Indlægaf Chatsy » 21. maj 2018, 18:56
Den her problematik har jeg vist nævnt herinde engang før, men;
Man er fanme en skarn, når man ikke under mig den luksus at invitere mig personligt til noget, men i stedet inviterer mine forældre og forventer eller beder dem om at invitere mig med. Jeg har boet hjemmefra i over 11 år, jeg bor snart i eget hus og fylder snart 30 år. Så skal man sgu da ikke invitere mig som om jeg stadig er en del af mine forældres husstand?! Hvad fanden bilder man sig ind?
Irritationen er lige vældet op, fordi en veninde af familien kom til min mor for nylig og spurgte om jeg mon bevidst undgik hende, fordi jeg ikke har været med til de middage, hun har arrangeret. Det kunne min mor ikke rigtig svare på - hvilket bringer mig til en anden ting - spørg dog mig i stedet for min mor?! Jeg er en chat-besked på facebook væk, det kan da ikke være så svært. Det er jo ellers nemt nok at smide alverdens platheder op på min tidslinje, som vedkommende ellers gør i stor stil.
Middagene har jeg jo teknisk set ikke været inviteret til. Det er kun, når jeg lige snakkede med min mor over telefonen at hun lige nævner "Nå ja, XX har inviteret til noget frokost på søndag. Skal jeg sige, at du også kommer?". Jeg kan jo kun svare "Pas, jeg har ikke modtaget nogen invitation". Og så tror vedkommende, at JEG undgår HENDE? Grib dog i egen barm, båtnakke.
Min mor har ikke skænket den detalje en tanke - at det faktisk er tarveligt ikke at invitere mig personligt, men bare forventer jeg bliver inviteret via hende. Resten af familien gør ellers samme stunt, når de holder noget. Jeg har til gode at modtage en personlig invitation, det har altid været som påhæng til mine forældre og brødre (som stadig bor hjemme, selvom den del snart ændrer sig). Da min fætters døtre skulle døbes blev jeg teknisk set ikke inviteret, der skrev de bare et kort til min øvrige familie og skrev mit navn med i der - så kunne min mor gribe knoglen og fortælle mig, at jeg var inviteret. Dengang boede jeg endda knap tre timer væk. Men nej da, lad endelig min mor gøre arbejdet og invitere mig færdig.
Men Mutti har lovet ikke at viderebringe invitationer til mig længere, så hvis folk vil mig noget, skal de selv kontakte mig. Sikke stille der nok bliver fra den side så.
6
