Side 6 af 8

Re: December-tråd

: 20. dec 2015, 21:30
af Guilded_Lily
Puh. En hård weekend lakker mod enden - og jeg føler mig lidt meh... Det var en udmærket julefrokost i fredags. Jeg havde sat mig op til, at den skulle have gas, men hverken cider, snaps, shots eller den mousserende vin, jeg havde fået af min nisse, smagte særlig godt, så den blev noget mere afdæmpet end forventet. Og så var der ikke mad nok. Det værste var egentlig, at vores løsvikarer fra både skole og SFO var med, og det gik helt over gevind for dem - det lagde på en måde også en dæmper på festen for os andre. Så der har været bedre julefrokoster før i tiden...

Jeg var hjemme kl. 0.30 - jeg plejer at lukke festen, det orkede jeg ikke i år. Det var så også okay, for jeg skulle op og synge fødselsdagssang for mand og søn næste morgen. Fødselsdagen i går blev stille og rolig - vi var alle trætte. Vi fejrede den med running sushi.
I dag har den stået på rengøring og mini-julefrokost for hele familien. Desværre var mandens kageprojekt en disaster. Han havde lavet en dannebrogskage med smørcreme, og ingen kunne spise den - den var SÅ tung og hvinende sød, man fik kvalme af to bider! :badr:

Jeg havde tanker om at male badeværelse i aften, men Love Actually kører i fjerneren, og det er min absolutte julefilm, så badeværelset må vente til i morgen. Der skal jeg også "kun" hente et par gaver og hente min søster og svoger i Hamborg...

Nå, evaluering:

* faste 2 dage Done
* træne 2 gange Det blev kun til en enkelt
* 1½-2 L vand hver dag Tjek
* holde styr på nogle småting (hurra for listerne) Det er gået okay
* give den fuld smadder til julefrokosten på arbejdet på fredag Det kunne jo så have været sjovere
* forhåbentlig ikke have ALT for mange tømmermænd lørdag, når mand og søn har fødselsdag Ingen tømmermænd. Bare træt
* ikke overspise søndag, når familien kommer til fødselsdag Jep

Mål for etape 4:

* styre madindtaget
* vand, vand, vand
* ikke lade mig stresse
* måske komme ned at træne
* nyde julen - og ikke gå amok over gæster og socialt samvær hele ugen... :genert:

Re: December-tråd

: 21. dec 2015, 08:47
af Phlox9
Jeg er taget på juleferie i Danmark, og det er bare så skønt at være her :) Min mand og jeg bor hos mine forældre, hvor vi også skal holde jul. Vi ankom lørdag aften, og vi har allerede tilbragt en dejlig masse tid med min storebror og hans kone og to børn (6 og 4) - åh, jeg har savnet dem..

Status fra sidste uge: Jeg løb en tur med hurtige intervaller tirsdag aften, og det var sådan set det..

Mine juleferie-vage mål:
Mens vi er i DK, skal min mand og jeg ud at løbe nogle ture - vi har tilmeldt os et juleløb d. 27. december - kun 6,7 km, men i et meget bakket terræn, så det bliver sjovt. Og hårdt. Vi deltog også sidste år, men der var der så sne- og isglat, at det var ret ubehageligt at løbe, det er heldigvis ikke tilfældet i år ;)

Ellers vil jeg nyde dagene, gå ture med min mor, spise julemad uden dårlig samvittighed.. :engel:

God ugen-op-til-jul-uge til alle :jule:

Re: December-tråd

: 21. dec 2015, 09:54
af Guilded_Lily
Argh! Manden har tandpine - og han er rædselsslagen for tandlæger. Han er helt forfærdelig at være i samme rum med, men jeg har da endelig fået ham til at få en akuttid. Det lyder som min tur for et par år siden, som endte med, jeg fik trukket en visdomstand ud. Og jeg havde grundet tandlægeskræk ikke været af sted i bum-bum...11 år. Men den smerte der...

Så nu er min dagsplan rykket igen. Jeg kan lige så godt gå i gang med det badeværelse nu... Klokken 16.30 starter turen til Hamborg...

Re: December-tråd

: 21. dec 2015, 17:48
af Ally
Nu har jeg skrevet på familiekalenderen, at jeg - hver dag, året ud - skal bevæge mig. Enten i form af en gåtur, træning i fitnesscentret eller svømning. No more excuses. Jeg har uden tvivl taget på de sidste uger, hvor jeg har været inaktiv og har haft hovedet under armen, når jeg har spist, men det taber jeg mig jo ikke af. Tværtimod.

Derfor - vil jeg så småt gå i gang nu og ikke vente til 2. eller 4. januar. Hvis jeg kan få sparket lidt til de gode vaner og rutiner nu, håber jeg, at det forhåbentlig bliver lidt nemmere til januar. Læs, at jeg skrev "håber" :lol:

Re: December-tråd

: 22. dec 2015, 08:02
af Ally
@Ballademager Jeg så sidste afsnit af "The Fall" i går aftes. Hold nu op, en cliffhanger! :8:

Re: December-tråd

: 22. dec 2015, 08:34
af Sophaya
Jeg var ikke alene på arbejde i går - der var faktisk rigtig mange andre på stedet. Lidt træls, for jeg skulle printe 625 artikler til vores konference, og havde egentlig ventet med at gøre det til nu for ikke at optage printeren hele dagen mens der var andre. Det var der så. Men det måtte de altså leve med! Jeg måtte stå 20 min i regnen og blæsten på vej hjem og vente på bussen, så jeg blev helt gennemkold og fik migræne i går aftes. Derfor gik jeg tidligt i seng - lidt ærgerligt når man kunne have sovet længe i dag :P
I dag skal jeg gøre hele lejligheden hovedrent - kun fordi min kusine kommer og passer min kat den 24./25. :lol: Fandme om her skal være beskidt når hun kommer. I aften skal jeg til julehygge hos selvsamme kusine hos hendes mor - det bliver hyggeligt. Min hjerne har allerede lavet et rengøringskalorier-til-æbleskiver regnestykke :deer:

Faktisk har jeg slet ikke fundet julestemningen endnu. Jeg har kørt på med studie og arbejde. Eksaminer i start til midt januar gør egentlig, at jeg ikke når at komme ned i gear og nyde julen. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg så hellere at jeg havde eksamen her op til jul og så kunne holde helt fri. Jeg håber jeg kan finde ud af at give mig selv mere lov fra i morgen af - der tager jeg hjem til min mor på Sjælland, og vi lægger hårdt ud med julefrokost hos noget familie.

Re: December-tråd

: 22. dec 2015, 09:22
af Ally
Ballademager skrev:Jep! Sæson to slutter på en helt vild måde. Er vild med serien, fordi den ikke sådan er overdramatiseret på samme måde som amerikanske serier er det.
Enig - derudover er jeg vild med skuespillernes irske accent :lun: Ifølge et Jamie Dornan-site på FB er de i gang med at filme sæson 3 :clap:

Re: December-tråd

: 22. dec 2015, 11:37
af Ally
Ballademager skrev:Jamie Dornan er virkelig velcastet til den rolle. Han er totalt troværdig både i rollen som morder og som familiefar.

Og ja, de kan da dårligt undlade en sæson tre efter afslutningen på sæson to :D

Helt enig! Serien er også rigtig godt filmet og klippet sammen; der var scener i det sidste afsnit, hvor jeg følte, at man som seer sad overfor både Jamie Dornan og Gillian Anderson.

Re: December-tråd

: 22. dec 2015, 13:26
af Sophaya
Jeg har fået studyguide for næste modul. Det starter 1.februar, og der er ikke lige så mange undervisningstimer, ikke lige så meget læsning og billigere bøger end der var på dette modul. Jeg er virkelig glad! Det giver forhåbentlig mere overskud i hverdagen end jeg har haft de sidste to måneder.

Re: December-tråd

: 24. dec 2015, 08:33
af Sophaya
Glædelig jul til jer allesammen :kys:

Re: December-tråd

: 24. dec 2015, 09:58
af Ally
Rigtig glædelig jul, kære med-duller :santa2:

Re: December-tråd

: 24. dec 2015, 11:04
af Phlox9
Glædelig og fredelig og hyggelig jul til alle :kys:

Re: December-tråd

: 26. dec 2015, 09:59
af Guilded_Lily
Glædelig jul! Jeg håber, I alle har haft en fredfyldt og dejlig uge.

Min har været....blandet. Jeg har jo besøg af søster og svoger fra UK, og det begynder at trække sine spor. Alt for sent i seng, alt for sent op, jeg får pip af at skulle være social konstant og hele tiden. Manden irriterer mig grænseløst, og vi skændes ofte. Det er ved at være uudholdeligt. Det har også lagt en dæmper på julehyggen, desværre. Og børnene - oh, don't get me started! :tie: Jeg glæder mig virkelig over, vi har en hel uge mere, når gæsterne er rejst i morgen, for jeg føler mig slet ikke "til stede".

Det har dog været et særdeles indbringende jul i år! Udover en masse andre gode ting har jeg fået en OBH smoothiemaker - den med to drikke"dunke", man blender direkte i - og et mandolinjern. Jeg glæder mig sååååå meget til at kaste mig over den sundere del af madspektret! And og flæskesteg d. 24. og engelsk kalkun with all the trimmings i går er bare for meget! Men det var lækkert, mens det stod på.

I dag er jeg ramt af juleblues. Manden er stadig irriterende, ungerne slås og er overstimulerede. Min egen bærbare har åbenbart lagt sig til at dø, den vil overhovedet ikke starte op. Jeg vil gerne bare ligge og fede den på sofaen for første gang siden søndag, men samtidig vil jeg også gerne ned at træne for første gang siden forrige...var det onsdag?

Øv!

Re: December-tråd

: 26. dec 2015, 11:26
af Guilded_Lily
Ballademager skrev:Var i kirke her i formiddag og få et tiltrængt skud julefred. Smukke salmer og et fantastisk kor gjorde det til en rigtig fin gudstjeneste.

På papiret havde vi en fin jul. Men jeg er sådan lidt "meh" omkring det. Der var bare så meget kaos og larm. Ved godt, at det er det vigtigste, at børnene har en god aften, og det havde de også. Havde bare håbet, at vi voksne kunne have haft lidt tid til at åbne gaver i vores eget tempo. Det fik vi ikke rigtigt, for der var ret få tidspunkter, hvor alle folk sad ned.

Det var ikke fordi, at det var en dårlig jul, slet ikke. Blev bare så stresset af de børn, fordi der bare var støj hele tiden. Og det gør mig lidt ked af det. Håber, at jeg med tiden vænner mig til det :genert:


Jeg kender følelsen! Vi har en regel her i familien, når man har åbnet sin gave, går man hen og finder den næste og afleverer. Så ser man, hvad vedkommende åbner, og så er det hans/hendes tur til at finde en gave. Det tager lang tid, men det er lige så meget et spørgsmål om at lære tålmodighed og gavernes værdi. Desværre gik det over gevind for vores unger. Især den yngste på knapt 4 kunne slet ikke rumme den sidste time. Det ødelagde stemningen lidt - og gav vist min svoger en lidt blakket fornemmelse for den danske jul. Det gjorde mig ked af det.

Re: December-tråd

: 26. dec 2015, 16:09
af Ally
Glædelig jul og 2. juledag, d'damer :santa2:

Vores juleaften var rigtig god og hyggelig. Først til gudstjeneste og derefter ud til mine forældre og bror. Masser af julemad og ris á la mande, men ikke for meget. Dog stadig nok til, at der ikke rigtig var plads til juleslik. Rigtig fine gaver, dog med et par enkelte, der skal byttes - både for mit og måske også for pigernes vedkommende.

I går var ren afslapning. Dog lå vi ikke på den lade side. Manden løb en tur og jeg var i fitnesscentret. I dag har vi haft besøg af svoger, svigerinde, niece og nevøer. Rigtig hyggeligt - og vi var da også lige ude at gå tur inden vi fik pandekager med is. Lige nu ser pigerne Ramasjang, manden læser og jeg stener Debatten, FB m.m.

Vores kære nevø spurgte mig, om jeg havde en baby inde i maven - for han mente, at jeg var tyk. Usj. Jeg sagde blot, at jeg ikke havde en baby inde i maven, men rent faktisk var for tyk. Han sagde ikke mere og det gjorde jeg heller ikke. Ej heller hans forældre. Det var dog blot (endnu) en eye opener til, at det er så vigtigt, at jeg taber de overflødige kilo. Planen er, at jeg spiser fornuftigt og tænker mig om i juleferien og fra januar vil jeg så - som mange andre - stramme balderne og fokusere meget mere på den sunde(re) kost og træningen.