ajnaM skrev:Shmartiesh skrev:ajnaM skrev:Shmartiesh skrev:Jeg går selv ind for at man skal have et lykkeligt vægttab uden regler og restriktioner. Prøver at se mad som noget der ikke er usundt, men at det handler om mængderne. Jeg får meget inspiration af morten elsøe.
Du taber dig ved at være i kalorie underskud. Sådan ret simpelt sat op. Uanset hvad du spiser.
Mængden er jo også en restriktion.
For mig har det handlet om en kombi af kost og motion. Og i bund og grund har det været et spørgsmål om at få nogle nye vaner. At vænne mig til at få rørt mig, at få opbygget en okay kondition og muskulatur til at kunne løbe en tur uden at komme til skade, og at spise mindre sukker.
Argh.. Man skal jo i princippet stoppe med at spise når man er mæt, og ikke spise igen før man er sulten. Det vil jeg mene er at lytte til sin krop, og ikke leve efter restriktioner.
Men det vil jo tage noget tid, før man når dertil. Altså, at vænne sig til at spise mindre. Det oplevede jeg i hvert fald - det tog tid, før jeg ikke følte mig sulten efter et lille måltid, fordi min mave havde vænnet sig til en anden mæthedsfornemmelse.
Nå, det er ikke fordi, det hele skal handle om det heller - jeg synes måske bare, det blev lidt letkøbt i det citerede. De fleste af os ville vel synes, det var dejligt med et lykkeligt vægttab uden regler og restriktioner - det er bare urealistisk for de fleste, tænker jeg.
Jeg tænker faktisk det er det mest realistiske.
Hvis du opsætter en masse regler og restriktioner for hvad du må spise og ikke må spise, så får du dårlig samvittighed hvis du ‘kommer til’ at spise chokolade eller pizza eller anden mad du tænker er forbudt eller ikke er en del af den LCHF kur man kunne være i gang med. Hvis du en dag har lyst til bland selv slik og spiser så meget at du faktisk bliver mæt, så skal man jo ikke spise et alm måltid bagefter, eller en pose gulerødder, fordi man tænker man skal opveje slikket med noget sundt. Slikket er kalorier og det er gulerødder også.
Det mest urealistiske er faktisk, efter min mening, at leve efter kure og restriktioner, for hvad så når man har tabt sig de ønskede kg eller andet mål, så spiser man pasta igen og tager det som ekstra mad og dermed ekstra kalorier.
Det handler om vaner. Er man vant til at spise ved den mindste sult? Er man vant til at skulle spise op af sin mad, sult eller ej?