Hold nu kæft!!!

[2SHY]

De fleste af os har nok oplevet det. Du sidder i toget og vil bare sidde og læse i fred, sove eller lytte til musik. Men ak... Overfor dig eller ved siden af dig sidder der en fremmed, der bliver ved med at ville snakke med dig uanset hvor meget og hvordan du indikerer at du gerne vil være i fred.

Eller også har du en kollega der heller ingen situationsfoenemmelse har og hele tiden knævrer selvom der er vildt travlt og vedkommende stopper ikke... Heller ikke selvom du holder op med at svare eller endda tager høreværn på.

Jeg sad selv i går til et kommunalt tilbud til sygemeldte, hvor vi skal sidde og skrive i en alenlang rehabiliteringsplan og var i den her situation. Det er en tør opgave bl.a. fordi man skal have styr på en masse datoer i forhold til sygemeldinger, ledighedsperioder, ansættelser mm helt tilbage fra folkeskolen og frem til i dag. Jeg har fået lov at sidde i et mindre lokale med plads til 4 personer så der er ro til at koncentrere sig. Eller det var i hvert fald meningen. For der sad en anden person som for det første hele tiden og sukkede og pustede og stønnede som om det voldte mange frustrationer. Så bad han om hjælp til noget med at kopiere, hvilket jeg hjalp med. Og så knævrer han ellers nonstop i en times tid, hvor jeg bare rigtig gerne ville have haft fred, så jeg kunne komme så langt som muligt med opgaven. Og det er på trods af at jeg sad med høretelefoner i og et af vilkårene for at sidde i lokalet er at der er mere ro.

Jeg er skide dårlig til at sige fra og det irriterer mig. For inden i hører jeg mig selv nærmest skrige "Så hold dog kæft!". Jeg ved det har været oppe og vende før, men jeg kan ikke huske hvor det blev af.

Så her er en mulighed for at lufte dine "hold nu kæft!" øjeblikke og måske tips til at håndtere dem

[Mulan]

Min mor. Som har ADHD. Fåårk hun kan fylde lydmæssigt. Alt bliver kommenteret. ALT skal have et kommentatorspor.. Hun læser skilte op, hvis jeg kører med hende. hun kan finde på at at småsynge "tralalulalej og dumdidum" <-- det er lydret som hun smånynner det. Jeg plejer at sige "Nu fylder du ret meget mor", når hjelmen er ved at være liiige spændt nok. Men nøøøj, hvor kan jeg have lyst til at råwe "HOLD.NU.KÆFT" bare i to minutter.

[Velvet-Goldmine]

Jeg har en kollega der ikke bare lider af totalt tavshedsangst men også en udtalt mangel på fokus i hans ytringer, så hans mund kører kontinuerligt.
Det er selvsagt ikke udelukkende guldkorn der kommer i denne konstante strøm, og han er absolut heller ikke modtagelig for subtile hints såsom at undlade at svare, kigge intenst ind i skærmen osv. men nu er jeg heller ikke den konfliktsky type, og kan også formulere det både høfligt og bestemt, så jeg siger bare venligt at jeg for det første er i gang med noget opmærksomhedskrævende, at kontinuerlig snak vil medføre at jeg decideret lukker ned, og hvis han har noget vigtigt at informere om, må han lige vende essensen i hovedet og så fremkomme med det væsentlige, i korte træk, som jeg skal tage stilling til. Hvis ikke dette er fremgangsmåden, har han totalt tabt mig, og jeg hører intet.
Så smågriner han lidt fjoget og siger at jeg da også har ret, og så er der ro (indtil vi lige må gentage seancen dagen efter eller senere på dagen) - det fungerer glimrende.

[2SHY]

Jeg var engang på kursus med en jeg havde gået på hold med. Og hun kunne bare ikke holde kæft i bare 30 sekunder! Heller ikke om hendes liv afhang af det tror jeg hun ville kunne holde kæft! Og som bonus spillede hun Michael Jackson HØJT mens hun skrålede med! Jeg var mentalt ved at dø. Når jeg har fået puttet så meget info i hovedet som man får på et kursus, så er jeg mættet og har brug for ro bagefter. Ro som i at ingen skal tale til mig, jeg skal ikke høre musik der skal bare være stilhed så man kan høre en knappenål falde til jorden.

Behøver jeg at sige det var en meget meget lang tur fra Aarhus til Aalborg? 2 dage i træk i øvrigt

[Velvet-Goldmine]

Måske skulle du øve dig i at sige fra på en ordentlig måde, i stedet for at få stress og dø af indebrændthed? Jeg ved at det kan være svært at overkomme, men min erfaring er at hvis man stille og roligt beder folk om at dæmpe sig lidt og gerne lige fortæller hvorfor, så gør folk også en insats for det - især hvis det er nogen man kender.
Hvis de protesterer (de ganske få gange jeg har oplevet dét), gentager jeg bare roligt at jeg virkelig har brug for noget ro, og det får altså dem til at fremstå som nogle idioter hvis de insisterer på at snakke eller synge videre, så som regel vil de alligevel stoppe (også selv om de så virker småfornærmede, men det handler om dem selv, og ikke mig/dig).

[Muuh]

Min mor. Som har ADHD. Fåårk hun kan fylde lydmæssigt. Alt bliver kommenteret. ALT skal have et kommentatorspor.. Hun læser skilte op, hvis jeg kører med hende. hun kan finde på at at småsynge "tralalulalej og dumdidum" <-- det er lydret som hun smånynner det. Jeg plejer at sige "Nu fylder du ret meget mor", når hjelmen er ved at være liiige spændt nok. Men nøøøj, hvor kan jeg have lyst til at råwe "HOLD.NU.KÆFT" bare i to minutter.

Det lyder som min søn
Nogen gange har jeg virkelig lyst til at sige, kan du ikke lige være stille bare 5 min, han snakker uafbrudt eller også småsynger/siger han en masse lyde. Samtidig føler jeg mig som en dårlig mor, for ved jo godt det skyldes hans ADHD og at han siger alle de der lyde uden overhovedet at tænke over det og bestemt ikke for at genere. Men for helvede sådan en eftermiddag, efter en lang hård dag, hvor man bare har brug for lidt ro, så fylder det bare ekstremt meget

Det sjove er, at når der så er helt stille herhjemme, så savner jeg lidt alle hans små lyde

[2SHY]

Måske skulle du øve dig i at sige fra på en ordentlig måde, i stedet for at få stress og dø af indebrændthed? Jeg ved at det kan være svært at overkomme, men min erfaring er at hvis man stille og roligt beder folk om at dæmpe sig lidt og gerne lige fortæller hvorfor, så gør folk også en insats for det - især hvis det er nogen man kender.
Hvis de protesterer (de ganske få gange jeg har oplevet dét), gentager jeg bare roligt at jeg virkelig har brug for noget ro, og det får altså dem til at fremstå som nogle idioter hvis de insisterer på at snakke eller synge videre, så som regel vil de alligevel stoppe (også selv om de så virker småfornærmede, men det handler om dem selv, og ikke mig/dig).

Lige hende min tidligere studiekammerat fik jeg sagt lidt til fordi hun overfor nogle medkursister kommenterede på min tavshed på vej hjem, hvor jeg forklarede at jeg er skide træt når jeg har været på kursus en hel dag og at jeg havde fået et indtryk af at hun måtte være bange for stilheden, siden hun hele tiden snakker. Det sagde hun sjovt nok ikke noget til

[Juki]

Tør hoste kan jeg ikke med! Det er virkelig som negle på en tavle for mig.

Sådan en hosten og hakken, og man kan høre der ikke kommer noget op eller at det hjælper i lang tid af gangen

[Mulan]

Min mor. Som har ADHD. Fåårk hun kan fylde lydmæssigt. Alt bliver kommenteret. ALT skal have et kommentatorspor.. Hun læser skilte op, hvis jeg kører med hende. hun kan finde på at at småsynge "tralalulalej og dumdidum" <-- det er lydret som hun smånynner det. Jeg plejer at sige "Nu fylder du ret meget mor", når hjelmen er ved at være liiige spændt nok. Men nøøøj, hvor kan jeg have lyst til at råwe "HOLD.NU.KÆFT" bare i to minutter.

Det lyder som min søn
Nogen gange har jeg virkelig lyst til at sige, kan du ikke lige være stille bare 5 min, han snakker uafbrudt eller også småsynger/siger han en masse lyde. Samtidig føler jeg mig som en dårlig mor, for ved jo godt det skyldes hans ADHD og at han siger alle de der lyde uden overhovedet at tænke over det og bestemt ikke for at genere. Men for helvede sådan en eftermiddag, efter en lang hård dag, hvor man bare har brug for lidt ro, så fylder det bare ekstremt meget

Det sjove er, at når der så er helt stille herhjemme, så savner jeg lidt alle hans små lyde

Jeg bliver også ked af at jeg bliver så irriteret og kortfattet med hende, men man må altså godt være menneske - også selvom man er mor.

[Madam Pomfrey]

Min mor. Som har ADHD. Fåårk hun kan fylde lydmæssigt. Alt bliver kommenteret. ALT skal have et kommentatorspor.. Hun læser skilte op, hvis jeg kører med hende. hun kan finde på at at småsynge "tralalulalej og dumdidum" <-- det er lydret som hun smånynner det. Jeg plejer at sige "Nu fylder du ret meget mor", når hjelmen er ved at være liiige spændt nok. Men nøøøj, hvor kan jeg have lyst til at råwe "HOLD.NU.KÆFT" bare i to minutter.

Det lyder som min søn
Nogen gange har jeg virkelig lyst til at sige, kan du ikke lige være stille bare 5 min, han snakker uafbrudt eller også småsynger/siger han en masse lyde. Samtidig føler jeg mig som en dårlig mor, for ved jo godt det skyldes hans ADHD og at han siger alle de der lyde uden overhovedet at tænke over det og bestemt ikke for at genere. Men for helvede sådan en eftermiddag, efter en lang hård dag, hvor man bare har brug for lidt ro, så fylder det bare ekstremt meget

Det sjove er, at når der så er helt stille herhjemme, så savner jeg lidt alle hans små lyde

vores nr. 2 havde en mangeårig periode hvor der hele tiden og al tid kom lyde ud af ham.
Det er dybt anstrengende at skulle forholde sig til alt den baggrundsstøj hele tiden, - jeg afhjalp det delvis ved at stoppe tyggegummi i kæften på ham, - og jævnligt fortælle ham at han lavede lyde, og indimellem at bede ham holde kæft.
Men hold da op vi har haft konflikter på det grundlag - fordi han følte sig enormt forurettet pga. han blev bedt om at stoppe lydene.

Sjovt er at han faktisk selv bliver enormt irriteret hvis småbrødrene laver samme form for lyde.
Han gør det stadig indimellem, men slet ikke så udpræget som han har gjort det.

Ellers kender jeg heldigvis ikke til at være generet af støjspredere.
jeg havde en kollega der meget ofte sang, eller fløjtede, men han var god til det, så det var bare hyggelig baggrundsstøj, ikke noget der krævede at jeg forholdt mig til det.

Eller jo, jeg tænker altid "hold nu kæft/op" når jeg møder folk der går rundt med mobiler og andre devices, der i ret høj volume delagtiggører hele omverdenen i deres egen musiske præferancer. Så tag dog for helvede nogle høretelefoner på.
Jeg bliver enormt forstyrret af det der brud-stykke musik. Og jeg bliver endnu mere irriteret over egoismen, at man tænker det er helt fint og fjong at støjsprede på den måde.

[Akehurst2]

Jeg kan mærke, at jeg med årene er blevet mindre og mindre tolerant over for lyd. Sætter virkelig meget pris på stilhed eller i hvert flad nogenlunde ro og fred.

Især på kontoret kan jeg blive helt bims. Sidder i storrum og her er så mange mennesker og telefoner og snak. Tænker meget jævnligt "så hold dog kæft" og især "så skru dog for helvede ned for stemmen!"

Taler folk i det hele taget ikke meget højt alle vegne? Eller er det bare mig?

[lulu-p]

Jeg sidder heldigvis på kontor med medarbejdere som også sætter pris på arbejdsro. Vi småsnakker selvfølgelig og har det hyggeligt, men som udgangspunkt er der ro. Hvis man tager høretelefoner på signalerer det "Jeg skal sidde i fred" og det respekteres.

Men det er sørme forskelligt fra kontor til kontor. På mit nabokonto..som vi kan høre pga skydedøre snakker de rigtig meget..og højt. Jeg tænker tit, hvornår de får lavet deres ting. Men jeg ud fra at de alle fint kan arbejde i larm. Jeg ville ikke få lavet særlig meget..og nogen gange snakker de så meget og højt, at det generer mig på nabokontoret

[2SHY]

Jeg kan mærke, at jeg med årene er blevet mindre og mindre tolerant over for lyd. Sætter virkelig meget pris på stilhed eller i hvert flad nogenlunde ro og fred.

Især på kontoret kan jeg blive helt bims. Sidder i storrum og her er så mange mennesker og telefoner og snak. Tænker meget jævnligt "så hold dog kæft" og især "så skru dog for helvede ned for stemmen!"

Taler folk i det hele taget ikke meget højt alle vegne? Eller er det bare mig?

Storrumskontorer er altså også noget af det værste. Et af det steder jeg har arbejdet var det aldrig rigtig godt. Når alle ringede og lavede aftaler med borgere, så var det ulideligt og man kunne intet høre af hvad vedkommende man selv talte i telefon med sagde. Når der så var stille og alle sad og dokumenterede, så kunne jeg ikke få sig til at ringe, fordi jeg ikke ville forstyrre ved at larme

Der er så meget uro sådan nogle steder. Jeg forsøger at undgå at lytte til andres samtaler men det er svært at undgå i det lange løb

[ina]

Jeg er lidt lydsart.. En fra min studiegruppe taster enormt højt på tasterne. Og gnasker gulerødder hele tiden. Og klaprer tænder og bider negle. Hun er sød og dejlig, og jeg siger aldrig noget, men argh..

Derudover er der virkelig meget snak i vores undervisning. Det er flere der gør det og altid de samme. De hvisker ikke, snakker bare lavt og det er virkelig forstyrrende! Jeg er så den der irriterende type, som tysser, eller fx - som i dag - højt beder underviseren om at snakke højere, fordi det er svært at høre noget, når der er så meget larm. Det får dem som regel til at tie stille lidt.

[Akehurst2]

Derudover er der virkelig meget snak i vores undervisning. Det er flere der gør det og altid de samme. De hvisker ikke, snakker bare lavt og det er virkelig forstyrrende! Jeg er så den der irriterende type, som tysser, eller fx - som i dag - højt beder underviseren om at snakke højere, fordi det er svært at høre noget, når der er så meget larm. Det får dem som regel til at tie stille lidt.

Da jeg selv underviste var der nultolerance over for snak i mine timer. Jeg ville under omstændigheder bruge energi og stemme på at skulle overdøve nogen, der snakkede, og det distraherede mig.

Så første gang nogen snakkede på et af mine hold, stoppede jeg undervisningen og meddelte, at jeg ikke ville have, at de talte, når jeg talte og at jeg derfor stoppe med at tale, når de snakkede. Det gav kæmpe selvjustits på holdet, for dem, der kunne holde kæft blev sure på dem, der ikke kunne, og så tog de sig af det - uden at jeg behøvede at gøre andet end at være konsekvent.