LadyFox skrev:MOGA skrev:LadyFox skrev:Smiling_Goat skrev:LadyFox skrev:MOGA skrev:LadyFox skrev:- At folk der ytrer at folk med høje indskomster altså også lider i krisen fordi de jo nok har flere/højere udgifter end folk med små indkomster og de derfor har lige så meget brug for penge så som varme check og 600 kroner ekstra børneungeydelse er vanvittigt privilegieblinde.
Jo vist har folk med høje indkomster da flere og højere udgifter, det siger sig selv. Men det er jo også pointen I forhold til hvorfor de ikke har samme behov for pengene. Folk med flere udgifter har også flere knapper at skrue på når der skal spares penge - der er jo ikke nogen der siger at krisen ikke må kunne mærkes.
Nu har jeg stødt på den flere gange og jeg må indrømme jeg bliver sådan lidt træt når jeg læser ting som at "dem med høj indtægt har nok også højere udgifter i form af større, dyrre huse og biler - så de kan være ligeså trængt."
Jeg synes det er mere nuanceret end det.
For ja, det kan godt være, at de almindeligvis har flere knapper at skrue på, i denne tid batter de bare ikke nødvendigvis.
For ja, de bor måske i et stort, dyrt hus, som de bare kan sælge, hvis det er for dyrt at varme op. Bortset fra, at hvis det er dyrt at varme op, er det nok også stort set usælgeligt…
De kan måske også skippe bilen - hvis altså de ikke er afhængige af den i forhold til det arbejde, der sikrer dem den høje indtægt…
Så er der børnepasning. Høj indtægt = høj udgift. Men de fleste kan vel blive enige om, at man vil gøre alt for, at børnene er de sidste der bliver ramt. (Og så kan det i øvrigt være svært at passe det der arbejde med den høje løn, hvis ikke ens børn kan blive passet).
Og det er vel de poster, der for alvor batter i et budget. Så kan vi sagtens tale om, at ingen dør af at opsige avisabonnementet eller købe ikke-økologisk, skære ned på tøj og biografture osv. I et stort budget batter det bare ikke. De vellønnede har formentlig en form for opsparing, nok en del i værdipapirer (ikke så hurra), og nok også noget i likvide midler - men den får nok ben at gå på med gasregninger på 80-100.000 om året.
Så i stedet for at kalde nogen privilegieblinde, kan vi så ikke bare anerkende, at de fleste af os nok på en eller anden måde bliver ramt af dette, nogle hårdere end andre.
Og ja, tillægget til BFY kunne for min skyld godt udelukkende være sendt til folk med indkomster under 250.000 kr., men det ændrer bare ikke på, at krisen kradser langt de fleste steder.
Jeg synes at der ER så simpelt. En husstand med en månedlig indkomst på under 20.000 kroner om måneden har altså i langt de fleste tilfælde færre muligheder end en husstand med +50.000.
Som du selv er inde på så har man måske noget formue i form af opsparing, investeringer og den slags- og selvom det da gør ondt at gribe til, måske endda med tab så er det en mulighed man har. Ligesom det da også hjælper jo flere dyre forbrugsvaner man har man kan skrue på - for måske man ikke finder 80.000 kroner på at droppe økologien, opsige rejseforsikringen osv. Men man kommer stadig længere
end den der i forvejen kun har råd til datovare og ikke budgettere med fornøjelser.
Har man indtil nu vil man sandsynligvis også kunne finde flere ting i hjemmet som man kan vælge at sælge. Ligesom der måske også er mulighed for at arbejde noget mere.
Måske har man muligheden for at investere i en mere økonomisk energi/varmekilde.
Måske der var noget af ens større bolig der kunne lejes ud.
Der er også større sandsynlighed for at ens nære sidder godt i det hvis man selv gør det - og der ville måske også være noget hjælp at hente hvis man er helt på røven.
Derudover så er det også en kæmpe fordel hvis ens økonomi tillader i fremtiden at afdrage på et evt. Lån - om så det er fra banken eller det såkaldte energiloft.
Jeg er helt med på at folk med bedre indkomster også kan mærke krisen, og det også kan være svært for dem. Det argumenterer jeg slet ikke imod, men jeg holder fast i at det er priviligeblindt at sidde med en ganske fin indkomst og tro at man er i samme båd som dem med de laveste indkomster.
Måske er der enkeltsager der vil modbevise - men sådan helt generelt, så ved jeg godt hvilken situation jeg helst ville sidde i hvis jeg skulle forsøge at komme godt igennem krisen.
Jeg synes nu, MOGA har en pointe.
Der er mange der har konverteret penge til mursten, og boligmarkedet har lige været ret så varmt, så der er en god chance for, at de har købt de mursten dyrere, end de kan sælges til nu, hvor markedet kølner.
Korrekt at de store aktiver som bil og bolig kan omsættes til penge igen, men det er jo ikke bare som at knipse med fingrene, og man kan ej heller være sikker på, hvor mange penge man får ud af det og hvilken situation men sender sig selv og sine børn ud i.
Hvis man primært handler økologi er det en knap, man kan skrue på, men hvem siger, at man køber økologi, bare fordi man har en høj indkomst?
Sender man børnene i privatskole, er det selvfølgelig også er knap, men igen, hvem siger at man gør det?
Min erfaring siger mig, at der er et rimeligt højt sammenfald mellem høj indkomst og høj gæld, og den gæld skal jo afdrages på. På den front er rig og fattig stillet lige.
For en familie der har omdannet penge til bolig, bil osv. Er det ikke altid bare at skrue på nogle knapper. Vi taler en total omvæltning, der involverer salg af bolig, bil og alt andet som pengene ligger i. Det er ikke bare at købe mindre økologi, et par færre streamingtjenester eller hvad man ellers ville tænke i en familie, hvor pengene IKKE er gemt i ting. Det er jo netop de folk, der har skudt pengene i ting, der går fra hus og hjem nu. Alle vi andre skruer jo bare på de knapper vi har til rådighed.
Der er jo heller ikke nogle der siger at det er BARE.
Jeg siger heller ikke at f.eks. 80.000 kroner er er greb i lommen bare fordi man har en forholdsvis god løn - eller at det ikke sagtens kan kræve store ofre at finde de penge.
Jeg kan bare stadig ikke se hvordan man ikke skulle have større mulighed for at finde de penge på den ene eller den anden måde - samt tilmed selvom det kræver ofre ikke sandsynligvis at være bedre stillet end de laveste i samfundet efter krisen?
Som sagt måske ikke i 100% alle tilfælde, men stærk overvejende.
Selv hvis man bliver fyret, må sælge huset med tab - sidder man så værre i det nu her og med en mere udsat fremtid efter krisen end de mennesker der før krisen var de dårligst økonomisk stillede?
Du antager, at huset kan sælges. Eller, alt kan selvfølgelig sælges, hvis prisen er rigtig. Men hvis du har et gasopvarmet hus i et dyrere område (som nok ofte er der, hvor folk med høje indkomster slår sig ned), så skal der nok millioner til i afslag. Ja, millioner. Og hvis ikke lige der er friværdi til det, så skal banken for det første acceptere det (usikkert lige nu), og så skal gælden ellers afbetales som forbrugslån - det koster vel 10-12% i rente.
Og jeg er enig med Smiling_goat, der er da masser med høje lønninger, som ikke bare kan finde 80.000 ved at skrue på knapper, fordi høj løn til er lig med høj gæld.
Igen, krisen kradser alle steder, og jeg synes billedet er mere nuanceret end som så.
Et eller andet sted så ser jeg bare selv med et stort tab på hus så med mulighed for forsat at tjene lign. penge i fremtiden så er man stadig bedre stillet til at få enderne til at mødes i fremtiden end de svageste i samfundet. Måske ikke i samme stil som før krisen, men stadig i forhold til alle dem der i foevejen inden krisen havde svært ved at få enderne til at mødes, og som også ofte har gæld.
Dertil kommer at den omtalte regning på 80.000 kroner - der er en del af vinterhjælpen jo også muligheden for at betale en stor del af den over flere år - en mulighed der er mere realistisk hvis man har en okay løn, end hvis man i forvejen kun lige klarer dagen og vejen.
Et eller andet sted er konsekvensen for bedre stillede risikoen for at ende med en levestandard der minder om den de dårligere stillede har.
Jeg er helt enig. Jeg ser ikke lige mellem- eller højindkomst familier, hvor forældrene skipper et måltid, så der er nok til børnene, men jeg kender flere familier, hvor det bliver næste skridt og hvor vinterstøvlerne er nødt til at være tidlige julegaver fra andre.