Debatten

D.itsen skrev:

decibell skrev:

D.itsen skrev:Jeg synes egentligt mest der handler om at dem med børn primært fortæller om hvor hårdt det er og det gør de meget. Det er faktisk i en grad, hvor jeg nogengange kommenterer på det. Jeg oplever ikke andre ting, hvor folk der har valgt det, i den grad fokuserer på hvor hårdt og svært det er
Rigtig mange forældre sælger virkelig konceptet dårligt

Kan det ikke også godt skyldes internettet og den tidsalder, vi lever i, hvor alt er online, og hvor flere hundrede mennesker ved, hvad man skal spise til aften, før familien gør det? Min datter er fra 1995, og da var der endnu nogle år til, at pc og internet blev allemandseje, så jeg spejlede mig mest i familie, venner, arbejdskolleger og mødregrupper. Og man delte altså slet ikke så meget med hinanden, som det godt kan virke til i dag. I dag deler vi stort set alt med omverdenen - og ofte jo værre, desto bedre. Det negative fanger bare mest opmærksomhed, så det naturligt også får et større fokus, tror jeg. At vi så burde lade være med at fokusere på det, fordi det smitter, er en helt anden sag.

Jeg synes især det er i kantine på arbejde

Altså at folk sidder i frokostpausen og overgår hinanden med fortællinger om, hvor hårdt det er?

decibell skrev:

D.itsen skrev:

decibell skrev:

D.itsen skrev:Jeg synes egentligt mest der handler om at dem med børn primært fortæller om hvor hårdt det er og det gør de meget. Det er faktisk i en grad, hvor jeg nogengange kommenterer på det. Jeg oplever ikke andre ting, hvor folk der har valgt det, i den grad fokuserer på hvor hårdt og svært det er
Rigtig mange forældre sælger virkelig konceptet dårligt

Kan det ikke også godt skyldes internettet og den tidsalder, vi lever i, hvor alt er online, og hvor flere hundrede mennesker ved, hvad man skal spise til aften, før familien gør det? Min datter er fra 1995, og da var der endnu nogle år til, at pc og internet blev allemandseje, så jeg spejlede mig mest i familie, venner, arbejdskolleger og mødregrupper. Og man delte altså slet ikke så meget med hinanden, som det godt kan virke til i dag. I dag deler vi stort set alt med omverdenen - og ofte jo værre, desto bedre. Det negative fanger bare mest opmærksomhed, så det naturligt også får et større fokus, tror jeg. At vi så burde lade være med at fokusere på det, fordi det smitter, er en helt anden sag.

Jeg synes især det er i kantine på arbejde

Altså at folk sidder i frokostpausen og overgår hinanden med fortællinger om, hvor hårdt det er?

Nej, ikke med målet om at overgå hinanden, men der er virkelig meget "vi sover ikke nok, det er svært at nå det hele, der er aldrig tid til en selv, osv osv"

D.itsen skrev:

decibell skrev:

D.itsen skrev:

decibell skrev:

D.itsen skrev:Jeg synes egentligt mest der handler om at dem med børn primært fortæller om hvor hårdt det er og det gør de meget. Det er faktisk i en grad, hvor jeg nogengange kommenterer på det. Jeg oplever ikke andre ting, hvor folk der har valgt det, i den grad fokuserer på hvor hårdt og svært det er
Rigtig mange forældre sælger virkelig konceptet dårligt

Kan det ikke også godt skyldes internettet og den tidsalder, vi lever i, hvor alt er online, og hvor flere hundrede mennesker ved, hvad man skal spise til aften, før familien gør det? Min datter er fra 1995, og da var der endnu nogle år til, at pc og internet blev allemandseje, så jeg spejlede mig mest i familie, venner, arbejdskolleger og mødregrupper. Og man delte altså slet ikke så meget med hinanden, som det godt kan virke til i dag. I dag deler vi stort set alt med omverdenen - og ofte jo værre, desto bedre. Det negative fanger bare mest opmærksomhed, så det naturligt også får et større fokus, tror jeg. At vi så burde lade være med at fokusere på det, fordi det smitter, er en helt anden sag.

Jeg synes især det er i kantine på arbejde

Altså at folk sidder i frokostpausen og overgår hinanden med fortællinger om, hvor hårdt det er?

Nej, ikke med målet om at overgå hinanden, men der er virkelig meget "vi sover ikke nok, det er svært at nå det hele, der er aldrig tid til en selv, osv osv"

Jeg tror, det er meget naturligt. Når man sidder og snakker sammen om sådan noget (eller et hvilket som helst andet emne), så vil man vel altid sidde og udveksle sammenlignelige historier, fordi den ene trigger den anden, og det generelt kan være rart med lidt forståelse fra en, der måske selv har prøvet det. Men ja, det kan vist godt virke overvældende, hvis man ikke er en del af samtalen/ikke selv bidrager med erfaringer/historier (evt. fordi man ikke selv har børn).

trump er formentlig færdig ,der går rygter om at pence vil smutte ,det sidste døgn kan meget vel være et af de mest skelsættende i vores tid..

og så er forældrebashing alligevel på tapetet ,jeez.

decibell skrev:

D.itsen skrev:

decibell skrev:

D.itsen skrev:

decibell skrev:

D.itsen skrev:Jeg synes egentligt mest der handler om at dem med børn primært fortæller om hvor hårdt det er og det gør de meget. Det er faktisk i en grad, hvor jeg nogengange kommenterer på det. Jeg oplever ikke andre ting, hvor folk der har valgt det, i den grad fokuserer på hvor hårdt og svært det er
Rigtig mange forældre sælger virkelig konceptet dårligt

Kan det ikke også godt skyldes internettet og den tidsalder, vi lever i, hvor alt er online, og hvor flere hundrede mennesker ved, hvad man skal spise til aften, før familien gør det? Min datter er fra 1995, og da var der endnu nogle år til, at pc og internet blev allemandseje, så jeg spejlede mig mest i familie, venner, arbejdskolleger og mødregrupper. Og man delte altså slet ikke så meget med hinanden, som det godt kan virke til i dag. I dag deler vi stort set alt med omverdenen - og ofte jo værre, desto bedre. Det negative fanger bare mest opmærksomhed, så det naturligt også får et større fokus, tror jeg. At vi så burde lade være med at fokusere på det, fordi det smitter, er en helt anden sag.

Jeg synes især det er i kantine på arbejde

Altså at folk sidder i frokostpausen og overgår hinanden med fortællinger om, hvor hårdt det er?

Nej, ikke med målet om at overgå hinanden, men der er virkelig meget "vi sover ikke nok, det er svært at nå det hele, der er aldrig tid til en selv, osv osv"

Jeg tror, det er meget naturligt. Når man sidder og snakker sammen om sådan noget (eller et hvilket som helst andet emne), så vil man vel altid sidde og udveksle sammenlignelige historier, fordi den ene trigger den anden, og det generelt kan være rart med lidt forståelse fra en, der måske selv har prøvet det. Men ja, det kan vist godt virke overvældende, hvis man ikke er en del af samtalen/ikke selv bidrager med erfaringer/historier (evt. fordi man ikke selv har børn).

Jeg oplever det bare ikke med nogle andre emner, ikke engang tæt på. Det er påfaldende

Og efter de har brugt 10 min på hvor hårdt det er, prøver de at overbevise en om at man skal have børn. Det virker spøjst

hotlips skrev:og så er forældrebashing alligevel på tapetet ,jeez.

Snakker du om mig?

decibell skrev:

D.itsen skrev:Jeg synes egentligt mest der handler om at dem med børn primært fortæller om hvor hårdt det er og det gør de meget. Det er faktisk i en grad, hvor jeg nogengange kommenterer på det. Jeg oplever ikke andre ting, hvor folk der har valgt det, i den grad fokuserer på hvor hårdt og svært det er
Rigtig mange forældre sælger virkelig konceptet dårligt

Kan det ikke også godt skyldes internettet og den tidsalder, vi lever i, hvor alt er online, og hvor flere hundrede mennesker ved, hvad man skal spise til aften, før familien gør det? Min datter er fra 1995, og da var der endnu nogle år til, at pc og internet blev allemandseje, så jeg spejlede mig mest i familie, venner, arbejdskolleger og mødregrupper. Og man delte altså slet ikke så meget med hinanden, som det godt kan virke til i dag. I dag deler vi stort set alt med omverdenen - og ofte jo værre, desto bedre. Det negative fanger bare mest opmærksomhed, så det naturligt også får et større fokus, tror jeg. At vi så burde lade være med at fokusere på det, fordi det smitter, er en helt anden sag.

Det synes jeg egentlig ikke. Da jeg ventede første barn, blev jeg mødt med 95 pct "AHAHAHAHA så er det slut med at have det sjovt, hvad? Og sove, det er også slut? Og sex?" Jeg kan faktisk ikke genkalde mig, at nogen blev henført og begyndte med at fortælle, hvor vidunderligt det ville blive. Og fødslen? "AHAHAHA så sprækker du helt vejen om i røven - det gjorde jeg - og du vrider dig skrigende og forfærdet af smerte i flere døgn, og så er slut med at kunne mærke manden igen bagefter. Det bliver en cocktailpølse i KB-hallen, du."

Okay. Yay. *vifter med flag*

Der var sgu ingen, der fortalte mig om duften af et spædbarn eller om de syrlige kommentarer, som mine tweens får mig til at brække mig af grin over (fx senest, at min kæreste, som er lidt rengøringshys og ikke tåler krummer på gulvet, har så følsomme fødder, at han kan mærke hvilken træsort gulvet har). Eller hvordan det er at rejse med børn, der bliver helt stumme af beundring over at se bjerge og dybe, grønne dale.

For fuck, det er hårdt, men jeg synes at det værste er alt det shit man skal huske - sedler, skolefoto, gymnastiktøjet, lusekæmning, forældremøder, børnefødselsdage. Skræl alt det lort væk, så gik det sgu meget godt.

Jeg har lyst til at sige til min kollega, at vi ikke kan dele kontor, fordi hun lugter. Af røg. Jeg er nødt til at gå på toilet, hver gang hun kommer ind efter at have trukket "frisk luft". De første 5 minutter efter hendes smøg kan jeg ikke holde ud at være i rum med hende.

Rygere lugter, også selvom de kun ryger udenfor og tager jakken af i et andet rum. De lugter, men det ville være vildt uhøflig at sige, så jeg siger det her i stedet.

Torn skrev:Jeg har lyst til at sige til min kollega, at vi ikke kan dele kontor, fordi hun lugter. Af røg. Jeg er nødt til at gå på toilet, hver gang hun kommer ind efter at have trukket "frisk luft". De første 5 minutter efter hendes smøg kan jeg ikke holde ud at være i rum med hende.

Rygere lugter, også selvom de kun ryger udenfor og tager jakken af i et andet rum. De lugter, men det ville være vildt uhøflig at sige, så jeg siger det her i stedet.

Jep. De lugter. Også selv om de ikke selv tror, at de lugter. Nogle værre end andre. Men selv de mest hensynsfulde, uderygende, tyggegummignaskende, pertentlige rygere lugter.

Man må åbenbart ikke sige at en lyserød hjerteformet kage med champagnesmag ikke er maskulin

FruDulle skrev:
Det må man gerne, men det vare bare ikke præmissen.

VIl du fortælle mig hvad den var så?
Forstod at temaet var mandehørm/polterabend, men det er måske ikke korrekt?

Oveditlevsen skrev:

FruDulle skrev:
Det må man gerne, men det vare bare ikke præmissen.

VIl du fortælle mig hvad den var så?
Forstod at temaet var mandehørm/polterabend, men det er måske ikke korrekt?

Konceptet "kage til mandepolterabend" var opfundet til lejligheden, og fordi fyren ikke mente, at bare numser, splattergeværer, og cigarkasser nødvendigvis var den rigtige vej at gå, lavede han en lyserød kage med to sæt fødder stikkene ud under et tæppe, og føddernes positioner signalerede ret tydeligt, at der var tale om sex. Det var åbenbart ikke maskulint nok til dommerne, og var altså en fejlfortolkning af et hjemmelavet koncept.

Allmost_Famous skrev:

Oveditlevsen skrev:

FruDulle skrev:
Det må man gerne, men det vare bare ikke præmissen.

VIl du fortælle mig hvad den var så?
Forstod at temaet var mandehørm/polterabend, men det er måske ikke korrekt?

Konceptet "kage til mandepolterabend" var opfundet til lejligheden, og fordi fyren ikke mente, at bare numser, splattergeværer, og cigarkasser nødvendigvis var den rigtige vej at gå, lavede han en lyserød kage med to sæt fødder stikkene ud under et tæppe, og føddernes positioner signalerede ret tydeligt, at der var tale om sex. Det var åbenbart ikke maskulint nok til dommerne, og var altså en fejlfortolkning af et hjemmelavet koncept.

Men det var en lyserød kage formet som et hjerte omend der var hentydninger til sex, hvordan kan det give en shitstorm? Det er jo ikke maskulint

Oveditlevsen skrev:
Men det var en lyserød kage formet som et hjerte omend der var hentydninger til sex, hvordan kan det give en shitstorm? Det er jo ikke maskulint

Det er en smagssag hvorvidt, det er maskulint eller ej. En anden deltager lavede f.eks en kage med rød glace, kandiserede citrusfrugter, og Eiffeltårne på. Jeg kan ikke se, at det nødvendigvis skulle være mere maskulint end folk, der dyrker sex på en lyserød kage.

Det er det, der er lidt drilsk ved, at man bedømmer folk ud fra et hjemmelavet koncept.

Allmost_Famous skrev:

Oveditlevsen skrev:
Men det var en lyserød kage formet som et hjerte omend der var hentydninger til sex, hvordan kan det give en shitstorm? Det er jo ikke maskulint

Det er en smagssag hvorvidt, det er maskulint eller ej. En anden deltager lavede f.eks en kage med rød glace, kandiserede citrusfrugter, og Eiffeltårne på. Jeg kan ikke se, at det nødvendigvis skulle være mere maskulint end folk, der dyrker sex på en lyserød kage.

Det er det, der er lidt drilsk ved, at man bedømmer folk ud fra et hjemmelavet koncept.

Det var åbenbart en henvisning til en bar = maskulint