Debatten

Og på hvad/hvem?


Jeg har altid været virkelig intolerant overfor kræsenhed, jeg kunne simpelthen ikke rumme at andre ikke havde de samme smagsoplevelser som jeg, og som altædende madøre, med god smag selvsagt , så synes jeg altså det var noget fjolleri.
De mange tråde om emnet har gjort mig mindre snævertsynet - og det er jeg sikker på at min ene unge en dag vil takke jer for

Og så er jeg blevet uendeligt mere kildekritisk og analytisk af at snylte på jeres begavelse

Jeg er blevet opmærksom på at man ikke skal kommentere på mennesker der vejer for lidt, hvilket jeg aldrig havde skænket en tanke før.

Og så har jeg fået øjnene op for alt det med victim blaming og slut shaming. Ikke at jeg tror jeg rendte rundt og gjorde den slags før, men det står klarere i min opmærksomhed nu og jeg får selv øje på det nu ude i verden.

Min indelukkethed og trang til alenetid har jeg altid selv opfattet som meget unormal (og har også altid fået det at vide), men det har jeg da helt sikkert ændret syn på efter jeg har fundet ud af at sådan nogen er vi en del af

Til gengæld kommer jeg aldrig til at ændre syn på brunsvigeren, den er stadig uspiselig hvis man putter flødeskum på.

Dirtylittledevil skrev:Til gengæld kommer jeg aldrig til at ændre syn på brunsvigeren, den er stadig uspiselig hvis man putter flødeskum på.

Enig.
Eller creme.

FruDulle skrev:

Sophies-mor skrev:

Dirtylittledevil skrev:Til gengæld kommer jeg aldrig til at ændre syn på brunsvigeren, den er stadig uspiselig hvis man putter flødeskum på.

Enig.
Eller creme.

Hep

Enig!

Jeg er blevet meget mere tolerant over for manglende evne til at stave. Jeg ser det stadig hver gang, men jeg er blevet langt mere tilgivende. Kan godt lige jer alligevel jo

I den tungere ende: Jeg har faktisk for nylig ændret lidt syn på juridisk abort. Jeg var 100 % for, inden jeg læste gode argumenter fra flere af jer. Pokkers.

Nå ja - og at der ikke er noget man ikke kan eller ikke må tale om. Det er så vigtigt. Mine real life relationer har virkelig gavnet af alle de tabuer jeg har fået nedbrudt.

Jeg er nok blevet mere åben overfor mennesker, som jeg ellers umiddelbart eller ved første øjesyn intet har tilfælles med. Jeg har nok mere fundet ud af at selv mennesker som har en helt anden livsanskuelse end jeg også kan være meget behageligt selskab og nogen man kan hygge sig sammen med.

Hvor jeg nok pre-debatten mere holdt mig til folk, der var mere ens mig hvis man kan sige det sådan. Det er nok lidt kluntet kommunikeret. Men jeg ved ikke hvordan jeg ellers lige skal forklare det

Lækre Arne skrev:Nå ja - og at der ikke er noget man ikke kan eller ikke må tale om. Det er så vigtigt. Mine real life relationer har virkelig gavnet af alle de tabuer jeg har fået nedbrudt.

Ja, den er jeg med på! Det ville nok på mange måder have gjort livet lettere for mig i mine yngre dage...

Dirtylittledevil skrev:
Og så har jeg fået øjnene op for alt det med victim blaming og slut shaming. Ikke at jeg tror jeg rendte rundt og gjorde den slags før, men det står klarere i min opmærksomhed nu og jeg får selv øje på det nu ude i verden.

Også her - og jeg er også blevet meget mere opmærksom på de sociale konstruktioner, der i det hele taget spiller ind i forhold til forventninger til kønnene. Og egentlig blevet meget mere feministisk af at lytte til en masse kloge mennesker på debatten.

Jeg har lært, at visse ikke har fattet, at brunsviger uden flødeskum er uspiseligt.

Verdenen er blevet mere kompliceret af, at jeg herigennem modtager input fra mennesker, som jeg nok aldrig ville være kommet til at tale med IRL.
Interessant , faktisk

Jeg kan egentlig ikke lige komme på noget, jeg har ændret syn på lige på stående fod, men jeg husker tydeligt, hvor meget jeg lærte omkring fødsel og efterforløb den første gang, jeg ventede mig.

Til gengæld gjorde børneforummet på den anden debat mig til en enormt usikker førstegangsmor, som ubevidst var medvirkende til mit stressnedbrud (i kombination med mange andre ting, dog). Men det gjorde mig samtidig også mere sikker på mig selv og min måde at være mor på, da jeg først fik tilliden til mig selv tilbage. I dag ryster jeg lidt på hovedet af det. Øv at være så letpåvirkelig.

Men jeg har også lært rigtig mange ting af at følge med i diskussioner (oftest uden at blande mig), og det er ret fedt, synes jeg

Debatten har overordnet set gjort mit syn på verden og mennesker mere nuanceret. Som I også nævner, stifter man/jeg herinde bekendtskab med så mange forskellige sociale lag, holdninger, følelser og mennesker. Jeg er helt sikkert blevet rigere på indsigt og empati.

Konkret har jeg nok ændret syn på juridisk abort/juridisk ansvarsfralæggelse. Jeg hælder ikke længere til at være pro, omend jeg stadigvæk synes ufrivillige fædres vilkår er for dårlige.

... og så er jeg nok også blevet lidt mere feministisk med Debattens hjælp.

Hæh, jeg har også ændret syn på juridisk abort. Jeg havde ikke nogen stålfast holdning inden, for jeg vidste godt, at jeg ikke havde tænkt ordentlig over det, men jeg vendte fra pro til non.

Jeg har lært utrolig mange ting om mennesker.
Det er lidt sjovt, at de mennesker jeg altid har fundet dødirriterende, de er stadig irriterende, men nu har jeg større empiri at hænge det op på
Men jeg har lært at holde af mange flere slags mennesker end jeg gjorde før.

Og så er mit sprog og min skrift blevet dårligere og jeg bliver ofte i tvivl om hvordan et ord staves eller om jeg har helt styr på termerne. Hvilke jeg ikke har. Det var aldrig noget problem før i tiden, men da jeg lærer næsten udlukkende visuelt, så har det vist sig at være svært for mig at holde stand.