WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 2893
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 157
Likede indlæg: 3653

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Misantropen » 5. okt 2018, 21:25

Lisva skrev:
Misantropen skrev:
Lisva skrev:Jeg så lige en reklame for nogle "sko-covere", der kan klikkes uden på skoene, så man ikke sviner inde i huset. Det er fandeme sært. Lidt ligesom at pakke sin tallerken ind i plastic for at slippe for at vaske op.

Det lyder noget mere avanceret end de der blå plastikfutter :D


Ja, de var faktisk også lidt pænere. :D Men jeg er nok alligevel mere til bare at tage skoene af, når man går ind. Hvis man virkelig gerne vil slippe for det, kunne man overveje at tage overtræk på, når man er udenfor, så man efterfølgende kan gå rundt indendørs i fine, rene sko. :wacko:

Jamen hvis man har trægulv kan stilethæle jo godt lave mærker :panik:

Måske man skulle satse på Crocs med hæle i stedet. De er også lettere at holde rene :lol:
1

Rabble Rabble Rabble
Brugeravatar
Angerboda
Indlæg: 102
Tilmeldt: 4. okt 2015, 22:55
Kort karma: 18
Likede indlæg: 209

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Angerboda » 5. okt 2018, 21:33

Jeg har netop modtaget en scammail, angiveligt fra Post Nord, om at de havde en glemt pakke, liggende til afsendelse til mig. Vedhæftet denne mail er følgende skrivelse (beklager længden, men synes lige, I skulle have det hele med :nerve:) :
t med dem. Grethe sukkede. Men efter sommerferien blev Bente glad igen. Hun blev endnu mere knyttet til de to veninder, der var tilbage. Inge, Susie og Bente var altid sammen. De kunne kikke på hinanden og så smile. De vidste altid, hvad de andre tænkte. Jeg var så glad for, at Bente var sig selv igen. Alt var som før, sagde Grethe. Hvad med den dag, hun forsvandt? sagde Bastian. Det var en dag som alle andre, sagde Grethe. Hun tog ud til Inge. Men hun kom jo aldrig hjem igen... Knud kom ind i køkkenet. De havde ikke hørt ham før nu. Alt det der er fortid. Det er slut. Vi får aldrig at vide, hvor Bente blev af. Så det nytter ikke at snakke mere om det, sagde han. Farvel Bastian og Kamma rejste sig. Nå, vi skal nok også videre, sagde Bastian. Hvordan er det lige med Susies far? Er han på plejehjem? Ham får I ikke noget ud af. Han kan ikke engang huske, hvad han selv hedder sagde Knud og vendte ryggen til dem. Grethe fulgte dem ud. Hun var blevet lidt mildere i løbet af samtalen, og nu smilede hun undskyldende. I døren stoppede Kamma op og lagde sin hånd på Grethes skulder. Tak, fordi du ville tale med os. Vi ved, at det er svært. Grethe kastede et blik ud på have-gangen. Det sværeste er, at det aldrig holder op. Det er år siden, at jeg vinkede farvel til hende den morgen. Alligevel holder jeg altid øje med vejen om eftermiddagen. Jeg kikker efter en lille pige med en rød skoletaske. Grethe nikkede kort til dem og skubbede døren i. Puha, sagde Bastian, da de kom ud til vejen. Han lagde hovedet tilbage og trak vejret dybt. Ja, sagde Kamma. Det var svært at ånde i det køkken. Hvorfor var hun så vred på fru Holm? sagde Bastian. Kamma trak på skulderne. Hun er vel vred på verden. Hendes liv gik i stykker, da Bente forsvandt. Og så var hun irriteret over, at fru Holm spurgte så meget. At hun ville vide, hvor Bente var, den dag Jette druknede. Tror du, at Bente vidste et eller andet? Og at Grethe også ved det? Bastian stønnede. Nu stopper du Fru Holm tror, at Bente ved noget og Bentes mor tror, at fru Holm tror....nej Det er for meget De gik langsomt gennem landsbyen. Der var ikke et menneske at se, kun en kat, der løb over vejen. Et stort, rødt hus med høje vinduer skilte sig ud. Et lille lysthus stod og forfaldt i haven. Ved det sidste hus i landsbyen satte de sig på en bænk. Kamma pegede ud af landsbyen. Ud mod marker og skov i det fjerne. De må være et eller andet sted derude. Det var på vejen dér, at de forsvandt, sagde hun. Kom. Det er for koldt at sidde her, sagde Bastian. Han greb Kammas hånd og hev hende op. De travede videre ud af byen. Bastian gik med en af de gamle avis-artikler i hånden. Der var et kort med et kryds. Der er åen. Der er Alrø-vej, mumlede han og kikkede på kortet. Så stoppede han op. Her lå cyklerne. Og derovre er marken med mergelgraven, sagde han. Kamma kikkede tilbage mod Falling. Den lå skjult bag en lille bakke med træer. Vi er tæt på byen, men man kan ikke se den herfra, sagde hun. Lige her - lige på den her strækning er der ikke udsyn til Falling. Eller fra Falling. Det må have været nøje planlagt. En eller anden planlagde at bortføre de piger, sagde Bastian. Kamma nikkede. Enig. Den samme, som druknede Jette. Pigerne vidste noget, sagde hun. Kamma lænede sig op ad Bastian. Vi skal have fat i den politimand, der havde sagen. Ham der Søndergård, som avisen skriver om, sagde hun. Bastian lagde armene om hende. Nikkede ned i hendes hår. Og den sidste veninde. Den eneste overlevende af de fire skolepiger. Inge, mumlede han. Falling, september Kriminal-kommissær Bent Søndergård gik rundt om det store, røde hus. Han fik øje på hende med det samme. Elise Holm sad i det lille lysthus i haven. Med lukkede øjne sad hun med ansigtet vendt op mod den varme september-sol. Hendes mørke hår faldt i bløde krøller omkring den slanke hals. Hænderne med de røde negle lå afslappede i hendes skød. Søndergård rømmede sig. Da hun åbnede øjnene, holdt han vejret et øjeblik. Hendes store, mørkeblå øjne var fantastisk smukke. Og fulde af følelser. Sorg? Forstyrrer jeg? sagde han. Nej, nej Jeg vidste jo, at politiet ville komme. Hun rejste sig hurtigt og gik ham i møde. Hun var høj. Næsten lige så høj som han, og slank. Hendes hånd-tryk var kort og stærkt. Det er så grusomt, sagde hun. 'Først min lille pige. Og nu Bente og Susie. Han nikkede og sagde forsigtigt: Jeg læste i rapporten, at din datter var ude for en ulykke og druknede? Elise Holm snappede efter vejret. Det var ikke en ulykke Det mente dine kolleger dengang. Men det tror du vel ikke nu? Efter det med... det med Susie og Bente? Jeg troede, at det var derfor, du ville tale med mig? De mørkeblå øjne stirrede på ham. Han så uroligt, at de blev blanke. Fru Holm. Jeg tror bestemt ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de to sager. Jeg har selvfølgelig haft samme tanke, og jeg har undersøgt det, sagde Søndergård. Elise Holm vaklede let, og han greb hende i armen. Hendes hår strejfede hans mund og næse. Hun gjorde sig fri og slog ud med hånden. Sid ned. Jeg har netop fået malet og lagt nyt gulv herude, sagde hun. Ja? sagde han og kikkede ned. Hvornår? I sidste uge. Vi fik støbt gulvet i fredags. Det dufter stadig nyt, ikke sandt? Af beton, sagde hun og smilede. Søndergård smilede tilbage. Pigerne forsvandt i onsdags, tænkte han. Elise Holm havde intet set den dag pigerne forsvandt. Jeg var ikke hjemme. Jeg kørte til Århus for at møde min mand, sagde hun. Så han var heller ikke hjemme den dag? Hvad laver han? sagde Søndergård. Åh, han arbejder på universitetet. Han er sjældent hjemme - han har så mange interesser, sagde hun. Søndergård kikkede på hende. Han prøvede at finde en undskyldning for at kunne komme igen. Nå, han skulle nok finde på noget Hun fulgte ham ud til bilen. Lige inden han åbnede døren, stillede han spørgsmålet. Som om det ikke var særlig vigtigt. Det er dejligt med sådan et lysthus. Har din mand selv bygget og støbt det? Hun lo lidt, inden hun svarede. Nej, det kan han ikke finde ud af. Søren Basse har lavet det for os. Det er Inges far. Han er dygtig med sine hænder, og vi kender ham jo så godt. Hans datter Inge og vores Jette legede altid sammen. Horsens, Kammas lejlighed, marts Kamma satte sig op i sengen med bankende hjerte. Hun stirrede ud i mørket. Hvad havde vækket hende? Åh, mobilen Hun famlede efter den på senge-bordet. Hallo sagde hun. Intet svar. Kun en svag susen. Kamma skulle til at afbryde, da hun hørte en fjern stemme. En spinkel
7
Brugeravatar
Lisva
Indlæg: 809
Tilmeldt: 11. apr 2016, 15:01
Kort karma: 90
Likede indlæg: 2493

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Lisva » 5. okt 2018, 21:36

Misantropen skrev:
Lisva skrev:
Misantropen skrev:
Lisva skrev:Jeg så lige en reklame for nogle "sko-covere", der kan klikkes uden på skoene, så man ikke sviner inde i huset. Det er fandeme sært. Lidt ligesom at pakke sin tallerken ind i plastic for at slippe for at vaske op.

Det lyder noget mere avanceret end de der blå plastikfutter :D


Ja, de var faktisk også lidt pænere. :D Men jeg er nok alligevel mere til bare at tage skoene af, når man går ind. Hvis man virkelig gerne vil slippe for det, kunne man overveje at tage overtræk på, når man er udenfor, så man efterfølgende kan gå rundt indendørs i fine, rene sko. :wacko:

Jamen hvis man har trægulv kan stilethæle jo godt lave mærker :panik:

Måske man skulle satse på Crocs med hæle i stedet. De er også lettere at holde rene :lol:


Nej, det er da totalt langt ude. :stoned: Det giver meget mere mening at belægge samtlige gulve med crocs-gummi. Så kan man trippe rundt i sine fine stiletter uden angst. No muss, no fuss. :gogo:
3
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 16769
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 926
Likede indlæg: 13252

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf dgd2007 » 5. okt 2018, 22:37

achillaxedprune skrev:Og sovs lavet af det gamle smør, som fiskefileterne var stegt i? Ai, det lyder ikke nice. :blush:

Undskyld frue, men De har da ikke meget forstand på mad.
Det er da pragtfuldt! :savl: :D
1
LadyFox
Indlæg: 13209
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1445
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 24557

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf LadyFox » 6. okt 2018, 07:53

Angerboda skrev:Jeg har netop modtaget en scammail, angiveligt fra Post Nord, om at de havde en glemt pakke, liggende til afsendelse til mig. Vedhæftet denne mail er følgende skrivelse (beklager længden, men synes lige, I skulle have det hele med :nerve:) :
t med dem. Grethe sukkede. Men efter sommerferien blev Bente glad igen. Hun blev endnu mere knyttet til de to veninder, der var tilbage. Inge, Susie og Bente var altid sammen. De kunne kikke på hinanden og så smile. De vidste altid, hvad de andre tænkte. Jeg var så glad for, at Bente var sig selv igen. Alt var som før, sagde Grethe. Hvad med den dag, hun forsvandt? sagde Bastian. Det var en dag som alle andre, sagde Grethe. Hun tog ud til Inge. Men hun kom jo aldrig hjem igen... Knud kom ind i køkkenet. De havde ikke hørt ham før nu. Alt det der er fortid. Det er slut. Vi får aldrig at vide, hvor Bente blev af. Så det nytter ikke at snakke mere om det, sagde han. Farvel Bastian og Kamma rejste sig. Nå, vi skal nok også videre, sagde Bastian. Hvordan er det lige med Susies far? Er han på plejehjem? Ham får I ikke noget ud af. Han kan ikke engang huske, hvad han selv hedder sagde Knud og vendte ryggen til dem. Grethe fulgte dem ud. Hun var blevet lidt mildere i løbet af samtalen, og nu smilede hun undskyldende. I døren stoppede Kamma op og lagde sin hånd på Grethes skulder. Tak, fordi du ville tale med os. Vi ved, at det er svært. Grethe kastede et blik ud på have-gangen. Det sværeste er, at det aldrig holder op. Det er år siden, at jeg vinkede farvel til hende den morgen. Alligevel holder jeg altid øje med vejen om eftermiddagen. Jeg kikker efter en lille pige med en rød skoletaske. Grethe nikkede kort til dem og skubbede døren i. Puha, sagde Bastian, da de kom ud til vejen. Han lagde hovedet tilbage og trak vejret dybt. Ja, sagde Kamma. Det var svært at ånde i det køkken. Hvorfor var hun så vred på fru Holm? sagde Bastian. Kamma trak på skulderne. Hun er vel vred på verden. Hendes liv gik i stykker, da Bente forsvandt. Og så var hun irriteret over, at fru Holm spurgte så meget. At hun ville vide, hvor Bente var, den dag Jette druknede. Tror du, at Bente vidste et eller andet? Og at Grethe også ved det? Bastian stønnede. Nu stopper du Fru Holm tror, at Bente ved noget og Bentes mor tror, at fru Holm tror....nej Det er for meget De gik langsomt gennem landsbyen. Der var ikke et menneske at se, kun en kat, der løb over vejen. Et stort, rødt hus med høje vinduer skilte sig ud. Et lille lysthus stod og forfaldt i haven. Ved det sidste hus i landsbyen satte de sig på en bænk. Kamma pegede ud af landsbyen. Ud mod marker og skov i det fjerne. De må være et eller andet sted derude. Det var på vejen dér, at de forsvandt, sagde hun. Kom. Det er for koldt at sidde her, sagde Bastian. Han greb Kammas hånd og hev hende op. De travede videre ud af byen. Bastian gik med en af de gamle avis-artikler i hånden. Der var et kort med et kryds. Der er åen. Der er Alrø-vej, mumlede han og kikkede på kortet. Så stoppede han op. Her lå cyklerne. Og derovre er marken med mergelgraven, sagde han. Kamma kikkede tilbage mod Falling. Den lå skjult bag en lille bakke med træer. Vi er tæt på byen, men man kan ikke se den herfra, sagde hun. Lige her - lige på den her strækning er der ikke udsyn til Falling. Eller fra Falling. Det må have været nøje planlagt. En eller anden planlagde at bortføre de piger, sagde Bastian. Kamma nikkede. Enig. Den samme, som druknede Jette. Pigerne vidste noget, sagde hun. Kamma lænede sig op ad Bastian. Vi skal have fat i den politimand, der havde sagen. Ham der Søndergård, som avisen skriver om, sagde hun. Bastian lagde armene om hende. Nikkede ned i hendes hår. Og den sidste veninde. Den eneste overlevende af de fire skolepiger. Inge, mumlede han. Falling, september Kriminal-kommissær Bent Søndergård gik rundt om det store, røde hus. Han fik øje på hende med det samme. Elise Holm sad i det lille lysthus i haven. Med lukkede øjne sad hun med ansigtet vendt op mod den varme september-sol. Hendes mørke hår faldt i bløde krøller omkring den slanke hals. Hænderne med de røde negle lå afslappede i hendes skød. Søndergård rømmede sig. Da hun åbnede øjnene, holdt han vejret et øjeblik. Hendes store, mørkeblå øjne var fantastisk smukke. Og fulde af følelser. Sorg? Forstyrrer jeg? sagde han. Nej, nej Jeg vidste jo, at politiet ville komme. Hun rejste sig hurtigt og gik ham i møde. Hun var høj. Næsten lige så høj som han, og slank. Hendes hånd-tryk var kort og stærkt. Det er så grusomt, sagde hun. 'Først min lille pige. Og nu Bente og Susie. Han nikkede og sagde forsigtigt: Jeg læste i rapporten, at din datter var ude for en ulykke og druknede? Elise Holm snappede efter vejret. Det var ikke en ulykke Det mente dine kolleger dengang. Men det tror du vel ikke nu? Efter det med... det med Susie og Bente? Jeg troede, at det var derfor, du ville tale med mig? De mørkeblå øjne stirrede på ham. Han så uroligt, at de blev blanke. Fru Holm. Jeg tror bestemt ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de to sager. Jeg har selvfølgelig haft samme tanke, og jeg har undersøgt det, sagde Søndergård. Elise Holm vaklede let, og han greb hende i armen. Hendes hår strejfede hans mund og næse. Hun gjorde sig fri og slog ud med hånden. Sid ned. Jeg har netop fået malet og lagt nyt gulv herude, sagde hun. Ja? sagde han og kikkede ned. Hvornår? I sidste uge. Vi fik støbt gulvet i fredags. Det dufter stadig nyt, ikke sandt? Af beton, sagde hun og smilede. Søndergård smilede tilbage. Pigerne forsvandt i onsdags, tænkte han. Elise Holm havde intet set den dag pigerne forsvandt. Jeg var ikke hjemme. Jeg kørte til Århus for at møde min mand, sagde hun. Så han var heller ikke hjemme den dag? Hvad laver han? sagde Søndergård. Åh, han arbejder på universitetet. Han er sjældent hjemme - han har så mange interesser, sagde hun. Søndergård kikkede på hende. Han prøvede at finde en undskyldning for at kunne komme igen. Nå, han skulle nok finde på noget Hun fulgte ham ud til bilen. Lige inden han åbnede døren, stillede han spørgsmålet. Som om det ikke var særlig vigtigt. Det er dejligt med sådan et lysthus. Har din mand selv bygget og støbt det? Hun lo lidt, inden hun svarede. Nej, det kan han ikke finde ud af. Søren Basse har lavet det for os. Det er Inges far. Han er dygtig med sine hænder, og vi kender ham jo så godt. Hans datter Inge og vores Jette legede altid sammen. Horsens, Kammas lejlighed, marts Kamma satte sig op i sengen med bankende hjerte. Hun stirrede ud i mørket. Hvad havde vækket hende? Åh, mobilen Hun famlede efter den på senge-bordet. Hallo sagde hun. Intet svar. Kun en svag susen. Kamma skulle til at afbryde, da hun hørte en fjern stemme. En spinkel


Ej, man kan da ikke bare sende fremmede folk en historie og så lade den ende så pludseligt :cuss:
5
- Helgen og ordensstifter, prædikant og digter, dyreven og miljøforkæmper.
Brugeravatar
Angerboda
Indlæg: 102
Tilmeldt: 4. okt 2015, 22:55
Kort karma: 18
Likede indlæg: 209

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Angerboda » 6. okt 2018, 08:14

LadyFox skrev:
Angerboda skrev:Jeg har netop modtaget en scammail, angiveligt fra Post Nord, om at de havde en glemt pakke, liggende til afsendelse til mig. Vedhæftet denne mail er følgende skrivelse (beklager længden, men synes lige, I skulle have det hele med :nerve:) :
t med dem. Grethe sukkede. Men efter sommerferien blev Bente glad igen. Hun blev endnu mere knyttet til de to veninder, der var tilbage. Inge, Susie og Bente var altid sammen. De kunne kikke på hinanden og så smile. De vidste altid, hvad de andre tænkte. Jeg var så glad for, at Bente var sig selv igen. Alt var som før, sagde Grethe. Hvad med den dag, hun forsvandt? sagde Bastian. Det var en dag som alle andre, sagde Grethe. Hun tog ud til Inge. Men hun kom jo aldrig hjem igen... Knud kom ind i køkkenet. De havde ikke hørt ham før nu. Alt det der er fortid. Det er slut. Vi får aldrig at vide, hvor Bente blev af. Så det nytter ikke at snakke mere om det, sagde han. Farvel Bastian og Kamma rejste sig. Nå, vi skal nok også videre, sagde Bastian. Hvordan er det lige med Susies far? Er han på plejehjem? Ham får I ikke noget ud af. Han kan ikke engang huske, hvad han selv hedder sagde Knud og vendte ryggen til dem. Grethe fulgte dem ud. Hun var blevet lidt mildere i løbet af samtalen, og nu smilede hun undskyldende. I døren stoppede Kamma op og lagde sin hånd på Grethes skulder. Tak, fordi du ville tale med os. Vi ved, at det er svært. Grethe kastede et blik ud på have-gangen. Det sværeste er, at det aldrig holder op. Det er år siden, at jeg vinkede farvel til hende den morgen. Alligevel holder jeg altid øje med vejen om eftermiddagen. Jeg kikker efter en lille pige med en rød skoletaske. Grethe nikkede kort til dem og skubbede døren i. Puha, sagde Bastian, da de kom ud til vejen. Han lagde hovedet tilbage og trak vejret dybt. Ja, sagde Kamma. Det var svært at ånde i det køkken. Hvorfor var hun så vred på fru Holm? sagde Bastian. Kamma trak på skulderne. Hun er vel vred på verden. Hendes liv gik i stykker, da Bente forsvandt. Og så var hun irriteret over, at fru Holm spurgte så meget. At hun ville vide, hvor Bente var, den dag Jette druknede. Tror du, at Bente vidste et eller andet? Og at Grethe også ved det? Bastian stønnede. Nu stopper du Fru Holm tror, at Bente ved noget og Bentes mor tror, at fru Holm tror....nej Det er for meget De gik langsomt gennem landsbyen. Der var ikke et menneske at se, kun en kat, der løb over vejen. Et stort, rødt hus med høje vinduer skilte sig ud. Et lille lysthus stod og forfaldt i haven. Ved det sidste hus i landsbyen satte de sig på en bænk. Kamma pegede ud af landsbyen. Ud mod marker og skov i det fjerne. De må være et eller andet sted derude. Det var på vejen dér, at de forsvandt, sagde hun. Kom. Det er for koldt at sidde her, sagde Bastian. Han greb Kammas hånd og hev hende op. De travede videre ud af byen. Bastian gik med en af de gamle avis-artikler i hånden. Der var et kort med et kryds. Der er åen. Der er Alrø-vej, mumlede han og kikkede på kortet. Så stoppede han op. Her lå cyklerne. Og derovre er marken med mergelgraven, sagde han. Kamma kikkede tilbage mod Falling. Den lå skjult bag en lille bakke med træer. Vi er tæt på byen, men man kan ikke se den herfra, sagde hun. Lige her - lige på den her strækning er der ikke udsyn til Falling. Eller fra Falling. Det må have været nøje planlagt. En eller anden planlagde at bortføre de piger, sagde Bastian. Kamma nikkede. Enig. Den samme, som druknede Jette. Pigerne vidste noget, sagde hun. Kamma lænede sig op ad Bastian. Vi skal have fat i den politimand, der havde sagen. Ham der Søndergård, som avisen skriver om, sagde hun. Bastian lagde armene om hende. Nikkede ned i hendes hår. Og den sidste veninde. Den eneste overlevende af de fire skolepiger. Inge, mumlede han. Falling, september Kriminal-kommissær Bent Søndergård gik rundt om det store, røde hus. Han fik øje på hende med det samme. Elise Holm sad i det lille lysthus i haven. Med lukkede øjne sad hun med ansigtet vendt op mod den varme september-sol. Hendes mørke hår faldt i bløde krøller omkring den slanke hals. Hænderne med de røde negle lå afslappede i hendes skød. Søndergård rømmede sig. Da hun åbnede øjnene, holdt han vejret et øjeblik. Hendes store, mørkeblå øjne var fantastisk smukke. Og fulde af følelser. Sorg? Forstyrrer jeg? sagde han. Nej, nej Jeg vidste jo, at politiet ville komme. Hun rejste sig hurtigt og gik ham i møde. Hun var høj. Næsten lige så høj som han, og slank. Hendes hånd-tryk var kort og stærkt. Det er så grusomt, sagde hun. 'Først min lille pige. Og nu Bente og Susie. Han nikkede og sagde forsigtigt: Jeg læste i rapporten, at din datter var ude for en ulykke og druknede? Elise Holm snappede efter vejret. Det var ikke en ulykke Det mente dine kolleger dengang. Men det tror du vel ikke nu? Efter det med... det med Susie og Bente? Jeg troede, at det var derfor, du ville tale med mig? De mørkeblå øjne stirrede på ham. Han så uroligt, at de blev blanke. Fru Holm. Jeg tror bestemt ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de to sager. Jeg har selvfølgelig haft samme tanke, og jeg har undersøgt det, sagde Søndergård. Elise Holm vaklede let, og han greb hende i armen. Hendes hår strejfede hans mund og næse. Hun gjorde sig fri og slog ud med hånden. Sid ned. Jeg har netop fået malet og lagt nyt gulv herude, sagde hun. Ja? sagde han og kikkede ned. Hvornår? I sidste uge. Vi fik støbt gulvet i fredags. Det dufter stadig nyt, ikke sandt? Af beton, sagde hun og smilede. Søndergård smilede tilbage. Pigerne forsvandt i onsdags, tænkte han. Elise Holm havde intet set den dag pigerne forsvandt. Jeg var ikke hjemme. Jeg kørte til Århus for at møde min mand, sagde hun. Så han var heller ikke hjemme den dag? Hvad laver han? sagde Søndergård. Åh, han arbejder på universitetet. Han er sjældent hjemme - han har så mange interesser, sagde hun. Søndergård kikkede på hende. Han prøvede at finde en undskyldning for at kunne komme igen. Nå, han skulle nok finde på noget Hun fulgte ham ud til bilen. Lige inden han åbnede døren, stillede han spørgsmålet. Som om det ikke var særlig vigtigt. Det er dejligt med sådan et lysthus. Har din mand selv bygget og støbt det? Hun lo lidt, inden hun svarede. Nej, det kan han ikke finde ud af. Søren Basse har lavet det for os. Det er Inges far. Han er dygtig med sine hænder, og vi kender ham jo så godt. Hans datter Inge og vores Jette legede altid sammen. Horsens, Kammas lejlighed, marts Kamma satte sig op i sengen med bankende hjerte. Hun stirrede ud i mørket. Hvad havde vækket hende? Åh, mobilen Hun famlede efter den på senge-bordet. Hallo sagde hun. Intet svar. Kun en svag susen. Kamma skulle til at afbryde, da hun hørte en fjern stemme. En spinkel


Ej, man kan da ikke bare sende fremmede folk en historie og så lade den ende så pludseligt :cuss:


Nej, jeg er også forarget! :sur: Hvad var det mon for en stemme, Kamma hørte, og hvad sagde den?!
0
LadyFox
Indlæg: 13209
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1445
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 24557

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf LadyFox » 6. okt 2018, 08:17

Angerboda skrev:
LadyFox skrev:
Angerboda skrev:Jeg har netop modtaget en scammail, angiveligt fra Post Nord, om at de havde en glemt pakke, liggende til afsendelse til mig. Vedhæftet denne mail er følgende skrivelse (beklager længden, men synes lige, I skulle have det hele med :nerve:) :
t med dem. Grethe sukkede. Men efter sommerferien blev Bente glad igen. Hun blev endnu mere knyttet til de to veninder, der var tilbage. Inge, Susie og Bente var altid sammen. De kunne kikke på hinanden og så smile. De vidste altid, hvad de andre tænkte. Jeg var så glad for, at Bente var sig selv igen. Alt var som før, sagde Grethe. Hvad med den dag, hun forsvandt? sagde Bastian. Det var en dag som alle andre, sagde Grethe. Hun tog ud til Inge. Men hun kom jo aldrig hjem igen... Knud kom ind i køkkenet. De havde ikke hørt ham før nu. Alt det der er fortid. Det er slut. Vi får aldrig at vide, hvor Bente blev af. Så det nytter ikke at snakke mere om det, sagde han. Farvel Bastian og Kamma rejste sig. Nå, vi skal nok også videre, sagde Bastian. Hvordan er det lige med Susies far? Er han på plejehjem? Ham får I ikke noget ud af. Han kan ikke engang huske, hvad han selv hedder sagde Knud og vendte ryggen til dem. Grethe fulgte dem ud. Hun var blevet lidt mildere i løbet af samtalen, og nu smilede hun undskyldende. I døren stoppede Kamma op og lagde sin hånd på Grethes skulder. Tak, fordi du ville tale med os. Vi ved, at det er svært. Grethe kastede et blik ud på have-gangen. Det sværeste er, at det aldrig holder op. Det er år siden, at jeg vinkede farvel til hende den morgen. Alligevel holder jeg altid øje med vejen om eftermiddagen. Jeg kikker efter en lille pige med en rød skoletaske. Grethe nikkede kort til dem og skubbede døren i. Puha, sagde Bastian, da de kom ud til vejen. Han lagde hovedet tilbage og trak vejret dybt. Ja, sagde Kamma. Det var svært at ånde i det køkken. Hvorfor var hun så vred på fru Holm? sagde Bastian. Kamma trak på skulderne. Hun er vel vred på verden. Hendes liv gik i stykker, da Bente forsvandt. Og så var hun irriteret over, at fru Holm spurgte så meget. At hun ville vide, hvor Bente var, den dag Jette druknede. Tror du, at Bente vidste et eller andet? Og at Grethe også ved det? Bastian stønnede. Nu stopper du Fru Holm tror, at Bente ved noget og Bentes mor tror, at fru Holm tror....nej Det er for meget De gik langsomt gennem landsbyen. Der var ikke et menneske at se, kun en kat, der løb over vejen. Et stort, rødt hus med høje vinduer skilte sig ud. Et lille lysthus stod og forfaldt i haven. Ved det sidste hus i landsbyen satte de sig på en bænk. Kamma pegede ud af landsbyen. Ud mod marker og skov i det fjerne. De må være et eller andet sted derude. Det var på vejen dér, at de forsvandt, sagde hun. Kom. Det er for koldt at sidde her, sagde Bastian. Han greb Kammas hånd og hev hende op. De travede videre ud af byen. Bastian gik med en af de gamle avis-artikler i hånden. Der var et kort med et kryds. Der er åen. Der er Alrø-vej, mumlede han og kikkede på kortet. Så stoppede han op. Her lå cyklerne. Og derovre er marken med mergelgraven, sagde han. Kamma kikkede tilbage mod Falling. Den lå skjult bag en lille bakke med træer. Vi er tæt på byen, men man kan ikke se den herfra, sagde hun. Lige her - lige på den her strækning er der ikke udsyn til Falling. Eller fra Falling. Det må have været nøje planlagt. En eller anden planlagde at bortføre de piger, sagde Bastian. Kamma nikkede. Enig. Den samme, som druknede Jette. Pigerne vidste noget, sagde hun. Kamma lænede sig op ad Bastian. Vi skal have fat i den politimand, der havde sagen. Ham der Søndergård, som avisen skriver om, sagde hun. Bastian lagde armene om hende. Nikkede ned i hendes hår. Og den sidste veninde. Den eneste overlevende af de fire skolepiger. Inge, mumlede han. Falling, september Kriminal-kommissær Bent Søndergård gik rundt om det store, røde hus. Han fik øje på hende med det samme. Elise Holm sad i det lille lysthus i haven. Med lukkede øjne sad hun med ansigtet vendt op mod den varme september-sol. Hendes mørke hår faldt i bløde krøller omkring den slanke hals. Hænderne med de røde negle lå afslappede i hendes skød. Søndergård rømmede sig. Da hun åbnede øjnene, holdt han vejret et øjeblik. Hendes store, mørkeblå øjne var fantastisk smukke. Og fulde af følelser. Sorg? Forstyrrer jeg? sagde han. Nej, nej Jeg vidste jo, at politiet ville komme. Hun rejste sig hurtigt og gik ham i møde. Hun var høj. Næsten lige så høj som han, og slank. Hendes hånd-tryk var kort og stærkt. Det er så grusomt, sagde hun. 'Først min lille pige. Og nu Bente og Susie. Han nikkede og sagde forsigtigt: Jeg læste i rapporten, at din datter var ude for en ulykke og druknede? Elise Holm snappede efter vejret. Det var ikke en ulykke Det mente dine kolleger dengang. Men det tror du vel ikke nu? Efter det med... det med Susie og Bente? Jeg troede, at det var derfor, du ville tale med mig? De mørkeblå øjne stirrede på ham. Han så uroligt, at de blev blanke. Fru Holm. Jeg tror bestemt ikke, at der er nogen sammenhæng mellem de to sager. Jeg har selvfølgelig haft samme tanke, og jeg har undersøgt det, sagde Søndergård. Elise Holm vaklede let, og han greb hende i armen. Hendes hår strejfede hans mund og næse. Hun gjorde sig fri og slog ud med hånden. Sid ned. Jeg har netop fået malet og lagt nyt gulv herude, sagde hun. Ja? sagde han og kikkede ned. Hvornår? I sidste uge. Vi fik støbt gulvet i fredags. Det dufter stadig nyt, ikke sandt? Af beton, sagde hun og smilede. Søndergård smilede tilbage. Pigerne forsvandt i onsdags, tænkte han. Elise Holm havde intet set den dag pigerne forsvandt. Jeg var ikke hjemme. Jeg kørte til Århus for at møde min mand, sagde hun. Så han var heller ikke hjemme den dag? Hvad laver han? sagde Søndergård. Åh, han arbejder på universitetet. Han er sjældent hjemme - han har så mange interesser, sagde hun. Søndergård kikkede på hende. Han prøvede at finde en undskyldning for at kunne komme igen. Nå, han skulle nok finde på noget Hun fulgte ham ud til bilen. Lige inden han åbnede døren, stillede han spørgsmålet. Som om det ikke var særlig vigtigt. Det er dejligt med sådan et lysthus. Har din mand selv bygget og støbt det? Hun lo lidt, inden hun svarede. Nej, det kan han ikke finde ud af. Søren Basse har lavet det for os. Det er Inges far. Han er dygtig med sine hænder, og vi kender ham jo så godt. Hans datter Inge og vores Jette legede altid sammen. Horsens, Kammas lejlighed, marts Kamma satte sig op i sengen med bankende hjerte. Hun stirrede ud i mørket. Hvad havde vækket hende? Åh, mobilen Hun famlede efter den på senge-bordet. Hallo sagde hun. Intet svar. Kun en svag susen. Kamma skulle til at afbryde, da hun hørte en fjern stemme. En spinkel


Ej, man kan da ikke bare sende fremmede folk en historie og så lade den ende så pludseligt :cuss:


Nej, jeg er også forarget! :sur: Hvad var det mon for en stemme, Kamma hørte, og hvad sagde den?!

Og var den en spinkel atlet, kanin, alien, hvem var det?
4
- Helgen og ordensstifter, prædikant og digter, dyreven og miljøforkæmper.
Brugeravatar
Frøken Himmelblå
Indlæg: 866
Tilmeldt: 20. dec 2015, 16:58
Kort karma: 79
Likede indlæg: 1941

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Frøken Himmelblå » 6. okt 2018, 08:19

achillaxedprune skrev:
Ado skrev:
achillaxedprune skrev:
Ado skrev:En kollegas totale fravær af viden om mad, råvarer og madlavning. Jo, roastbeef er fra en ko, ja, du steger bacon sprødt til smørrebrød, nej, du steger ikke fiskefileter i 10 gram smør, hvis de skal være gyldne og nej, 20 kuverter er ikke er uoverskuelig bestilling.
FFS! Hvordan fanden fik du overhovedet det job?


Er 10 gram smør for....lidt? :genert:

Hvis man steger panerede fiskefileter til smørrebrød, får man i hvert fald ikke gyldne fileter af 10 gram smør. Paneringen suger det til sig med det samme og så får man alt andet end gyldne nuancer.


Men 10 gram pr. fiskefilet er da rimelig meget... eller var det 10 gram til en hel pande? Haha... hvor meget smør skal bruges? :-p


:shock: altså man kan da kun komme til at bruge for lidt smør. Det er et vidunderprodukt.
0
Vir prudens non contra ventum mingit
Brugeravatar
paint
Indlæg: 7238
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 387
Likede indlæg: 16667

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf paint » 6. okt 2018, 08:23

"Riiiigeligt med smør" :slem:

Billede
0
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Prosperity74
Indlæg: 1218
Tilmeldt: 30. apr 2016, 17:08
Kort karma: 92
Likede indlæg: 1208

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Prosperity74 » 11. okt 2018, 06:43

Det ser jo fuldstændig latterligt ud :stoned:
https://ekstrabladet.dk/flash/udlandken ... op/7347731
2
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 15751
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3000
Likede indlæg: 19738

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Wizzze » 11. okt 2018, 06:57

Prosperity74 skrev:Det ser jo fuldstændig latterligt ud :stoned:
https://ekstrabladet.dk/flash/udlandken ... op/7347731


Sørgeligt, hun var jo køn, før hele det der blondine oppustning startede :whine:
Læger skulle virkelig kunne fratages deres licens for at medvirke til sådan noget der :cuss:
12
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 6262
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 671
Likede indlæg: 14384

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Sangius » 11. okt 2018, 07:10

Wizzze skrev:
Prosperity74 skrev:Det ser jo fuldstændig latterligt ud :stoned:
https://ekstrabladet.dk/flash/udlandken ... op/7347731


Sørgeligt, hun var jo køn, før hele det der blondine oppustning startede :whine:
Læger skulle virkelig kunne fratages deres licens for at medvirke til sådan noget der :cuss:


Apropro læger der ikke ikke burde have et licens:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund ... is/7239028

En mand får fjernet sin penis og brystvorter, fordi han ikke synes de passer ind i hans image. :wacko:
6
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 15751
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3000
Likede indlæg: 19738

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Wizzze » 11. okt 2018, 07:16

Prosperity74 skrev:Det ser jo fuldstændig latterligt ud :stoned:
https://ekstrabladet.dk/flash/udlandken ... op/7347731


Her er lidt af det samme, bare med "kropsudsmykning" :tie:
http://livsstil.tv2.dk/2018-10-09-som-2 ... sussi-igen
2
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 16769
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 926
Likede indlæg: 13252

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf dgd2007 » 11. okt 2018, 12:10

Prosperity74 skrev:Det ser jo fuldstændig latterligt ud :stoned:
https://ekstrabladet.dk/flash/udlandken ... op/7347731

"Jeg elsker min perfekte krop" :shock:
Det er der sikkert ikke så mange andre der gør. Men selvfølgelig, det groteske er vel altid lidt "spændende" for nogle. :gruble:
0
Brugeravatar
Ellin
Indlæg: 1147
Tilmeldt: 2. apr 2017, 20:30
Kort karma: 206
Geografisk sted: Den nordlige halvkugle
Likede indlæg: 3838

Re: WTF?! Moments where you go "what the f*ck"..

Indlægaf Ellin » 11. okt 2018, 12:56

Wizzze skrev:
Prosperity74 skrev:Det ser jo fuldstændig latterligt ud :stoned:
https://ekstrabladet.dk/flash/udlandken ... op/7347731


Her er lidt af det samme, bare med "kropsudsmykning" :tie:
http://livsstil.tv2.dk/2018-10-09-som-2 ... sussi-igen


Det jeg oplevede mest wtf i den artikel, var en 3-årig der ligger med en sutteflaske. :ninja:
4
Ud Mod hele verden
afsted ligemeget hvorhen
fri og let om hjertet
aldrig mere tilbage igen

Tilbage til "Generelt"