Hvad er træls, men ikke irriterende til det grænseløse

[Pjeps]

Min mor brugte mit have tæppe ( det jeg tager om mig når det er lidt halv koldt). Nu stinker det af hendes parfume, så jeg har lagt det luftning ( det skal nok vaskes) og fundet er andet.

[Madam Pomfrey]

at nogle lader som om de ringer fra mit nummer, så der er en masse der ringer tilbage

Jeg har aldrig forstået den der ring tilbage mentalitet...
Med mindre man venter et opkald af mere vigtig karakter.

Men hvis det er vigtigt, eller man bare gerne vil have en respons, så forventer jeg at folk enten lægger en besked på svareren (hvilket åbenbart er totalt boomer at gøre) eller også følger der en sms, evt. med kort info om årsag til opkaldet, og evt. en forspørgelse på at man ringer retur.
Eller vedkommende ringer igen senere.

Jeg har fået et par af de der "du har ringet til mig" opkald, - og et par gange har det været fordi jeg selv trykkede forkert nr, og fik ringet op til den forkerte, og også lagde på ret hurtigt da jeg opdagede det var forkert.

[Madam Pomfrey]

Jeg blev ramt af sådan en sær blandingsfølelse af irritation og dårlig samvittighed i dag.
Vi har konfirmation på lørdag, og min far har været en kæmpe hjælp. Dels har han brugt et par dage i haven, sammen med mig, så det hele ser nogenlunde ordentligt og fornuftigt ud, og han har virkelig taget fra.
Og han har lånt et stort party telt til os, hentet det, og vi fik sat det op i går, og han kom og ville ordne mere i dag.
Så alt i alt en KÆMPE hjælp, som jeg virkelig værdsætter - det skal der ikke være nogen tvivl om!
- Vores familie er ret meget "it takes a village" og vi hjælper alle hinanden hvor vi kan, men min far er klart den mest aktive på den front.

Men ting har det med at tage nogle omveje med ham, og han finder på andre ting og projekter undervejs, eller skal lige afprøve noget.
Så ting har det med at tage dobbelt så lang tid som de måske burde, - og det irriterer og stresser mig.
jeg PRØVER virkelig at spørge til en plan, og fastholde ham lidt i "nu gør vi det her..:" - men han smutter hele tiden ud af sine uransalige små mærkelige veje

Og i dag havde jeg svært ved at rumme det, for jeg vil jo gerne hjælpe ham, hjælpes ad. Men jeg har også en masse andet jeg skal have styr på.
Med hans hjælp har jeg også fået planet nogle plæne nogenlunde ud, efter et nedlagt bed, en hund der har gravet, - men det er jo lige der hvor vi skal være, i teltet, og jeg havde derfor klappet og stampet jorden. Og guddødemig om ikke manden så begynder at rive i det, for at løsne jorden, så græsset kan gro. Jeg tænker IKKE græsset når at gro til på lørdag altså, for fu....sake, - og frisk revet jord er en åbentstående invitation til hunden "hey kom her og grav, lige så meget du vil" - og nu har jeg været over hunden som en høg, så han IKKE graver der.
men han vil gerne ligge der, og med hans lange pels, og store poter, så slæber han jord ind. Jeg magter det ikke...


Og forrige uge tilbød han mig også nogel bøger om hunde han havde fundet, på genbrugspladsen - han er med i en "nisseklub" gamle mænd der roder med at sætte ting i stand så de fortsat kan bruges. Og der havde han så fundet de der bøger. Jeg sagde pænt nej tak, fortalte at hvad vi havde brug for kunne vi finde på internettet, og at vi ikke har brug for flere bøger.
Spol 1 uge frem, - min far VED at jeg er på aftenarbejde, så han dumper da forbi og smider en gammel ølkasse fyldt med de her bøger, lidt gamle kogebøger og lidt blandet gammel irrelevant litteratur. Og han siger endda til min kæreste at jeg havde sagt nej tak, men nu tog han chanse...
Min søster og svoger kom et par dage efter, - de har også fornøjelsen af hans klunsergen, og får div. ting, eller opdager han bare har lagt noget i deres skur f.x. - så vi blev enige om at vi ville samle de ting han sådan random giver os, så pakker vi dem ind og giver ham dem i fødselsdagsgave, eller bruger dem til pakkeleg til familie julefrokost