Jeg undrer mig over nogle mennesker, og deres tilgang til andre mennesker.
Det er pissevarmt, min hund er ved at smelte, så jeg tager hende ned på en lille, nærliggende, hundevenlig strand, så hun kan komme i vandet og køle af. Der er masser af sommerglade mennesker med hunde og børn på stranden, vi zigzagger ned til vandet, og på vejen møder vi en lille pige på omkring 5 år, der spørger om hun må klappe min hund. Selvfølgelig må hun det, og vi får os en lille snak om hvad min hund hedder og hvor gammel den er.
Jeg går i vandet med min hund, stadig i snor - naturligvis...ahhh...da en hysterisk far med tre små børn, cirka 8-10 meter fra os skingert råber til mig, at jeg ikke skal tage min hund i vandet der når der er små børn! Jeg er helt
og det første der falder min ind er, at han er sådan en bakterie-forskrækket far, der er bange for at min hund fejler alt muligt. Men det hænger jo ikke sammen med at bade i havet. Jeg spørger høfligt hvorfor han synes at jeg ikke skal gå i vandet med min hund, og han svarer meget aggressivt at ja, han ved jo ikke hvad min hund kan finde på! Jeg er stadig virkelig forvirret og tænker om han er bange for at min hund tisser i vandet eller hvad, da han så med et vildt blik i øjnene siger, at han jo ikke kender min hund og måske bider den. Altså...hvad..?!?
Jeg overvejede et kort øjeblik at snakke med ham, helt stille og roligt - for det er jo virkelig trist hvis han er så bange for hunde at han bliver så irrationel foran sine børn - men tænkte at hans aggressive facon ikke just fordrede til en udstrakt hånd. Jeg kunne også have fortalt ham, at han altså var på en hundevenlig strand, men så igen...hvorfor eskalere tingene. Så jeg ønskede ham bare en god dag, mens han skulede og vendte øjne af mig, og fortsatte med at køle min hund af, inden vi luntede hjem 10 minutter senere.
Hvad fanden altså?
EDIT: Et par typos....