Thomas31 skrev:Tog er fantastisk. Jeg bruger det dog desværre næsten aldrig.
At passagertallene er elendige er ikke overraskende. Jernbanen er blevet systematisk undermineret i årtier i en grad så, det næsten er komisk, mens man har opbygget motorvejsnettet. Hvis man læser om IC4- skandalen tror man næsten ikke på det.
Politisk er man dog vågnet op. Der er for længst investeret store summer i genrejsning og udvikling af jernbanen. Der er bare intet færdigt endnu. Det sker dog snart. Det absolutte lavpunkt er formentlig lige nu. Om et par år åbner både metroring til hovedbanen og den nye bane ind til københavn. Ikke bare betyder det flere tog ind til Kbh, hvor det samtidig bliver markant nemmere at komme videre fra hovedbanen, men der vil også begynde at køre flere tog Ny ellebjerg-ørestad- lufthavn. Tre stop med hver sin metro. Man vil altså om få år kunne køre hurtigere og hyppigere direkte ind til fire forskellige metrolinier. Det er en voldsom forbedring samtidig med, at det kun vil blive sværere i bil.
Jernbanen er den eneste løsning. I london bruges den af 80% af pendlerne ind til centrum. Bilen ligger på 5%. Den udvikling kommer også til Danmark.
Problemet er bare at de busser der skulle få alle os, der ikke bor i nærheden af en station, hen til stationerne stort set er ikke eksisterende. Og der er kun stationer inde i byerne, hvor man i øvrigt har meget svært ved at finde en parkeringsplads. I rigtig mange andre lande har man pendler stationer ved siden af motorvejene hvor der er store parkeringspladser, det kunne være en løsning på at få flere med togene.