Misantropen skrev:Æble skrev:Misantropen skrev:Æble skrev:I min datters dagpleje går der en dreng der ofte umotiveret slår, skubber og bider. Idag har han bidt min datter i siden så der er røde tandmærker. Hun var begyndt og græde og sige “stop”, men ikke gjort noget tilbage. DP fortalte at hun havde sagt det til hans mor, hvis respons var “Det er da også lidt mærkeligt at hun ikke bare bider igen”. Øh nej gu er det da ej mærkeligt at have et barn der ikke bruger vold som kommunikationsmiddel.
Det er/var et klassisk råd(engang) Bider barnet med dets sylespidse tænder(som børn jo ofte gør i en periode når de er 1-2 år) skal man markere på det så det mærker/forstår hvorfor det ikke er rart at blive bidt. Man skal ikke selv bide.
Jeg har hørt det råd i virkeligheden og læst det på fora m.m. på nettet i nyere tid, så det hører ikke engang en fjern fortid til.
Hvad havde dagplejemoren svaret igen?
At min datter ikke kunne drømme om at bide nogen.
Det er helt forfejlet i min verden at udøve vold tilbage. Min erfaring er at det der virker bedst i den alder er at udtrykke med stemme, kropssprog og verbalt at “du må ikke xxx. Når du xxx har vi ikke lyst til at være sammen med dig. Sæt dig derover indtil du kan være sød igen” Og så rette opmærksomheden mod den det er gået ud over. Så går der to sekunder med skrål over at man har fået skæld ud og så kommer de tilbage. Gentager de, så gentages indtil beskeden er forstået.
Det skal ikke forstås som at det er noget jeg synes er en god idé. Bare lige for at få det på det rene.
Men hende moren. Tænk at man synes det er en god idé at ens barn blive bidt, slået og sparket [/
Forstod det heller ikke som om du syntes det
Ja en underlig holdning synes jeg. Men måske er hun defensiv fordi hun selv ikke ved hvad hun skal gøre. Det må da ikke være sjovt at ens barn bider så de andre begynder at fravælge ham. Men har nu hørt et par gange at hun taler rigtig grimt til ham (han er ikke fyldt to endnu) så har generelt ikke høje tanker om hende.