Fyrst Eberhard skrev:Københavnernes kærlighed til medister er skræmmende.
Jeg var inde i en Fakta i Borgergade efter Atamon og Portvin. Jeg kunne selvølgelig ikke finde noget i det rod butikken frembød. Da jeg langt om længe fik fat i en splejs af en butiksansat, som stod og snød med datomærkningen på noget kattemad, afviste han pure, at de havde Atamon. Selvom han ikke vidste, hvad det var.
"Men vi har jo lige fået en ny sending medister", sagde han og pegede ned mod en gigantisk kølemontre, som så ud som om den havde menneskeben, da dusinvis af mennesker stod foroverbøjet ned i montren og gramsede på de kolde pakker. Man kunne kun se deres krumme rygge og ben stikke ud af montren.
Da jeg skulle betale min snaps ved kassen - ja, for portvin havde de heller ikke - skulede den sure kassedame på mig.
"Og ingen medister?"
"Næh, jeg skal bare have denne her snaps. Den skal jeg bruge til...."
"Ja, tak. 80 kr"
Min harmoniske hånd rakte venligt de fire 20 kr mønter mod den vrede dame.
"DÉR", sagde hun og pegede mod hullet ved kasselinien.
Jeg tøvede med at slippe mønterne ned i kapitalens gab. Men kun et sekund. For så gav den uhøflige kassedame mig et svirp over hånden, så jeg forskrækket tabte alle fire mønter ned i det grådige gab, som slugte mønterne, mens den vrede dame kiggede ondt på mig.
"Kom nu videre", sagde en vred stemme bag mig. Jeg vendte mig forskrækket, og så en lurvet mand med en kurv fyldt med medister bag mig.
"Din snaps ligger dernede", hvæsede damen i kassen. Og jeg så den klare vædske ligge ensomt i et snasket bonhelvede langt fra kassen. Da jeg gik ud hørte jeg hvisken og tisken.
"Så I det? Han købte slet ikke medister. Der var 3 for 30"
Ude af mig selv opsøgte jeg den nærliggende pølsevogn ved Gothersgade, for at trøstespise.
Men jeg burde bare have sat mig på en trappesten og drukket snapsen. For min bestilling på to ristede med brød og sennep, blev afbrudt halvvejs af den gnavne pølsemand med et: "Ja, der er jo også medister"
"Medister?", sagde jeg igen forskrækket og troede, at den lurvet mand fra køen nu var blevet pølsemand.
Pølsemanden trommede nu med fingrene på disken i tydelig utålmodighed over min tøven på hans overrumplende trumfkort på menukortet.
"Naarj, jeg tror bare, at jeg fastholder de ristede...."
"S´gerne", sagde han spidst.
Men han mente det ikke. Det kunne jeg se.
Seriøst.