Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
Mener du altid at forældrene har del i grunden til deres børns elendighed?
Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
LadyFox skrev:Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
Mener du altid at forældrene har del i grunden til deres børns elendighed?
Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
Mener du altid at forældrene har del i grunden til deres børns elendighed?
Ikke altid, men meget meget ofte. Der findes familier, hvor der har været tale om en rigtig god opvækst, og barnet så får problemer, så naturligvis er det ikke 100% forældrene. Der er, som nævnt, miljø, traumer osv.. Men der er i 90% af tilfælde - efter min mening - tale om en eller anden form for mangel i forældrenes opdragelse/omsorg, som har givet en stor sårbarhed hos barnet.
LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
Mener du altid at forældrene har del i grunden til deres børns elendighed?
Ikke altid, men meget meget ofte. Der findes familier, hvor der har været tale om en rigtig god opvækst, og barnet så får problemer, så naturligvis er det ikke 100% forældrene. Der er, som nævnt, miljø, traumer osv.. Men der er i 90% af tilfælde - efter min mening - tale om en eller anden form for mangel i forældrenes opdragelse/omsorg, som har givet en stor sårbarhed hos barnet.
Men hvad skal der så til hvis man gerne vil forbygge at ens barn vokser op og rodder sig ind i noget lort?
Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
Mener du altid at forældrene har del i grunden til deres børns elendighed?
Ikke altid, men meget meget ofte. Der findes familier, hvor der har været tale om en rigtig god opvækst, og barnet så får problemer, så naturligvis er det ikke 100% forældrene. Der er, som nævnt, miljø, traumer osv.. Men der er i 90% af tilfælde - efter min mening - tale om en eller anden form for mangel i forældrenes opdragelse/omsorg, som har givet en stor sårbarhed hos barnet.
Men hvad skal der så til hvis man gerne vil forbygge at ens barn vokser op og rodder sig ind i noget lort?
Det var et mærkeligt spørgsmål, det kan man jo ikke præcist svare på. Men en god opvækst med sunde, støttende, grænsesættende forældre er efter min mening en rigtig god start og det vigtigste element i, at man kommer godt ud på den anden side.
LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
Mener du altid at forældrene har del i grunden til deres børns elendighed?
Ikke altid, men meget meget ofte. Der findes familier, hvor der har været tale om en rigtig god opvækst, og barnet så får problemer, så naturligvis er det ikke 100% forældrene. Der er, som nævnt, miljø, traumer osv.. Men der er i 90% af tilfælde - efter min mening - tale om en eller anden form for mangel i forældrenes opdragelse/omsorg, som har givet en stor sårbarhed hos barnet.
Men hvad skal der så til hvis man gerne vil forbygge at ens barn vokser op og rodder sig ind i noget lort?
Det var et mærkeligt spørgsmål, det kan man jo ikke præcist svare på. Men en god opvækst med sunde, støttende, grænsesættende forældre er efter min mening en rigtig god start og det vigtigste element i, at man kommer godt ud på den anden side.
Men det er der jo så forældre der gør, og alligevel ender med unger der jokker i spinaten, så det er jo altså ikke nok.
Det er temmelig mange forældre der bliver langet ud efter på den bekostning, og som bliver beskyldt for ikke at have gjort nok, ikke have gjort det rigtige - for hvis de havde det, så var deres børn jo ikke endt i problemer.
Det er jo bare ikke så simpelt, der findes så mange situationer man kan ende i, på så mange forskellige måder.
Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Viskelæder skrev:Jeg er meget enig med Modesty og læser desuden ingen steder, at hun udelukkende lægger ansvaret hos forældrene.
Mener du altid at forældrene har del i grunden til deres børns elendighed?
Ikke altid, men meget meget ofte. Der findes familier, hvor der har været tale om en rigtig god opvækst, og barnet så får problemer, så naturligvis er det ikke 100% forældrene. Der er, som nævnt, miljø, traumer osv.. Men der er i 90% af tilfælde - efter min mening - tale om en eller anden form for mangel i forældrenes opdragelse/omsorg, som har givet en stor sårbarhed hos barnet.
Men hvad skal der så til hvis man gerne vil forbygge at ens barn vokser op og rodder sig ind i noget lort?
Det var et mærkeligt spørgsmål, det kan man jo ikke præcist svare på. Men en god opvækst med sunde, støttende, grænsesættende forældre er efter min mening en rigtig god start og det vigtigste element i, at man kommer godt ud på den anden side.
Men det er der jo så forældre der gør, og alligevel ender med unger der jokker i spinaten, så det er jo altså ikke nok.
Det er temmelig mange forældre der bliver langet ud efter på den bekostning, og som bliver beskyldt for ikke at have gjort nok, ikke have gjort det rigtige - for hvis de havde det, så var deres børn jo ikke endt i problemer.
Det er jo bare ikke så simpelt, der findes så mange situationer man kan ende i, på så mange forskellige måder.
Og det var også det, jeg skrev? At der er mange ting, der påvirker. Jeg mener bare, forældre er den største og aller vigtigste ting.
LadyFox skrev:Jeg synes bare det er så nemt at mene at forældre (I alle tilfælde og ikke kun i specifikke tilfælde som man har kendskab til) har fejlet, og burde havde gjort anderledes, fordi de så havde de været i stand til at redde deres børn, uden at kunne gøre klart hvad det er alle disse forældre kunne have gjort bedre, hvor det er de har fejlet.
Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Jeg synes bare det er så nemt at mene at forældre (I alle tilfælde og ikke kun i specifikke tilfælde som man har kendskab til) har fejlet, og burde havde gjort anderledes, fordi de så havde de været i stand til at redde deres børn, uden at kunne gøre klart hvad det er alle disse forældre kunne have gjort bedre, hvor det er de har fejlet.
Og jeg synes, det virker defensivt, at man ikke vil anerkende, at forældrene er den vigtigste del overhovedet i et barns udvikling. Dermed ikke sagt, at der ikke er rigtig mange ting, der påvirker denne - genetik, social arv, miljø, kultur, jævnaldrende, traumer osv osv.. Men et barns omsorgspersoner er de mest vedblivende rollemodeller og dem, der er mest ansvarlige i fht. at give barnet det, det har behov for, i fht. at få en sikker base og de rette værdier mv..
Derfor er det efter min mening sund fornuft at formode, at der i størstedelen af tilfælde med unge, der kommer rigtig meget på afveje, er tale om forældre, der på en eller anden måde har svigtet. Det er dog IKKE ensbetydende med, at det nødvendigvis er rigtigt i lige præcis den sag, fordi der som sagt er undtagelser. Det handler ikke om at gøre forældre onde, for langt de største gør vel alt, hvad de kan, ud fra det, de ved.
FruDulle skrev:LadyFox skrev:Jeg synes bare det er så nemt at mene at forældre (I alle tilfælde og ikke kun i specifikke tilfælde som man har kendskab til) har fejlet, og burde havde gjort anderledes, fordi de så havde de været i stand til at redde deres børn, uden at kunne gøre klart hvad det er alle disse forældre kunne have gjort bedre, hvor det er de har fejlet.
Jeg synes helt klart også at forældre altid har det overordnede ansvar. Altså for at sørge for at give deres børn en opdragelse så de kan navigere sikkert rundt i samfundet. Forældres omsorg og opdragelse er alfa og omega. Det kan ingen vel være uenige i. Men på et tidspunkt, når man er ovre at lege med barbie og sørøversværd, så bliver man teen og hormonerne raser og man går sin egen (tumpede) veje. Det er de færreste der ikke har et oprør på den ene eller anden led. Og forældre kan kun gøre SÅ meget. Man kan håbe på at man har gjort sit benarbejde godt nok. Men fra de der 13-14 og de næste 4-5 år, der gælder det. Der tager man som ung en masse beslutninger, ikke alle er lige kloge. Så må man som forældre bistå i den udstrækning man kan.
Der er en hel masse fysiologi også, hormoner der raser og pandelapper der ikke er vokset sammen. Miljø, skole, lærere og venner.
Der findes ikke en ligning for hvad det rigtige er og man kan ikke altid drage en paralel mellem forældre og børns opførsel. Men ofte kan man. God som dårlig. Jeg tænker at kodeordet er ofte. Altså ikke altid.
LadyFox skrev:Viskelæder skrev:LadyFox skrev:Jeg synes bare det er så nemt at mene at forældre (I alle tilfælde og ikke kun i specifikke tilfælde som man har kendskab til) har fejlet, og burde havde gjort anderledes, fordi de så havde de været i stand til at redde deres børn, uden at kunne gøre klart hvad det er alle disse forældre kunne have gjort bedre, hvor det er de har fejlet.
Og jeg synes, det virker defensivt, at man ikke vil anerkende, at forældrene er den vigtigste del overhovedet i et barns udvikling. Dermed ikke sagt, at der ikke er rigtig mange ting, der påvirker denne - genetik, social arv, miljø, kultur, jævnaldrende, traumer osv osv.. Men et barns omsorgspersoner er de mest vedblivende rollemodeller og dem, der er mest ansvarlige i fht. at give barnet det, det har behov for, i fht. at få en sikker base og de rette værdier mv..
Derfor er det efter min mening sund fornuft at formode, at der i størstedelen af tilfælde med unge, der kommer rigtig meget på afveje, er tale om forældre, der på en eller anden måde har svigtet. Det er dog IKKE ensbetydende med, at det nødvendigvis er rigtigt i lige præcis den sag, fordi der som sagt er undtagelser. Det handler ikke om at gøre forældre onde, for langt de største gør vel alt, hvad de kan, ud fra det, de ved.
Det synes jeg heller ikke, at jeg ikke anerkender. For jeg er sådan set ikke uenig i at forældre er en super vigtig del af børns liv, og udvikling - og ats man som forælder kan fucke et barn temmelig meget op, hvis man ikke formår at give sit barn den rette omsorg og så videre.
Jeg mener så bare også der er så mange andre ting der kan opstå som du selv er inde på der kan skubbe børn i en dårlig retning, hvor forældrene hverken kunne gøre til eller fra. Så der er jeg slet ikke uenig, men altså, det du erklærede dig enig i var nu altså at det altid var et produkt af forældrene. ALTID. Og deter derfor jeg går udfra at det er det du mener.
kidkomb skrev:Af ren nysgerrighed, hvor gammel skal et barn være før det er dets egen skyld, at de roder sig ud i noget lort?
Jeg får det helt dårligt over, at når man frikender forældrene, næsten i hvert fald, så siger man implicit at det er barnet egen skyld.