Side 1 af 2

Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:10
af Wizzze
I dag er 11. september, nok bedre kendt som 9/11. Det er 14år siden 4 fly blev kapret i USA og ændrede retningen for livet på denne lille blå kugle.
Omkring 3.000 mennesker døde på dagen, og utallige er døde som direkte eller indirekte følge lige siden :trist:

Hvor var du for 14år siden, og hvad lavede du, da det skete ?

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:13
af Code71
Jeg var på arbejde. Hos Aquador i Ishøj. Da det første fly ramte, talte vi lidt om det. I en eller anden pause var vi så i kantinen og så live at nummer 2 ramte. Så sad vi der resten af arbejdsdagen

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:16
af Wizzze
Jeg var hjemme, sad og arbejdede med et eller andet, kan faktisk ikke huske hvad i dag. Havde som så ofte før, CNN kørende i baggrunden (det var før TV2News), og kiggede op fra computeren, da CNN gik i live breakende news, og så var den dag faktisk ovre :8:
Så røgen fra det første fly havde ramt, og mens de sad på tv og spekulerede i hvad der var sket, så man det andet fly komme ind og ramme :shock:
Tror alle der så det, umiddelbart forstod det var et bevidst angreb, og derfra gik dagen bare i stå, og jeg fulgte med på alle medier og kanaler jeg havde.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:22
af Fuck.exe
Jeg var også på arbejde. Hørte det i fjernsynet der kørte i baggrunden.

Wizze, det her er ikke for at ødelægge din tråd, det er blot en undren (og det her undrer jeg mig over hvert år):

Hvorfor er det interessant hvad folk lavede da de fik nyheden om 9/11? Ja, det var frygteligt, det der skete. Det ændrede alt. Men hvorfor er det interessant hvad almindelige og kedelige danskere lavede da det skete? Folk svarer jo altid det samme a lá "jeg var på arbejde" eller "jeg kørte bil og hørte det i radioen" eller sådan noget. Der er endnu ingen der har svaret noget hvor jeg har tænkt "wow, dét var godt nok noget vildt noget du lavede, da du hørte om terrorangrebet i radioen".

Jeg synes derimod det er langt mere interessant hvad mennesker gjorde efter angrebet. Hvordan nogen satte deres eget liv på spil på at hjælpe, hvordan folk donerede til dem der havde mistet, hvordan hele kloden sørgede og var i chock, hvorfor alle prøvede at samle op, hvordan alle prøvede at forstå.

Giver det mening?

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:24
af icelady
Jeg mener at kunne huske jeg havde fri den dag.

Kan ihvertfald huske jeg så da nr 2 fly fløj ind i tårnet. Og så fulgte jeg ellers med resten af dagen og aftenen.


For lige at køre tråden lidt videre: Personligt tænkte jeg ikke anderledes efter angrebet, eller fik irrationel frygt for muslimer.
Der var i omgangskredsen nogler, der gik fuldstændig i baglås og straks mente at alle "ikke-danskere" skulle kyles ud af landet, for de var jo terrorister hele bundtet.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:32
af Wizzze
Fuck.exe skrev:Jeg var også på arbejde. Hørte det i fjernsynet der kørte i baggrunden.

Wizze, det her er ikke for at ødelægge din tråd, det er blot en undren (og det her undrer jeg mig over hvert år):

Hvorfor er det interessant hvad folk lavede da de fik nyheden om 9/11? Ja, det var frygteligt, det der skete. Det ændrede alt. Men hvorfor er det interessant hvad almindelige og kedelige danskere lavede da det skete? Folk svarer jo altid det samme a lá "jeg var på arbejde" eller "jeg kørte bil og hørte det i radioen" eller sådan noget. Der er endnu ingen der har svaret noget hvor jeg har tænkt "wow, dét var godt nok noget vildt noget du lavede, da du hørte om terrorangrebet i radioen".

Jeg synes derimod det er langt mere interessant hvad mennesker gjorde efter angrebet. Hvordan nogen satte deres eget liv på spil på at hjælpe, hvordan folk donerede til dem der havde mistet, hvordan hele kloden sørgede og var i chock, hvorfor alle prøvede at samle op, hvordan alle prøvede at forstå.

Giver det mening?


Jeg tror det er fordi, næsten alle har sådan et personligt polaroid billede af lige netop det øjeblik, og dermed noget at dele, også selvom det bare er hverdagsagtigt uden heltegerninger. Hvis nogen spurgte om hvad du lavede en bestemt dag for 4 år siden, ja bare for 4 måneder siden, så kan folk næppe huske det. Men der er de der øjeblikke når noget stort sker, som vi husker. Folk husker selvfølgelig også store personlige øjeblikke, som et barns fødsels, men der er ikke den der følelse af et fælles øjeblik, som månelandingen, EM i fodbold eller 9/11 var.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:34
af didas
Jeg var på arbejde i Netto, stod og fyldte slik op. Jeg havde haft morgenvagt og vi skulle have personalemøde om aftenen, så jeg fik strenge ordre på at gå hjem og se CNN til vi skulle mødes om aftenen, så jeg kunne give referat til dem, der var nødt til at passe butikken og jo ikke kunne følge med i, hvad der foregik.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:43
af Flora
Jeg var i skole. Kan huske nogen nævnte de havde hørt i radioen der var sket noget forfærdeligt, men på det tidspunkt var det uklart hvad der var sket. Så det var faktisk først da jeg kom hjem og fik tændt for fjernsynet at jeg for alvor fandt ud af hvad der var sket. Så sad jeg foran fjernsynet resten af aftenen.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:47
af tjald62
Jeg var på aftentur og sad og så nyhederen sammen med min ex-forlovede om formiddagen da de viste det live. Troede først at det bare var en film de viste, men det var det jo så ikke.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 11:59
af Spjaerten
Jeg var syg - man flu - opdagede det først ved 22 tiden om aftnenen da jeg tændte for tv'et.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 12:21
af canoodle
Jeg hørte det i radioen og tændte for TV'et og så det andet fly ramme. Jeg var sammen med min daværende kæreste, og kan huske at jeg tænkte: "Fuck, nu skal han i krig."

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 13:57
af Akehurst2
Fuck.exe skrev:Jeg var også på arbejde. Hørte det i fjernsynet der kørte i baggrunden.

Wizze, det her er ikke for at ødelægge din tråd, det er blot en undren (og det her undrer jeg mig over hvert år):

Hvorfor er det interessant hvad folk lavede da de fik nyheden om 9/11? Ja, det var frygteligt, det der skete. Det ændrede alt. Men hvorfor er det interessant hvad almindelige og kedelige danskere lavede da det skete? Folk svarer jo altid det samme a lá "jeg var på arbejde" eller "jeg kørte bil og hørte det i radioen" eller sådan noget. Der er endnu ingen der har svaret noget hvor jeg har tænkt "wow, dét var godt nok noget vildt noget du lavede, da du hørte om terrorangrebet i radioen".

Jeg synes derimod det er langt mere interessant hvad mennesker gjorde efter angrebet. Hvordan nogen satte deres eget liv på spil på at hjælpe, hvordan folk donerede til dem der havde mistet, hvordan hele kloden sørgede og var i chock, hvorfor alle prøvede at samle op, hvordan alle prøvede at forstå.

Giver det mening?


Jeg synes, det kan være interessant at tænke tilbage på, hvordan det skete og hvad det siger om den tid.

Jeg var fx som så mange andre på arbejde i en butik, og kan huske, der var en kunde der spurgte mig "hvad vi egentlig vidste herinde". Jeg svarede lidt befippet, at vi da vidste mange ting uden helt at forstå, hvor hun ville hen, og så sagde hun, at der var fløjet fly ind i WTC. Jeg tænkte "kunden har altid ret" og sagde "nå da, sikke noget", og regnede med, at hun nok vart lidt bims. Og så opdagede jeg, at det var hun ikke, da jeg kom hjem adskillige timer efter. I dag havde man jo vidst det med det samme - vi går alle rundt med instant news på smartphones og det hele går så stærkt. Så på den måde synes jeg, det kan være interessant at tænke på, hvor meget verden har flyttet sig på de 14 år - og det kommer man så til, når det sættes i forhold til fx sådan en begivenhed, alle kan huske.

Og så det med, hvordan ens indledende, helt umiddelbare følelser var, og hvornår man forstod alvoren og konsekvenserne af angrebet - uanset om man så over- eller undervurderede til at starte med.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 14:54
af Fuck.exe
Wizzze skrev:Jeg tror det er fordi, næsten alle har sådan et personligt polaroid billede af lige netop det øjeblik, og dermed noget at dele, også selvom det bare er hverdagsagtigt uden heltegerninger. Hvis nogen spurgte om hvad du lavede en bestemt dag for 4 år siden, ja bare for 4 måneder siden, så kan folk næppe huske det. Men der er de der øjeblikke når noget stort sker, som vi husker. Folk husker selvfølgelig også store personlige øjeblikke, som et barns fødsels, men der er ikke den der følelse af et fælles øjeblik, som månelandingen, EM i fodbold eller 9/11 var.


Akehurst2 skrev:Jeg synes, det kan være interessant at tænke tilbage på, hvordan det skete og hvad det siger om den tid.

Jeg var fx som så mange andre på arbejde i en butik, og kan huske, der var en kunde der spurgte mig "hvad vi egentlig vidste herinde". Jeg svarede lidt befippet, at vi da vidste mange ting uden helt at forstå, hvor hun ville hen, og så sagde hun, at der var fløjet fly ind i WTC. Jeg tænkte "kunden har altid ret" og sagde "nå da, sikke noget", og regnede med, at hun nok vart lidt bims. Og så opdagede jeg, at det var hun ikke, da jeg kom hjem adskillige timer efter. I dag havde man jo vidst det med det samme - vi går alle rundt med instant news på smartphones og det hele går så stærkt. Så på den måde synes jeg, det kan være interessant at tænke på, hvor meget verden har flyttet sig på de 14 år - og det kommer man så til, når det sættes i forhold til fx sådan en begivenhed, alle kan huske.

Og så det med, hvordan ens indledende, helt umiddelbare følelser var, og hvornår man forstod alvoren og konsekvenserne af angrebet - uanset om man så over- eller undervurderede til at starte med.


Jeg kan sagtens se hvor I vil hen. For mig er det bare stadig ret uinteressant hvad folk lavede lige netop da det skete. Jeg synes så til genæld at det er vildt interessant at høre deres tanker om angrebet og hvad det gjorde ved dem.
Så for mig ville spørgsmål a lá "Hvad gjorde 9/11 ved dig?" være mere interessant at læse svarene på.

Jeg er også lidt farvet af at have kigget på div debatter på fx facebook hvor selvsamme spørgsmål om hvad man foretog sig, florerer rundt. Jeg ved ikke... Måske det bare er mig der ikke gider læse de samme "Jeg var på arbejde og havde lige sat kaffe over da min kollega fortalte det"-opslag igen og igen. Hvert eneste år.

(Jeg kan selvfølgelig bare lade være med at læse dem. Jeg opsøger det ikke, men lige i dag er min facebook spammet med den slags opslag, og det fanger mit øje)

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 15:01
af Hunkat
Jeg har været i skole den dag, men må være kommet okay tidligt hjem for jeg kan huske at min mor ringede og sagde at jeg skulle tænde TV'et og at hun var på vej hjem nu.
Jeg gjorde det selvfølgelig men undrede mig også over hvorfor en katastrofe (det forstod jeg dog at det var) kunne få hende til at reagere på den måde.

Jeg tror ikke det gjorde noget særligt ved mig for jeg forstod nok ikke helt omfanget af den ondskab som kan drive mennesker til den slags handlinger. Men det må have påvirket min mor meget for lidt over en måned senere skulle min søster og jeg på ferie med vores far, i USA. Det havde selvfølgelig været planlagt længe og set i bakspejlet er jeg sikker på de skændtes om hvorvidt han stadig skulle tage afsted eller ej. Det må have været svært for hende at sende os ud i verden på den måde tror jeg.

Re: Hvad lavede du for 14år siden?

: 11. sep 2015, 15:12
af Suzan
Jeg havde fridag og lå og sløvede den på sofaen.

Mit arbejde var krævende og jeg havde lige haft et par rigtig uheldige og skræmmende episoder med nogle brugere.

Tændte for TV og ærgrede mig over at der blev vist en katastrofefilm, der dog godt nok så helt vildt realistisk ud.

Det gik langsomt op for mig at det var virkelighed, og i flere år efter kædede jeg hændelserne på mit arbejde sammen med synet af de sammenstyrtende tårne.