Side 1 af 1

Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 16:39
af englishchannel
Jeg er lige flyttet, og har i den forbindelse gjort mig en del tanker om hvor meget tøj, jeg egentlig har brug for. Planen var et walk-in closet til kjoler, skjorter, blazere, sko, tasker og solbriller, og så en kommode til resten. Men jeg har indset, at "resten" simpelthen ikke kan være i en enkelt kommode (walk-in'et er dog blevet rigtig fint, så det er altid noget :lol: ).

Jeg vil ikke købe flere skabe til lejligheden, så jeg vil helst smide noget ud. Men det er gået op for mig, at jeg slet ikke har nogen anelse om, hvor lidt tøj man kan klare sig med. Det meste er kedeligt, praktisk tøj som jeg egentlig ikke føler mig specielt knyttet til (eksempelvis yogabukser, tanktoppe og sweatere), men hvad hvis jeg kommer til at mangle det, når det bliver koldere i vejret eller jeg skal et par uger på ferie? Det er nok lidt det hoardergen, der forhindrer mig i at smide 1/3 af det ud, hvilket ellers ville løse alle mine problemer.

Hvad med jer? Hvor lidt tøj kunne I i teorien klare jer med uden at det blev et problem i hverdagen? Åh, og bonusspørgsmål: Hvordan opbevarer I jeres tøj?

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 16:43
af Rapfisk
I teorien otte kjoler til hverdag, fire-fem trøjer til at tage ud over i den kolde tid, én til fest, strømper, undertøj, nattøj, badetøj, det træningstøj, der skal bruges på en uge, et outfit til at arbejde i (malerarbejde, renovering osv.), og overtøj.

Jeg er glad for, at jeg ikke behøver at nøjes.

Ad bonus: Jeg har et stort klædeskab, hvor kjoler og bukser hænger på bøjler i den ene side, jakker og trøjer på bøjle i den anden side og så skuffer til bluser, nattøj, træningstøj og diverse.

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 16:48
af Planten
Jeg kan klare mig med rigtig lidt. Men jeg er vist heller ikke helt rigtig :D alt mit tøj inkl jakker og sko kan være i to indbygningsskabe. Altså sådan et dobbelt. Der er så også håndklæder, sengetøj og en sovepose deri.

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 16:54
af MissB
Jeg har ikke så meget tøj i forhold til mine veninder. Mit tøj hænger på et tøjstativ, hvor det fylder 4/5 dele. 1/5 er min kærestes. Undertøj, nattøj, strømpebukser og tanktoppe har jeg liggende i en kommpde.

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 17:19
af Slettet bruger
For hver beklædningsgenstand er formlen: (Antal dage imellem tøjvask + 3) / (Antal dage man bruger tøjet inden det lægges til vask * dage imellem man har genstanden på).

Hvis f.eks. man skifter underbukser efter én dag, har underbukser på hver dag og vasker tøj en gang om ugen, skal man have:

(7 + 3) / (1 * 1) = 10 par underbukser

Hvis man bruger trøjer i 3 dage inden de vaskes, og har trøje på ca. hver anden dag, skal man have

(7 + 3) / (3 * 2) = 1,667 trøjer. Det rundes op til 2.

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 17:30
af Spjaerten
Tænker du må lave øvelsen og se hvad du ikke har haft på de sidste 12 mdr.
Og det skal videre. Lur mig om det ikke passer med den planlagte plads.

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 19:17
af Mangoness
Ifølge hende her kan man nøjes med 37 items :)

http://costume.dk/fashion/faa-den-perfe ... e-37-items

http://costume.dk/fashion/faa-den-perfekte-garderobe-med-bare-37-items skrev:
Kom i gang
Der er forskellige måder at starte med The Capsule Experiment på.

Der er blandt andet en app og den online capsule planner, som Stine Tang Jensen lagde ud med. En anden fremgangsmåde er rent fysisk at sortere det tøj, du allerede har i din garderobe. Hiv alt ud, og læg det på sengen. Læg det i fire bunker: Ja (elsker det, vil have det på nu), nej (må ud af mit liv), måske (tøj med for eksempel sentimental værdi, der kan gemmes på loftet) og sæson-tøj (tøj, der skal gemmes, men som ikke er egnet til den nuværende sæson.)

Ud fra din ja-bunke skal du herefter vælge 37 dele, der inkluderer sko, men ikke undertøj, nattøj, træningstøj, malertøj, gallatøj, smykker og accessories. Ifølge systemet skulle planen og de 37 tilbageblevne stykker tøj danne et tydeligt billede af din stil.

[...]

Det er, ifølge The Capsule Experiments grundlægger, ikke i antallet, men i sorteringen og den efterfølgende bevidste shopping, at magien ligger. Et godt tip er at nedbryde tallet i kategorier, for så kan du nemmere gennemskue, hvor meget du har brug for i hver kategori. Og bare for lige at lave regnestykket for dig, så er 37 stykker tøj lig med to jakker, 14 overdele, tre kjoler, ni underdele og ni par sko – og det er jo slet ikke så lidt endda.

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 19:51
af superboa
Jeg har mere tøj end jeg har brug for (surprise, surprise :genert: ) Mit tøj kan være i et indbygget skab med hylder + et indbygget skab med bøjlestang og 7 skuffer :D

Jeg synes det er svært at vurdere hvor lidt tøj jeg ville kunne klare mig med... Jeg kan kun bruge det tøj jeg har haft på på arbejdet én gang, før det skal vaskes - det tøj jeg bruger når jeg har fri, kan bruges længere. Der ud over er der træningstøjet, overtøjet, tørklæder, undertøj, strømper o.s.v. Skal have nok tøj til, jeg ikke skal vaske hele tiden, samt kan fylde en maskine inden den tændes.

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 20:39
af ajnaM
Jeg har faktisk ikke ret meget tøj for tiden. Har en del liggende på loftet, men bruger kun det, der kan være på 2/3 bøjlestang.

Når jeg lige tæller sammen, har jeg:

- 3 par bukser
- 2 nederdele
- 5 silkeskjorter
- 5 t-shirts
- 1 cardigan
- 1 uldsweater
- 1 'festtrøje' med pailletter
- 8 kjoler, der alle går til både hverdag og fest

... og en milliard par nylonstrømper. Og undertøj selvfølgelig. Og så har jeg omkring 4 par sko og 3 tasker. En læderjakke, en uldkappe, en pels og en dun-parka.

Og så bruger jeg kærestens t-shirts og strømper ret tit :D

Re: Hvor meget tøj har man brug for?

: 13. aug 2017, 20:41
af ajnaM
Vi vasker i øvrigt flere gange om ugen, da vi har små børn. Det spiller helt klart en rolle. Tidligere, hvor jeg skulle på vaskeri (eller hjem til forældrene :genert:), havde jeg brug for meget mere tøj.