Jeg ligger nok omkring middel. Jeg kører 2 x 50 km om dagen for at komme til og fra arbejde på en blanding af landevej og motorvej, så jeg har noget rutine i begge dele. Jeg kan dog godt være lidt utålmodig - men aldrig bevidst dumdristig. Jeg gider bare ikke køre langsommere end hastighedsgrænsen, hvis sigtbarhed og føre er i orden. Men jeg kører i en mikrobil med 1 l motor, så der er begrænset, hvad jeg kan gøre ved det, hvis der ikke er virkelig god plads. 130 km/t på motorvejen føles for mig som en ret perfekt hastighed. Med min bil og mine færdigheder har jeg ikke lyst til at køre meget hurtigere end det, men 110 føles lidt som snegletempo, når man har prøvet 130 mange gange. Jeg kan også opleve mild vejvrede til tider, det udmønter sig dog kun i lidt verbale udfald inde i bilen og aldrig konfrontation med andre bilister.
Jeg er til gengæld ikke så vild med at køre på veje, jeg ikke kender i forvejen, og særligt storbyer virker afskrækkende. Hvis det er nødvendigt, gør jeg det selvfølgelig, men så kører jeg nok også ret turistagtigt - på den langsomme måde.
Jeg er heller ikke så god til at parkere/manøvrere. Jeg har ikke forsøgt mig med en parallelparkering, siden jeg tog kørekort for mere end 20 år siden. Så jeg finder hellere en parkering i bås 1½ km væk og går tilbage, end jeg forsøger mig med en parallelparkering. En kollega har tilbudt at bruge 10 min. af sin frokostpause hver dag i 2 uger på at øve det med mig, men jeg ved ikke helt, om jeg vil udsætte min og andres biler for - selvom chefen sagde, at vi godt måtte bruge firmabilerne til at parkere imellem.
You can't spell awesome without me.