Tak er kun et fattigt ord...

[decibell]

og alligevel er der så mange, der aldrig siger det.

Lidt inspireret af et svar i en tråd om at give en flaske vin til en sælger som tak for at gøre køber en tjeneste, kom jeg til at tænke på, hvor mange gange i hverdagen jeg oplever, at fok bare ikke siger tak, selv om det var det mindste, de burde gøre. Det er mange forskellige situationer, og det kan være store som små ting, så det kan ikke bortforklares med at være pga. omstændighederne. Et lille eksempel er buschaufføren, der stopper bussen igen få meter efter for lige at samle en tilløbende op. Han havde ikke behøvet det (og kan vist i nogle tilfælde få en bøde for det?), men det får ikke den tilløbende til at sige tak. Det er ofte, som om de forventer sådan en opførsel fra andre, at det er deres ret at få de "tjenester".

Hvorfor er "vi" blevet sådan et utaknemmeligt folkefærd? Ja, jeg generaliserer lidt her med brugen af ordet "folkefærd", men jeg oplever det faktisk i stigende grad, så det er en udvikling, der tager til. Det kan måske godt lyde som at pudse glorien, men jeg opdragede min datter til at sige tak/ja tak/nej tak, hvis nogen gjorde noget/tilbød at gøre noget for hende, eller hvis de bare gjorde det, som fx at holde døren, række hende noget osv. Selvfølgelig med plads til visse undtagelser, da det nok ikke er alting, man skal være taknemmelig for at få tilbudt. Og det sidder på rygraden nu stort set, så jeg har en lille tese om, at det lige så meget handler om opdragelse, eller mangel på samme, som det handler om decideret utaknemmelighed. Men hvis det er den største årsag, hvorfor er mange kommet væk fra at opdrage børnene til høflighed?

Hvad mener du, og har du også lagt mærke til, at mange ikke siger tak?

[Dirtylittledevil]

De tilfælde jeg har oplevet, der er det nærmeste jeg er kommet på en forklaring den at de føler sig berettiget til det. De føler at den situation de nu er i, gør at det er naturligt at de skal have XYZ som jeg giver, det er ikke noget de bør takke for oven i.
Det er ikke blevet sagt lige ud, så det er kun min fortolkning.

Seneste oplevelse er ganske få uger gammel. En ældre herre svarer på min annonce om noget han kan komme her og hente ganske gratis, og som nok i alt vil spare ham for et par tusinde kroner, hvis han skulle købe det i stedet.
Det fylder meget, han kommer i flere omgange, vi snakker hver gang, han har ikke vist nogen form for taknemmelighed.

Det er egentlig okay, jeg har efterhånden vænnet mig til det.
Men jeg må indrømme jeg fik en ret stram mund (for at der ikke skulle flyve grimme ord ud af den) sidst han var her. For han havde fået øje på noget andet jeg havde stående. Det ville han også gerne have, men jeg havde ærlig talt ikke lyst til at forære det væk, så jeg foreslog en næsten symbolsk pris på 100 kr (og jeg ved det sælges for 2-300 kr brugt i DBA).

Til dét måtte jeg så lytte til en lang violinkoncert og hans modargument som var "Jamen jeg er jo pensionist" som om det på en eller anden måde betyder at så er jeg forpligtet til at bortgive alt hvad jeg har til ham fordi det er ikke nok at jeg knokler for at forsørge mine egne børn og holde hus osv kørende, nej jeg bør også give mine ting væk gratis til random pensionister. Uden at få et tak for det.

[Myresluger]

Jeg er enig.. Det er så almindeligt ikke at sige tak hvis en lige venter et øjeblik for at holde døren for en der kommer lidt efter.

Da mine børn var små blev de beskrevet som de mest høflige børn ever. Nok fordi deres mor er hysterisk med at man skal sige tak når man får noget etc. Det irriterer mig når både børn og voksne får en gave og de ikke engang siger tak!

[decibell]

De tilfælde jeg har oplevet, der er det nærmeste jeg er kommet på en forklaring den at de føler sig berettiget til det. De føler at den situation de nu er i, gør at det er naturligt at de skal have XYZ som jeg giver, det er ikke noget de bør takke for oven i.
Det er ikke blevet sagt lige ud, så det er kun min fortolkning.

Seneste oplevelse er ganske få uger gammel. En ældre herre svarer på min annonce om noget han kan komme her og hente ganske gratis, og som nok i alt vil spare ham for et par tusinde kroner, hvis han skulle købe det i stedet.
Det fylder meget, han kommer i flere omgange, vi snakker hver gang, han har ikke vist nogen form for taknemmelighed.

Det er egentlig okay, jeg har efterhånden vænnet mig til det.
Men jeg må indrømme jeg fik en ret stram mund (for at der ikke skulle flyve grimme ord ud af den) sidst han var her. For han havde fået øje på noget andet jeg havde stående. Det ville han også gerne have, men jeg havde ærlig talt ikke lyst til at forære det væk, så jeg foreslog en næsten symbolsk pris på 100 kr (og jeg ved det sælges for 2-300 kr brugt i DBA).

Til dét måtte jeg så lytte til en lang violinkoncert og hans modargument som var "Jamen jeg er jo pensionist" som om det på en eller anden måde betyder at så er jeg forpligtet til at bortgive alt hvad jeg har til ham fordi det er ikke nok at jeg knokler for at forsørge mine egne børn og holde hus osv kørende, nej jeg bør også give mine ting væk gratis til random pensionister. Uden at få et tak for det.

Jeg ville få lyst til at ikke at sælge.

[kidkomb]

Jeg synes faktisk det er blevet bedre end det var for 10 år siden.
Men jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor folk ikke siger tak.
Det giver jo ingen mening. Man bliver også altid behandlet bedre, når man er høflig og møder man folk igen, så bliver man sørme behandlet godt igen. Fordi man selv behandler dem godt.

[decibell]

Jeg er enig.. Det er så almindeligt ikke at sige tak hvis en lige venter et øjeblik for at holde døren for en der kommer lidt efter.

Da mine børn var små blev de beskrevet som de mest høflige børn ever. Nok fordi deres mor er hysterisk med at man skal sige tak når man får noget etc. Det irriterer mig når både børn og voksne får en gave og de ikke engang siger tak!

Uh, den sidste er bare klassisk. Sådan er nogen i min familie. Mest de unge. De skal direkte mindes om det af forældrene, at de skal huske at sige tak for gaven, men alligevel smutter det ret ofte for min nevø. Min mor bad mig fx om at overføre 500 kr. til ham i gave, og jeg skriver en sms om, at pengene er overført. Hans svar var et thumbs up-tegn og en glad smiley. Og min mor fik denne gang ingen tak, hvor han de andre gange i det mindste har svaret, men bare flere dage senere.

[Mangoness]

Jeg har aldrig været god til at sige tak som barn og teenager. Men da jeg fik et fritidsjob i butik, så begyndte jeg at huske mig selv på at sige tak (det går jo ikke at være dobbeltmoralsk, når man gerne vil have, at andre siger tak til en, når man hjælper dem - også selvom det er ens job )

Så nu er jeg ret god til at huske det, men der kommer stadig nogle svipsede engang imellem (så nogle gange får folk et lidt forsinket tak )

[Dirtylittledevil]

Jeg ville få lyst til at ikke at sælge.

Ja helt enig. Jeg blev også irritabel over ham. Og så ikke nok med det, men så ville jeg slippe væk fra hans klagesang, og undskyldte mig med at jeg havde en kage i ovnen, hvorefter han kiggede ned på min mave, og det hele blev så sært og akavet at jeg nu bagefter må grine af det

[decibell]

Jeg ville få lyst til at ikke at sælge.

Ja helt enig. Jeg blev også irritabel over ham. Og så ikke nok med det, men så ville jeg slippe væk fra hans klagesang, og undskyldte mig med at jeg havde en kage i ovnen, hvorefter han kiggede ned på min mave, og det hele blev så sært og akavet at jeg nu bagefter må grine af det

Ej, han må have været en af de ældre mennesker, der mister deres filter for pli og god opførsel, jo ældre de bliver, eller også holder de bare op med at lade som om, de har et, fordi de ikke længere føler sig forpligtede til at opføre sig ordentligt.

[decibell]

Jeg synes faktisk det er blevet bedre end det var for 10 år siden.
Men jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor folk ikke siger tak.
Det giver jo ingen mening. Man bliver også altid behandlet bedre, når man er høflig og møder man folk igen, så bliver man sørme behandlet godt igen. Fordi man selv behandler dem godt.

Lige præcis, det giver ingen mening at lade være. Medmindre de er totalt uvidende om effekten af deres opførsel. Det kræver trods alt, at de er bevidste om det, før de kan reagere på det.

[decibell]

Jeg har aldrig været god til at sige tak som barn og teenager. Men da jeg fik et fritidsjob i butik, så begyndte jeg at huske mig selv på at sige tak (det går jo ikke at være dobbeltmoralsk, når man gerne vil have, at andre siger tak til en, når man hjælper dem - også selvom det er ens job )

Så nu er jeg ret god til at huske det, men der kommer stadig nogle svipsede engang imellem (så nogle gange får folk et lidt forsinket tak )

Det er så her, man siger: Bedre sent, end aldrig.

[Muspel]

Jeg er åbenbart af den gammeldags slags, der siger tak for turen i busser og taxa, tak for hjælpen til alle kollegaer, tak når folk holder en dør, og 'tak for en god time' til mine elever.

Grundlæggende fordi jeg synes, dem jeg takker fortjener det. Men også fordi jeg tænker, det har en afsmittende effekt på 'pay it forward' måden.

[Lurende Peber]

Jeg siger tak tit. Fordi jeg finder det passende. Opdrage på andre er opgivet.

Men fænomenet er ikke nyt.
Da jeg var barn der i sidste årtusinde, kørte der også en gammel joke om mangel på høflighed i København:
En dame stiger ind i en sporvogn, og en mand rejser sig for at tilbyde hende sin plads.
Hun besvimer af overraskelse.
Da hun kommer til sig selv, fremstammer hun et "tak"
Så besvimer manden.

[decibell]

Jeg siger tak tit. Fordi jeg finder det passende. Opdrage på andre er opgivet.

Men fænomenet er ikke nyt.
Da jeg var barn der i sidste årtusinde, kørte der også en gammel joke om mangel på høflighed i København:
En dame stiger ind i en sporvogn, og en mand rejser sig for at tilbyde hende sin plads.
Hun besvimer af overraskelse.
Da hun kommer til sig selv, fremstammer hun et "tak"
Så besvimer manden.

Den holder stadig i dette årtusinde.

[decibell]

Jeg er åbenbart af den gammeldags slags, der siger tak for turen i busser og taxa, tak for hjælpen til alle kollegaer, tak når folk holder en dør, og 'tak for en god time' til mine elever.

Grundlæggende fordi jeg synes, dem jeg takker fortjener det. Men også fordi jeg tænker, det har en afsmittende effekt på 'pay it forward' måden.

Ja, det smitter både med god og dårlig opførsel, og så foretrækker jeg altså den gode variant.

Når vi går hjem fra arbejdet, siger vi "Tak for i dag". For et lille års tid siden blev vi lagt sammen med en anden afdeling, og i starten gloede de en smule, når jeg og mine kolleger sagde det. Men nu siger de det faktisk selv. Og når vi siger det, siger de "selv tak.".