Diana - 20 år efter

[paint]

Jeg var i familiens sommerhus, og sad uden for og drak (sen) morgenkaffe. Min mor stak hovedet ud, og sagde at Diana var død. Først troede jeg hun sagde Dina (naboens hund, som var noget af en plage) og undrede mig over at dét ligefrem var i TV.
[...]

Ha-ha, det minder om en eller flere scener i Matador

Sikkert . Det var bare ikke i Korsbæk, men i Liseleje.

[vibbsen]

Ja...Jeg var 24 år og husker det ganske tydeligt. Jeg vågnede med voldsomme tømmermænd efter en hidsig bytur med en veninde. Og så var Diana død. Jeg var - og er stadig - temmelig royalistisk anlagt. Og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var dybt berørt og kneb en lille tåre.....Og den dag idag har jeg svært ved at høre "Goodbye Englands Rose" uden at gå blanke øjne. Diana var noget helt særligt. Hun havde en helt særlig evne til at møde folk i øjenhøjde. Og englænderne elskede hende. Og var totalt knuste over at "deres" prinsesse var død. Det berørte mig dybt. Alle disse sørgende mennesker.

Jeg husker det også så tydeligt fordi det faktisk var den dag jeg deltog i et borgermøde i mit lokale kvartershus. Et møde som blev starten på min meget lærerige tid i lokalpolitik og græsrodsarbejde.

[paint]

I øvrigt, hvis man ikke så den ekstra TV-avis, der omtalte nyheden, kan man se den her

http://www.dr.dk/nyheder/udland/se-den- ... t-i-morges

[dgd2007]

[...] Og den dag idag har jeg svært ved at høre "Goodbye Englands Rose" uden at gå blanke øjne. Diana var noget helt særligt.
[...]

Sådan kan man skam godt have det med den sang, selv om man ikke var så vild med prinsesse D.

[zembra1986]

Jeg aner ikke hvad jeg lavede eller hvor jeg var. Kan ikke engang huske da jeg fik nyheden.....det har vist ikke gjort så stort et indtryk.

[Kattefjæs]

Jeg var 11. Jeg aner ikke hvad jeg lavede den dag, eller om jeg overhovedet opdagede det? Vi må næsten have talt om det, men jeg har inden erindring om det.

Der må næsten foregå et eller andet her i London i dag i den forbindelse, men det går vist også hen over hovedet på mig.

[hotlips]

Jeg var i Hellerup, der var en stak af mine gamle venner der boede i en stor lejlighed hvor vi holdt til i mange weekender, vi havde været på flintstones og drikke os i gulvet om natten så jeg sad med tømmermænd og hang i sofaen iført undertøj da det kom øverst på skærmen i et program jeg ikke husker, jeg tænkte først det måtte være en eller anden Diana fra Luxembourg eller sådan noget, en man ikke kendte.

Jeg syntes det var forfærdeligt, jeg har aldrig fulgt så meget med i de royale men det er jo fra en tid hvor alene det at der var tv i dagtimerne da de blev gift i sin tid, det sensationelt i sig selv og jeg kan godt huske at fjernsynet kørte hjemme hos min oldemor hvor vi var den dag.

Jeg kunne godt lide hende, og især dengang, før det blev almindeligt at lave haveprogrammer og andet der viste de kongelige mere som mennesker end tidligere, så var kontrasten mellem hende der altid smilte og talte og Charles der stod der helt stift virkelig påfaldende.

[Delfin]

Det kan jeg ikke huske, det kan jeg sjældent med den slags 'mærkedage'. Men jeg kan naturligvis huske, der blev sagt og skrevet en masse i ugerne efter.

[vibbsen]

[...] Og den dag idag har jeg svært ved at høre "Goodbye Englands Rose" uden at gå blanke øjne. Diana var noget helt særligt.
[...]

Sådan kan man skam godt have det med den sang, selv om man ikke var så vild med prinsesse D.

Faktisk så var min begejstring for Diana kølnet en del efter at hun var blevet skilt fra Charles....Som jeg betragtede som ligeså stort et offer som hende i det ægteskab. Måske endda større. For jeg tror aldrig han egentlig havde lyst til at blive gift med hende. Og hendes konstante opdukken i medierne som en anden Mother Teresa kan jeg huske jeg synes var lidt "skingert"...Han må nogen gange have tænkt : Bare den kælling dog gad forsvinde fra jordens overflade....Men jeg anerkender at hun havde en hel særlig evne til at tryllebinde folk. Hun var sgu noget særligt....

Egentlig så kan jeg huske at jeg tænke "Cheap Shot" da han satte sig til klaveret i kirken dengang....Jeg har altid synes at Goodbye Norma Jean var en af hans absolutte genistreger...Men den reaktion som sammen skabte i mig sagde noget andet Jeg tror det var noget med alle disse mennesker som var samlet i London, og som græd over et menneske som de - for de flestes vedkommende - kun kendte fra medierne....Hendes død berørte dem - og åbenbart også mig - helt vildt...Det synes jeg var fascinerende....Og rørende....

Når jeg ser Prins Charles idag, så tænker jeg altid at det var godt at hun døde. For han havde aldrig fået lov til at få sin Camilla hvis hun stadig havde været i live. Det ville have skabt al al for meget ballade. Og når jeg ser ham sammen med Lady Camilla, så bliver jeg altid slået af hvor glade og komfortable de ser ud i hinandens selskab. Det gjorde Charles og Di aldrig. Ikke engang i deres nygifte år....

[Prosperity74]

Jeg havde været i byen sammen med en veninde og vi havde været ude at fulde os. Op ad formiddagen vågnede jeg ved at min mor fortalte mig den triste nyhed om prinsesse Diana

[Mani]

Jeg kørte i bus fra London til Aarhus de nat. Det var i studietiden og før der var billig fly...

[Giraffie]

Ja jeg kan godt huske hvad jeg lavede. Jeg var 14 år og sov normalt VIRKELIGT længe i weekenderne. Men lige den morgen kunne jeg ikke sove mere og vågnede vel omkring vist omkring kom 6. Jeg tændte på DR1 og skærmen var blå med teksten "Prinsesse Diana er død, ekstra tv-avis kl. 7". Jeg gik ind til mine forældre og vækkede min mor og så sad vi og så tv resten af dagen.

Jeg kan altså ikke helt huske tidspunkterne, men det var i hvert fald virkeligt tidligt.

Nå kan læse at tv avis var kl 11. Husker det som meget tidligt.

[didas]

Jeg var hos en klassekammerat i gymnasiet, der havde holdt fest dagen før, så jeg havde overnattet. Det var hendes mor, der kom og sagde det. Kan huske det var en varm sommerdag, så vi tog over til hendes bedstemor, der havde pool og lånte den.

Bonusinfo, da jeg fik nyheden om 11. Sep., var jeg på arbejde i Netto og stod og fyldte slik op.

[hotlips]

Jeg syntes det værste var at se de to drenge gå der alene bag deres døde mor og at deres far ikke gjorde noget for at trøste dem, Dianas bror gik flere gange ud i siden for at lægge en hånd på deres skulder og jeg tror det var da de gik ind i kirken han tog den enes hånd et øjeblik.

Det er sådan en ting hvor jeg i bedste sur gammel dame stil bærer nag fordi jeg vil, det var simpelthen afstumpet gjort af deres far.

Diana forsøgte at gøre en forskel, jeg må have været teenager da hun skabte sensation ved at give knus aids patienter og jeg synes det er helt rimeligt hun huskes som et godt menneske.

[Aragorn]

Jeg husker dagen tydeligt. Det jeg mest husker det cirkus for, var, at det var en person man ikke kendte der døde - men man følte man gjorde. Det var første gang, jeg havde den fornemmelse - det var en besynderlig følelse, som jeg brugte noget tid på at analysere - hvor kommer den reaktion fra? Jeg har aldrig helt fundet ud af det.

Jeg havde samme følelse da Robin Williams døde.