Marott skrev:Dirtylittledevil skrev:De kalder hende "Stine Ud-I-Én-Køre"
Har hun haft lungebetændelse 13 gange siden august?
Det tænkte jeg også lød underligt. Men opdagede så, at lige det opslag er skrevet i april
Marott skrev:Dirtylittledevil skrev:De kalder hende "Stine Ud-I-Én-Køre"
Har hun haft lungebetændelse 13 gange siden august?
Dmitra skrev::rulle:.
Jeg brækker mig mere og mere for hver nye tshirt der dukker op og undrer mig over hvorfor jeg får dem. Følger ingen sider med dem, har ikke googlet dem eller lignende. Det ene budskab er mere hjernedødt end det andet.
Miss_no_More skrev:Åh ja, de trøjer De er simpelthen så tåkrummende pinlige. Der kunne ligeså godt have stået "min far kan banke din far" uden en snert af ironi. Det er virkelig på børnestadiet.
Undrer mig over, om der overhovedet er nogle der køber dem?
Zinde skrev:Hønsedamens høne gennemgår en stor personlig udvikling for tiden.Jeg tror ikke, at der er nogen, der har set mine løbende og til tider mange opslag herinde, der er i tvivl om, at denne her pige har mit hjerte. Min guldklump.
For nogen er hun 'bare en høne' og for andre lidt af en slags pudderkvast der giver anledning til lidt bevægelser i smilebåndet og herefter forsvinder i hukommelsen igen, så hurtigt som hun dukkede op.
Men ikke for mig!
Intet med hende ér eller kunne nogensinde være 'bare' for mig.
Jeg har flere gange forsøgt mig med at beskrive hendes vidunderlige sind og hendes til tider skøre personlighed. Med de fineste beretninger om en høne der kommer når man kalder, bakker når hun bliver usikker og formår at beholde sin ret til maden, uanset hvem der sætter efter hende, er der ingen tvivl om, at hun har min fulde opmærksomhed og al min kærlighed.
Og så lærer hun mig altid en masse og minder mig dagligt om, at bedst som man tror, at man ved det hele, er der pludselig en masse man slet ikke aner.
En bedrift der gør det umuligt for mig at kategorisere en høne som uintelligent, for oftest er det hende der narrer mig og sjældent er det omvendt - på trods af, at hun udefra set måske er den der er mest 'bagud'.
Bagud - og alligevel så langt fremme, er hvad pointen er med dette skriv. For hun er (åbenbart) i konstant udvikling.
Bedst som hun altid (og gudskelov) bevarer sine kærlige egenskaber og sine nuttede finurligheder, tager hun andre egenskaber til sin personlighed og bliver endnu bedre, som man ikke troede var muligt.
Forleden satte hun, min blideste, blideste Ella, nemlig flokkens lille (desværre) hanemand på plads, til min store undren og lige dele morskab. Jeg havde nemlig dristet mig til at konkludere, at det havde lige netop hun ikke i sig og hun sørgede for at vise mig, at det igen var mig der tog fejl, på den kærligeste vis.
Så bedst som man endnu ikke kommet sig over stoltheden ved, at hun har formået at opgradere sine æg til de smukkeste, fineste af slagsen, som til forveksling nu ligner den bedste udgave af et silkeæg og ikke hendes spidse-miniput-æg som hun ellers før delte med mig, er hun pludselig blevet i stand til at sige fra og sætte grænser, istedet for kun at indordne sig andres.
Jeg indrømmer gerne, at håbet og drømmen er et langt liv med hende ved min side, for hvor kan hun dog lære mig alt det der også kan være og hvor gør hun mig oprigtigt glad indeni.
Verdens bedste Ella <3
Zinde skrev:Hønsedamen skal til at bygge nyt hønsehus. Det afføder en del tanker.Stolper er stolper og der er ikke ret meget andet at sige i den sammenhæng end, at stolperne her er starten på det endelige resultat og tager os en smule tættere på at være færdige end vi var før.
Jeg har valgt at dele 'det spæde udgangspunkt' for at kunne skabe en kontrast til det endelige resultat. Med en forventning om at kunne skabe det der optager mine tanker i nærmest alle døgnets vågne timer eller i hvert fald noget der minder om.
En udfordring der ind imellem mest af alt gør mig glad for, at tankerne kun eksisterer i min hukommelse og ikke er mulig for andre at drage sammenligning til, i sidste ende. Hvis nu noget træder ved siden af mine forventninger - og det gør det garanteret, når man er både uerfaren og ustyrligt kreativt tænkende, på samme tid. Kender I det? Bedst som man er ved at skabe noget i nuet, er hovedet ved at skabe alverdens ting i drømmen og det kan være en kunst at holde det adskilt. I hvert fald for mig.
Målet er at skabe en sikker base, for den hønseflok der har taget mig med storm og gjort det klart for mig, at 'naturens gang' ikke er så ligetil, som det måske burde være.
At se høgen kaste lange blikke efter mine små forleden, satte tingene i anderledes perspektiv end før og fik mig til at revurdere både ansvar og omsorg, så det også passer til mig og ændrede altså mit udgangspunkt.
Ligeledes er målet, at det skal være funktionelt ... og er det mig muligt, skal det helst også gerne være pænt.
Jeg kastede et blik i Ellas retning i dag, da hun stod og spiste aftensnack, i form af et efterladt æble, helt uden at ænse, at de andre allerede var gået til ro i redskabsskuret og hendes konstante hakken i underlaget og den kedelige æble-rest mindede mig om hvad hendes mål er: Et bundlag og noget der kan spises heraf.
Der hersker ikke den mindste tvivl om, at resten helt klart er for min skyld.
Mon det er nødvendigt at sige "Jeg glæder mig"?
Sof skrev:Ældre dame har været hjemme og spise hos en veninde.
Indtil jeg læste opslaget tænkte jeg at det var en meget grim paté
Dirtylittledevil skrev:
Miss_no_More skrev:
Hvaba?! Er det sat i forbindelse med noget, så det kunne give en smule mening? "Je Suis hjerneskadet"