktur - opfører sig overfor hinanden. Og selvfølgelig er det ikke OK at sige til et anden medlem at man vil have den plads de har sat sig på....Og da slet ikke på den måde....

Jeg bruger selv rigtig meget sætningen "Jeg vil have at du XXXXX" fremfor "Jeg vil IKKE have a du XXXXX"....Eks "Jeg vil have at du taler pænt til mig" fremfor "Jeg vil ikke have at du taler til mig i det tonefald" Der er noget psykologisk mere spiseligt i, at få at vide hvad det er der forventes af en/hvad man kan få....Frem for bare at få at vide hvad man ikke må/kan få...Indrømmet, det er ikke altid det virker første gang. Eller anden gang. Eller tredje gang. Men i den sidste ende så bliver det som jeg vil have det....Og jeg tænker at du skal have fat i nakken på din kæreste og bede ham om at være meget mere synlig i hvad det er for en opførsel I vil have....

Hvad angår teltet så ville jeg foreslå at sønnen kan sove derude sammen med dig. Hvis teltet er taget med for din skyld, jamen så skal du naturligvis ikke jages ud af det fordi han vil sove i telt med sin far. Men børn elsker nu engang a sove i telt. Og den mulighed har han jo sådan set. Det bliver så bare sammen med dig. Igen : "Du kan sove i telt sammen med mig" Ikke "Du kan ikke sove i telt sammen med din far"


viewtopic.php?f=35&t=11832&p=702195#p702195 Kom ind og del
2
/Dullen
Bergen
Indlæg: 416
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 11
Likede indlæg: 487

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Bergen » 11. jul 2018, 05:27

LaMariposa skrev:Har lige læst endnu en artikel om dårlig behandling af patienter (denne gang på Bispebjerg, hvor jeg også selv har dårlige erfaringer fra), og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der er et eller andet helt galt med vores sygehussystem. Ikke med alle de fantastiske medarbejdere, der dagligt knokler røven ud af bukserne på afdelingerne, er helt sikker på, at de gør alt, hvad de kan. Men et eller andet sted sidder der altså nogen, der prioriterer et eller andet helt forkert...


Så vi sparer lige 400 millioner på hovedstadens hospitaler og ser om patient / ansatoplevelsen bliver bedre.....
6
Brugeravatar
Pølsemix
Indlæg: 1067
Tilmeldt: 26. okt 2015, 17:56
Kort karma: 50
Likede indlæg: 1322

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Pølsemix » 11. jul 2018, 05:38

Registreringsafgiften skulle baseres på geografi, så dem der har et reelt behov kunne slippe meget billigere, mens områder med fremragende offentlig transport skulle betale meget mere for den luksus en unødvendig bil reelt er.
8
Bergen
Indlæg: 416
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 11
Likede indlæg: 487

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Bergen » 11. jul 2018, 05:45

Pølsemix skrev:Registreringsafgiften skulle baseres på geografi, så dem der har et reelt behov kunne slippe meget billigere, mens områder med fremragende offentlig transport skulle betale meget mere for den luksus en unødvendig bil reelt er.


Selv i områder med såkaldt fremragende offentlig transport kan man have arbejdstider der overhovedet ikke matcher disse. Og offentlig uflexibel transport er ofte dyrere end en bil (Det kunne man jo politisk overveje det geniale i).
3
Kaffe
Indlæg: 624
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 83
Likede indlæg: 959

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Kaffe » 11. jul 2018, 06:02

Hvis børn er vrisne og sure, så er der noget, det driller dem. Så er der noget i situationen, som fremkalder adfærden. Voksne kan også være vrisne og sure, bare på den voksne måde. Men der tænker man ikke, at de ikke opfører sig ordentligt eller at de skal sidde på en stol og tænke over det. Det giver ingen mening. Der tænker man i stedet, at der er noget efter dem, siden de opfører sig sådan. En dårlig dag, stress whatever. Det kan man så snakke om. Og det kan man også med børn.
8
FormerlyKnownAs
Indlæg: 1845
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 346
Likede indlæg: 2469

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf FormerlyKnownAs » 11. jul 2018, 06:11

Kaffe skrev:Hvis børn er vrisne og sure, så er der noget, det driller dem. Så er der noget i situationen, som fremkalder adfærden. Voksne kan også være vrisne og sure, bare på den voksne måde. Men der tænker man ikke, at de ikke opfører sig ordentligt eller at de skal sidde på en stol og tænke over det. Det giver ingen mening. Der tænker man i stedet, at der er noget efter dem, siden de opfører sig sådan. En dårlig dag, stress whatever. Det kan man så snakke om. Og det kan man også med børn.


Du ved godt at børn prøver grænser af ik og at de generelt ikke reflekterer over ting ligesom voksne. Og ikke helt fatter handling og konsekvens i en lang periode af deres barndom, modsat voksne som burde være der.

Man må gerne være sur og vrissen og få tid til at være det hvis man har brug for det, ligesom voksne. Men man skal være med på at tale om det der er problemet og ændre adfærd hvis man vil være en del af gruppen og det der foregår. Der er heller ikke nogen som gider være sammen med voksne der der sidder hysterisk og råber og skriger. Så må man gå for sig selv og være det, eller tage et minut eller hvad det nu kræver og reflektere over det og være med på at tale om det og få det ud og løst. Ellers kan man ikke være en del af gruppen hvis man ikke kan andet end at råbe og skrige.
15
/Dullen

Tilbage til "Generelt"