Efter at have læst herinde forventede jeg at finde et eller andet andet stærkt blodtryksforhøjende i Det må man ikke vise-tråden (som jeg først nu fik kendskab til).
Jeg kan ikke få øje på noget som helst, der skulle kunne pisse nogen af. Bliver faktisk væsentligt mere provokeret af den dér: "Følgende liste af emner kan/må vi ikke lave jokes med!"
Det er dér, jeg virkelig tror, at befolkningsgruppers forhold til hinanden kan blive vanskeligt og på længere sigt ligefrem sprængfarligt - når der er alt muligt, vi ikke må sige ...
Det gør ikke, at vi ikke stadig skal bruge vores situationsfornemmelse og tage nogle hensyn. Tværtimod er det meget vigtigt, at vi øver os i dette. Og ikke blot udstikker rigide regler, som så skal følges, men som ikke kræver af os, at vi forstår, hvad situationsfornemmelse er. Men man kan sagtens vise mange af de her ting med glimt i øjet og skelne mellem det og andre situationer og dermed stadig i sidste ende være et hæderligt menneske.
Bill Cosby-billederne udstiller da i øvrigt ingen andre end Cosby selv og ikke de kvinder, han har forulempet. I denne størrelsesorden ser jeg intet upassende i det.
Jeg synes i øvrigt hverken at billederne er specielt sjove eller stødende. Bare sådan lidt ligegyldige. Men min humor interesserer sig også meget mere for ord og selv at skabe indre billeder.
Jeg synes heller ikke, at Det 'ren kagemand eller America's funniest home videos er den mindste smule sjovt. Mest bare ligegyldigt eller kedsommeligt.