DD_81 skrev:De er bare misundelige
jeg har dresseret mine børn, - dels sørget for at de har en far der er A-menneske, og ellers sørget for at de ved hvordan man tænder for tv, samt lært dem selv at finde morgenmad
For nej jeg står heller ikke op før 8.30 i weekends, med mindre det er tvingende nødvendigt, gider IKKE, vil ha lov til at sove og vågne stille og rolig.
Ud over børnene er veldresserede og kan selv, så har jeg heldigvis også formået at introducere dem til livets herligheder som B-menneske, allermest den yngste. Han sover altså gerne i arm til først på formiddagen, særligt om vinteren når det er mørkt, sidste år i juleferien var der flere dage hvor han var sidste mand oppe ved 10. tiden
Og den 5 årige kan også sove ok. længe.
Mine svigerforældre er også A-mennesker, og er aldrig blevet øffet af for at have behov for at sove længe, og gør det gerne når vi er ved dem, eller de ved os. De er tit så søde at de har gemt morgenmad til mig, hvis ikke endda smurt et par boller
Det tror jeg virkelig ikke (at de er misundelige). De (især svigerfar) kan bare ikke forstå, hvordan man kan nyde livet, hvis ikke man har ordnet have og været ude på en lang, rask travetur i stiv modvind inden kl. 10 en lørdag formiddag.
Men det med at have lov til at vågne stille og roligt er faktisk nok kerneproblemet. For jeg vågner altid når resten af huset gør, fordi jeg sover let. Jeg gider bare ikke løbe ud på badeværelset og gøre mig præsentabel, bare for at jeg kan sidde og være social med svigerne fra kl. 8.30. Og nu hvor jeg kun ser min kæreste i weekenderne, så er det faktisk nærmest et tvingende fysisk behov, at vi kan ligge og kramme i lidt tid om morgenen.
Nå. Og så skal jeg nok stoppe.
Men ahh, det lettede!
