WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 2268
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 269
Likede indlæg: 4687

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Mangoness » 15. jun 2018, 11:50

1
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:


Cheese Billede
cola
Indlæg: 1613
Tilmeldt: 16. aug 2015, 11:25
Kort karma: 63
Likede indlæg: 1372

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf cola » 15. jun 2018, 13:16

Ladysparrow skrev:Jeg er startet på mit nye arbejde i mandags, som jeg blev headhuntet til af en tidligere chef som nu er VD.
- jeg har glædet mig rigtig meget og startede med at hilse på alle. Dem jeg så skal dele kontor med og som skal hjælpe mig med at komme ind i min rolle - er dem som jeg er så WTF over. De ignorerer mig fra første dag og bare det at de skulle spise frokost endte med at de bare gik med kommentaren: "Du ved vel hvor det er!" Jeg har forsøgt att ignorere det og bare spørge ind til dem og arbejdsopgaver. Det er bare blevet værrer og værrer. De siger ikke godmorgen eller farvel, der er dødstille med mindre de taler med hinanden eller jeg går ud af rummet. På min anden dag havde de smidt 30 dokumenter på mit bord med kommentaren om at det kunne jeg vel løse med en eller anden.

Jeg har talt med projekt lederen og andre der alle er klar over det og som vil hjælpe mig. Men kan ikke rigtig se hvordan.

De er begge i 50'erne.

I går græd jeg mere eller mindre hele aftenen. Jeg forstår ikke at man behandler nogen på den måde. I går stillede jeg et spørgsmål og fik til svar at hun ikke kunne hjælpe mig pga min parfume?¿! WTF :whine:

Har du spurgt dem direkte hvad du har gjort galt siden de sådan mobber dig, altså direkte konfrontere dem med hvad de gør, og se hvad de siger, det kunne jeg personligt godt tænke mig at vide.

Hold hovedet højt, og lad dem ikke knække dig, du er det værd.
2
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10225
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14777

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Juki » 15. jun 2018, 13:48

Tricolette skrev:
Juki skrev:
HerErJeg skrev:https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/boligforening-vil-smide-trampolinejere-paa-gaden-jeg-er-virkelig-hidsig/7198214
Børn der kan høres er en uskik og skal forbydes. De lever op til deres navn, boligforening af 1944, for det må være årstallet for håndtering af børn og opdragelse som man ønsker at genindføre.
Der har været klager, mange klager....
Mon dog, for så meget som børn er digitale i dag, så er reel leg i det fri reduceret helt vildt de senere år. Men for de mest snerpede brokrøve, så er selv et pip jo stadig en lyd for meget.

Med al den larm der er overalt hvor man færdes i dag, uanset om det er hjemme i privaten eller ej, kan det godt ske at folk generelt er mindre tolerante overfor larm end tidligere, men det er jo heller ikke for sjov at støjforurening m.m. er et stort problem.

Det gør det heller ikke bedre at høfligheden og respekten for andre mennesker samtidig nogle gange er ikke eksisterende.

Det med fodbolden er et godt eksempel. Selvfølgelig skal der da ikke spilles bold på en mur så det generer dem der bor bag muren, og slet ikke når der er lavet et område med en græsplæne med mål, opsat til samme formål. At det kan komme bag på folk og skabe utilfredshed kan virkelig undre mig.

Edit: Jeg har lige opdaget at det var en anden artikel om samme sag jeg havde læst https://www.bt.dk/samfund/boligforening ... rampoliner Der fremlægges det lidt anderledes.


Jeg forstår egentligt udemærket, at naboerne føler sig generet af trampolinerne. Lyden er ikke generende, men når ungerne konstant er over hækhøjde, så har naboerne ikke en uforstyret have at opholde sig i. (har selv boet i rækkehus, hvor naboernr havde trampoliner)

Desuden - prøv at se et luftfoto over et dansk parcelhuskvarter - hvor er alle trampolinerne lige placeret i haverne? Overvejende i den fjerneste ende af egen haven.

Jeg har ikke så mange erfaringer med havetrampoliner hvor jeg bor, men for satan sådan nogle hvinende og råbende børn kan larme! :nerve:

Det er ikke fordi jeg ikke under børn at lege og have det sjovt, men et højt lydniveau er virkelig ikke en nødvendighed for det.
2
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Marott
Indlæg: 1115
Tilmeldt: 16. aug 2015, 07:15
Kort karma: 220
Likede indlæg: 1293

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Marott » 15. jun 2018, 13:49

HerErJeg skrev:https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/boligforening-vil-smide-trampolinejere-paa-gaden-jeg-er-virkelig-hidsig/7198214
Børn der kan høres er en uskik og skal forbydes. De lever op til deres navn, boligforening af 1944, for det må være årstallet for håndtering af børn og opdragelse som man ønsker at genindføre.
Der har været klager, mange klager....
Mon dog, for så meget som børn er digitale i dag, så er reel leg i det fri reduceret helt vildt de senere år. Men for de mest snerpede brokrøve, så er selv et pip jo stadig en lyd for meget.



Vores nabo har placeret deres trampolin lige ud for vores stuevindue, så vi har måttet sætte folie på ruden for at få privatliv. Trampolinen er i øvrigt placeret længst væk fra naboens eget hus og terrasse.
0
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 1221
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 138
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 2421

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Ladysparrow » 15. jun 2018, 14:21

cola skrev:
Ladysparrow skrev:Jeg er startet på mit nye arbejde i mandags, som jeg blev headhuntet til af en tidligere chef som nu er VD.
- jeg har glædet mig rigtig meget og startede med at hilse på alle. Dem jeg så skal dele kontor med og som skal hjælpe mig med at komme ind i min rolle - er dem som jeg er så WTF over. De ignorerer mig fra første dag og bare det at de skulle spise frokost endte med at de bare gik med kommentaren: "Du ved vel hvor det er!" Jeg har forsøgt att ignorere det og bare spørge ind til dem og arbejdsopgaver. Det er bare blevet værrer og værrer. De siger ikke godmorgen eller farvel, der er dødstille med mindre de taler med hinanden eller jeg går ud af rummet. På min anden dag havde de smidt 30 dokumenter på mit bord med kommentaren om at det kunne jeg vel løse med en eller anden.

Jeg har talt med projekt lederen og andre der alle er klar over det og som vil hjælpe mig. Men kan ikke rigtig se hvordan.

De er begge i 50'erne.

I går græd jeg mere eller mindre hele aftenen. Jeg forstår ikke at man behandler nogen på den måde. I går stillede jeg et spørgsmål og fik til svar at hun ikke kunne hjælpe mig pga min parfume?¿! WTF :whine:

Har du spurgt dem direkte hvad du har gjort galt siden de sådan mobber dig, altså direkte konfrontere dem med hvad de gør, og se hvad de siger, det kunne jeg personligt godt tænke mig at vide.

Hold hovedet højt, og lad dem ikke knække dig, du er det værd.

Tak- har ikke sagt noget endnu, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige og vil ikke give dem fornøjelsen ved at se mig tude, det ved jeg at jeg kommer til hvis jeg skal tage det op med dem.

På mandag kommer deres chef, min chef er sygemeldt så ham kan jeg ikke vende mig til. Føler mig som en stor fiasko - håber jeg kan få det lidt på afstand i weekenden og skrive det ned som jeg har brug for at tage op...
2
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 1794
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 377
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 3644

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Lurende Peber » 15. jun 2018, 14:25

Vores skråt-bagbo har også trampolin i det for dem fjerneste hjørne. Så 3 parceller kan få glæde af deres højlydt begejstrede/kede børn.
Nåh ja. Sådan er det at bo lidt tæt.
Men så brokker de sig over vores høns, især hanen. Den kapper vi så hovedet af, men det er skam ikke nok. De starter derefter en længere varende sag med kommunen, som til sidst må inspicere og godkende vores hønsehus etc.
Hvordan faen kan de høre og endda føle sig generet af vores gokkere gennem det skrigeri?
8
Registreret Gammel Gris :gris:
AstaPasta
Indlæg: 470
Tilmeldt: 16. aug 2017, 17:46
Kort karma: 23
Likede indlæg: 1226

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf AstaPasta » 15. jun 2018, 14:43

Ladysparrow skrev:Tak- har ikke sagt noget endnu, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige og vil ikke give dem fornøjelsen ved at se mig tude, det ved jeg at jeg kommer til hvis jeg skal tage det op med dem.

På mandag kommer deres chef, min chef er sygemeldt så ham kan jeg ikke vende mig til. Føler mig som en stor fiasko - håber jeg kan få det lidt på afstand i weekenden og skrive det ned som jeg har brug for at tage op...


Kan du arbejde hjemme? Eller er der ledige kontorpladser andre steder i virksomheden? Det der skal man jo ikke møde ind til hver morgen.
1
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2450
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 468
Likede indlæg: 5635

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Zinde » 15. jun 2018, 17:56

Ladysparrow skrev:
cola skrev:
Ladysparrow skrev:Jeg er startet på mit nye arbejde i mandags, som jeg blev headhuntet til af en tidligere chef som nu er VD.
- jeg har glædet mig rigtig meget og startede med at hilse på alle. Dem jeg så skal dele kontor med og som skal hjælpe mig med at komme ind i min rolle - er dem som jeg er så WTF over. De ignorerer mig fra første dag og bare det at de skulle spise frokost endte med at de bare gik med kommentaren: "Du ved vel hvor det er!" Jeg har forsøgt att ignorere det og bare spørge ind til dem og arbejdsopgaver. Det er bare blevet værrer og værrer. De siger ikke godmorgen eller farvel, der er dødstille med mindre de taler med hinanden eller jeg går ud af rummet. På min anden dag havde de smidt 30 dokumenter på mit bord med kommentaren om at det kunne jeg vel løse med en eller anden.

Jeg har talt med projekt lederen og andre der alle er klar over det og som vil hjælpe mig. Men kan ikke rigtig se hvordan.

De er begge i 50'erne.

I går græd jeg mere eller mindre hele aftenen. Jeg forstår ikke at man behandler nogen på den måde. I går stillede jeg et spørgsmål og fik til svar at hun ikke kunne hjælpe mig pga min parfume?¿! WTF :whine:

Har du spurgt dem direkte hvad du har gjort galt siden de sådan mobber dig, altså direkte konfrontere dem med hvad de gør, og se hvad de siger, det kunne jeg personligt godt tænke mig at vide.

Hold hovedet højt, og lad dem ikke knække dig, du er det værd.

Tak- har ikke sagt noget endnu, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige og vil ikke give dem fornøjelsen ved at se mig tude, det ved jeg at jeg kommer til hvis jeg skal tage det op med dem.

På mandag kommer deres chef, min chef er sygemeldt så ham kan jeg ikke vende mig til. Føler mig som en stor fiasko - håber jeg kan få det lidt på afstand i weekenden og skrive det ned som jeg har brug for at tage op...


Du skal have fat i din fagforening og have en repræsentant med derfra til at hjælpe dig med at tage snakken.

Sygt at voksne mennesker opfører sig sådan!
11
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 1221
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 138
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 2421

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Ladysparrow » 15. jun 2018, 18:55

AstaPasta skrev:
Ladysparrow skrev:Tak- har ikke sagt noget endnu, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige og vil ikke give dem fornøjelsen ved at se mig tude, det ved jeg at jeg kommer til hvis jeg skal tage det op med dem.

På mandag kommer deres chef, min chef er sygemeldt så ham kan jeg ikke vende mig til. Føler mig som en stor fiasko - håber jeg kan få det lidt på afstand i weekenden og skrive det ned som jeg har brug for at tage op...


Kan du arbejde hjemme? Eller er der ledige kontorpladser andre steder i virksomheden? Det der skal man jo ikke møde ind til hver morgen.


Er helt enig og når jeg er kommet ind i jobbet
Så er det en mulighed. Men er nødt at være der da det er en ny division jeg skal være en del af og egentlig er de ikke en del af dette. Så jeg vil bede om at få lov til at sidde sammen med min divison - da vi skal flytte om 3 måneder. Dog var tanken at de skal være back up til mig - Men det har jeg ikke interesse i som det er nu. Heldigvis ved jeg at han der har headhuntet mig tror på mig og ved hvad jeg går for - tror bare ikke at han havde forventes sådan en opførsel...

Det skal måske nævnes at jeg bor og arbejder i Sverige.
2
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 1221
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 138
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 2421

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Ladysparrow » 15. jun 2018, 18:57

Zinde skrev:
Ladysparrow skrev:
cola skrev:
Ladysparrow skrev:Jeg er startet på mit nye arbejde i mandags, som jeg blev headhuntet til af en tidligere chef som nu er VD.
- jeg har glædet mig rigtig meget og startede med at hilse på alle. Dem jeg så skal dele kontor med og som skal hjælpe mig med at komme ind i min rolle - er dem som jeg er så WTF over. De ignorerer mig fra første dag og bare det at de skulle spise frokost endte med at de bare gik med kommentaren: "Du ved vel hvor det er!" Jeg har forsøgt att ignorere det og bare spørge ind til dem og arbejdsopgaver. Det er bare blevet værrer og værrer. De siger ikke godmorgen eller farvel, der er dødstille med mindre de taler med hinanden eller jeg går ud af rummet. På min anden dag havde de smidt 30 dokumenter på mit bord med kommentaren om at det kunne jeg vel løse med en eller anden.

Jeg har talt med projekt lederen og andre der alle er klar over det og som vil hjælpe mig. Men kan ikke rigtig se hvordan.

De er begge i 50'erne.

I går græd jeg mere eller mindre hele aftenen. Jeg forstår ikke at man behandler nogen på den måde. I går stillede jeg et spørgsmål og fik til svar at hun ikke kunne hjælpe mig pga min parfume?¿! WTF :whine:

Har du spurgt dem direkte hvad du har gjort galt siden de sådan mobber dig, altså direkte konfrontere dem med hvad de gør, og se hvad de siger, det kunne jeg personligt godt tænke mig at vide.

Hold hovedet højt, og lad dem ikke knække dig, du er det værd.

Tak- har ikke sagt noget endnu, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige og vil ikke give dem fornøjelsen ved at se mig tude, det ved jeg at jeg kommer til hvis jeg skal tage det op med dem.

På mandag kommer deres chef, min chef er sygemeldt så ham kan jeg ikke vende mig til. Føler mig som en stor fiasko - håber jeg kan få det lidt på afstand i weekenden og skrive det ned som jeg har brug for at tage op...


Du skal have fat i din fagforening og have en repræsentant med derfra til at hjælpe dig med at tage snakken.

Sygt at voksne mennesker opfører sig sådan!


Tak for tippet- dog er det ikke det optimale har kun været der en uge og vil helst gerne at det ikke er nødvendigt. Tvivler på at arbejdsmiljøet bliver tåleligt.

Men vi er helt enige. Har aldrig oplevet noget lignende...
0
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2450
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 468
Likede indlæg: 5635

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Zinde » 15. jun 2018, 19:06

Ladysparrow skrev:
Zinde skrev:
Ladysparrow skrev:
cola skrev:
Ladysparrow skrev:Jeg er startet på mit nye arbejde i mandags, som jeg blev headhuntet til af en tidligere chef som nu er VD.
- jeg har glædet mig rigtig meget og startede med at hilse på alle. Dem jeg så skal dele kontor med og som skal hjælpe mig med at komme ind i min rolle - er dem som jeg er så WTF over. De ignorerer mig fra første dag og bare det at de skulle spise frokost endte med at de bare gik med kommentaren: "Du ved vel hvor det er!" Jeg har forsøgt att ignorere det og bare spørge ind til dem og arbejdsopgaver. Det er bare blevet værrer og værrer. De siger ikke godmorgen eller farvel, der er dødstille med mindre de taler med hinanden eller jeg går ud af rummet. På min anden dag havde de smidt 30 dokumenter på mit bord med kommentaren om at det kunne jeg vel løse med en eller anden.

Jeg har talt med projekt lederen og andre der alle er klar over det og som vil hjælpe mig. Men kan ikke rigtig se hvordan.

De er begge i 50'erne.

I går græd jeg mere eller mindre hele aftenen. Jeg forstår ikke at man behandler nogen på den måde. I går stillede jeg et spørgsmål og fik til svar at hun ikke kunne hjælpe mig pga min parfume?¿! WTF :whine:

Har du spurgt dem direkte hvad du har gjort galt siden de sådan mobber dig, altså direkte konfrontere dem med hvad de gør, og se hvad de siger, det kunne jeg personligt godt tænke mig at vide.

Hold hovedet højt, og lad dem ikke knække dig, du er det værd.

Tak- har ikke sagt noget endnu, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige og vil ikke give dem fornøjelsen ved at se mig tude, det ved jeg at jeg kommer til hvis jeg skal tage det op med dem.

På mandag kommer deres chef, min chef er sygemeldt så ham kan jeg ikke vende mig til. Føler mig som en stor fiasko - håber jeg kan få det lidt på afstand i weekenden og skrive det ned som jeg har brug for at tage op...


Du skal have fat i din fagforening og have en repræsentant med derfra til at hjælpe dig med at tage snakken.

Sygt at voksne mennesker opfører sig sådan!


Tak for tippet- dog er det ikke det optimale har kun været der en uge og vil helst gerne at det ikke er nødvendigt. Tvivler på at arbejdsmiljøet bliver tåleligt.

Men vi er helt enige. Har aldrig oplevet noget lignende...

Det ér allerede nødvendigt :kys:
Det lyder helt groteskt, det du beskriver. Jeg tænker, der skal køres en sag, så du kan blive fritstillet med løn, mens du leder efter job på en ordentlig arbejdsplads.
2
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 11655
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1479
Likede indlæg: 26690

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. jun 2018, 07:51

Hvis jeg ikke var blevet adopteret, ville jeg med stor sandsynlighed have været bedstemor nu.
0
- nu med røvlågeugle :lun:
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 15461
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 861
Likede indlæg: 12394

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf dgd2007 » 16. jun 2018, 08:41

DetSorteCirkus skrev:Hvis jeg ikke var blevet adopteret, ville jeg med stor sandsynlighed have været bedstemor nu.

Hvordan regner du det ud?
Pga. kulturforskelle? :gruble:
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 11655
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1479
Likede indlæg: 26690

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf DetSorteCirkus » 16. jun 2018, 08:47

dgd2007 skrev:
DetSorteCirkus skrev:Hvis jeg ikke var blevet adopteret, ville jeg med stor sandsynlighed have været bedstemor nu.

Hvordan regner du det ud?
Pga. kulturforskelle? :gruble:


Fordi jeg ved, hvilket sted i samfundet, min biologiske mor kom fra (bunden), og hvor svært det er at bryde ud af dette lag.
Det var og er helt normalt at få sit første barn som 15-årig, hvilket børnehjemmets statistik også viser.
For unge piger mange andre steder i hierarkiet er forholdene nogle helt andre.
4
- nu med røvlågeugle :lun:
Brugeravatar
Lisva
Indlæg: 732
Tilmeldt: 11. apr 2016, 15:01
Kort karma: 83
Likede indlæg: 2252

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Lisva » 16. jun 2018, 14:43

Min kæreste og jeg bor med vores to små børn i en lejlighed på 91 m2, og det er tydeligt for enhver, at vi mangler plads. Derfor blev jeg også ret ubehageligt overrasket, da min kusine og hendes mand i går kom anstigende med et stort legetelt og flere hundrede små bolde. Min dreng var selvfølgelig ovenud henrykt, og det er altså ret svært at forklare en 2-årig det uhensigtsmæssige i at lade et skide telt æde to af vores kvadratmeter. Hvad fanden tænker de på altså?! :nerve:
5

Tilbage til "Generelt"