Det der med de skræmmende klovne, ikke?

[vibbsen]

Jeg har ikke klovnefobi. Jeg synes bare generelt, at (cirkus)klovne er noget af det mest humorforladte. Men jeg er skide bange for at blive skræmt. Og jeg synes denne klovnetrend er så sølle og latterlig.
Hvad fanden er det sjove ved at forskrække andre mennesker?

Jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere, hvis jeg mødte sådan en idiot. Muligvis stivne fuldstændig af skræk. Måske klappe vedkommende en på hovedet eller skubbe ham/hende.
Det er så latterlig en leg! Og man skal være et temmeligt stort og usselt røvhul for at synes det " bare er skide sjovt".


Til gengæld brækker jeg mig over alle dem, der stolt sidder og kommenterer på facebook om, at de trykker på speederen, hvis de møder en klovn.

Jeg så et klip igår hvor en fyr bliver skræmt af en idiot i klovnekostume. Han flippede helt ud og skældte personen hæder og ære fra. Hvilket medførte at denne blev flov og sagde undskyld og at det bare var for sjov...Fyren der blev skræmt bad klovnen om at vente. For så at gå væk. For at komme igen. Men en flaske. Og klappe Scary Clown sådan en på låget med den mens han ude af sig selv skreg "Synes du måske det her er sjovt ?"....Snak om overreaktion... Man bør ikke benytte Scary Clowns som en mulighed for liiige at udøve noget vold. Heller ikke selvom man bliver bange.

Og jeg er da også ret sikker på at man stirre en sigtelse for en eller anden overtrædelse lige ind i ansigtet, hvis man bare trykkede på speederen hvis man møder en klovn. Heldigvis så er de fleste noget meget modige når de sidder på facebook end når de færdes i den rigtige verden Hvilket er godt nok....Hvis tosserne fra Nationen begyndte at føre ud i livet hvad de vil gøre ved klovne/terrorister/ kontanthjælpsmodtagere/katte/hunde/børn/kvinder/muslimer/politikere/ect ect så ville vi have et STORT problem

[Animi]

Jeg har ikke klovnefobi. Jeg synes bare generelt, at (cirkus)klovne er noget af det mest humorforladte. Men jeg er skide bange for at blive skræmt. Og jeg synes denne klovnetrend er så sølle og latterlig.
Hvad fanden er det sjove ved at forskrække andre mennesker?

Jeg ved ikke hvordan jeg ville reagere, hvis jeg mødte sådan en idiot. Muligvis stivne fuldstændig af skræk. Måske klappe vedkommende en på hovedet eller skubbe ham/hende.
Det er så latterlig en leg! Og man skal være et temmeligt stort og usselt røvhul for at synes det " bare er skide sjovt".


Til gengæld brækker jeg mig over alle dem, der stolt sidder og kommenterer på facebook om, at de trykker på speederen, hvis de møder en klovn.

Jeg så et klip igår hvor en fyr bliver skræmt af en idiot i klovnekostume. Han flippede helt ud og skældte personen hæder og ære fra. Hvilket medførte at denne blev flov og sagde undskyld og at det bare var for sjov...Fyren der blev skræmt bad klovnen om at vente. For så at gå væk. For at komme igen. Men en flaske. Og klappe Scary Clown sådan en på låget med den mens han ude af sig selv skreg "Synes du måske det her er sjovt ?"....Snak om overreaktion... Man bør ikke benytte Scary Clowns som en mulighed for liiige at udøve noget vold. Heller ikke selvom man bliver bange.

Det er heldigvis bare en prank video, og ikke ægte

[Novella]

Du er muligvis mere cool end andre, men så vil jeg egentlig appellere til lidt mere forståelse for andres irrationelle frygt i stedet for.

Jeg vil såmænd gerne have forståelse for andres frygt. Jeg tror bare ikke på at nogen får længerevarende traumer af at blive skræmt af en klovn med en økse. Plain and simple. Du er meget velkommen til at fremlægge eksempler på personer der har lidt varig skade af de møder. Ham der faktisk er blevet stukket ned, tæller ikke, det er overfald og i en anden kategori.

Okay. Det synes jeg så er argumentation i kategorien "du er velkommen til at fremlægge bevis for, at månen ikke er lavet af grøn ost"..

Det er ret let at sandsynliggøre ud over rimelig tvivl at månen ikke er lavet af grøn ost, med pålidelige kildehenvisninger - jeg er ikke så krævende, Wikipedia ville være fint til mig. Du behøver ikke dukke op på mit dørtrin med en grædende, traumatiseret mand for at dokumentere at folk bliver ødelagt af skræmmende klovne.

Anerkender du overhovedet, at folk kan blive irrationelt traumatiseret af skræmmende oplevelser som de tre eksempler, du klippede væk og behændigt undgik at kommentere? Jeg er lidt i tvivl om, om du er klar over hvor mange forskrækkelser du deler samfund med?

[Luffegås]

Jeg bor i en bydel hvor en klovn var hoppet ud foran en bil. Helt ærligt, jeg tør ikke gå ud om aftenen, og jeg er voksen! Jeg prøver at overbevise mig selv om at jeg skulle jo prøve at stå stille hvis det skete, men selv det er jeg bange for.

Så kan jeg fandme forestille mig levende hvordan børn har det, og som jeg har læst andre skrive, alt det hospitalsklovnene prøver at bryde ned når små børn bliver indlagt, og synes det med udklædte mennesker er lidt uhyggeligt, er lige til at starte forfra på et større plan, for nu ved de små også klovne kan have våbne, og findes på gadehjørner.

[Slettet bruger]

Anerkender du overhovedet, at folk kan blive irrationelt traumatiseret af skræmmende oplevelser som de tre eksempler, du klippede væk og behændigt undgik at kommentere? Jeg er lidt i tvivl om, om du er klar over hvor mange forskrækkelser du deler samfund med?

At man bliver traumatiseret af at sidde i en elevator eller se et tv-program ser jeg egentlig som psykisk sygdom, det vil jo være en ud af 100.000 det sker for. Det er jeg ikke så interesseret i, jeg er mere interesseret i hvordan den brede befolkning reagerer, og den brede befolkning får altså ikke livslange traumer af at sidde i en elevator i et par timer. Hvis de gjorde det, ville vi jo have en befolkning der ikke turde gå uden for en dør.

[Fru Sunshine]

Fedt. Jeg har været psykisk syg, for i mange år som barn og teenager fik jeg mareridt af tv-udsendelser.
Jeg var skræmt fra vid og sans af et afsnit af Shogun, en scene i Prinsen og tiggerdrengen og Michael Jackson videoen Thriller.

[Allmost_Famous]

Hvad så med soldater, der vender hjem fra krig med traumer efter at have set kammeraterne dø og hørt børn skrige af frygt osv? Er de også psykisk syge? For der er jo ikke sket noget med dem? Er det kun dem, der kommer hjem med fysiske skader, der må have lov at være traumatiserede?

[Purple Haze]

Hvad så med soldater, der vender hjem fra krig med traumer efter at have set kammeraterne dø og hørt børn skrige af frygt osv? Er de også psykisk syge? For der er jo ikke sket noget med dem? Er det kun dem, der kommer hjem med fysiske skader, der må have lov at være traumatiserede?

Slap dog af! De skal bare efterrationalisere, så indser de at krigs traumer bare er noget de bilder sig ind, når det ikke er dem selv der døde.

Derudover så tvivler jeg på at i får abc til at indse at høn er galt på den, høn tror jo ikke at tingene hænger sådan sammen som i (eller psykologien for den sags skyld) ved verden hænger sammen.

Derudover er det et interessant emne og vil gerne hører hvad andre (end abc, for det har vi vist hørt nu) gør sig om tanker om det og hvilke forholdsregler de/i tager.

[Slettet bruger]

Hvad så med soldater, der vender hjem fra krig med traumer efter at have set kammeraterne dø og hørt børn skrige af frygt osv? Er de også psykisk syge? For der er jo ikke sket noget med dem? Er det kun dem, der kommer hjem med fysiske skader, der må have lov at være traumatiserede?

Jeg synes i høj at det at se sine kammerater dø hører under "der er sket noget med en". Man kan være traumatiseret hvis man ser virkelige katastrofer ske. Men hvis man overværer sin kammerat blive skudt i hovedet, og bagefter finder ud af at det var en eller anden syg joke udført på en attrap, og kammeraten har det fint, må risikoen for traumatisering altså falde markant.

[Slettet bruger]

Derudover så tvivler jeg på at i får abc til at indse at høn er galt på den, høn tror jo ikke at tingene hænger sådan sammen som i (eller psykologien for den sags skyld) ved verden hænger sammen.

Hvis psykologien ved at det hænger sådan sammen at folk bliver traumatiseret af klovne med økser, så ser jeg meget gerne dokumentation for det. Jeg har ikke kunnet finde en eneste historie om nogen hvis liv er blevet ødelagt af en skræmmeklovn. Jeg er altid villig til at ændre synspunkt, det kræver ikke andet end fornuftigt underbyggede argumenter, men det synes jeg ikke der har været alverden af i tråden.

[Slettet bruger]

Et traume er jo ikke nødvendigvis lig med et ødelagt liv. Trods alt.

O.k. Men hvis konsekvensen af et møde med en klovn er at man ikke længere bryder sig om at se klovnefilm, er det vel en ret overskuelig konsekvens. Nogle af dem der har set kammerater blive skudt og anden elendighed i krig, ødelægges jo fuldstændigt - flytter ud i skoven og kan ikke fungere i samfundet. Vil vi se det ske med skræmmeklovneofre?

[hotlips]

Fedt. Jeg har været psykisk syg, for i mange år som barn og teenager fik jeg mareridt af tv-udsendelser.
Jeg var skræmt fra vid og sans af et afsnit af Shogun, en scene i Prinsen og tiggerdrengen og Michael Jackson videoen Thriller.

At ting som uhyggelige filmscener og i USA ting folk finder på ved halloween kan give langvarige psykiske men og problemer med angst er veldokumenteret og har været det så længe jeg kan huske,der kommer jævnligt nye undersøgelser omkring detaljerne men jeg har ikke selv set nogen endnu der viste der skulle være fællestræk der kunne indikere hvem der bliver ramt men det er da muligt de findes.


Min dreng er for lille til at jeg vil begynde at tale med ham om det men vi bor i et rækkehuskvarter der må være ret ideelt til at hoppe frem og stikke af hurtigt og vi er ude hver aften så jeg har da tænkt på det,det er næsten kun ældre og familier der bor her.

Jeg er ikke i tvivl om det vil skræmme livet af os begge to men jeg er ikke sikker på om jeg vil stikke af eller pr refleks hoppe på dem,folk tror man beslutter om man skal stikke af eller ej men jeg har prøvet noget lignende to gange før og der var min hjerne fuldstændig lammet til bagefter og der var jeg bare mig, og de der forældrereflekser kan jo være meget voldsomme,og jeg tror det er umuligt at forudsige hvordan man reagerer men det er da med i min bekymring omkring det.

[Slettet bruger]

Jeg synes i høj at det at se sine kammerater dø hører under "der er sket noget med en". Man kan være traumatiseret hvis man ser virkelige katastrofer ske. Men hvis man overværer sin kammerat blive skudt i hovedet, og bagefter finder ud af at det var en eller anden syg joke udført på en attrap, og kammeraten har det fint, må risikoen for traumatisering altså falde markant.

Så alle disse kemiske processer, der foregår i hjernen under en situation, hvori individet udsættes for heftige (percipierede) stressorer, de går fluks direkte i ligevægt, bare sådan uden videre?

Ikke fluks. Men tror du ikke de går væsentligt hurtigere i ligevægt hvis det viser sig at være en fake henrettelse, og kammeraten stadig er i live?

[Slettet bruger]

Jeg synes i høj at det at se sine kammerater dø hører under "der er sket noget med en". Man kan være traumatiseret hvis man ser virkelige katastrofer ske. Men hvis man overværer sin kammerat blive skudt i hovedet, og bagefter finder ud af at det var en eller anden syg joke udført på en attrap, og kammeraten har det fint, må risikoen for traumatisering altså falde markant.

Så alle disse kemiske processer, der foregår i hjernen under en situation, hvori individet udsættes for heftige (percipierede) stressorer, de går fluks direkte i ligevægt, bare sådan uden videre?

Ikke fluks. Men tror du ikke de går væsentligt hurtigere i ligevægt hvis det viser sig at være en fake henrettelse, og kammeraten stadig er i live?

Nej.

Du mener simpelthen at risikoen for ødelagt liv er akkurat lige så stor om man overværer en fake henrettelse af en kammerat eller en ægte henrettelse? Det er ligegyldigt om kammeraten er død eller om man bare troede han var død? Ingen lettelsens suk når man opdager han lever, bare evigt traume?

[Slettet bruger]

Nej. Det tager jævnt hen bare tid at blive rettet ud.
Jeg kan godt se, hvad din tanke er, tror jeg, men en kirtel er en kirtel og en neuron er en neuron. Jernhårde love gør sig gældende, og man kan ikke rationalisere sig ud af et kemisk forhold.
Hvis man - God forbid - fik syre i øjet, er øjet ikke nævneværdigt optaget af den specifikke ph-værdi. Det, man formentlig ville opleve, er et traume.

Jeg ved ikke om vi taler om noget forskelligt. Det kan godt være at den umiddelbare fysiske stressreaktion på hændelsen er den samme og tager lige lang tid om at aftage. Jeg tænker på de langsigtede konsekvenser, og jeg har svært ved at forestille mig at det ikke skulle være lettere at komme sig over en opstillet henrettelse end en ægte henrettelse.