Chatsy skrev:Det er træls at modtage andre folks post.
Ikke så lang tid efter jeg flyttede ind i mit hus fik jeg breve, som var til sælger. Bevares, man får ikke rettet sin adresse til alt, så jeg skrev bare retur til afsender, forkert adresse og så måtte PostNord om at finde ud af det.
I forrige uge fik jeg igen post, som ikke var til mig. Denne gang var det dog til en, som boede på en helt anden adresse og så vidt jeg kunne se på brevet var det noget med NemID. Fedt at levere sådan noget forkert. Den røg også bare retur til PostNord.
For et par dage siden var den gal igen. Post til sælger endnu engang, men denne gang var det ikke PostNord, der havde dummet sig. Brevet er uden afsender og intet frimærke, dvs. den er afleveret personligt. Det er nu ti måneder siden jeg flyttede ind og jeg må understrege at der kun står mit navn på postkassen. Alligevel har afsender valgt at levere brevet i min postkasse. For hulan altså, hvad skal jeg gøre med det? Jeg kender godt sælges nye adresse, men det er i et område, jeg ikke umiddelbart kommer, men jeg kan ikke rigtig se anden udvej end at aflevere den til rette modtager. Det er bare ikke rimeligt at opgaven skal tørres af på mig på den måde.
Jeg har diskuteret med PostNord, da vi flyttede ind i vores tidligere hus. De ville nemlig ikke aflevere vores post før vi fik navn på postkassen, det måtte de ikke, Men de leverede jævnligt vores nabos post til os, det måtte de åbenbart godt